Lukasevangeliet 12 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da der imidlertid havde samlet sig folk i tusindtal, så de var ved at træde på hverandre, tog han til orde og sagde, først og fremmest til sine disciple: »Tag jer i vare for farisæernes surdej hykleriet! | 1 XII.Capitel. IDet Foclket var forsamlit tilhobe ved mange Tusinde / saa / ad de traadde hver andre. Da begynte hand, ad sige til sine Disciple / for det første / Tager eder vare for pharisæernes Surdey / som er Øyenskalckhed. | 1 In the mean time, when there were gathered together an innumerable multitude of people, insomuch that they trode one upon another, he began to say unto his disciples first of all, Beware ye of the leaven of the Pharisees, which is hypocrisy. |
| 2 Der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. | 2 Thi der er intet skiult / som jo skal obenbaris / oc (ey) hemmeligt / som man jo skal faa ad vide. | 2 For there is nothing covered, that shall not be revealed; neither hid, that shall not be known. |
| 3 Derfor: alt, hvad I har sagt i mørket, skal høres i lyset; og hvad I har hvisket i kamrene, skal prædikes fra tagene. | 3 Derfor / de Ting hvilcke I sige i mørcket / skulle høres i Liuset: oc hvad I tale i Øret / i Kammerne / det skal prædickes paa Huusene. | 3 Therefore whatsoever ye have spoken in darkness shall be heard in the light; and that which ye have spoken in the ear in closets shall be proclaimed upon the housetops. |
| 4 Men jeg siger jer, mine venner! frygt ikke for dem, som dræber legemet og derefter ikke formår at gøre mere. | 4 Men jeg siger eder / mine Venner / Frycter eder icke for dem / som slae Legomet ihiel / oc der efter icke kunde meere giøre. | 4 And I say unto you my friends, Be not afraid of them that kill the body, and after that have no more that they can do. |
| 5 Men jeg vil vise jer, hvem I skal frygte for: Frygt for ham, som efter at have taget livet har magt til at kaste i Helvede«; ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte! | 5 Men jeg vil vise eder / for hvem I skulle frycte eder: Frycter eder for den / som hafver mact / efter hand hafver slagit ihiel / ad kaste i Helfvede: Ja / Jeg siger eder / frycter eder for den. | 5 But I will forewarn you whom ye shall fear: Fear him, which after he hath killed hath power to cast into hell; yea, I say unto you, Fear him. |
| 6 Sælges ikke fem spurve for et par skilling? og ikke én af dem er glemt hos Gud; | 6 Sælles icke fem Spurre for to Pendinge? oc der er icke een af dem forglemt for Gud? | 6 Are not five sparrows sold for two farthings, and not one of them is forgotten before God? |
| 7 ja, endog alle jeres hovedhår er talt; frygt ikke, I er mere værd end mange spurve. | 7 Saa ere oc de Haar paa eders Hofvit alle talde. Derfor frycter eder icke: I ere bedre end mange Spurre. | 7 But even the very hairs of your head are all numbered. Fear not therefore: ye are of more value than many sparrows. |
| 8 Og jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også Menneskesønnen kendes ved over for Guds engle. | 8 Men jeg siger eder / Hver den som bekiender mig for Menniskene / den skal oc Menniskenes Søn bekiende for Guds Engle. | 8 Also I say unto you, Whosoever shall confess me before men, him shall the Son of man also confess before the angels of God: |
| 9 Men den, som fornægter mig over for menneskene, han skal fornægtes over for Guds engle. | 9 Oc hvo mig necter for menniskene / hand skal nectis for Guds Engle. | 9 But he that denieth me before men shall be denied before the angels of God. |
| 10 Og enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, som spotter Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet. | 10 Oc hver den som taler et ord imod Menniskenes Søn / hannem skal det forladis: men hvo som taler bespottelig imod den Hellig-Aand / hand skal det icke forladis. | 10 And whosoever shall speak a word against the Son of man, it shall be forgiven him: but unto him that blasphemeth against the Holy Ghost it shall not be forgiven. |
| 11 Men når de fører jer frem for synagoger og øvrigheder og myndigheder, så skal I ikke bekymre jer for, hvordan eller hvormed I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige. | 11 Men naar de føre eder for Synagoger oc Øfrighed / oc de Vældige / da sørger icke / hvorledis eller I skulle svare for eder / eller hvad I skulle sige. | 11 And when they bring you unto the synagogues, and unto magistrates, and powers, take ye no thought how or what thing ye shall answer, or what ye shall say: |
| 12 Thi Helligånden skal i den samme stund lære jer, hvad der bør siges.« | 12 Thi den Hellig-Aand skal lære eder paa den samme Tjme / de TIng (I) bør ad sige. | 12 For the Holy Ghost shall teach you in the same hour what ye ought to say. |
| 13 Og en mand i folkeskaren sagde til ham: »Mester! sig til min broder, at han skal skifte arven med mig.« | 13 Da sagde der een af Folcket til hannem / Mestere / Sig min Broder ad hand skifter Arf med mig. | 13 And one of the company said unto him, Master, speak to my brother, that he divide the inheritance with me. |
| 14 Men han svarede ham: »Menneske! hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« | 14 Men hand sagde til hannem / Menniske / hvo hafver sat mig til Dommere eller Deelere ofver eder? | 14 And he said unto him, Man, who made me a judge or a divider over you? |
| 15 Og han sagde til dem: »Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.« | 15 Oc hand sagde til dem, Seer til / oc vocter eder for Gierighed: Thi ingens Ljf / bestaar i hans Formue / i det hand hafver ofverflod. | 15 And he said unto them, Take heed, and beware of covetousness: for a man's life consisteth not in the abundance of the things which he possesseth. |
| 16 Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. | 16 Men hand talde en Lignelse til dem / oc sagde / Der var et rjgt menniske / hvis Land hafde baarit vel: | 16 And he spake a parable unto them, saying, The ground of a certain rich man brought forth plentifully: |
| 17 Han tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.« | 17 Oc hand tænckte ved sig self / oc sagde / Hvad skal jeg giøre? Jeg hafver icke som jeg kand samle min Fruct udi. | 17 And he thought within himself, saying, What shall I do, because I have no room where to bestow my fruits? |
| 18 Og så sagde han: »Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; | 18 Oc hand sagde / Det vil jeg giøre: Jeg vil nedbyrde mine Lader / oc bygge større: Oc jeg vil samle der udi / alt det som mig er voxit / oc mit Gods: | 18 And he said, This will I do: I will pull down my barns, and build greater; and there will I bestow all my fruits and my goods. |
| 19 og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad! « | 19 Oc jeg vil sige til min Siel: Siel / du hafver meget got i Forraad / tl mange Aar ; Haf nu rolighed / æd / drick / vær glad. | 19 And I will say to my soul, Soul, thou hast much goods laid up for many years; take thine ease, eat, drink, and be merry. |
| 20 Men Gud sagde til ham: »Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig? « | 20 Men Gud sagd etil hannem / Du Daare / i denne Nat kræfve de oc din Siel af dig: men hvem skal det høre til / som du hafver beridt? | 20 But God said unto him, Thou fool, this night thy soul shall be required of thee: then whose shall those things be, which thou hast provided? |
| 21 Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« | 21 Saa (hafver det sig med) den / som samler sig Liggendefæ / oc er icke rjg i Gud. | 21 So is he that layeth up treasure for himself, and is not rich toward God. |
| 22 Og han sagde til sine disciple: »Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. | 22 Men hand sagde til sine Disciple / Derfor siger jeg eder / Sørger icke for eders Ljf / hvad I skulle æde: Icke heller for eders Legome / hvad I skulle iføre eder. | 22 And he said unto his disciples, Therefore I say unto you, Take no thought for your life, what ye shall eat; neither for the body, what ye shall put on. |
| 23 Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne. | 23 Ljfvet er meere end Maden / oc Legomet end Klæderne. | 23 The life is more than meat, and the body is more than raiment. |
| 24 Tænk på ravnene; de hverken sår eller høster, og de har ikke forrådskammer eller lade, og dog giver Gud dem føden; hvor langt mere værd end fuglene er ikke I? | 24 Gifver act paa Rafne / de saae icke / de høste oc icke / de hafve ingen Kieldere / oc ey Lade / oc Gud føder dem (alligevel.) Hvor meget ere I bedre end Fulene? | 24 Consider the ravens: for they neither sow nor reap; which neither have storehouse nor barn; and God feedeth them: how much more are ye better than the fowls? |
| 25 Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? | 25 Men hvilcken er iblant eder / som hkan sætte en Aln langt til sin Vext / alligevel ad hand sørger derfor? | 25 And which of you with taking thought can add to his stature one cubit? |
| 26 Når I altså ikke engang formår det mindste, hvorfor bekymrer I jer da for det øvrige? | 26 Kunde I da icke det mindste / hvi sørge I da for det andet? | 26 If ye then be not able to do that thing which is least, why take ye thought for the rest? |
| 27 Tænk på liljerne, hvordan de hverken spinder eller væver; men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. | 27 Gifver act paa Lilier hvorledis de voxe: Da arbeyde icke / de spinde oc icke. Men jeg siger eder ,a d icke end Salomon i ald sin Herlighed / var klædt som een af dem. | 27 Consider the lilies how they grow: they toil not, they spin not; and yet I say unto you, that Solomon in all his glory was not arrayed like one of these. |
| 28 Klæder da Gud således det græs på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget mere da jer, I lidettroende! | 28 Klæder da Gud Græsset saa / som i Dag staar paa Marcken / oc i morgen kastis i Oonen / Hvor meget meere eder / I lidet troende? | 28 If then God so clothe the grass, which is to day in the field, and to morrow is cast into the oven; how much more will he clothe you, O ye of little faith? |
| 29 Og I, spørg ikke efter, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke; og vær ikke ængstelige! | 29 Derfor / skøtter oc icke der om / hvad I skulle æde / eller hvad I skulle dricke: Oc værer icke vanckelmodige / | 29 And seek not ye what ye shall eat, or what ye shall drink, neither be ye of doubtful mind. |
| 30 Thi efter alt det søger hedningerne i verden; men jeres Fader ved, at I trænger til disse ting. | 30 Thi efter alt saadant stunde Hedninge i Verden: men eders Fader veed vel / ad I hafve det behof. | 30 For all these things do the nations of the world seek after: and your Father knoweth that ye have need of these things. |
| 31 Men søg hans rige, så skal disse ting gives jer i tilgift. | 31 Adspører heller Guds Rige / oc alle disse ting skulle tillegges eder. | 31 But rather seek ye the kingdom of God; and all these things shall be added unto you. |
| 32 Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget«. | 32 Fryct dig icke du lidle Hiord. Thi det er eders Fader behageligt / ad gifve eder Riget. | 32 Fear not, little flock; for it is your Father's good pleasure to give you the kingdom. |
| 33 Sælg, hvad I har, og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himmlene, hvor ingen tyv kommer nær, og intet nøl ødelægger. | 33 Sæller hvad I hafver / oc gifver Almysse. Giører eder Poser / som icke blifve gamle / et Liggendefæ / som aldrig formindskis / i Himlene: der som ingen Tyf kommer til / oc der ingen Møl fordærfver. | 33 Sell that ye have, and give alms; provide yourselves bags which wax not old, a treasure in the heavens that faileth not, where no thief approacheth, neither moth corrupteth. |
| 34 Thi hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være. | 34 Thi hvor eders Liggendefæ er / der skal oc eders Hierte være. | 34 For where your treasure is, there will your heart be also. |
| 35 Hav bælte om lænd og lysene tændt. | 35 Eders Lender være sig ombundne / oc eders Lius brendendis. | 35 Let your loins be girded about, and your lights burning; |
| 36 Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres herre vil bryde op fra gæstebuddet, for at de straks, når han kommer og banker på, kan lukke op for ham. | 36 Oc værer lige som de mennisker / der tøfve efter deres Herre / naar hand skal komme fra Brylluppet / paa det / naar hand kommer / oc bancker paa / de skulle strax lade op for hannem. | 36 And ye yourselves like unto men that wait for their lord, when he will return from the wedding; that when he cometh and knocketh, they may open unto him immediately. |
| 37 Salige er de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg eder: han skal binde op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv gå hen og varte dem op. | 37 Salige re de tienere / som Herren finder vaagne / naar hand kommer. Sandelig / jeg siger eder / ad hand skal binde op omkring sig / oc skal sætte dem til Bords / oc gaa oc tiene dem. | 37 Blessed are those servants, whom the lord when he cometh shall find watching: verily I say unto you, that he shall gird himself, and make them to sit down to meat, and will come forth and serve them. |
| 38 Og enten han kommer i den anden nattevagt eller i den tredje salige er de, når han finder det således. | 38 Oc dersom hand kommer i den anden Vact / oc i den tredie vact / oc finder (det) saa / Salige ere disse Tienere. | 38 And if he shall come in the second watch, or come in the third watch, and find them so, blessed are those servants. |
| 39 Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken time tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. | 39 Men det skulle I vide / ad der som en Huusbonde viste / paa hvad for en Tjme Tyfven skulde komme, da vaagede hand / oc lood icke bryde i sit Huus. | 39 And this know, that if the goodman of the house had known what hour the thief would come, he would have watched, and not have suffered his house to be broken through. |
| 40 Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« | 40 Derfor værer oc beridde: Thi Menniskenes Søn kommre paa den Stund / som i icke tæncke. | 40 Be ye therefore ready also: for the Son of man cometh at an hour when ye think not. |
| 41 Da sagde Peter: »Herre, er det om os, du taler i denne lignelse, eller er det om alle?« | 41 Men Peder sagde til hannem / HErre / siger du denne Lignelse til os / eller oc til alle? | 41 Then Peter said unto him, Lord, speakest thou this parable unto us, or even to all? |
| 42 Herren svarede: »Hvem er vel den tro og kloge husholder, som hans herre vil sætte over sine tjenestefolk til at give dem deres bestemte kost i rette tid? | 42 Men HErren sagde / Hvo er der da den tro oc snilde Huusholdere / den som HErren kand sætte ofver sit Tiunde / ad gifve dem tillagt Spjse i tjde? | 42 And the Lord said, Who then is that faithful and wise steward, whom his lord shall make ruler over his household, to give them their portion of meat in due season? |
| 43 Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan! | 43 Salig er den Tienere / hvilcken hans herre kan finde saa ad giøre / naar hand kommer. | 43 Blessed is that servant, whom his lord when he cometh shall find so doing. |
| 44 Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer. | 44 Sandelig / jeg siger eder / ad hand skal sætte hannem ofver alt sit Gods. | 44 Of a truth I say unto you, that he will make him ruler over all that he hath. |
| 45 Men hvis den tjener tænker ved sig selv: »Min herre venter med at komme,« og han så giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke, så han bliver beruset, | 45 Men der som den samme Tienere siger i sit Hierte / Min Herre tøfver ad komme: Oc hand begynder ad sla Drengene oc Pigerne / oc ad æde oc dricke / oc blifve drucken: | 45 But and if that servant say in his heart, My lord delayeth his coming; and shall begin to beat the menservants and maidens, and to eat and drink, and to be drunken; |
| 46 da skal den tjeners herre komme på den dag, han ikke venter, og i den time, han ikke kender, og sønderhugge ham og give ham plads blandt de utro. | 46 Da skal den samme Tieneris Herre komme paa den dag / som hand icke tæncker / oc paa den Tjme / som hand icke veed: Oc hand skal hugge hannem i tu / oc skal gifve hannem hans part med de Vantro. | 46 The lord of that servant will come in a day when he looketh not for him, and at an hour when he is not aware, and will cut him in sunder, and will appoint him his portion with the unbelievers. |
| 47 Den tjener, som kender sin herres vilje og alligevel ikke har gjort noget rede eller handlet efter hans vilje, han skal have mange hug; | 47 Men den Tienere / som veed sin Herris villie / oc beridde sig icke / oc giorde icke efter hans villie / hand skal faa mange hug: | 47 And that servant, which knew his lord's will, and prepared not himself, neither did according to his will, shall be beaten with many stripes. |
| 48 men den, som ikke kender den og har gjort noget, han fortjener prygl for, han skal have få hug. Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget; og den, som har fået meget betroet, af ham skal man forlange des mere. | 48 Men den som det icke veed / men hafver dog giort / ad hand er Hug værd / hand skal faa lidet Hug. Men hvilcken meget er gifvet / hoos hannem skal man søge meget / Oc hvilcken meget er betroet / af hannem skal mand meere kræfve. | 48 But he that knew not, and did commit things worthy of stripes, shall be beaten with few stripes. For unto whomsoever much is given, of him shall be much required: and to whom men have committed much, of him they will ask the more. |
| 49 Ild er jeg kommen at kaste ud over jorden, og hvor ville jeg ønske, den allerede havde fænget! | 49 Jeg er kommen / ad kaste Ild paa Jorden / oc hvad vilde jeg helder / end ad den nu var optendt. | 49 I am come to send fire on the earth; and what will I, if it be already kindled? |
| 50 Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor knuger det mig, indtil den er fuldbragt! | 50 Men jeg maa døbis med en Daab / Oc hvor bange er jeg / indtil det blifver fuldkommet? | 50 But I have a baptism to be baptized with; and how am I straitened till it be accomplished! |
| 51 Mener I, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg jer, tværtimod splid. | 51 Meene I / ad jeg er komme hjd / ad giøre Fred paa Jroden? Ney / siger jeg eder / men Tvedract. | 51 Suppose ye that I am come to give peace on earth? I tell you, Nay; but rather division: |
| 52 Thi fra nu af skal fem i ét hus være i splid indbyrdes, tre mod to, og to mod tre. | 52 thi her efter skulle fem være splidactige i et Huus / tre imod to / oc to imod tre. | 52 For from henceforth there shall be five in one house divided, three against two, and two against three. |
| 53 De skal være i splid, fader med søn og søn med fader, moder med datter og datter med moder, svigermoder med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermoder.« | 53 En Fader skal være splidactig imod Sønne / oc Sønnen imod Faderen: En Moder imod Datteren: oc en Datter imod Moderen: En Hosbondis Moder / imod hendis Søns Hustru / oc en Søns Hustru / imod hendis Mands Moder. | 53 The father shall be divided against the son, and the son against the father; the mother against the daughter, and the daughter against the mother; the mother in law against her daughter in law, and the daughter in law against her mother in law. |
| 54 Han sagde også til skarerne: »Når I ser, der stiger en sky op i vest, siger I straks: »Der kommer regn!« og det slår til. | 54 Men hand sagde oc til Folcket / Naar I see Skyen opgaa i Vester / da sige I strax / der kommer Regn: Oc det skeer saa. | 54 And he said also to the people, When ye see a cloud rise out of the west, straightway ye say, There cometh a shower; and so it is. |
| 55 Og når I ser, det blæser fra syd, siger I: »Det bliver varmt!« og det slår også til. | 55 Oc naar I see Søndenvæir blæse / da sige I / Det blifver heet: oc det skeer saa. | 55 And when ye see the south wind blow, ye say, There will be heat; and it cometh to pass. |
| 56 I hyklere! jordens og himmelens udseende forstår I at tyde; hvorfor kan I så ikke tyde denne tid? | 56 I Øyenskalcke / Jordens oc Himmelens skickelse kunde i prøfve: men hvi præfve I icke denne Tjd? | 56 Ye hypocrites, ye can discern the face of the sky and of the earth; but how is it that ye do not discern this time? |
| 57 Hvorfor dømmer I ikke også fra jer selv, hvad der er det rette? | 57 Men hvorfor dømme I icke oc af eder self / (hvad) ret (er?) | 57 Yea, and why even of yourselves judge ye not what is right? |
| 58 Thi medens du følges med din modpart hen til øvrigheden, så skal du gøre dig umage for at blive forligt med ham undervejs; ellers vil han trække dig for dommeren, og dommeren vil overgive dig til fangevogteren, og fangevogteren vil kaste dig i fængsel. | 58 Thi dersom du gaar med din Modstandere for Øfrigheden / da giør din fljd paa veyen / ad du kandt blifve hannem qvjt: Paa det hand skal icke drage dig for Dommeren / oc Dommeren skal antvorde Retterknecten dig / oc Retterknecten skal kaste dig i Fængsel. | 58 When thou goest with thine adversary to the magistrate, as thou art in the way, give diligence that thou mayest be delivered from him; lest he hale thee to the judge, and the judge deliver thee to the officer, and the officer cast thee into prison. |
| 59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre«. | 59 Jeg siger dig / Du skalt icke komme der udaf / før end du betaler den sidste Skerf. | 59 I tell thee, thou shalt not depart thence, till thou hast paid the very last mite. |