Lukasevangeliet 10 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter udpegede Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem i forvejen, to og to, til hver by og hvert sted, hvorhen han selv ville komme. | 1 X.Capitel MEn der efter bestillede HErren oc andre Halffierdesinds tive / oc sende dem ud / to tilsammen / for sig / til hver Stad oc sted / som hand vilde self komme hen. | 1 After these things the Lord appointed other seventy also, and sent them two and two before his face into every city and place, whither he himself would come. |
| 2 Og han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. | 2 Hvorfor hand sagde til dem / Høsten (er) vel stoor / Men Arbeyderne (ere) faa: Beder derfor Høstens HErre / ad hand uddrifver Arbeyderne i sin Høst. | 2 Therefore said he unto them, The harvest truly is great, but the labourers are few: pray ye therefore the Lord of the harvest, that he would send forth labourers into his harvest. |
| 3 Gå ud! Se, jeg sender jer som lam midt iblandt ulve. | 3 Gaar bort / See / Jeg sender eder / som Lam / midt iblant Ulfve. | 3 Go your ways: behold, I send you forth as lambs among wolves. |
| 4 Tag ikke pung eller taske eller sko med, og giv jer ikke tid til at hilse på nogen undervejs! | 4 Bærer ingen Pung / ey Taske / oc ey Sko / oc hilser ingen paa Veyen. | 4 Carry neither purse, nor scrip, nor shoes: and salute no man by the way. |
| 5 Men hvor I kommer ind i et hus, skal I først sige: »Fred være med dette hus! « | 5 Hvor som I komme ind i et Huus / da siger først / Fred (være) med dette huus. | 5 And into whatsoever house ye enter, first say, Peace be to this house. |
| 6 Og hvis der er et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over ham; men hvis ikke, så skal den vende tilbage til jer igen. | 6 Oc dersom der er et fredsens barn / da skal eders Fred hvile pa hannem: Men (er der) icke / da skal den vende til eder igien. | 6 And if the son of peace be there, your peace shall rest upon it: if not, it shall turn to you again. |
| 7 Bliv i det samme hus, spis og drik, hvad de giver jer, thi en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. | 7 Men bier i det samme Huus / æder oc dricker / hvad af dennem (Forbæris): Thi en Arbeydere er sin Løn værd. I skulle icke gaae fra Huus til Huus. | 7 And in the same house remain, eating and drinking such things as they give: for the labourer is worthy of his hire. Go not from house to house. |
| 8 Og hvor I kommer ind i en by, og de tager imod jer, dér skal I spise, hvad der sættes for jer; | 8 Oc hvor I komme ind i en Stad / oc de annamme eder / da æder / hvad eder forsættis: | 8 And into whatsoever city ye enter, and they receive you, eat such things as are set before you: |
| 9 og helbred de syge, som er der, og sig til dem: »Guds rige er kommet nær til jer.« | 9 Oc helbreder de Siuge / so der ere / Oc siger til dem / Guds Rige er kommen nær til eder. | 9 And heal the sick that are therein, and say unto them, The kingdom of God is come nigh unto you. |
| 10 Men hvor I kommer ind i en by, og de ikke vil tage imod jer, dér skal I gå ud på dens gader og sige: | 10 Men hvor j komme ind i en Stad / oc de icke annamme eder / da gaar ud paa dens Gader / oc siger / | 10 But into whatsoever city ye enter, and they receive you not, go your ways out into the streets of the same, and say, |
| 11 »Endog det støv, som hænger ved vore fødder fra jeres by, tørrer vi af til jer; dog, det skal I vide, at Guds rige er kommet nær« | 11 Vi afstryge ocsaa den Støf for eder / som hengde ved os af eders Stad: Dog ligevel skulle I vide / ad Guds Rige hafvre væriet eder nær. | 11 Even the very dust of your city, which cleaveth on us, we do wipe off against you: notwithstanding be ye sure of this, that the kingdom of God is come nigh unto you. |
| 12 Jeg siger jer: det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag end den by. | 12 Men jeg siger eder / Det skal gaa lideligere til (med) de Sodomiter paa den Dag / end (med) den Stad. | 12 But I say unto you, that it shall be more tolerable in that day for Sodom, than for that city. |
| 13 Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden omvendt sig og siddet i sæk og aske. | 13 Væ dig Chorazin / væ dig Bethsaida / thi vare saadanne kraftige Gierninger skeede i Thyro oc Sidone / som ere skeede hos eder / da motte de længe siden siddet i Sæncke oc Aske / oc omvendt sig. | 13 Woe unto thee, Chorazin! woe unto thee, Bethsaida! for if the mighty works had been done in Tyre and Sidon, which have been done in you, they had a great while ago repented, sitting in sackcloth and ashes. |
| 14 Men det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere ved dommen end jer. | 14 Dog skal det gaa Tyro oc Sidon lideligere paa Dommen / end eder. | 14 But it shall be more tolerable for Tyre and Sidon at the judgment, than for you. |
| 15 Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! | 15 Oc du Capernaum / som est ophøyet til Himmelen / du skalt stødis hen under til Helfvede. | 15 And thou, Capernaum, which art exalted to heaven, shalt be thrust down to hell. |
| 16 Den, som hører jer, hører mig, og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den, som ringeagter mig, ringeagter den, som udsendte mig.« | 16 Hvo som eder hører / hand hører mig / Oc hvo som eder foracter / hand foracter mig: Men hvo som mig foracter / hand foracter den / som mig udsende. | 16 He that heareth you heareth me; and he that despiseth you despiseth me; and he that despiseth me despiseth him that sent me. |
| 17 Og de halvfjerds vendte glade tilbage og sagde: »Herre! også de onde ånder er os lydige i dit navn.« | 17 Men de Halffierdesinds tive komme igien med glæde / oc sagde / HErre / Dieflene ere os oc underdanige i dit nafn. | 17 And the seventy returned again with joy, saying, Lord, even the devils are subject unto us through thy name. |
| 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et lyn. | 18 Men hand sagde til dem / Jeg saaa ad Satanas falt af Hemmelen / som et Liunet. | 18 And he said unto them, I beheld Satan as lightning fall from heaven. |
| 19 Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over hele fjendens magt, og han skal slet ikke kunne gøre jer nogen skade. | 19 See / jeg gifver eder mact / ad traade paaa Slanger oc Scorpioner / oc ofver all Fiendens kraft: Oc slet intet skal skade eder. | 19 Behold, I give unto you power to tread on serpents and scorpions, and over all the power of the enemy: and nothing shall by any means hurt you. |
| 20 Dog glæd jer ikke over, at ånderne er jer lydige; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i Himlene.« | 20 Dog glæder eder icke der udi / ad Aanderne ere eder underdanige: Men glæder eder meere / ad eders Nafne ere skrefne i Himmlene. | 20 Notwithstanding in this rejoice not, that the spirits are subject unto you; but rather rejoice, because your names are written in heaven. |
| 21 I den samme stund frydede Jesus sig i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje. | 21 Paa den samme stund glæde JEsus sig i Aanden / oc sagde: Jeg prjser dig Fader / Himmelens oc JOrdens HErre / ad du hafver skiult disse Ting for de Vjse oc Kloge / oc hafver obenbarit de UUmyndige det: Ja Fader / thi det var saa behageligt for dig. | 21 In that hour Jesus rejoiced in spirit, and said, I thank thee, O Father, Lord of heaven and earth, that thou hast hid these things from the wise and prudent, and hast revealed them unto babes: even so, Father; for so it seemed good in thy sight. |
| 22 Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnener, uden Faderen, eller hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.« | 22 Alle Ting ere mig antvordede af min Fader: Oc ingen veed hvo Sønnen er / uden Faderen: Oc ey heler hvo Faderen er / uden Sønnen / oc hvilcken Sønnen vil obenbare det. | 22 All things are delivered to me of my Father: and no man knoweth who the Son is, but the Father; and who the Father is, but the Son, and he to whom the Son will reveal him. |
| 23 Så vendte han sig til disciplene, da han var ene med dem, og sagde: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. | 23 Oc hand vende sig til sine Disciple / oc sagde i sær / Salige ere de Øyen / som see det I see. | 23 And he turned him unto his disciples, and said privately, Blessed are the eyes which see the things that ye see: |
| 24 Thi jeg siger jer, at mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, men fik det ikke at se, og høre det, I hører, men fik det ikke at høre.« | 24 Thi jeg siger eder / ad mange propheter oc Konger / vilde see / det I see / oc hafve det icke seet: Oc høre / det I høre / oc hafve det icke hørt. | 24 For I tell you, that many prophets and kings have desired to see those things which ye see, and have not seen them; and to hear those things which ye hear, and have not heard them. |
| 25 Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?« | 25 Oc see / da stod en Skriftkog op / oc fristede hannem / oc sagde / Mestere / Hvad skal jeg giøre / ad jeg kand arfve det ævige Ljf? | 25 And, behold, a certain lawyer stood up, and tempted him, saying, Master, what shall I do to inherit eternal life? |
| 26 Da sagde han til ham: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« | 26 Men hand sagde til hannem / Hvad Staar skrefvet i Loven ? Hvorledis læser du? | 26 He said unto him, What is written in the law? how readest thou? |
| 27 Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« | 27 Men hvan svarde / oc sagde / Du skalt elske HErren din Gud / af djt gandske hierte / oc af din gandske Siel / oc af all din Styrcke / oc af dit gandske Sind: Oc din næaste / som dig self. | 27 And he answering said, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy strength, and with all thy mind; and thy neighbour as thyself. |
| 28 Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« | 28 Da sagde hand til hannem / Du svarde Ræt: Giør det / oc du skalt lefve. | 28 And he said unto him, Thou hast answered right: this do, and thou shalt live. |
| 29 Men han ville retfærdiggøre sig og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« | 29 Men hand vilde giøre sig self retfærdig / oc sagde til JEsum / Oc hvo er da min Næste? | 29 But he, willing to justify himself, said unto Jesus, And who is my neighbour? |
| 30 Jesus svarede og sagde: »En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. | 30 Men JEsus svarde / oc sagde / Et Menniske / gick ned fra Jerusalem til Jericho / oc falt iblant Røfvere / De førde hannem af / oc sloge hannem / oc inge bort / oc lode hannem ligge half død. | 30 And Jesus answering said, A certain man went down from Jerusalem to Jericho, and fell among thieves, which stripped him of his raiment, and wounded him, and departed, leaving him half dead. |
| 31 Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi. | 31 Men det begaf sig / efter leiligheden, ad en Præst drog den samme Vey need: Oc der hand saa hannem / gick hand forofver. | 31 And by chance there came down a certain priest that way: and when he saw him, he passed by on the other side. |
| 32 Ligeledes kom en levit til stedet; også han så ham, men gik lige forbi. | 32 Disligest ocsaa en Levite / der hand var nær ved steden / som hand oc saa (hannem) / oc gick forofver. | 32 And likewise a Levite, when he was at the place, came and looked on him, and passed by on the other side. |
| 33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. | 33 Men en Samaritan reyste / oc kom til hannem / oc der hand saa hannem / ynckedis hand inderligen. | 33 But a certain Samaritan, as he journeyed, came where he was: and when he saw him, he had compassion on him, |
| 34 Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. | 34 Oc hand gick til hannem / forbant hans Saar / oc lod Olie oc Vjn derudi: Oc løste hannem paa sit eget diur oc førde hannem til Herberge / oc ryctede hannem. | 34 And went to him, and bound up his wounds, pouring in oil and wine, and set him on his own beast, and brought him to an inn, and took care of him. |
| 35 Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: »Sørg for ham, og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen.« | 35 Oc den anden Dag ,d er hand resyte bort / tog hand to pendinge ud / oc gaf Verden / oc sagde til hannem / røcte hannem : Oc dersom du legger noget der til / da vil jeg betale dig / naar jeg kommer igien. | 35 And on the morrow when he departed, he took out two pence, and gave them to the host, and said unto him, Take care of him; and whatsoever thou spendest more, when I come again, I will repay thee. |
| 36 Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?« | 36 Hvilcken tyckis dig da / der var af disse tre hans Næste / der var falden iblant Røfvere? | 36 Which now of these three, thinkest thou, was neighbour unto him that fell among the thieves? |
| 37 Han svarede: »Den, som øvede barmhjertighed imod ham.« Da sagde Jesus til ham: »Gå du hen og gør ligeså!« | 37 Men hand sagde / Den som giorde barmhiertighed med hannem. Hvorfor JEsus sagde | 37 And he said, He that showed mercy on him. Then said Jesus unto him, Go, and do thou likewise. |
| 38 Og mens de var på vandring, gik han ind i en landsby; dér var der en kvinde ved navn Marta, som tog imod ham i sit hus. | 38 til hannem / Saa gack bort / oc giør du lige saa. | 38 Now it came to pass, as they went, that he entered into a certain village: and a certain woman named Martha received him into her house. |
| 39 Hun havde en søster, som hed Maria, og hun satte sig ned ved Herrens fødder og hørte på hans ord. | 39 Men det begaf sig / der de vandrede / gick hand ind i en By / men der var en Qvinde / som hede martha / hun annammede hand i sit Huus. | 39 And she had a sister called Mary, which also sat at Jesus' feet, and heard his word. |
| 40 Men Marta havde travlt med meget husligt arbejde, og hun kom hen og sagde: »Herre! bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« | 40 Oc hun hafde en Syster / hede Maria / hun sætte sig ocsaa hoos JEsu Fødder / oc hørde hans tale. | 40 But Martha was cumbered about much serving, and came to him, and said, Lord, dost thou not care that my sister hath left me to serve alone? bid her therefore that she help me. |
| 41 Men Herren svarede og sagde til hende: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting | 41 Men martha giorde sig her oc der uumage / med meget tienstactighed. Da traadde hun frem / oc sagde / HErre / støtter du intet der om / ad min Syster / lader mig tiene alleene? Sighende dog / ad hun tager (Haanden) i med. | 41 And Jesus answered and said unto her, Martha, Martha, thou art careful and troubled about many things: |
| 42 men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« | 42 Men JEsus svarde / oc sagde til hende / Martha / Martha / du bekymrer dig oc forstyrris med mange ting / men eet er fornøden. Saa hafver Maria udvaldt den gode Part / som icke skal borttagis fra hende. | 42 But one thing is needful: and Mary hath chosen that good part, which shall not be taken away from her. |