Klagesangene 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris, | 1 III. Capitel. JEg er den Mand / som saa Ælndighed ved hans Gruumheds rjs. | 1 I am the man that hath seen affliction by the rod of his wrath. |
2 . Mig har han ført og ledt i det tykkeste mulm, | 2 Hand ledde mig oc lod mig gaa i Mørcke / oc icke i Lius. | 2 He hath led me, and brought me into darkness, but not into light. |
3 ja, hånden vender han mod mig dagen lang. | 3 Ja hand vende sig mod mig / hand vendte sin Haand den gandske Dag. | 3 Surely against me is he turned; he turneth his hand against me all the day. |
4 Mit bød og min hud har han opslidt, brudt mine ben, | 4 Hand giorde mit Kiød oc min hund gammel / hans sønderbrød mine Been. | 4 My flesh and my skin hath he made old: he hath broken my bones. |
5 han mured mig inde, omgav mig med galde og møje, | 5 Hand bygde mod mig / oc omsætte mig med Galde oc Gremmelse. | 5 He hath builded against me, and compassed me with gall and travail. |
6 lod mig bo i mørke som de, der for længst er døde. | 6 Hand lod mig blifve i Mørcke steder som de Døde ævindelig. | 6 He hath set me in dark places, as they that be dead of old. |
7 Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge lænker. | 7 Hand indmurede mig / oc jeg kand icke komme ud / lagde mig i haarde Fiædre. | 7 He hath hedged me about, that I cannot get out: he hath made my chain heavy. |
8 Om jeg end råber og skriger, min bøn er stængt ude. | 8 Naar jeg end skreeg oc raabte / da luckte hand til for min Børn. | 8 Also when I cry and shout, he shutteth out my prayer. |
9 Han spærred mine veje med kvader, gjorde stierne kroge. | 9 Hand hafver tilmuret mine Veye med huggen Steen / hafver omvendt mine Stjer. | 9 He hath enclosed my ways with hewn stone, he hath made my paths crooked. |
10 Han blev mig en lurende bjørn, en løve i baghold; | 10 (Som) en Biørn der ligger paa luue / (blef) hand mig / (Ja som) en Løve i skiul. | 10 He was unto me as a bear lying in wait, and as a lion in secret places. |
11 han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde; | 11 Hand lod mine Veye bortvende / oc hug mig smaa / hand lagde mig øde. | 11 He hath turned aside my ways, and pulled me in pieces: he hath made me desolate. |
12 han spændte sin bue; lod mig være skive for pilen. | 12 Hand spendte sig Bue / oc stillede mig som et Maal for Pjlen. | 12 He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow. |
13 Han sendte sit koggers sønner i nyrerne på mig; | 13 Hand lod komme Pjle af sit Kaager i mine Nyre. | 13 He hath caused the arrows of his quiver to enter into my reins. |
14 hvert folk lo mig ud og smæded mig dagen lang, | 14 jeg er alt mit Folck til Ladder / ja deres Sang den gandske Dag. | 14 I was a derision to all my people; and their song all the day. |
15 med bittert mætted han mig, gav mig malurt at drikke. | 15 Hand mættede mig med beeske TIng / hand skenckte mig med malurt. | 15 He hath filled me with bitterness, he hath made me drunken with wormwood. |
16 Mine tænder lod han bide i flint, han trådte mig i støvet; | 16 Oc hand lod mine Tænder brydes med smaa Steene / hans veltede mig i Asken : | 16 He hath also broken my teeth with gravel stones, he hath covered me with ashes. |
17 han skilte min sjæl fra freden, jeg glemte lykken | 17 Oc min Siel er langt borte fra Fred / Jeg hafver glemt det gode. | 17 And thou hast removed my soul far off from peace: I forgat prosperity. |
18 og sagde: »min livskraft, mit håb til Herren er ude.« | 18 Oc jeg sagde / Mjn seyer er borte / oc mit Haab fra HErren. | 18 And I said, My strength and my hope is perished from the LORD: |
19 At mindes min vånde og flakken er malurt og galde; | 19 KOm mjn Ælndighed oc Gienstridighed ihus / ja Malurt oc Galde. | 19 Remembering mine affliction and my misery, the wormwood and the gall. |
20 min sjæl, den mindes det grant den grubler betynget. | 20 Mjn Siel skal jo tæncke der paa / oc skal bøye sig ofver mig. | 20 My soul hath them still in remembrance, and is humbled in me. |
21 Det lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg håbe: | 21 Det vil jeg lade komme mig til hierte igen / derfor vil jeg haabe. | 21 This I recall to my mind, therefore have I hope. |
22 Herrens miskundhed er ikke til ende, ikke brugt op, | 22 Det er HErrens megen Miskundhed / ad vi icke ere slet fortærede / Thi hans Barmhiertigheder hafver ingen ende. | 22 It is of the LORD'S mercies that we are not consumed, because his compassions fail not. |
23 hans nåde er ny hver morgen, hans trofasthed stor. | 23 De er nye hver Morgen / djn Trofasthed er stoor. | 23 They are new every morning: great is thy faithfulness. |
24 Min del er Herren, (siger min sjæl,) derfor håber jeg på ham. | 24 HErren er mjn Deel / sagde mjn Siel / derfor vil jeg haabis til hannem. | 24 The LORD is my portion, saith my soul; therefore will I hope in him. |
25 Dem, der bier på Herren, er han god, den sjæl, der ham søger; | 25 (Thi) HErren er venlig mod dem / som bie efter hannem / den Siel som spør efter hannem. | 25 The LORD is good unto them that wait for him, to the soul that seeketh him. |
26 det er godt at håbe i stilhed på Herrens Frelse, | 26 Det er got / oc mand skal forhaabe / oc være stille til HErrens hielp. | 26 It is good that a man should both hope and quietly wait for the salvation of the LORD. |
27 godt for en mand, at han bærer åg i sin ungdom. | 27 Det er en Mand godt / ad hand hafver baaret Aag i sin ungdom / | 27 It is good for a man that he bear the yoke in his youth. |
28 Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham; | 28 Den kand blifve eene oc tie / thi hand hafver baaret (noget) paa sig (tilforn:) | 28 He sitteth alone and keepeth silence, because he hath borne it upon him. |
29 han trykke sin mund mod støvet, måske er der håb. | 29 Hand kand sætte sin Mund i Støf / om der / maa skee / er haab til. | 29 He putteth his mouth in the dust; if so be there may be hope. |
30 Række kind til den, der slår ham, mættes med hån. | 30 Hand kand lade ig slaa paa Kindbeenet / kand mættis med Forsmædelse. | 30 He giveth his cheek to him that smiteth him: he is filled full with reproach. |
31 Thi Herren bortstøder ikke for evigt, | 31 Thi HErren skal icke holde sig langt borte ævindeligen. | 31 For the Lord will not cast off for ever: |
32 har han voldt kvide, så ynkes han, stor er hans nåde; | 32 Thi der som hand giør bedrøfvet / da skal hand forbarme sig / efter sin stoore Miskundhed. | 32 But though he cause grief, yet will he have compassion according to the multitude of his mercies. |
33 ej af hjertet plager og piner han menneskens børn. | 33 Thi hand plager icke af sit Hierte eller bedrøfver Menniskenes Børn. | 33 For he doth not afflict willingly nor grieve the children of men. |
34 Når landets fanger til hobe trædes under fod, | 34 Ad sønderknuse under sine Fødder / alle dem som ere bundne paa Jorden : | 34 To crush under his feet all the prisoners of the earth, |
35 når mandens ret for den højestes åsyn bøjes, | 35 Ad lade en Mands Ræt bøyis for den Allerhøyeste. | 35 To turn aside the right of a man before the face of the most High, |
36 når en mand lider uret i sin sag mon Herren ej ser det? | 36 Ad lade et Menniske forvendis i sin Sag / (lige som) HErren saa det icke. | 36 To subvert a man in his cause, the Lord approveth not. |
37 Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder? | 37 Hvor der den som torde sige / Alt skeede det / HErren befool det icke? | 37 Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord commandeth it not? |
38 Kommer ikke både ondt og godt fra den højestes mund? | 38 Mon der icke skal udkomme af den Høyestis Mund / de onde Ting oc det Gode? | 38 Out of the mouth of the most High proceedeth not evil and good? |
39 Over hvad skal den levende sukke? hver over sin synd! | 39 Hvi skulde et Menniske (ellers) plage sig som lefver / ja en Mand for sin Synd? | 39 Wherefore doth a living man complain, a man for the punishment of his sins? |
40 Lad os ransage, granske vore veje og vende os til Herren, | 40 Lader os randsage vore Veye oc opsøge dem / oc lader os vende om til HErren. | 40 Let us search and try our ways, and turn again to the LORD. |
41 løfte hænder og hjerte til Gud i himlen; | 41 Lader os opløfte vore Hierter / med Hænder / til Gud i Himmelen. | 41 Let us lift up our heart with our hands unto God in the heavens. |
42 vi syndede og stod imod, du tilgav ikke, | 42 Vi hafve ofvertraadet oc været ulydige / du sparde icke. | 42 We have transgressed and have rebelled: thou hast not pardoned. |
43 men hylled dig i vrede, forfulgte os, dræbte uden skånsel, | 43 (Men) du skiulte os med Vreden / oc forfulde os / du skiulte os med Vreden / oc forfulde os / du ihielslogst os oc sparde icke. | 43 Thou hast covered with anger, and persecuted us: thou hast slain, thou hast not pitied. |
44 hylled dig i skyer, så bønnen ej nåed frem; | 44 Du skiulte dig med en Sky / ad der kunde icke komme Bøn igiennem. | 44 Thou hast covered thyself with a cloud, that our prayer should not pass through. |
45 til skarn og til udskud har du gjort os midt iblandt folkene. | 45 Du giorde os til væmmelse / oc det som brtskaftis iblant Folckene. | 45 Thou hast made us as the offscouring and refuse in the midst of the people. |
46 De opspærred munden imod os, alle vore fjender. | 46 Alle vore Fiender oplode deres Munde ofver os. | 46 All our enemies have opened their mouths against us. |
47 Vor lod blev gru og grav og sammenbruds øde; | 47 Der var Forfærdelse oc Graf for os / ja Ødeleggelse oc Forstyrelse. | 47 Fear and a snare is come upon us, desolation and destruction. |
48 vandstrømme græder mit øje, mit folk brød sammen. | 48 Mit Øye rindede med Vandstrømme / for mit Folckis Daatters Forstyrrelse. | 48 Mine eye runneth down with rivers of water for the destruction of the daughter of my people. |
49 Hvileløst strømmer mit øje, det kender ej ro, | 49 Mit Øye flod oc kunde icke holde op / Thi der er ingen afladelse / | 49 Mine eye trickleth down, and ceaseth not, without any intermission, |
50 før Herren skuer ned fra himlen, før han ser til. | 50 Jndtil HErren skuede / oc saa (der til) af Himmelen. | 50 Till the LORD look down, and behold from heaven. |
51 Synet af byens døtre piner min sjæl. | 51 Mit Øye handlede saa med mit Ljf / for alle mine StadsDøttre. | 51 Mine eye affecteth mine heart because of all the daughters of my city. |
52 Jeg joges som en fugl af fjender, hvis had var grundløst, | 52 Mine Fiender / dog uforskylt / jagede mig hart / som en Fugl. | 52 Mine enemies chased me sore, like a bird, without cause. |
53 de spærred mig inde i en grube, de stenede mig; | 53 De omkomme mit Legome i en Kule / oc kaste Steene paa mig. | 53 They have cut off my life in the dungeon, and cast a stone upon me. |
54 vand strømmed over mit hoved, jeg tænkte: »fortabt!« | 54 Der flød Vand ofver mit Hofved / Da sagde jeg / Jeg er aldeelis bort. | 54 Waters flowed over mine head; then I said, I am cut off. |
55 Dit navn påkaldte jeg, herre, fra grubens dyb; | 55 (Men) HErre / Jeg kaldede paa mit Nafn / næderst udaf Kulen. | 55 I called upon thy name, O LORD, out of the low dungeon. |
56 du hørte min røst: »O, gør dig ej døv for mit skrig!« | 56 Du hørde mjn Røst / skiul icke dit Øre for mjn Suck / for mit Raab. | 56 Thou hast heard my voice: hide not thine ear at my breathing, at my cry. |
57 Nær var du den dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!« | 57 Du holt dig nær til / der jeg kaldede paa dig / Du sagde / Fryct dig icke. | 57 Thou drewest near in the day that I called upon thee: thou saidst, Fear not. |
58 Du førte min sag, o Herre, genløste mit liv; | 58 HErre / Du hafver ført mjn Siels Sag / Du hafver løst mit Ljf. | 58 O Lord, thou hast pleaded the causes of my soul; thou hast redeemed my life. |
59 herre, du ser, jeg lider uret. Skaf mig min ret! | 59 HErre / du faast Fortrædelighed mod mig / Døm mjn Dom. | 59 O LORD, thou hast seen my wrong: judge thou my cause. |
60 Al deres hævnlyst ser du, alle deres rænker, | 60 Du faast all deres hefn / ja alle deres Tancker imod mig. | 60 Thou hast seen all their vengeance and all their imaginations against me. |
61 du hører deres smædeord herre, deres rænker imod mig, | 61 Herre / Du hørde deres forsmædelse / alle deres Tancker ofver mig / | 61 Thou hast heard their reproach, O LORD, and all their imaginations against me; |
62 mine fjenders tale og tanker imod mig bestandig. | 62 Mine Modstanderes læber oc deres daglige Dicten imod mig. | 62 The lips of those that rose up against me, and their device against me all the day. |
63 Se dem, når de sidder eller står, deres nidvise er jeg. | 63 Act / naar de sidde oc naar de staae op / da er jeg deres Sang. | 63 Behold their sitting down, and their rising up; I am their music. |
64 Dem vil du gengælde, herre, deres hænders gerning, | 64 Gif dem Betaling HErre / efter deres Hænders Gierning. | 64 Render unto them a recompense, O LORD, according to the work of their hands. |
65 gør deres hjerte forhærdet din forbandelse over dem! | 65 Du skalt gifve dem Hiertesorg / djn Forbandelse hør dem til. | 65 Give them sorrow of heart, thy curse unto them. |
66 Forfølg dem i vrede, udryd dem under din himmel. | 66 Du skalt forfølge med Grumhed / oc adsprede dem under HErrens Himmel. | 66 Persecute and destroy them in anger from under the heavens of the LORD. |