Lukasevangeliet 11 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Engang da han var på et sted for at bede, skete det, da han holdt op, at en af hans disciple sagde til ham: »Herre! lær os at bede, ligesom også Johannes lærte sine disciple det.« | 1 XI.Capitel OC det begaf sig / ad hand var paa en sted / oc bad / Ad der hand lod af / sagde een af hans Disciple til hannem / HErre / lær os ad bede / som Johannes oc lærde sine Disciple. | 1 And it came to pass, that, as he was praying in a certain place, when he ceased, one of his disciples said unto him, Lord, teach us to pray, as John also taught his disciples. |
| 2 Da sagde han til dem: »Når I beder, skal I sige: »Fader, helliget vorde dit navn; komme dit rige; | 2 Da sagde hand til dem, Naar I bede / da siger: Fader Vor / du som est i Himlene / Helligit vorde djt Nafn. Komme djt Rige. Skee djn Villie / som i Himmelen / (saa) oc paa Jorden. | 2 And he said unto them, When ye pray, say, Our Father which art in heaven, Hallowed be thy name. Thy kingdom come. Thy will be done, as in heaven, so in earth. |
| 3 giv os hver dag vort daglige brød; | 3 Gjf os hver Dag vort daglige Brød. | 3 Give us day by day our daily bread. |
| 4 og forlad os vore synder, thi også vi forlader enhver, som er skyldig over for os; og led os ikke ind i fristelse!« | 4 oc forlad os vore Synder / Thi vo oc forlade hver som os er skyldig. Oc indleed os icke i Fristelse / Menn frj os fra det Onde. | 4 And forgive us our sins; for we also forgive every one that is indebted to us. And lead us not into temptation; but deliver us from evil. |
| 5 Og han sagde til dem: »Om nogen af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger til ham: »Kære! lån mig tre brød, | 5 Oc hand sagde til dem, Hvilcken af eder / monne hafve en Ven / oc vilde gaa til den oc midnat / oc sige til hannem / Kiere Ven / laan mig tre Brød: | 5 And he said unto them, Which of you shall have a friend, and shall go unto him at midnight, and say unto him, Friend, lend me three loaves; |
| 6 for en ven af mig er kommen rejsende til mig, og jeg har ikke noget at sætte for ham!« | 6 Efterdi min Ven er kommen til mig af Veyen / oc jeg hafver intet ad sætte for hannem: | 6 For a friend of mine in his journey is come to me, and I have nothing to set before him? |
| 7 og han derinde fra så ville svare og sige: »Vold mig ikke besvær; døren er allerede lukket, og både mine børn og jeg selv er gået i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget« | 7 Oc hand der inde skulde svare / oc sige / Giør mig icke umage: Dørren er nu tilluckt / oc mine smaa Børn ere hoos mig i Sengekammeret: Jeg kan icke slaa op / ad gifve dig. | 7 And he from within shall answer and say, Trouble me not: the door is now shut, and my children are with me in bed; I cannot rise and give thee. |
| 8 jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham det, fordi han er hans ven, så vil han dog for hans påtrængenheds skyld stå op og give ham, hvad han behøver. | 8 Jeg siger eder / Der som hand oc icke staar op / oc gifver hannem / fordi ad hand er hans Ven: Saa staar hand dog op for hans ubluserdigheds skyld / oc under hannem / saa mange som hand hafver behof. | 8 I say unto you, Though he will not rise and give him, because he is his friend, yet because of his importunity he will rise and give him as many as he needeth. |
| 9 Og jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. | 9 Oc jeg siger eder / Beder / oc eder skal gifvis: Leder / oc I skulle finde: Bancker / oc eder skal opladis. | 9 And I say unto you, Ask, and it shall be given you; seek, and ye shall find; knock, and it shall be opened unto you. |
| 10 Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op. | 10 Thi hvo som beder / hand tager: Oc hvo som leder / hand finder: Oc for den som bancker paa / skal opladis. | 10 For every one that asketh receiveth; and he that seeketh findeth; and to him that knocketh it shall be opened. |
| 11 Findes der mon nogen fader iblandt jer, som vil give sin søn en sten, når han beder om brød, eller når hans søn beder om en fisk, så i stedet for en fisk vil give ham en slange? | 11 Men beder nogen Sønd sin Fader iblant eder om et Brød / monne hand skal gifve hannem en Steen? Oc dersom (hand beder) om en fisk: mon hand skal gifve hannem en Slange for Fisken? | 11 If a son shall ask bread of any of you that is a father, will he give him a stone? or if he ask a fish, will he for a fish give him a serpent? |
| 12 Eller når han beder om et æg, mon han så vil give ham en skorpion? | 12 Eller oc / dersom hand beder om et Æg / mon hand skal gifve hannem en Scorpion? | 12 Or if he shall ask an egg, will he offer him a scorpion? |
| 13 Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!« | 13 Efterdi ad I da / som ere onde / vjde ad gifve eders Børn gode Gafver / hvor meget meere skal Faderen / som er af Himmelen / gifve dem den Hellig-Aand / som hannem bede. | 13 If ye then, being evil, know how to give good gifts unto your children: how much more shall your heavenly Father give the Holy Spirit to them that ask him? |
| 14 Han uddrev en ond ånd, og den var stum; og da den onde ånd var faret ud, skete det, at den stumme talte, og skarerne undrede sig. | 14 Oc hand dref en Diefel ud / oc hand var stum: Men det skeede / der Dieflen var udfaren / da tralde den Stumme: Oc Folcket forundrede sig. | 14 And he was casting out a devil, and it was dumb. And it came to pass, when the devil was gone out, the dumb spake; and the people wondered. |
| 15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved hjælp af Beelzebul, de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« | 15 Men nogle iblant dem sagde / Hand drifver Diefle ud / ved Beelzebub / den øverste iblant Diefle. | 15 But some of them said, He casteth out devils through Beelzebub the chief of the devils. |
| 16 Men andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra Himmelen af ham. | 16 Men de andre fristede (hannem/) oc begærde Tegn af hannem / af Himmelen. | 16 And others, tempting him, sought of him a sign from heaven. |
| 17 Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige, som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder over hus. | 17 Men der hand fornam deres Tancker / da sgde hand til dem / Hvert Rige / som vorder splidactigt med sig self / blifver øde / oc et Huus falder ofver det andet. | 17 But he, knowing their thoughts, said unto them, Every kingdom divided against itself is brought to desolation; and a house divided against a house falleth. |
| 18 Men hvis også Satan er kommen i splid med sig selv, hvorledes kan hans rige da bestå? Thi I siger, at jeg uddriver onde ånder ved Beelzebuls hjælp. | 18 Er da Satanas oc splidactig med sig self / hvorledis skal hans Rige blifve bestandigt? Ad I sige / Jeg uddrifve Diefle ved Belzebub / | 18 If Satan also be divided against himself, how shall his kingdom stand? because ye say that I cast out devils through Beelzebub. |
| 19 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvis hjælp uddriver så jeres egne tilhængere dem? Derfor skal de være jeres dommere. | 19 Oc om jeg uddrifver Diefle ved Beelzebub / ved hvem uddrifve eders Børn dem? derfor skulle de være eders Dommere. | 19 And if I by Beelzebub cast out devils, by whom do your sons cast them out? therefore shall they be your judges. |
| 20 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Guds finger, så er jo Guds rige kommet til jer. | 20 Men dersom jeg uddrifver Diefle ved Guds Finger / da er jo Guds Rige kommit til eder. | 20 But if I with the finger of God cast out devils, no doubt the kingdom of God is come upon you. |
| 21 Når den Stærke fuldt rustet vogter sin gård, bliver det, han ejer, i fred. | 21 Naar som en Stærck bevebned bevarer sit Palaz / da blifver det hannem hafver med fred: | 21 When a strong man armed keepeth his palace, his goods are in peace: |
| 22 Men når en, der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, så tager han hans fulde rustning, som han satte sin lid til, og uddeler byttet. | 22 Men naar der kommer en Sterckere ofver hannem / oc ofvervinder hannem / da tager hand hans fulde Rystning / som hand forlood sig paa / oc bytter hans Rof. | 22 But when a stronger than he shall come upon him, and overcome him, he taketh from him all his armour wherein he trusted, and divideth his spoils. |
| 23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder. | 23 Hvo som icke er med mig / hand er imod mig: Oc hvo som icke sancker med mig / hand adspreder. | 23 He that is not with me is against me: and he that gathereth not with me scattereth. |
| 24 Når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den gennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af.« | 24 Naar den ureene Aand udfarer af Mennisket / da vandrer hand igiennem tørre Steder / søger Hvile / oc finder (den) icke. (Da) siger hand / Jeg vil vend eom igienn til mjt Huus / som jeg gick ud af. | 24 When the unclean spirit is gone out of a man, he walketh through dry places, seeking rest; and finding none, he saith, I will return unto my house whence I came out. |
| 25 Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet. | 25 Oc naar hand kommer / da finder hand det feyet oc prydet. | 25 And when he cometh, he findeth it swept and garnished. |
| 26 Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig der; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første.« | 26 Da gaar hand bort / oc tager siu andre Aander til sig / værre / end hand self / oc naar de komme ind / boe de der: Oc det sidste blifver værre med det samme Menniske / end det første. | 26 Then goeth he, and taketh to him seven other spirits more wicked than himself; and they enter in, and dwell there: and the last state of that man is worse than the first. |
| 27 Medens han sagde dette, skete det, at en kvinde af skaren opløftede sin røst og sagde til ham: »Saligt det moderliv, som bar dig, og det bryst, du diede.« | 27 Men det begaf sig / der hand sagde disse Ting / opløfte en Qvinde iblant Folcket Røsten / oc sagde til hannem / Salige er det Ljf / som bar dig / oc de Bryst som du djde. | 27 And it came to pass, as he spake these things, a certain woman of the company lifted up her voice, and said unto him, Blessed is the womb that bare thee, and the paps which thou hast sucked. |
| 28 Men han svarede: »Ja, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.« | 28 Men hand sagde / Ja salige ere de / som høre Guds Ord / oc bevare det. | 28 But he said, Yea rather, blessed are they that hear the word of God, and keep it. |
| 29 Da skarerne stimlede sammen, tog han til orde og sagde: »Denne slægt er en ond slægt; et tegn kræver den, men der skal intet andet tegn gives den end Jonas« tegn. | 29 Men der Folcket forsamledis fast / da begynte hand ad sige / Denne Selct er ond: Den begærer Tegn oc den skal intet Tegn gifvis / uden Jona Prophetis Tegn. | 29 For as Jonas was a sign unto the Ninevites, so shall also the Son of man be to this generation. |
| 30 Thi ligesom Jonas blev et tegn for Nineves indbyggere, således skal Menneskesønnen være det for denne slægt. | 30 thi ligesom Jonas var de Niniviter et Tegn / Saa skal oc Menniskens Søn være denne Slect. | 30 And when the people were gathered thick together, he began to say, This is an evil generation: they seek a sign; and there shall no sign be given it, but the sign of Jonas the prophet. |
| 31 Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med mændene af denne slægt og bringe fordømmelse over dem; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon. | 31 Dronningen af Sønden skal oprises for Dommen / med denne Slectis Mænd / oc skal fordømme dem: Thi hun kom fra Jordens ende / ad høre Salomons Vjsdom: Oc see / her er meere end Salomon. | 31 The queen of the south shall rise up in the judgment with the men of this generation, and condemn them: for she came from the utmost parts of the earth to hear the wisdom of Solomon; and, behold, a greater than Solomon is here. |
| 32 Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, her er mere end Jonas. | 32 De Mænd af Ninive skulle opslaae for Dommen / med denne Slect / oc skulle fordømme den / Thi de omvende dem ved Jonæ Prædicken: Oc see / her er meere end Jonas. | 32 The men of Nineve shall rise up in the judgment with this generation, and shall condemn it: for they repented at the preaching of Jonas; and, behold, a greater than Jonas is here. |
| 33 Ingen tænder et lys og sætter det i kælderen eller under en skæppe; men han sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind, kan se det skinne. | 33 Ingen tender et Lius / oc sætter det i skiul / icke heller u nder en Skæppe / men paa Liusestagen / paa det / ad de som gaae ind / skulle see skinnet. | 33 No man, when he hath lighted a candle, putteth it in a secret place, neither under a bushel, but on a candlestick, that they which come in may see the light. |
| 34 Dit øje er legemets lys; hvis altså dit øje er sundt, er også hele dit legeme i lys, men hvis det er sygt, er også dit legeme i mørke. | 34 Øyet er Legomens Lius: Naar som dit øye derfor er eenfoldigt / da er alt dit Legome liust: men er det ont / (da er) oc dit Legome mørckt. | 34 The light of the body is the eye: therefore when thine eye is single, thy whole body also is full of light; but when thine eye is evil, thy body also is full of darkness. |
| 35 Se derfor til, at ikke det lys, der er i dig, er mørke. | 35 Saa see til / ad det Lius der er i dig / er icke Mørckhed. | 35 Take heed therefore that the light which is in thee be not darkness. |
| 36 Hvis nu hele dit legeme er i lys, så ingen del deraf er i mørke, vil det være i fuldt lys, som når lampen lyser på dig med sit klare skin.« | 36 Hvorfor / om dit Legome er gandske liust / ad ingen deel de af er mørckt / da blifver det gandske liust / som naar Liuset med skinnet opliuser dig. | 36 If thy whole body therefore be full of light, having no part dark, the whole shall be full of light, as when the bright shining of a candle doth give thee light. |
| 37 Da han havde talt, indbød en farisæer ham til at spise til middag hos sig; og han gik ind og satte sig til bords. | 37 Men som hand talde / bad en Pharisæer hannem / ad hand skulde æde Meddags maaltjd med hannem. Oc h annamme gick ind / oc sætte sig til Bords. | 37 And as he spake, a certain Pharisee besought him to dine with him: and he went in, and sat down to meat. |
| 38 Men farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke først vaskede sig før måltidet. | 38 Men der pharisæeren saa det / forhundrede hand sig / ad hand hafde icke toodt sig for Maaltjd. | 38 And when the Pharisee saw it, he marvelled that he had not first washed before dinner. |
| 39 Herren sagde da til ham: »I farisæere renser nu det udvendige af bæger og fad; men jeres indre er fuldt af rovlyst og ondskab. | 39 Da sagde HErren til hannem / I Pharisæer holde nu Beggere oc Fade udvortis reenlige: men det som er inden til i eder / er fuldt af Rof oc Ondskab. | 39 And the Lord said unto him, Now do ye Pharisees make clean the outside of the cup and the platter; but your inward part is full of ravening and wickedness. |
| 40 I dårer«! har han, som skabte det ydre, da ikke også skabt det indre? | 40 I Daarer / den som giorde det som er uden til / giorde hand icke ocsaa det som er inden til? | 40 Ye fools, did not he that made that which is without make that which is within also? |
| 41 Men giv det, der er indeni, som almisse; se, så er alt rent for jer! | 41 Gifver dog (til) Almysse / det som er inde / oc see / alle ting ere eder reene. | 41 But rather give alms of such things as ye have; and, behold, all things are clean unto you. |
| 42 Men ve jer, I farisæere! thi I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over; det ene burde I gøre og, ikke forsømme det andet. | 42 Men væ eder Pharisæer / ad I tiene af Mynter oc Ruder / oc allehonde Madurter / oc gaae Dom oc Guds Kierlighed forbj. Dette burde mand ad giøre / oc icke forsømme det andet. | 42 But woe unto you, Pharisees! for ye tithe mint and rue and all manner of herbs, and pass over judgment and the love of God: these ought ye to have done, and not to leave the other undone. |
| 43 Ve jer, I farisæere! thi I elsker de fornemste sæder i synagogerne og at blive hilst på torvene. | 43 Væ eder Pharisæer / ad I elske de øfverste Sæder i Synagoger / oc HIlsen paa Torfve. | 43 Woe unto you, Pharisees! for ye love the uppermost seats in the synagogues, and greetings in the markets. |
| 44 Ve jer, thi I er ligesom grave, man ikke lægger mærke til, og som folk går hen over uden at vide det.« | 44 Væ eder Skriftkloge oc pharisæer / I Øyenskalcke / ad I ere som (de Dødes) ukiendelige Grafver / oc Folckene som gaae om her der ofver / vjde det icke. | 44 Woe unto you, scribes and Pharisees, hypocrites! for ye are as graves which appear not, and the men that walk over them are not aware of them. |
| 45 En af de lovkyndige tog da til orde og sagde til ham: »Mester! når du siger sådan, krænker du også os.« | 45 Men da svarde een af de Skriftkloge / oc sagde til hannem / Mestere / i det du siger saadant / forhaaner du oc os. | 45 Then answered one of the lawyers, and said unto him, Master, thus saying thou reproachest us also. |
| 46 Men han sagde: »Ve også jer, I lovkyndige! thi I pålægger menneskene byrder, som er vanskelige at bære, men selv vil I ikke røre byrderne med én af jeres fingre. | 46 Da sagde hand / Oc væ ocsaa eder Skriftkloge / Thi I betynge Menniskene med byrder / som de vanskelig kunde bære / I røre de (samme) Byrder icke med een af eders Fingre. | 46 And he said, Woe unto you also, ye lawyers! for ye lade men with burdens grievous to be borne, and ye yourselves touch not the burdens with one of your fingers. |
| 47 Ve jer, thi I bygger gravmæler over profeterne, og det var jeres fædre, som slog dem ihjel. | 47 Væ eder / thi I bygge Propheternes Grafver / men eders Fædre sloge dem ihiel. | 47 Woe unto you! for ye build the sepulchres of the prophets, and your fathers killed them. |
| 48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; thi de slog dem ihjel, og I bygger dem grave! | 48 Saa vidne I sandeligen / oc samtycke eder Fædres Gierninger / thi de sloge vdem vel ihiel / men I bygge deres Grafver. | 48 Truly ye bear witness that ye allow the deeds of your fathers: for they indeed killed them, and ye build their sepulchres. |
| 49 Derfor har også Guds visdom sagt: »Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem skal de slå ihjel og forfølge, | 49 Derfor sagde oc Guds Vjsdom / Jeg vil sende Propheter oc Apostle til dem / Oc de skulle slae (nogle) ihiel af dem / oc forfølge. | 49 Therefore also said the wisdom of God, I will send them prophets and apostles, and some of them they shall slay and persecute: |
| 50 så at alle profeternes blod, som er udgydt fra verdens grundlæggelse, skal kræves af denne slægt, | 50 Paa det alle Propheters Blood skal kræfvis af denne Slect / som er udøst / siden Verdens Grundvol blef lagt / | 50 That the blood of all the prophets, which was shed from the foundation of the world, may be required of this generation; |
| 51 Lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt imellem alteret og templet;« ja, jeg siger jer: det skal kræves af denne slægt. | 51 Fra Abels Blood / indtil Zachariæ Blood / som blef omkommet imellem Alteret oc Huuset. Ja jeg siger eder / Det skal kræfvis af denne Slect. | 51 From the blood of Abel unto the blood of Zacharias, which perished between the altar and the temple: verily I say unto you, It shall be required of this generation. |
| 52 Ve jer, I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.« | 52 Væ eder Skriftkloge / ad I hafve taget Kundskabs Nøgel: I komme der icke ind / oc hafve formeent dem / som ville komme der ind. | 52 Woe unto you, lawyers! for ye have taken away the key of knowledge: ye entered not in yourselves, and them that were entering in ye hindered. |
| 53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at udfritte ham om flere ting; | 53 Men der hand sagde disse Ting til dem, begynte de Skriftkloge oc Pharisæer ad gifve sig hart til hannem / oc ad locke Ordene af Munden paa hannem / om mange Ting. | 53 And as he said these things unto them, the scribes and the Pharisees began to urge him vehemently, and to provoke him to speak of many things: |
| 54 de lurede nemlig på ham for at opsnappe en eller anden ytring af ham. | 54 Oc de toge vare paa hannem / oc søgte / om de kunde udlocke noget af hans Mund / ad de kunde anklage hannem. | 54 Laying wait for him, and seeking to catch something out of his mouth, that they might accuse him. |