Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 18

1948

1647

King James Version

1 Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte: 1 XVIII. Capitel MEn hand sagde oc en Lignelse til dem / der til / ad mand bør altjd ad bede / oc icke blifve træt / 1 And he spake a parable unto them to this end, that men ought always to pray, and not to faint;
2 »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og heller ikke undså sig for mennesker. 2 Oc sagde / Der var en Dommere i en Stad / som fryctede icke Gud / oc støtte om intet Menniske. 2 Saying, There was in a city a judge, which feared not God, neither regarded man:
3 Og der var en enke i den samme by, og hun kom stadig til ham og sagde: »Skaf mig min ret over min modpart!« 3 Men der var en Encke i den samme Stad / oc hun kom til hannem / oc sagde / Red mig med Rætten / fra min Modstandere. 3 And there was a widow in that city; and she came unto him, saying, Avenge me of mine adversary.
4 En tid lang ville han ikke. Men så sagde han ved sig selv: »Selv om jeg ikke frygter Gud og heller ikke undser mig for mennesker, 4 Oc hand vilde længe icke: men der efter tnæckte hand ved sig self / Alligevel ad jeg icke frycter Gud / oc skøtter intet Menniske: 4 And he would not for a while: but afterward he said within himself, Though I fear not God, nor regard man;
5 så vil jeg alligevel skaffe denne enke hendes ret, fordi hun plager mig sådan ellers kommer hun vel til sidst og slår mig i ansigtet!« 5 Dog efterdi denne Encke giør mig saa megen umage / da vil jeg redde hende / med rætten / ad hun skal icke komme paa den sidste / oc ilde ofverraabe mig. 5 Yet because this widow troubleth me, I will avenge her, lest by her continual coming she weary me.
6 Og Herren sagde: »Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! 6 Da sagde HErren / Hører dog / hvad den uretfærdige DOmmere siger. 6 And the Lord said, Hear what the unjust judge saith.
7 Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, og skulle han ikke være langmodig over for dem? 7 Men skulde Gud icke redde sine Udvalde / som raabe til hannem Dag oc Nat / enddog hand hafver Taalmodighed ofver dem? 7 And shall not God avenge his own elect, which cry day and night unto him, though he bear long with them?
8 Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« 8 Jeg siger eder / hand skal snart redde dem. Dog naar Menniskenes Søn kommer / nom hand skal finde Troen paa Jorden? 8 I tell you that he will avenge them speedily. Nevertheless when the Son of man cometh, shall he find faith on the earth?
9 Til nogle, som stolede på sig selv, at de var retfærdige, og ringeagtede de andre, fortalte han denne lignelse: 9 Men hand sagde til nogle / som forlode sig paa sig self / ad de vare retfærdige / oc actede de andre intet / denne Lignelse. 9 And he spake this parable unto certain which trusted in themselves that they were righteous, and despised others:
10 »Der var to mænd, som gik op til helligdommen for at bede; den ene var en farisæer, og den anden en tolder. 10 Der ginge tu Menniske op til Templen ad bede: Den eene en Pharisæer / oc den anden en Toldere. 10 Two men went up into the temple to pray; the one a Pharisee, and the other a publican.
11 Farisæeren trådte frem og bad ved sig selv således: »Gud! Jeg takker dig fordi jeg ikke er som de andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, og heller ikke som denne tolder. 11 Pharisæeren blef standendis for sig self / oc bad saa / Jeg tacker dig Gud / ad jeg er icke som andre Folck / Røfvere / UUretfærdige / Hoerkarle: eller som denn Toldere. 11 The Pharisee stood and prayed thus with himself, God, I thank thee, that I am not as other men are, extortioners, unjust, adulterers, or even as this publican.
12 Jeg faster to gange om ugen, jeg giver tiende af hele min indtægt« 12 Jeg faster to gange om Ugen / jeg fortiender alt det jeg eyer. 12 I fast twice in the week, I give tithes of all that I possess.
13 Tolderen derimod stod langt borte og ville ikke engang løfte sine øjne mod Himmelen, men slog sig for sit bryst og sagde: »Gud! vær mig synder nådig!« 13 Oc Tolderen stod langt borte / vilde icke end opløfte sine Øyen til Himmelen: Men hand sklo sig paa sit Bryst / oc sagde / Gud vær mig syndere naadig. 13 And the publican, standing afar off, would not lift up so much as his eyes unto heaven, but smote upon his breast, saying, God be merciful to me a sinner.
14 Jeg siger jer: Han gik retfærdiggjort hjem til sit hus, men den anden ikke; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, som ydmyger sig selv, skat ophøjes.« 14 Jeg siger eder / Denne gick retfærdig need i sit Huus / for den anden: Thi hvo sig self ophøyer / skal fornedris: Men hvo som self fornedrer / skal ophøyis. 14 I tell you, this man went down to his house justified rather than the other: for every one that exalteth himself shall be abased; and he that humbleth himself shall be exalted.
15 De bar også deres spæde børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men da disciplene så det, truede de ad dem. 15 Men de baare oc unge Børn til hannem / ad hand skulde røre ved dem: Men der Disciplene saae det / truede de dem. 15 And they brought unto him also infants, that he would touch them: but when his disciples saw it, they rebuked them.
16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til. 16 Men JEsus kaldede dem til sig oc sagde / Lader de smaa Børn komme til mig / oc formeener dem det icke: Thi Guds Rige hører saadanne til. 16 But Jesus called them unto him, and said, Suffer little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God.
17 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer aldrig ind i det.« 17 Sandelig / jeg siger eder / hvo som icke annamme Guds Rige som et Barn / hand kommer der icke ind. 17 Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child shall in no wise enter therein.
18 Og en rådsherre spurgte ham og sagde: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 18 Oc een af de Øfverste spurde hannem ad / oc sagde / Gode Mestere / Hvad skal jeg giøre / ad jeg kand arfve det ævige Ljf? 18 And a certain ruler asked him, saying, Good Master, what shall I do to inherit eternal life?
19 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden én, nemlig Gud. 19 Da sagde JEsus til hannem / Hvi kalder du mig god? Ingen er god ,uden een / som er Gud. 19 And Jesus said unto him, Why callest thou me good? none is good, save one, that is, God.
20 Du kender budene: Du må ikke bedrive hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; ær din fader og din moder.« 20 Du veedst Budene / Du skalt icke bedrifve Hoor. Du skalt icke slaa ihiel: Du skalt icke stiæle. Du skalt icke bære falsk Vidnisbyrd. Ær din Fader oc din Moder. 20 Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Honour thy father and thy mother.
21 Han sagde: »Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« 21 Da sagde hand / Dette hafver jeg huldit altsammen af min Ungdom. 21 And he said, All these have I kept from my youth up.
22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: »En ting mangler du endnu; sælg alt det, du har, og del det ud til de fattige, så skal du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« 22 Men der JEsus det hørde / sagde hand til hannem / Dig fattis endnu eet: Selg alt det du hafver / oc gif (det) Fattige / oc du skalt hafve et Liggendefæ i Himmelen: Oc kom efterfølg mig. 22 Now when Jesus heard these things, he said unto him, Yet lackest thou one thing: sell all that thou hast, and distribute unto the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, follow me.
23 Men da han hørte det, blev han dybt bedrøvet, thi han var meget rig. 23 Men der hand det hørde / blef hand hart bedrøfvit: Thi hand var saare rjg. 23 And when he heard this, he was very sorrowful: for he was very rich.
24 Og idet Jesus så på han, sagde han: »Hvor er det dog vanskeligt før dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige! 24 Men der JEsus saaa / ad hand var heel bedrøfvit / sagde hand / Hvor vanskelige skulle de som hafve Pendinge / komme i Guds Rige.24 And when Jesus saw that he was very sorrowful, he said, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God!
25 Thi en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« 25 Thi det er lættere / ad et kameel gaar igiennem et Naale øye / ad en Rjg kommer ind i Guds Rige.25 For it is easier for a camel to go through a needle's eye, than for a rich man to enter into the kingdom of God.
26 De, som hørte det, sagde: »Hvem kan så blive frelst?« 26 Men de sagde / som det hørde / oc hvo kand da blifve salig? 26 And they that heard it said, Who then can be saved?
27 Da svarede han: »Hvad der er umuligt for mennesker, det er muligt for Gud.« 27 Men hand sagde / Hvad som er umueligt hoos Menniskene / det er mueligt hoos Gud. 27 And he said, The things which are impossible with men are possible with God.
28 Peter sagde så: »Se, vi har forladt vort eget og fulgt dig.« 28 Da sagde peder / See / vi hafve forladt Alting / oc hafve efterfuldt dig. 28 Then Peter said, Lo, we have left all, and followed thee.
29 Han svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld, 29 Men hand sagde til dem / Sandelig / Jeg siger eder / Der er ingen / som hafver forladt et Huus / eller Forældre / eller Brødre / eller Hustru / eller Børn / for Guds Rigis skyld / 29 And he said unto them, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or parents, or brethren, or wife, or children, for the kingdom of God's sake,
30 uden at han skal få det mangefold igen her i tiden, og i den kommende verden evigt liv.« 30 Som ey skal annamme det mangfoldigt igien / i denne Tjd / oc i den tilkommende Verden / det ævige Ljf. 30 Who shall not receive manifold more in this present time, and in the world to come life everlasting.
31 Og han tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi drager op til Jerusalem, og alt det, som står skrevet hos profeterne om Menneskesønnen, skal fuldbyrdes. 31 Men hand tog til sig de Tolf / oc sagde til dem / See / vi gaae hen op til Jerusalem / oc alle de Ting skulle fuldkommes / som ere skrefne / ved Propheterne / om Menniskenes Søn. 31 Then he took unto him the twelve, and said unto them, Behold, we go up to Jerusalem, and all things that are written by the prophets concerning the Son of man shall be accomplished.
32 Thi han skal overgives til hedningerne og blive spottet, hånet og spyttet på, 32 Thi hand skal antvordis Hedninge hen / Oc hand skal bespottis oc forhaanis / oc bespyttis / 32 For he shall be delivered unto the Gentiles, and shall be mocked, and spitefully entreated, and spitted on:
33 og de skal piske ham og dræbe ham, og på den tredje dag skal han opstå.« 33 Oc de skulle hudstryge oc ihielslae hannem: Oc tredei Dag skal hand opstaa igien. 33 And they shall scourge him, and put him to death: and the third day he shall rise again.
34 Men de fattede intet deraf, det var dunkel tale for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. 34 Men de forstode intet der af: Oc den Tale var skkiult for dem / Oc de forstode icke det som ar sagt. 34 And they understood none of these things: and this saying was hid from them, neither knew they the things which were spoken.
35 Og det skete, da han nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede; 35 Men det skeede / der hand kom nær til Jerucho / sad en Blind hoos Veyen / oc tigde. 35 And it came to pass, that as he was come nigh unto Jericho, a certain blind man sat by the way side begging:
36 og da han hørte en skare drage forbi, spurgte han, hvad det var. 36 Men der hand hørde Folcket / som der gick frem / spurde hand hvad det var? 36 And hearing the multitude pass by, he asked what it meant.
37 De fortalte ham: »Jesus fra Nazaret går forbi.« 37 Da forkyndede de hannem / ad JEsus den Nazaræus gick der frem. 37 And they told him, that Jesus of Nazareth passeth by.
38 Så råbte han og sagde: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« 38 Oc hand raabte oc sagde / JEsu / du Davids Søn / forbarm dig ofver mig. 38 And he cried, saying, Jesus, thou son of David, have mercy on me.
39 Og de, som gik foran, truede ad ham, for at han skulle tie; men han råbte endnu meget stærkere: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« 39 Oc de som ginge for / truede hannem / ad hand skulde tie: men hand raabte meget meere / Du Davids Søn / forbarm dig ofver mig. 39 And they which went before rebuked him, that he should hold his peace: but he cried so much the more, Thou son of David, have mercy on me.
40 Da stod Jesus stille og bød, at han skulle føres til ham. Og da han var kommen derhen, spurgte han ham: 40 Da stod JEsus stille / oc bad lede hannem til sig: Men der de finge hannem nær til hannem / spurde hannem ad / 40 And Jesus stood, and commanded him to be brought unto him: and when he was come near, he asked him,
41 »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre! lad mig få mit syn igen!« 41 Oc sagde / Hvad vilt du / ad jeg skal giøre dig? Men hand sagde / HErre / ad jeg maa see. 41 Saying, What wilt thou that I shall do unto thee? And he said, Lord, that I may receive my sight.
42 Jesus sagde til ham: »Bliv seende! din tro har frelst dig.« 42 Oc JEsus sagde til hannem / Vorde seendis: Din Tro hafver frelst dig. 42 And Jesus said unto him, Receive thy sight: thy faith hath saved thee.
43 Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham og priste Gud; og hele folket lovpriste Gud, da de så det.43 Oc strax blef hand seendis / oc efterfulde hannem / oc ærede Gud. Oc alt Folcket som saa (det)/ prjsede Gud43 And immediately he received his sight, and followed him, glorifying God: and all the people, when they saw it, gave praise unto God.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel