Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Klagesangene 3

1931

1647

King James Version

1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris, 1 III. Capitel. JEg er den Mand / som saa Ælndighed ved hans Gruumheds rjs. 1 I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath.
2 . Mig har han ført og ledt i det tykkeste mulm, 2 Hand ledde mig oc lod mig gaa i Mørcke / oc icke i Lius. 2 He hath led me, and brought me into darkness, but not into light.
3 ja, hånden vender han mod mig dagen lang. 3 Ja hand vende sig mod mig / hand vendte sin Haand den gandske Dag. 3 Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day.
4 Mit bød og min hud har han opslidt, brudt mine ben, 4 Hand giorde mit Kiød oc min hund gammel / hans sønderbrød mine Been. 4 My flesh and my skin hath he made old: he hath broken my bones.
5 han mured mig inde, omgav mig med galde og møje, 5 Hand bygde mod mig / oc omsætte mig med Galde oc Gremmelse. 5 He hath builded against me, and compassed me with gall and travail.
6 lod mig bo i mørke som de, der for længst er døde. 6 Hand lod mig blifve i Mørcke steder som de Døde ævindelig. 6 He hath set me in dark places, as they that be dead of old.
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge lænker. 7 Hand indmurede mig / oc jeg kand icke komme ud / lagde mig i haarde Fiædre. 7 He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy.
8 Om jeg end råber og skriger, min bøn er stængt ude. 8 Naar jeg end skreeg oc raabte / da luckte hand til for min Børn. 8 Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer.
9 Han spærred mine veje med kvader, gjorde stierne kroge. 9 Hand hafver tilmuret mine Veye med huggen Steen / hafver omvendt mine Stjer. 9 He hath enclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked.
10 Han blev mig en lurende bjørn, en løve i baghold; 10 (Som) en Biørn der ligger paa luue / (blef) hand mig / (Ja som) en Løve i skiul. 10 He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places.
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde; 11 Hand lod mine Veye bortvende / oc hug mig smaa / hand lagde mig øde. 11 He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate.
12 han spændte sin bue; lod mig være skive for pilen. 12 Hand spendte sig Bue / oc stillede mig som et Maal for Pjlen. 12 He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
13 Han sendte sit koggers sønner i nyrerne på mig; 13 Hand lod komme Pjle af sit Kaager i mine Nyre. 13 He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins.
14 hvert folk lo mig ud og smæded mig dagen lang, 14 jeg er alt mit Folck til Ladder / ja deres Sang den gandske Dag. 14 I was a derision to all my people; and their song all the day.
15 med bittert mætted han mig, gav mig malurt at drikke. 15 Hand mættede mig med beeske TIng / hand skenckte mig med malurt. 15 He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood.
16 Mine tænder lod han bide i flint, han trådte mig i støvet; 16 Oc hand lod mine Tænder brydes med smaa Steene / hans veltede mig i Asken : 16 He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes.
17 han skilte min sjæl fra freden, jeg glemte lykken 17 Oc min Siel er langt borte fra Fred / Jeg hafver glemt det gode. 17 And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity.
18 og sagde: »min livskraft, mit håb til Herren er ude.« 18 Oc jeg sagde / Mjn seyer er borte / oc mit Haab fra HErren.18 And I said, My strength and my hope is perished from the LORD:
19 At mindes min vånde og flakken er malurt og galde; 19 KOm mjn Ælndighed oc Gienstridighed ihus / ja Malurt oc Galde. 19 Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall.
20 min sjæl, den mindes det grant den grubler betynget. 20 Mjn Siel skal jo tæncke der paa / oc skal bøye sig ofver mig. 20 My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me.
21 Det lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg håbe: 21 Det vil jeg lade komme mig til hierte igen / derfor vil jeg haabe. 21 This I recall to my mind, therefore have I hope.
22 Herrens miskundhed er ikke til ende, ikke brugt op, 22 Det er HErrens megen Miskundhed / ad vi icke ere slet fortærede / Thi hans Barmhiertigheder hafver ingen ende. 22 It is of the LORD'S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not.
23 hans nåde er ny hver morgen, hans trofasthed stor. 23 De er nye hver Morgen / djn Trofasthed er stoor. 23 They are new every morning: great is thy faithfulness.
24 Min del er Herren, (siger min sjæl,) derfor håber jeg på ham. 24 HErren er mjn Deel / sagde mjn Siel / derfor vil jeg haabis til hannem. 24 The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him.
25 Dem, der bier på Herren, er han god, den sjæl, der ham søger; 25 (Thi) HErren er venlig mod dem / som bie efter hannem / den Siel som spør efter hannem. 25 The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him.
26 det er godt at håbe i stilhed på Herrens Frelse, 26 Det er got / oc mand skal forhaabe / oc være stille til HErrens hielp. 26 It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the LORD.
27 godt for en mand, at han bærer åg i sin ungdom. 27 Det er en Mand godt / ad hand hafver baaret Aag i sin ungdom / 27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth.
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham; 28 Den kand blifve eene oc tie / thi hand hafver baaret (noget) paa sig (tilforn:) 28 He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him.
29 han trykke sin mund mod støvet, måske er der håb. 29 Hand kand sætte sin Mund i Støf / om der / maa skee / er haab til. 29 He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope.
30 Række kind til den, der slår ham, mættes med hån. 30 Hand kand lade ig slaa paa Kindbeenet / kand mættis med Forsmædelse. 30 He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach.
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt, 31 Thi HErren skal icke holde sig langt borte ævindeligen. 31 For the Lord will not cast off for ever:
32 har han voldt kvide, så ynkes han, stor er hans nåde; 32 Thi der som hand giør bedrøfvet / da skal hand forbarme sig / efter sin stoore Miskundhed. 32 But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies.
33 ej af hjertet plager og piner han menneskens børn. 33 Thi hand plager icke af sit Hierte eller bedrøfver Menniskenes Børn. 33 For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men.
34 Når landets fanger til hobe trædes under fod, 34 Ad sønderknuse under sine Fødder / alle dem som ere bundne paa Jorden : 34 To crush under his feet all the prisoners of the earth,
35 når mandens ret for den højestes åsyn bøjes, 35 Ad lade en Mands Ræt bøyis for den Allerhøyeste. 35 To turn aside the right of a man before the face of the most High,
36 når en mand lider uret i sin sag mon Herren ej ser det? 36 Ad lade et Menniske forvendis i sin Sag / (lige som) HErren saa det icke.36 To subvert a man in his cause, the Lord approveth not.
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder? 37 Hvor der den som torde sige / Alt skeede det / HErren befool det icke? 37 Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not?
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den højestes mund? 38 Mon der icke skal udkomme af den Høyestis Mund / de onde Ting oc det Gode? 38 Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good?
39 Over hvad skal den levende sukke? hver over sin synd! 39 Hvi skulde et Menniske (ellers) plage sig som lefver / ja en Mand for sin Synd? 39 Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins?
40 Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, 40 Lader os randsage vore Veye oc opsøge dem / oc lader os vende om til HErren. 40 Let us search and try our ways, and turn again to the LORD.
41 løfte hænder og hjerte til Gud i himlen; 41 Lader os opløfte vore Hierter / med Hænder / til Gud i Himmelen.41 Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens.
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke, 42 Vi hafve ofvertraadet oc været ulydige / du sparde icke. 42 We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned.
43 men hylled dig i vrede, forfulgte os, dræbte uden skånsel, 43 (Men) du skiulte os med Vreden / oc forfulde os / du skiulte os med Vreden / oc forfulde os / du ihielslogst os oc sparde icke. 43 Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied.
44 hylled dig i skyer, så bønnen ej nåed frem; 44 Du skiulte dig med en Sky / ad der kunde icke komme Bøn igiennem. 44 Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through.
45 til skarn og til udskud har du gjort os midt iblandt folkene. 45 Du giorde os til væmmelse / oc det som brtskaftis iblant Folckene. 45 Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people.
46 De opspærred munden imod os, alle vore fjender. 46 Alle vore Fiender oplode deres Munde ofver os. 46 All our enemies have opened their mouths against us.
47 Vor lod blev gru og grav og sammenbruds øde; 47 Der var Forfærdelse oc Graf for os / ja Ødeleggelse oc Forstyrelse. 47 Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction.
48 vandstrømme græder mit øje, mit folk brød sammen. 48 Mit Øye rindede med Vandstrømme / for mit Folckis Daatters Forstyrrelse. 48 Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people.
49 Hvileløst strømmer mit øje, det kender ej ro, 49 Mit Øye flod oc kunde icke holde op / Thi der er ingen afladelse / 49 Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission,
50 før Herren skuer ned fra himlen, før han ser til. 50 Jndtil HErren skuede / oc saa (der til) af Himmelen. 50 Till the LORD look down, and behold from heaven.
51 Synet af byens døtre piner min sjæl. 51 Mit Øye handlede saa med mit Ljf / for alle mine StadsDøttre. 51 Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city.
52 Jeg joges som en fugl af fjender, hvis had var grundløst, 52 Mine Fiender / dog uforskylt / jagede mig hart / som en Fugl. 52 Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause.
53 de spærred mig inde i en grube, de stenede mig; 53 De omkomme mit Legome i en Kule / oc kaste Steene paa mig. 53 They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me.
54 vand strømmed over mit hoved, jeg tænkte: »fortabt!« 54 Der flød Vand ofver mit Hofved / Da sagde jeg / Jeg er aldeelis bort. 54 Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off.
55 Dit navn påkaldte jeg, herre, fra grubens dyb; 55 (Men) HErre / Jeg kaldede paa mit Nafn / næderst udaf Kulen. 55 I called upon thy name, O LORD, out of the low dungeon.
56 du hørte min røst: »O, gør dig ej døv for mit skrig!« 56 Du hørde mjn Røst / skiul icke dit Øre for mjn Suck / for mit Raab. 56 Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry.
57 Nær var du den dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« 57 Du holt dig nær til / der jeg kaldede paa dig / Du sagde / Fryct dig icke. 57 Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not.
58 Du førte min sag, o Herre, genløste mit liv; 58 HErre / Du hafver ført mjn Siels Sag / Du hafver løst mit Ljf. 58 O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life.
59 herre, du ser, jeg lider uret. Skaf mig min ret! 59 HErre / du faast Fortrædelighed mod mig / Døm mjn Dom. 59 O LORD, thou hast seen my wrong: judge thou my cause.
60 Al deres hævnlyst ser du, alle deres rænker, 60 Du faast all deres hefn / ja alle deres Tancker imod mig. 60 Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me.
61 du hører deres smædeord herre, deres rænker imod mig, 61 Herre / Du hørde deres forsmædelse / alle deres Tancker ofver mig / 61 Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their imaginations against me;
62 mine fjenders tale og tanker imod mig bestandig. 62 Mine Modstanderes læber oc deres daglige Dicten imod mig. 62 The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day.
63 Se dem, når de sidder eller står, deres nidvise er jeg. 63 Act / naar de sidde oc naar de staae op / da er jeg deres Sang. 63 Behold their sitting down, and their rising up; I am their music.
64 Dem vil du gengælde, herre, deres hænders gerning, 64 Gif dem Betaling HErre / efter deres Hænders Gierning. 64 Render unto them a recompense, O LORD, according to the work of their hands.
65 gør deres hjerte forhærdet din forbandelse over dem! 65 Du skalt gifve dem Hiertesorg / djn Forbandelse hør dem til. 65 Give them sorrow of heart, thy curse unto them.
66 Forfølg dem i vrede, udryd dem under din himmel. 66 Du skalt forfølge med Grumhed / oc adsprede dem under HErrens Himmel.66 Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the LORD.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel