Lukasevangeliet 15 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Alle toldere og syndere plejede at holde sig nær til ham for at høre ham. | 1 XV.Capitel. MEn alle Toldere oc Syndere hulde sig nær til hannem / ad høre hannem: | 1 Then drew near unto him all the publicans and sinners for to hear him. |
| 2 Og både farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: »Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem.« | 2 Oc Pharisæer oc Skriftkloge knurrede / oc sagde / Denne annammer Syndere / oc æder med dem. | 2 And the Pharisees and scribes murmured, saying, This man receiveth sinners, and eateth with them. |
| 3 Da fortalte han dem denne lignelse og sagde: | 3 Da talde hand denne LIgnelse til dem / oc sagde / | 3 And he spake this parable unto them, saying, |
| 4 »Hvis en af jer har hundrede får og mister ét af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? | 4 Hvilcket Menniske er af eder / som hafver hundrede Faar / oc dersom hand hafver mist eet af dem / ad hand ey forlader de nj oc halfemtesids tive i Ørcken / oc gaar bort effter det som blef borte / indtil hand finder det? | 4 What man of you, having an hundred sheep, if he lose one of them, doth not leave the ninety and nine in the wilderness, and go after that which is lost, until he find it? |
| 5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine skuldre med glæde. | 5 Oc naar hand hafver fundit (det)/ legger hand (det) paa sine SKuldre med glæde. | 5 And when he hath found it, he layeth it on his shoulders, rejoicing. |
| 6 Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til den: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.« | 6 Oc naar hand kommer hiem / kalder hand (sine) Venner oc Naboer / oc siger til dem / Glæder eder med mig: Thi jeg hafver fundit mit Faar / som var fortabt. | 6 And when he cometh home, he calleth together his friends and neighbours, saying unto them, Rejoice with me; for I have found my sheep which was lost. |
| 7 Jeg siger jer: Således bliver der mere glæde i Himmelen over én synder, som omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke trænger til omvendelse. | 7 Jeg siger eder / Saa skal der være glæde i Himmelen / ofver een Syndere / som omvender sig / (meere) end ofver nj oc halfemtesinds tive Retfærdige / hvilcke der icke hafve Omvendelse behof. | 7 I say unto you, that likewise joy shall be in heaven over one sinner that repenteth, more than over ninety and nine just persons, which need no repentance. |
| 8 Eller hvis en kvinde har ti drakmer og taber én drakme, tænder hun så ikke lys og fejer huset og leder ivrigt, lige til hun finder den? | 8 Eller hvilcken Qvinde er / som hafver tj Pendinge / om hun mister een pending / tender hun icke et Lius / oc feyer Husit / oc søger med fljd / indtil hun finder den? | 8 Either what woman having ten pieces of silver, if she lose one piece, doth not light a candle, and sweep the house, and seek diligently till she find it? |
| 9 Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboersker sammen og siger: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet den drakme, som jeg havde tabt.« | 9 Oc naar hun hafver fundit den / kalder hun (sine) Venner oc Naboersker / oc siger / Glæder eder med mig: Thi jeg hafver fundit den Pending som jeg tabte. | 9 And when she hath found it, she calleth her friends and her neighbours together, saying, Rejoice with me; for I have found the piece which I had lost. |
| 10 Sådan, siger jeg jer, bliver der glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig.« | 10 Saa / siger jeg eder / skal være glæde for Guds Engle / ofver een Syndere / som omvender sig. | 10 Likewise, I say unto you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner that repenteth. |
| 11 Han sagde også: »Der var en mand, som havde to sønner. | 11 Men hand sagde / Der hafde et Menniske to Sønner: | 11 And he said, A certain man had two sons: |
| 12 Den yngste af dem sagde til faderen: »Fader! giv mig den del af formuen, som tilkommer mig.« Så skiftede han ejendommen imellem dem. | 12 Oc den Yngste af dem sagde til faderen: Fader / gjf mig den deel af Godzet / som mig tilfalder. Oc hand skifte Godzet iblant dem. | 12 And the younger of them said to his father, Father, give me the portion of goods that falleth to me. And he divided unto them his living. |
| 13 Og ikke mange dage derefter samlede den yngste søn alt sit og rejste langt bort til et fremmed land og ødte dér sin formue i et udsvævende liv. | 13 Oc icke mange Dage der efter / samlede den yngre Søn det alt sammen / oc drog af landet langt bort. Oc der ødde hand sit godz i ofverdaadig Lefnet. | 13 And not many days after the younger son gathered all together, and took his journey into a far country, and there wasted his substance with riotous living. |
| 14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær hungersnød i det land; og han begyndte at lide nød. | 14 Men der hand hafde nu fortærit alt det ahn hafde / da blef der en svaar Hunger i det samme Land: Oc hannem begynte ad fattis. | 14 And when he had spent all, there arose a mighty famine in that land; and he began to be in want. |
| 15 Så gik han hen og holdt sig til hos en af borgerne dér i landet, og han sendte ham ud på sine marker for at vogte svin. | 15 Oc hand gick bort / oc holt sig fast til en Borgere der i Landet: Oc hand sende hannem paa sine Aggre ad føde Svjn. | 15 And he went and joined himself to a citizen of that country; and he sent him into his fields to feed swine. |
| 16 Og han ønskede at fylde sig med de bønner, som svinene åd; og ingen gav ham noget. | 16 Oc hand begærde / ad fylde sin Bug med Mask / som Svjnene oode: Oc ingengaf hannem (noget.) | 16 And he would fain have filled his belly with the husks that the swine did eat: and no man gave unto him. |
| 17 Men han gik i sig selv og sagde: »Hvor mange daglejere hjemme hos min fader har ikke fuldt op af mad? og her er jeg ved at sulte ihjel. | 17 Men der hand kom til sig self / sagde hannem / Hvor mange Daglønere hafver min Fader / som hafve ofverflødigt Brød? Men jeg omkommer af Hunger: | 17 And when he came to himself, he said, How many hired servants of my father's have bread enough and to spare, and I perish with hunger! |
| 18 Jeg vil stå op og gå til min fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, | 18 Jeg vil staa op / oc gaa til min Fader / oc sige til hannem: Fader / Jeg hafver syndit imod Himmelen oc for dig: | 18 I will arise and go to my father, and will say unto him, Father, I have sinned against heaven, and before thee, |
| 19 jeg er ikke længer værd at kaldes din søn, lad mig gå som en af dine daglejere!« | 19 Oc jeg er icke længre værd / ad jeg kaldis din Søn: Giør mig som een af dine Daglønere. | 19 And am no more worthy to be called thy son: make me as one of thy hired servants. |
| 20 Og han stod op og gik til sin fader. Men da han endnu var langt borte, så hans fader ham og ynkedes inderligt og kom løbende og faldt ham om halsen og kyssede ham. | 20 Oc hand stood op / oc kom til sin Fader. Men som hand var der end langt fra / saa hans Fader hannem / oc ynckedis inderligen (ofver hannem): oc løb / oc falt om hans Hals / oc kyste hannem. | 20 And he arose, and came to his father. But when he was yet a great way off, his father saw him, and had compassion, and ran, and fell on his neck, and kissed him. |
| 21 Og sønnen sagde til ham: »Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din søn« | 21 Men Sønnen sagde til hannem / Fader / Jeg hafver syndit imod Himmelen oc for dig / oc jeg er icke længere værd / ad kaldis din Søn. | 21 And the son said unto him, Father, I have sinned against heaven, and in thy sight, and am no more worthy to be called thy son. |
| 22 Men faderen sagde til sine tjenere: »Skynd jer at komme med den bedste klædning og giv ham den på og sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne; | 22 Men Faderen sagde til sine Tienere / bører frem det beste Klædebon / oc ifører hannem / oc gifver hannem en Ring paa hans Haand / oc Sko paa Fødderne. | 22 But the father said to his servants, Bring forth the best robe, and put it on him; and put a ring on his hand, and shoes on his feet: |
| 23 og hent fedekalven og slagt den, og lad os spise og være glade! | 23 Oc henter en fenedt Kalf hjd / oc slacter den: Oc lader os æde oc være lystige. | 23 And bring hither the fatted calf, and kill it; and let us eat, and be merry: |
| 24 Thi min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er fundet igen.« Og de begyndte at være glade. | 24 Thi denne min Søn var døt / oc er blefven lefvendis igien: Oc hand var fortabt / oc er funden. Oc de begynte ad være lystige. | 24 For this my son was dead, and is alive again; he was lost, and is found. And they began to be merry. |
| 25 Men hans ældste søn var ude på marken. Da han nu kom og nærmede sig huset, hørte han musik og dans. | 25 Men den ældre SØn var paa Marcken: Oc som hand kom nær til Huusit / hørde hand sammenstemmende Sang oc Danz. | 25 Now his elder son was in the field: and as he came and drew nigh to the house, he heard music and dancing. |
| 26 Så kaldte han en af karlene til sig og spurgte, hvad der var på færde. | 26 Oc kaldede een af Svennen til sig / oc spurde / hvad det var? | 26 And he called one of the servants, and asked what these things meant. |
| 27 Han sagde til ham: »Din broder er kommen, og din fader har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.« | 27 Men hand sagde til hannem / Din Bræder er kommen: Oc din Fader slactede den feedte Kalf / ad hand hafver faait hannem karsk igien. | 27 And he said unto him, Thy brother is come; and thy father hath killed the fatted calf, because he hath received him safe and sound. |
| 28 Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans fader gik så ud og bad ham. | 28 Da blef hann vred / oc vilde icke gaa ind. Derfor gick hands Faar ud / oc bad hannem. | 28 And he was angry, and would not go in: therefore came his father out, and entreated him. |
| 29 Men han svarede og sagde til sin fader: »Se, nu har jeg tjent dig så mange år, og jeg har aldrig overtrådt noget af dine bud, og mig har du aldrig givet et kid, så jeg kunne være glad sammen med mine venner. | 29 Men hand svarde / oc sagde til Fæderen: See / saa mange Aar tien jeg dig / oc ofvertraadde end aldrig dit Bud / oc du hafver aldrig gifvit mig et Kjd / ad jeg kunde være lystig med mine Venner: | 29 And he answering said to his father, Lo, these many years do I serve thee, neither transgressed I at any time thy commandment: and yet thou never gavest me a kid, that I might make merry with my friends: |
| 30 Men da denne din søn kom, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger, så slagtede du fedekalven til ham.« | 30 Men nu denne din Sønn er kommen / som hafver opslugit dit Gods med Skøger / da slactede du den feedte kalf til hannem. | 30 But as soon as this thy son was come, which hath devoured thy living with harlots, thou hast killed for him the fatted calf. |
| 31 Da sagde faderen til ham: »Mit barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit. | 31 Da sagde hand til hannem / Min Søn / du est altjd hoos mig / oc alt det som mit er / det er dit. | 31 And he said unto him, Son, thou art ever with me, and all that I have is thine. |
| 32 Men nu burde vi glæde og fryde os, fordi din broder var død, men er blevet levende, og var fortabt, men er fundet igen.« | 32 Mand burde jo ad være lystig oc glæde sig / fordi denne din Broder var død / oc er blefven lefvendis igien: Oc var fortabt / oc er funden. | 32 It was meet that we should make merry, and be glad: for this thy brother was dead, and is alive again; and was lost, and is found. |