Klagesangene 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Hvor guldet blev sort, og skæmmet det ædle metal, de hellige stene slængt hen på gadernes hjørner! | 1 IV. Capitel. HVorledis motte Guld blifve (saa) dumt / det gode skønne Guld omskiftet? Helligdommens Steene ere kaste for paa alle Gader. | 1 How is the gold become dim! how is the most fine gold changed! the stones of the sanctuary are poured out in the top of every street. |
| 2 Zions de dyre sønner, der opvejed guld, kun regnet for lerkar, pottemagerhænders værk | 2 De ædelede Zions Børn / actede lige ved puurt Guld / hvorldis lignes de nu ved Leerflasker / som ere en Pottemagers Hænders Gierning? | 2 The precious sons of Zion, comparable to fine gold, how are they esteemed as earthen pitchers, the work of the hands of the potter! |
| 3 Selv sjakaler byder brystet til, giver ungerne die, men mit folks datter blev grum som ørkenens strudse. | 3 Drager uddroge end Bryst / de gafve deres unger ad dje / (Men) mit Folckis Datter er blefven som den der er grum / som de Strudzer i Ørcken. | 3 Even the sea monsters draw out the breast, they give suck to their young ones: the daughter of my people is become cruel, like the ostriches in the wilderness. |
| 4 Den spædes tunge hang fast ved ganen af tørst, børnene tigged om brød, og ingen gav dem. | 4 Den Djendis Tunge henger ved hans Grumme Tørst / smaa Børn begærde Brød / der er ingen / som recker dem (det.) | 4 The tongue of the sucking child cleaveth to the roof of his mouth for thirst: the young children ask bread, and no man breaketh it unto them. |
| 5 Folk, som levede lækkert, omkom på gaden; folk, som var båret på purpur, favnede skarnet. | 5 De som (før) aade det nydeligste / de ere ødelagde paa Gaderne / De som vare opfødde Skarlagen / de faunede Skarnet. | 5 They that did feed delicately are desolate in the streets: they that were brought up in scarlet embrace dunghills. |
| 6 Mit folks datters brøde var større end synden i sodom, som brat blev styrted, så hænder ej rørtes derinde. | 6 Mit Folckis Datters Misgierning er større end Sodoma synd / som blev snart omkast / oc der biede icke Hænder paa den. | 6 For the punishment of the iniquity of the daughter of my people is greater than the punishment of the sin of Sodom, that was overthrown as in a moment, and no hands stayed on her. |
| 7 Hendes fyrster var renere end sne, mer hvide end mælk, deres legeme rødere end koral, som safir deres årer; | 7 Dens Næfiræer vare reene end Snee / klarere end Melck / deres Legomer vare rødere end Carbunckelsteen / de vare slette som en Saphir. | 7 Her Nazarites were purer than snow, they were whiter than milk, they were more ruddy in body than rubies, their polishing was of sapphire: |
| 8 mer sorte end sod ser de ud, kan ej kendes på gaden, huden hænger ved knoglerne, tør som træ. | 8 Men nu er deres Skickelse mørckere end Sverte / de kiendies icke paa Gaderne / deres Huud hegner ved deres Been / hver er tør som Træ. | 8 Their visage is blacker than a coal; they are not known in the streets: their skin cleaveth to their bones; it is withered, it is become like a stick. |
| 9 Sværdets ofre var bedre farne end sultens, som svandt hen, dødsramte, af mangel på markens grøde. | 9 Det var dem fast bedre / som vare myrde ved Sverd / end den som døde af hunger / Thi de henfløde som de vare stuckne ihiel / for der var icke Fruct paa Marcken. | 9 They that be slain with the sword are better than they that be slain with hunger: for these pine away, stricken through for want of the fruits of the field. |
| 10 Blide kvinders hænder kogte deres børn; da mit folks datter brød sammen, blev de dem til føde. | 10 Barmhiertige Qvinders HÆnder Kaagede deres Børn / de blefve dem til ad spjse / i Mit folckis Daatters Forstyrring. | 10 The hands of the pitiful women have sodden their own children: they were their meat in the destruction of the daughter of my people. |
| 11 Herren køled sin vrede, udøste sin harmglød. Han tændte i Zion en ild, dets grundvolde åd den. | 11 HErren hafver fuldkommit sin Vrede / hand hafver udgydit sin grumme Vrede / oc hand optænde en Jld i Zion / oc den fortærede dens Grundvol. | 11 The LORD hath accomplished his fury; he hath poured out his fierce anger, and hath kindled a fire in Zion, and it hath devoured the foundations thereof. |
| 12 Ej troede jordens konger, ja ingen i verden, at uven og fjende skulle stå i Jerusalems porte. | 12 Kongerne paa JOrden hafde det icke troet / ey heller alle som boe i Verden / ad en Modstandere oc Fiender skulde inddragit ad Jerusalems Porte. | 12 The kings of the earth, and all the inhabitants of the world, would not have believed that the adversary and the enemy should have entered into the gates of Jerusalem. |
| 13 Det var for profeternes synd, for præsternes brøde, som i dets midte udgød retfærdiges blod. | 13 (Men det skeede) for dens Propheters Synder / for dens Præsters Misgierninger / som udgydede Retfærdiges Blood i den. | 13 For the sins of her prophets, and the iniquities of her priests, that have shed the blood of the just in the midst of her, |
| 14 De vanked som blinde på gaderne, tilsølet af blod, rørte med klæderne ting, som ikke må røres. | 14 De ginge bort oc igien paa Gaderne / som BLinde / De smittede sig med Blood / for de kunde icke andet end røre ved deres Klæder. | 14 They have wandered as blind men in the streets, they have polluted themselves with blood, so that men could not touch their garments. |
| 15 »Var jer! En uren!« råbte man; »var jer dog for dem!« Når de flyr og vanker, råber man: »Bliv ikke her!« | 15 Vjger / her en ureen / raabte de til dem / Viger / viger rører icke (ved dem/) Thi de bortfløye / ja vanckede hjd oc djd / De sagde iblant Hedningene / De faae icke Herberge meere. | 15 They cried unto them, Depart ye; it is unclean; depart, depart, touch not: when they fled away and wandered, they said among the heathen, They shall no more sojourn there. |
| 16 Herren spredte dem selv, han så dem ej mer, præster regned man ej eller ynked profeter. | 16 HErrens Ansict hafver adskildt dem / hand skal icke acte dem meere / De ansaae icke Præster / de giorde icke Naade med de Gamle. | 16 The anger of the LORD hath divided them; he will no more regard them: they respected not the persons of the priests, they favoured not the elders. |
| 17 End smægted vort blik efter hjælp, men kun for at skuffes, på varden spejded vi efter det folk, der ej hjælper. | 17 Der vi vare endnu / forsmæctede vore Øyne (ad see) efter vor hielp / som var forfængelig / der vi saae hen saa flittig / til et Folck / som icke kunde frelse (os.) | 17 As for us, our eyes as yet failed for our vain help: in our watching we have watched for a nation that could not save us. |
| 18 De lured på vort fjed, fra torvene holdt vi os borte; enden var nær, vore dage var omme, ja, enden var kommet. | 18 De jagede os hvor vi ginge / ad vi torde icke gaae paa vore Gader / vor Ende kom nær / vore Dage er fylte / thil vor Ende er kommen. | 18 They hunt our steps, that we cannot go in our streets: our end is near, our days are fulfilled; for our end is come. |
| 19 Mer snare end himlens ørne var de, som jog os, på bjergene satte de efter os, lured i ørkenen, | 19 Vore Forfølger vare lættere end Ørne i Luften / De forfulde os paa Biergene / de lurede paa os i Ørcken. | 19 Our persecutors are swifter than the eagles of the heaven: they pursued us upon the mountains, they laid wait for us in the wilderness. |
| 20 vor livsånde, Herrens salvede, blev fanget i deres grave, han, i hvis skygge vi tænkte at leve blandt folkene. | 20 HErrens Salvede / som var vore Næses Aand / om hvilcken vi sagde / under ans Skygge ville vi lefve iblant Hedningene / blef fangen i deres Huuler. | 20 The breath of our nostrils, the anointed of the LORD, was taken in their pits, of whom we said, Under his shadow we shall live among the heathen. |
| 21 Glæd dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Også dig skal bægeret nå, du skal blotte dig drukken. | 21 Glæd oc fryd dig du Edoms Datter / du som boer i det Land Uz / Thi Kalcken skal ocsaa komme ofver dig / du skalt blifve drucken / oc blotte dig. | 21 Rejoice and be glad, O daughter of Edom, that dwellest in the land of Uz; the cup also shall pass through unto thee: thou shalt be drunken, and shalt make thyself naked. |
| 22 Din skyld er til ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsøger, Edom, din skyld, afslører dine synder. | 22 (Men) du Zions Datter / din Misgierning hafver en ende / hand skal icke meere lade dig bortføre / hand hafver hiemsøgt djn Misgierning / du Edoms daatter / hand hafver aabenbarit dine synder. | 22 The punishment of thine iniquity is accomplished, O daughter of Zion; he will no more carry thee away into captivity: he will visit thine iniquity, O daughter of Edom; he will discover thy sins. |