Lukasevangeliet 14 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Det skete på en sabbat, at han kom ind hos en af de ledende farisæere for at holde måltid, og de holdt øje med ham. | 1 XIV.Capitel. OC det begaf sig / dre hand kom i een af de øfverste pharisæers Huus / paa en Sabbath / til maaltjd / Oc de toge vare paa hannem. | 1 And it came to pass, as he went into the house of one of the chief Pharisees to eat bread on the sabbath day, that they watched him. |
| 2 Og se, der stod foran ham en mand, som havde vattersot. | 2 Oc see / der var et Vattersottigt Menniske for hannem. | 2 And, behold, there was a certain man before him which had the dropsy. |
| 3 Da tog Jesus til orde og sagde til de lovkyndige og farisæerne: »Har man lov til at helbrede på sabbaten eller ej?« | 3 Oc JEsus svarde / oc talde til de Skriftkloge oc Pharisæer / oc sagde / Mon mand maa helbrede om Sabbathen? | 3 And Jesus answering spake unto the lawyers and Pharisees, saying, Is it lawful to heal on the sabbath day? |
| 4 Men de tav. Så tog han på ham, og helbredte ham og lod ham gå igen. | 4 Men de tagde stille. Oc hand toog paa hannem / oc helbredede hannem / oc lood hannem gaa. | 4 And they held their peace. And he took him, and healed him, and let him go; |
| 5 Derefter sagde han til dem: »Hvem af jer ville ikke, hvis hans søn eller okse faldt i en brønd, straks drage dem op, selv om det var på en sabbatsdag?« | 5 Oc svarde / os agde til dem / Hvo er iblant eder / Hvis Oxe eller Asen der falder i en Brønd / ad hand jo strax drager det op om Sabbaths dagen? | 5 And answered them, saying, Which of you shall have an ass or an ox fallen into a pit, and will not straightway pull him out on the sabbath day? |
| 6 Og det kunne de ikke give svar på. | 6 Oc de kunde icke gifve hannem Svar der paa. | 6 And they could not answer him again to these things. |
| 7 Da han nu lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse; han sagde til dem: | 7 Men hand sagde en LIgnelse til Gæsterne / der hand merckte / hvorledis de udvalde de øfverste sæder / oc sagde til dem / | 7 And he put forth a parable to those which were bidden, when he marked how they chose out the chief rooms; saying unto them, |
| 8 »Når nogen indbyder dig til gæstebud, så sæt dig ikke øverst til bords; måske er der indbudt en, som er fornemmere end du, | 8 Naar du est buden af nogen til Bryllup / da sæt dig icke øfvrest / ad der skal icke en hæderligere end du / være buden af hannem: | 8 When thou art bidden of any man to a wedding, sit not down in the highest room; lest a more honourable man than thou be bidden of him; |
| 9 så han, som indbød både dig og ham, kommer og siger til dig: »Lad denne mand få din plads! « og da vil du med skam få den nederste plads. | 9 Oc saa komer da den / der indbød dig oc hannem / oc siger til dig / Gif denne rum: Oc da maat du med blusel begynde ad sidde siden næderst. | 9 And he that bade thee and him come and say to thee, Give this man place; and thou begin with shame to take the lowest room. |
| 10 Nej, når du bliver indbudt, så gå hen og sæt dig nederst; når så han kommer, som har indbudt dig, kan det være, han siger til dig: »Ven! sæt dig højere op!« så bliver det til ære for dig i alle gæsternes påsyn. | 10 Men naar du est buden / da gack bort / oc sæt dig næderst / ad naar hand da kommer som dig indbød / skal sige til dig / Ven / sæt dig dog høyre op . Da skal dig skee ære for dem / som sidde med dig til Bords. | 10 But when thou art bidden, go and sit down in the lowest room; that when he that bade thee cometh, he may say unto thee, Friend, go up higher: then shalt thou have worship in the presence of them that sit at meat with thee. |
| 11 Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.« | 11 Thi hver den sig self ophøyer / skal fornedris: Oc hvo sig self fornedrer / skal ophøyis. | 11 For whosoever exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted. |
| 12 Han sagde også til ham, som havde indbudt ham: »Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. | 12 Men hand sagde oc til den / som hannem hafde indbudit / Naar du giør Middags eller Aftens Maaltjd / da biud icke dine Venner / ey heller dine Brødre / ey heller dine Frender / ey heller dine Naboer / som ere rjge / paa det de skulle icke nogen tjd biude dig igien / oc det skal vorde dig et vederlag. | 12 Then said he also to him that bade him, When thou makest a dinner or a supper, call not thy friends, nor thy brethren, neither thy kinsmen, nor thy rich neighbours; lest they also bid thee again, and a recompense be made thee. |
| 13 Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! | 13 Men naar di giør et Giestebud / da biud Fattige / Krøblinge / Halte / Blinde. | 13 But when thou makest a feast, call the poor, the maimed, the lame, the blind: |
| 14 Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.« | 14 Oc du skalt blifve salig / thi de hafve icke ad gifve dig igien: Thi det skal igiengifves dig i de Retfærdiges Opstandelse. | 14 And thou shalt be blessed; for they cannot recompense thee: for thou shalt be recompensed at the resurrection of the just. |
| 15 Da en af gæsterne hørte dette, sagde han til ham: »Salig er den, som holder måltid i Guds rige!« | 15 Men der een af dem som sadde med til Bord / hørde det / (da) sagde hand til hannem / Salig er den som æder Brød i Guds rige. | 15 And when one of them that sat at meat with him heard these things, he said unto him, Blessed is he that shall eat bread in the kingdom of God. |
| 16 Så sagde Jesus til ham: »Der var en mand, som ville gøre et stort festmåltid og indbød mange. | 16 Men hand sagde til hannem: Der var et Menniske / som giorde en storr Nadvere / oc bad mange. | 16 Then said he unto him, A certain man made a great supper, and bade many: |
| 17 Og ved den tid, da festen skulle holdes, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: »Kom! for nu er det rede. « | 17 Oc hand udsende sin Svend / paa Nadverens Tjme / ad sige til dem / som budne vare / Kommer / thi nu ere alle Ting beridde. | 17 And sent his servant at supper time to say to them that were bidden, Come; for all things are now ready. |
| 18 Men de begyndte alle som én at undskylde sig. Den første sagde til ham: »Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se på den; jeg beder dig have mig undskyldt! « | 18 Oc de begynte alle med et Mundhedl ad aarsage sig. Den første sagde til hannem / Jeg hafver kiøbt en Agger / oc hafver fornøden / ad gaa ud / oc see den: Jeg beder dig / tag min undskylding. | 18 And they all with one consent began to make excuse. The first said unto him, I have bought a piece of ground, and I must needs go and see it: I pray thee have me excused. |
| 19 Og en anden sagde: »Jeg har købt fem par okser, og nu skal jeg ud og prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.« | 19 Oc en anden sagde / Jeg hafver kiøbt fem par Øxen / oc jeg gaar nu hen / ad prøfve dem: Jeg beder dig / tag min undskyldning. | 19 And another said, I have bought five yoke of oxen, and I go to prove them: I pray thee have me excused. |
| 20 Og en sagde: »Jeg har taget mig en hustru til ægte, og derfor kan jeg ikke komme« | 20 Oc en anden sagde / Jeg toog mig en Hustru til ecte / Oc derfor kand jeg icke komme. | 20 And another said, I have married a wife, and therefore I cannot come. |
| 21 Og tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre det; da blev husbonden vred og sagde til sin tjener: »Gå straks ud på byens gader og stræder og før fattige og vanføre og blinde og lamme herind! « | 21 Oc den Tienere kom / oc forkyndede sin Herre det. Da blef Huusbonden vred / oc sagde til sin Tienere / gack strax ud paa Stadsens Stæder oc Gader / oc før hid ind / Fattige oc Krøblinge / oc Halte oc Blinde. | 21 So that servant came, and showed his lord these things. Then the master of the house being angry said to his servant, Go out quickly into the streets and lanes of the city, and bring in hither the poor, and the maimed, and the halt, and the blind. |
| 22 Og tjeneren meldte: »Herre! det er sket, som du befalede, men der er plads endnu.« | 22 Oc Tieneren sagde / Herre / det er giort / som du befalede / oc der er endnu rum. | 22 And the servant said, Lord, it is done as thou hast commanded, and yet there is room. |
| 23 Da sagde herren til ham: »Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt. | 23 Oc Herren sagde til Tieneren / Gack ud til Veye / oc Giærder / oc nød dem ad gaae ind / paa det mit Huus kan vorde fuld. | 23 And the lord said unto the servant, Go out into the highways and hedges, and compel them to come in, that my house may be filled. |
| 24 Thi jeg siger jer, at ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« | 24 Thi jeg siger eder / Ad ingen af de Mænd / som vare budne / skal smage min Nadvere. | 24 For I say unto you, That none of those men which were bidden shall taste of my supper. |
| 25 Medens store skarer fulgtes med ham, vendte ham sig og sagde til dem: | 25 Men der gick meget Folck med hannem: Oc hand vende sig / oc sagde til dem / | 25 And there went great multitudes with him: and he turned, and said unto them, |
| 26 »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre, ja endog sit eget liv, kan han ikke være min discipel. | 26 Dersom nogen kommer til mig / oc hader icke sin fader / oc Moder / oc Hustru / oc Børn / oc Brødre / oc Systre / oc der til med sit eget Ljf / hand kan icke være min Disciplel. | 26 If any man come to me, and hate not his father, and mother, and wife, and children, and brethren, and sisters, yea, and his own life also, he cannot be my disciple. |
| 27 Den, som ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel. | 27 Oc hvo som icke bærer sit Kors / oc kommer bag efter mig / hand kan icke være min Disciplel. | 27 And whosoever doth not bear his cross, and come after me, cannot be my disciple. |
| 28 Thi hvis nogen af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først hen og regner ud, hvad det vil koste om han har nok til at få det færdigt? | 28 thi hvo er iblant eder / som vil bygge et Taarn / sidder hand icke før / oc ofvrelegger Bekostningen / om hand hafver ad fuldkomme / det med? | 28 For which of you, intending to build a tower, sitteth not down first, and counteth the cost, whether he have sufficient to finish it? |
| 29 For har han lagt grunden uden at kunne fuldføre det, så vil alle, som ser det, give sig til at spotte ham og sige: | 29 Paa det / ad dersom hand / maa skee / faar lagt Frundvold / oc kand det icke fuldkomme / de skulle icke da alle / som det see / begynde ad spotte hannem / | 29 Lest haply, after he hath laid the foundation, and is not able to finish it, all that behold it begin to mock him, |
| 30 »Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.« | 30 Oc sige / Dette Menniske begynte ad bygge / oc kunde det icke fuldkomme. | 30 Saying, This man began to build, and was not able to finish. |
| 31 Eller hvis en konge vil drage ud for at føre krig mod en anden konge, sætter han sig så ikke først hen og rådslår, om han er i stand til med ti tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve tusinde? | 31 Eller / hvilcken Konge / som drager i Krjg / ad strjde imod en anden Konge / sidder icke først oc beraader sig / Om hand er mæctig til / med tj tusind ead møde den / som kommer imod hannem med tive tusinde? | 31 Or what king, going to make war against another king, sitteth not down first, and consulteth whether he be able with ten thousand to meet him that cometh against him with twenty thousand? |
| 32 Hvis ikke, sender han udsendinge hen og underhandler om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte. | 32 Men kand det icke skee / da udskicker hand Sendebud / men hand endnu er langt borte / oc beder om de ting som hører til Fred. | 32 Or else, while the other is yet a great way off, he sendeth an ambassage, and desireth conditions of peace. |
| 33 Således kan da ingen af jer være min discipel, uden at han giver afkald på alt, hvad han har. | 33 Lige saa da hver af eder / som icke forsager alt det hafver / kand icke være mjn Disciplel. | 33 So likewise, whosoever he be of you that forsaketh not all that he hath, he cannot be my disciple. |
| 34 Salt er en god ting; men når saltet selv mister sin kraft, hvordan skal det så få den igen? | 34 Saltet er got: Men dersom Saltet mister sin Kraft / hvor med skal der nedsaltis? | 34 Salt is good: but if the salt have lost his savour, wherewith shall it be seasoned? |
| 35 Det dur hverken til jord eller til gødning; man kaster det ud. Den, som har øren at høre med, han høre!« | 35 Det tiener hvercken Jord eller Møg: de kaste det ud. Hvo som hafver Øren ad høre med / hand høre. | 35 It is neither fit for the land, nor yet for the dunghill; but men cast it out. He that hath ears to hear, let him hear. |