Lukasevangeliet 1 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Eftersom mange andre har taget sig for at affatte en beretning om de begivenheder, som er fuldbyrdet iblandt os, | 1 Det hellige Euangelium / som Lucas hafver beskrefvit. I.Capitel. EFterdi mange hafve taget sig for / ordentlig ad forfatte en Historie / om de Ting / som ere fuldkommelig vitterlig giorde for os / | 1 Forasmuch as many have taken in hand to set forth in order a declaration of those things which are most surely believed among us, |
| 2 sådan som de, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har overleveret os: | 2 LIgervjs som de hafve (det) ofverantvordet os / som af Begyndelsen self hafve seet / oc tient Ordet. | 2 Even as they delivered them unto us, which from the beginning were eyewitnesses, and ministers of the word; |
| 3 så har også jeg besluttet nøje at gennemgå det alt sammen forfra og derefter nedskrive det for dig i rækkefølge, højædle Teofilus! | 3 Da hafver oc jeg anseet for got / efter jeg hafver udspurt alleting fra første / med fljd ad skrifve / det eene efter det andet / til dig / gode Theophile: | 3 It seemed good to me also, having had perfect understanding of all things from the very first, to write unto thee in order, most excellent Theophilus, |
| 4 så du kan lære at kende, hvor pålidelige de ting er, hvorom du er blevet undervist. | 4 Paa det du kandt hafve vis grund paa den Lærdom / i hvilcken du est mundtligen undervjst. | 4 That thou mightest know the certainty of those things, wherein thou hast been instructed. |
| 5 På den tid, da Herodes var konge i Jødeland, levede der en præst ved navn Zakarias, som hørte til Abias skifte; hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet. | 5 I Herodis Judææ Kongis tjd / var en Præst af Abia skifte / ved Nafn Zacharias / oc hans Hustru af Aarons Døtter / oc hendis Nafn var Elisabeth. | 5 There was in the days of Herod, the king of Judaea, a certain priest named Zacharias, of the course of Abia: and his wife was of the daughters of Aaron, and her name was Elisabeth. |
| 6 De var begge retfærdige for Gud og levede ulasteligt efter alle Herrens bud og forskrifter. | 6 Men de vare baaade sammen retferdige for Gud / oc vandrede ustraffelig i alle HErrens Bud oc Skickelser. | 6 And they were both righteous before God, walking in all the commandments and ordinances of the Lord blameless. |
| 7 Men de var barnløse, thi Elisabet var ufrugtbar; og de var begge højt oppe i årene. | 7 Oc de hafde icke barn / Thi Elisabeth fra ufructsommelig / oc de vare baade vel ALderne. | 7 And they had no child, because that Elisabeth was barren, and they both were now well stricken in years. |
| 8 Engang, mens han gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, | 8 Men det begaf sig / der hand giorde Præsste-Embedet for Gud / i sin skiftis Orden / | 8 And it came to pass, that while he executed the priest's office before God in the order of his course, |
| 9 skete det ved den sædvanlige lodtrækning mellem præsterne, at det tilfaldt ham at gå ind i Herrens tempel og bringe røgelseofferet. | 9 Efter præstedommens sedvane / oc det falt hannem til / ad giøre røgelse / da gick hand i HErrens Tempel. | 9 According to the custom of the priest's office, his lot was to burn incense when he went into the temple of the Lord. |
| 10 Og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. | 10 Oc all Folckens mangfoldighed / var uden for oc bad i Røgelsens Tjd. | 10 And the whole multitude of the people were praying without at the time of incense. |
| 11 Da viste en Herrens engel sig for ham, stående ved højre side af røgelsealteret. | 11 Men HErrens Engel obenbaredis for hannem / oc stod ved den høyre Side / hos Rogelsens Altere. | 11 And there appeared unto him an angel of the Lord standing on the right side of the altar of incense. |
| 12 Og da Zakarias så ham, blev han forfærdet og grebet af frygt. | 12 Oc som Zacharia saa hannem / forfærdedis hand / oc hannem kom en redsel paa. | 12 And when Zacharias saw him, he was troubled, and fear fell upon him. |
| 13 Men engelen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! thi din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og ham skal du give navnet Johannes. | 13 Men Englen sagde til hannem / Fryct dig icke Zacharia / Thi din Begæring er bønhørt: Oc din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn / oc du skalt kalde hans Nafn Johannem. | 13 But the angel said unto him, Fear not, Zacharias: for thy prayer is heard; and thy wife Elisabeth shall bear thee a son, and thou shalt call his name John. |
| 14 Han skal blive dig til glæde og fryd, og mange skal glædes over hans fødsel; | 14 Oc du skalt hafve Glæde oc Fryd af hannem / oc mange skulle glæde i hans Fødsel. | 14 And thou shalt have joy and gladness; and many shall rejoice at his birth. |
| 15 thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden, | 15 thi hand skal være stoor for HErren: oc hand skal icke dricke Vjn oc sterck Drick. Oc hand skal opfyldis end af sin Moders Ljf med den Hellig-Aand: | 15 For he shall be great in the sight of the Lord, and shall drink neither wine nor strong drink; and he shall be filled with the Holy Ghost, even from his mother's womb. |
| 16 og mange af Israels børn skal han omvende til Herren, deres Gud. | 16 Oc hand skal omvende mange af Jsraels Børn til HErren deres Gud. | 16 And many of the children of Israel shall he turn to the Lord their God. |
| 17 Selv skal han gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædrenes hjerter til børnene og de genstridige til retfærdiges sind, så han kan berede Herren et velskikket folk.« | 17 Oc hand skal gaa frem for hannem / i Eliæ Aand oc Kraft / ad omvende Fædrenes Hierter til Børnene / oc de UUlydige til de Retfærdiges Forstand / ad beskicke HErren et beridt Folck . | 17 And he shall go before him in the spirit and power of Elias, to turn the hearts of the fathers to the children, and the disobedient to the wisdom of the just; to make ready a people prepared for the Lord. |
| 18 Zakarias sagde til engelen: »Hvordan skal jeg få vished om dette? jeg er jo gammel, og min hustru er højt oppe i årene.« | 18 Oc Zacharias sagde til Englen / Hvor paa skal jeg det kunde kiende? thi jeg er gammel / oc min Hustru er vel Alderne. | 18 And Zacharias said unto the angel, Whereby shall I know this? for I am an old man, and my wife well stricken in years. |
| 19 Da svarede engelen og sagde til ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er sendt hid for at tale til dig og bringe dig dette glædesbudskab. | 19 Oc Englen svarde / oc sagde til hannem / Jeg er Gabriel / som staar for Gud / oc er udsendt ad tale med dig / oc forkynde dig dette til glæde / | 19 And the angel answering said unto him, I am Gabriel, that stand in the presence of God; and am sent to speak unto thee, and to show thee these glad tidings. |
| 20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som dog skal gå i opfyldelse, når deres tid er inde.« | 20 Oc see / du skalt vorde stum / oc icke kunde tale / indtil den Dag / ad dette skeer: Fordi ad du trode icke mine Ord / hvilcke der skulle fuldkommes i sin Tjd. | 20 And, behold, thou shalt be dumb, and not able to speak, until the day that these things shall be performed, because thou believest not my words, which shall be fulfilled in their season. |
| 21 Imidlertid stod folket og ventede på Zakarias, og de undrede sig over, at han blev så længe i templet. | 21 Oc Folcket fortøfved Zachariam / oc forundrede dem / ad hand blef saa længe i Templen. | 21 And the people waited for Zacharias, and marvelled that he tarried so long in the temple. |
| 22 Og da han kom ud, kunne han ikke tale til dem. Så forstod de, at han havde haft et syn i templet; og han gjorde tegn til dem og blev ved at være stum. | 22 Oc der hand gick ud / kunde hand icke tale til dem: Oc de merckte / ad hand hafde seet en Siun i Templen. Oc hand nickede ad dem / oc blef stum. | 22 And when he came out, he could not speak unto them: and they perceived that he had seen a vision in the temple: for he beckoned unto them, and remained speechless. |
| 23 Og det skete, da hans tjenestes dage var omme, vendte han tilbage til sit hjem. | 23 Oc det begaf sig / der hans Tienistis tjd var ude / da gick hand hiem i sit Huus. | 23 And it came to pass, that, as soon as the days of his ministration were accomplished, he departed to his own house. |
| 24 Nogen tid derefter blev hans hustru Elisabet frugtsommelig, og hun lod sig ikke se i fem måneder, idet hun tænkte: | 24 Men efter de Dage blev hans hustru Elisabeth fructsommelig: Oc hun skulte sig fem Maanede / oc sagde. | 24 And after those days his wife Elisabeth conceived, and hid herself five months, saying, |
| 25 »Det er Herren, som har gjort således mod mig i disse dage, da han nådigt har set til mig for at borttage min skam iblandt mennesker.« | 25 Saa haver HErren giort mod mig / i de dage / der hand ansaa mig / Ad hand skulde tage min blusel fra mig iblant Menniskene. | 25 Thus hath the Lord dealt with me in the days wherein he looked on me, to take away my reproach among men. |
| 26 I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, | 26 Men i den siette Maanet blef Gabriel Engel sendt af Gud / til en Stad i Galilæa / som heder Nazareth / | 26 And in the sixth month the angel Gabriel was sent from God unto a city of Galilee, named Nazareth, |
| 27 til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria. | 27 Til en Jomfru / som var tolofvet en Mand / ved Nafn Joseph / af Davids Huus / oc Jomfruen heed Maria. | 27 To a virgin espoused to a man whose name was Joseph, of the house of David; and the virgin's name was Mary. |
| 28 Og engelen kom ind til hende og sagde: »Vær hilset, du benådede, Herren er med dig!« du velsignede blandt kvinder. | 28 Oc Englen kom ind til hend eder, oc sagde / Hil være dig du Benaadede / HErren er med dig / du velsignede iblant Qvinderne. | 28 And the angel came in unto her, and said, Hail, thou that art highly favoured, the Lord is with thee: blessed art thou among women. |
| 29 Men hun blev forfærdet over de ord og tænkte ved sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. | 29 Men der hun saa hannem / forfærdedis hun ofvre hans Tale / oc tænckte / Hvad det skulde være for en Hilsen. | 29 And when she saw him, she was troubled at his saying, and cast in her mind what manner of salutation this should be. |
| 30 Da sagde engelen til hende: »Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde for Gud, | 30 Oc Englen sagde til hende / Fryct dig icke maria : Thi du hafver fundit naade hoos Gud. | 30 And the angel said unto her, Fear not, Mary: for thou hast found favour with God. |
| 31 og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. | 31 Oc see / du skalt undfange i Lifvet / oc føde en Søn: oc du skalt kalde hans nafn JEsum. | 31 And, behold, thou shalt conceive in thy womb, and bring forth a son, and shalt call his name JESUS. |
| 32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. | 32 Hand skal blifve stoor / oc kaldis den Høyestis Søn: Oc Gud HErren skal gifve hannem Davids sin Faders Stool / | 32 He shall be great, and shall be called the Son of the Highest: and the Lord God shall give unto him the throne of his father David: |
| 33 Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.« | 33 Oc hand skal være en Konge ofver Jacobs Huus ævindelig / oc der skal icke være ende paa hans Kongerige. | 33 And he shall reign over the house of Jacob for ever; and of his kingdom there shall be no end. |
| 34 Maria sagde til engelen: »Hvorledes skal dette gå til? Jeg ved jo ikke af nogen mand.« | 34 Men Maria sagde til Englen ,Hvorledis skal det gaa til / efterdi jeg kiender icke Mand? | 34 Then said Mary unto the angel, How shall this be, seeing I know not a man? |
| 35 Og engelen svarede og sagde til hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det, som fødes, kaldes helligt, Guds Søn. | 35 Oc Englen svarde / oc sagde til hend eder, Den Hellig-Aand skal komme ofver dig / oc den Høyestis Kraft skal ofverskygge dig: Derfor ocsaa det Hellige / som skal fødis af dig / skal kaldis Guds Søn. | 35 And the angel answered and said unto her, The Holy Ghost shall come upon thee, and the power of the Highest shall overshadow thee: therefore also that holy thing which shall be born of thee shall be called the Son of God. |
| 36 Og se, også Elisabet, din slægtning, har undfanget en søn i sin alderdom; hun, som kaldes ufrugtbar, er nu i den sjette måned. | 36 Oc see / Elisabeth din Frende / hun hafver oc undfangit en Søn / i hendis Aldersom / oc denne Maanet er den siette for hende / som kaldis ufructsommelig. | 36 And, behold, thy cousin Elisabeth, she hath also conceived a son in her old age: and this is the sixth month with her, who was called barren. |
| 37 Thi for Gud er ingenting umuligt.« | 37 Thi hoos Gud skal ingen Ting være umuulig. | 37 For with God nothing shall be impossible. |
| 38 Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde; mig ske efter dit ord!« Så forlod engelen hende. | 38 Men Maria sagde / See / (Jeg er) HErrens Tienerinde / mig skee efter dit ord. Oc Englen skildis fra hende. | 38 And Mary said, Behold the handmaid of the Lord; be it unto me according to thy word. And the angel departed from her. |
| 39 I de samme dage gav Maria sig på vej og skyndte sig op i bjerglandet, til en by i Juda. | 39 Men maria stod op i de Dage / oc gick hastelig paa Biergene / til Juda Stad: | 39 And Mary arose in those days, and went into the hill country with haste, into a city of Juda; |
| 40 Og hun gik ind i Zakarias' hus og hilste på Elisabet, | 40 Oc kom ind i Zachariæ Huus / oc hilsede Elisabeth. | 40 And entered into the house of Zacharias, and saluted Elisabeth. |
| 41 og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv. Og fyldt af Helligånden | 41 Oc det begaf sig / der Elisabeth hørde mariæ Ilsen / da sprang Fosteret i hendis Ljf. Oc Elisabeth blef opfylt med den Hellig-Aand / | 41 And it came to pass, that, when Elisabeth heard the salutation of Mary, the babe leaped in her womb; and Elisabeth was filled with the Holy Ghost: |
| 42 råbte Elisabet med høj røst og sagde: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! | 42 Oc raabte med stor Røst / oc sagde / velsigned est du iblant Qvinderne / oc velsigned er din Lifvis Fruct. | 42 And she spake out with a loud voice, and said, Blessed art thou among women, and blessed is the fruit of thy womb. |
| 43 Men hvoraf kommer det, at min Herres moder besøger mig? | 43 Oc hveden kommer mig det ,a d min HErris Moder kommer til mig? | 43 And whence is this to me, that the mother of my Lord should come to me? |
| 44 Thi se, da lyden af din hilsen nåede mine øren, sprang fosteret i mit liv af fryd. | 44 Thi see / der djn røstis Hislen kom mig til Ørne / da sprang Fosteret i mit Ljf med glæde. | 44 For, lo, as soon as the voice of thy salutation sounded in mine ears, the babe leaped in my womb for joy. |
| 45 Og salig er hun, som troede; thi det, der er sagt hende af Herren, skal gå i opfyldelse.« | 45 Oc salig er hun / som trode / Thi det skal fuldkommis / som hende er sagt af HErren. | 45 And blessed is she that believed: for there shall be a performance of those things which were told her from the Lord. |
| 46 Da sagde Maria: »Min sjæl højlover Herren, | 46 Oc Maria sagde: Min Siel ophøyer HErren. | 46 And Mary said, My soul doth magnify the Lord, |
| 47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser; | 47 Oc min Aand glæder sig i Gud min Frelsere: | 47 And my spirit hath rejoiced in God my Saviour. |
| 48 thi han har set i nåde til sin ringe tjenerinde. Se, herefter skal alle slægter prise mig salig, | 48 Thi hand hafver anseet sin ringe Tienerinde: Thi see / nu her efter kulle alle Slecter prjse mig salig. | 48 For he hath regarded the low estate of his handmaiden: for, behold, from henceforth all generations shall call me blessed. |
| 49 thi den Mægtige har gjort store ting imod mig. Helligt er hans navn; | 49 Thi hand hafver giort store Ting mod mig / som er mæctig / oc hans Nafn er helligt. | 49 For he that is mighty hath done to me great things; and holy is his name. |
| 50 og hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter ham. | 50 Oc hans Barmhiertighed (vaer) til alle Slecter / efter hver andre / hoos dem som hannem frycte. | 50 And his mercy is on them that fear him from generation to generation. |
| 51 Han har øvet vælde med sin arm: splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; | 51 Hand hafver brugt Mact med sin Arm / Hand hafver adspridt de Hofmodige i deres Hiertis Tancke / | 51 He hath showed strength with his arm; he hath scattered the proud in the imagination of their hearts. |
| 52 stormænd har han stødt fra troner og løftet småfolk op i høj hed; | 52 Hand hafver dragit de Mæctige af Stolene / oc ophøyit de Ringe. | 52 He hath put down the mighty from their seats, and exalted them of low degree. |
| 53 hungrige har han mættet med gode gaver og sendt rige tomhændede bort. | 53 De Hungrige hafver hand opfylt med gode (gafver)/ oc de Rjge hafver hand afvjst tomme. | 53 He hath filled the hungry with good things; and the rich he hath sent empty away. |
| 54 Han har taget sig af Israel, sin tjener, og kommet barmhjertighed i hu | 54 Hand hafver annammit sin Tienere Jsrael / ad tæncke paa Barmhiertighed. | 54 He hath holpen his servant Israel, in remembrance of his mercy; |
| 55 imod Abraham og hans æt til evig tid, sådan som han lovede vore fædre.« | 55 (Som hand sagde til vore Fædre / Abraham oc hans Sæd) til ævig Tjd. | 55 As he spake to our fathers, to Abraham, and to his seed for ever. |
| 56 Maria blev hos hende henved tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem. | 56 Men Maria blef hoos hende ved tre Maaneder / oc hun foor til sit Hus igien. | 56 And Mary abode with her about three months, and returned to her own house. |
| 57 Nu kom tiden, da Elisabet skulle føde, og hun fødte en søn. | 57 Men Elisabeths Tjd kom / ad hun skulde føde / oc hun fødde en Søn. | 57 Now Elisabeth's full time came that she should be delivered; and she brought forth a son. |
| 58 Og da hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist imod hende, glædede de sig med hende. | 58 Oc hendis Naboer oc Slect hørde / ad HErren hafde giort stoor Barmhiertighed med hende / oc de glædde sig med hende. | 58 And her neighbours and her cousins heard how the Lord had showed great mercy upon her; and they rejoiced with her. |
| 59 Og på den ottende dag skete det, at de kom for at omskære barnet; og de ville kalde ham Zakarias efter hans fader. | 59 Oc det begaf sig paa den ottende Dag / da komme de ad omskære Barnet / oc de kaldede det efter hans Fader Zachariam. | 59 And it came to pass, that on the eighth day they came to circumcise the child; and they called him Zacharias, after the name of his father. |
| 60 Men hans moder svarede og sagde: »Nej, han skal hedde Johannes.« | 60 Oc hans Moder svarde / oc sagde / Ingenlunde / men hand skal kaldis Johannes. | 60 And his mother answered and said, Not so; but he shall be called John. |
| 61 De sagde da til hende: »I din slægt er der ingen, som har det navn,« | 61 Oc de sagde til hende / Der er dog ingen i din Slect / som kaldis med det Nafn. | 61 And they said unto her, There is none of thy kindred that is called by this name. |
| 62 og de spurgte hans fader ved tegn, hvad han ville, barnet skulle hedde. | 62 Men de nickede ad hans Fader / hvad hand vilde hand skulde kaldis. | 62 And they made signs to his father, how he would have him called. |
| 63 Da bad han om en tavle og skrev disse ord: »Johannes er hans navn.« Og de undrede sig alle. | 63 Oc hand begærde en Tafle / skref oc sagde / Hans Nafn er Johannes. Oc de forundrede sig alle. | 63 And he asked for a writing table, and wrote, saying, His name is John. And they marvelled all. |
| 64 Men i det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og priste Gud. | 64 Men strax oplodis hans Mund oc hans Tunge / Oc hand talde oc prjsede Gud. | 64 And his mouth was opened immediately, and his tongue loosed, and he spake, and praised God. |
| 65 Da kom der frygt over alle de omkringboende, og alt dette blev meget omtalt i hele Judæas bjergland. | 65 Oc der kom en Fryct ofver alle Naboerne: Oc dette som sekkt var / røctedis altsammen paa alle Judææ Bierge. | 65 And fear came on all that dwelt round about them: and all these sayings were noised abroad throughout all the hill country of Judaea. |
| 66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på sinde og sagde: »Hvad mon der skal blive af dette barn?« Thi Herrens hånd var med ham. | 66 Oc alle som det hørde / lagde det paa deres Hierte / oc sagde / Hvad monne her skulle blifve af dette Barn? Oc HErrens Haand var med hannem. | 66 And all they that heard them laid them up in their hearts, saying, What manner of child shall this be! And the hand of the Lord was with him. |
| 67 Og Zakarias, hans fader, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede og sagde: | 67 Oc Zacharias / hans Fader / blef opfylt med den Hellig-Aand / spaade oc sagde: | 67 And his father Zacharias was filled with the Holy Ghost, and prophesied, saying, |
| 68 »Lovet være Herren, Israels Gud, thi han har besøgt og forløst sit folk | 68 Lofvet være HErren / Jsraels Gud / thi hand hafver besøgt oc forløst sit Folck. | 68 Blessed be the Lord God of Israel; for he hath visited and redeemed his people, |
| 69 og oprejst os et frelsens horn i sin tjener Davids hus, | 69 Oc hand hafver oprist os saliggiørelsis Horn / i Davids sin Tieneris Huus. | 69 And hath raised up an horn of salvation for us in the house of his servant David; |
| 70 som han havde lovet ved sine hellige profeters mund fra fordums tid: | 70 Som hand talde ved sine hellige Propheters Mund / som (hafve været) fra fordum Tjd. | 70 As he spake by the mouth of his holy prophets, which have been since the world began: |
| 71 en frelse fra vore fjender og fra alle vore haderes hånd, | 71 Ad hand vilde frelse os fra vore Fiender / oc fra alle deres haand / som os hade. | 71 That we should be saved from our enemies, and from the hand of all that hate us; |
| 72 for at øve barmhjertighed mod vore fædre og ihukomme sin hellige pagt«, | 72 Ad giøre barmhiertighed med vore Fædre / oc tæncke paa sin hellige Pact. | 72 To perform the mercy promised to our fathers, and to remember his holy covenant; |
| 73 den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, at han ville give os, | 73 Paa den Eed / som hand soor vor Fader Abraham / ad gifve os. | 73 The oath which he sware to our father Abraham, |
| 74 at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, må tjene ham uden frygt | 74 Ad naar vi vare forløste af vore Fienders Haand / skulde vi tiene hannem uden Redsel. | 74 That he would grant unto us, that we being delivered out of the hand of our enemies might serve him without fear, |
| 75 i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. | 75 I Hellighed oc Retfærdighed / for hannem / alle vore Ljfs dage / | 75 In holiness and righteousness before him, all the days of our life. |
| 76 Og du, barnlille! skal kaldes den Højestes profet; thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje | 76 Oc du barn lidle / skalt kaldis den Høyestis Prophete: thi du skalt gaa fræm for HErrens Aasiun / ad brede hans Vey. | 76 And thou, child, shalt be called the prophet of the Highest: for thou shalt go before the face of the Lord to prepare his ways; |
| 77 og lære hans folk at kende frelsen ved deres synders forladelse, | 77 Ad gifve hans Folck Saliggiørelsis Forstand / ved deres synders Forladelse. | 77 To give knowledge of salvation unto his people by the remission of their sins, |
| 78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, ved hvilken solopgangen fra det høje vil besøge os | 78 Ved vor Guds hiertelige Barmhiertighed / ved Hvilcken en Opgang af de Høye hafver besøgt os: | 78 Through the tender mercy of our God; whereby the dayspring from on high hath visited us, |
| 79 for at skinne for dem, som sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.« | 79 Paa det hand skulde skinne for dem / som sidde i Mørcke oc i Dødsens Skygge / ad rette vore Fødder paa Fredens Vey. | 79 To give light to them that sit in darkness and in the shadow of death, to guide our feet into the way of peace. |
| 80 Og barnet voksede til og blev styrket i Ånden; og han var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel. | 80 Men Barnet voxte oc blef styrcket i Aanden: Oc var udi Ørcken / indtil de Dage / hand skulde bette sig for Jsrael. | 80 And the child grew, and waxed strong in spirit, and was in the deserts till the day of his showing unto Israel. |