Lukasevangeliet 19 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Derefter kom han ind i Jeriko og gik igennem byen. | 1 . XIX Capitel. OC hand gick need / oc gick igiennem Jericho. | 1 And Jesus entered and passed through Jericho. |
| 2 Og se, der var en mand, som hed Zakæus; han var overtolder og en rig mand. | 2 Oc see / (der var) en Mand / som hedde Zachæus / oc hand var Toldernes Øfverste / oc hand var rjg. | 2 And, behold, there was a man named Zacchaeus, which was the chief among the publicans, and he was rich. |
| 3 Han ville gerne se, hvem der var Jesus, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. | 3 Oc hand begærde ad see JEsum / hvo hand var / oc kund eik for Folcket / Thi hand var liden paa vexten. | 3 And he sought to see Jesus who he was; and could not for the press, because he was little of stature. |
| 4 Så løb han i forvejen og krøb op i et morbærfigentræ for at få ham at se; thi ad den vej måtte han komme forbi. | 4 Oc hand løb fore hen / oc stigede op i et Morbær træ / paa det hand kunde see hannem / thi hand skulde komme der fræm. | 4 And he ran before, and climbed up into a sycamore tree to see him: for he was to pass that way. |
| 5 Og da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: »Zakæus! skynd dig og stig ned; thi i dag bør jeg tage ind i dit hus.« | 5 Oc som JEsus skom til steden / saa hand op / oc blef hannem vaer / oc sagde til hannem / Zachae / skynd dig oc stjg need: thi det bør mig i dag ad blifve i dit Huus. | 5 And when Jesus came to the place, he looked up, and saw him, and said unto him, Zacchaeus, make haste, and come down; for to day I must abide at thy house. |
| 6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med glæde. | 6 Oc hand skyndede sig oc stigede need / oc annammede hannem med glæde. | 6 And he made haste, and came down, and received him joyfully. |
| 7 Men alle, som så det, knurrede og sagde: »Han er taget ind som gæst hos en syndig mand.« | 7 Oc de som det saae / knurrede alle / oc sagde / ad hand inddrog til herbergs til en syndig Mand. | 7 And when they saw it, they all murmured, saying, That he was gone to be guest with a man that is a sinner. |
| 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre! halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.« | 8 Men Zachæus blef standendis / oc sagde til HErren / See / HErre halfdeelen af mit Gods / gifver ejg de Fattige: Oc dersom jeg hafver bedragit nogen / det gifver jeg firefoldt igien. | 8 And Zacchaeus stood, and said unto the Lord; Behold, Lord, the half of my goods I give to the poor; and if I have taken any thing from any man by false accusation, I restore him fourfold. |
| 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er frelsen kommet til dette hus, eftersom også han er en Abrahams søn. | 9 Da sagde JEsus til hannem / I Dag er dette Huus bederfarit saliggiørelse / efterdi hand er oc en Abrahams Søn. | 9 And Jesus said unto him, This day is salvation come to this house, forsomuch as he also is a son of Abraham. |
| 10 Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.« | 10 Thi Menniskenes Søn er kommen / ad søge oc ad giøre saligt / det som var fortabt. | 10 For the Son of man is come to seek and to save that which was lost. |
| 11 Medens de hørte på dette, fortalte han endnu en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige straks skulle træde synligt frem. | 11 Men der de hafde hørdt dette / belf hand ved / oc sagde en LIgnelse / fordi hand var nær hoos Jerusalem / oc de meente / ad Guds Rige skulde hastelig obenbaris. | 11 And as they heard these things, he added and spake a parable, because he was nigh to Jerusalem, and because they thought that the kingdom of God should immediately appear. |
| 12 Han sagde altså: »En mand af fornem slægt drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed og så vende tilbage igen. | 12 Hvorfor hand sagde / En Velbaarne Mand drog langt bort til et Land / ad indtage sig self et Rige / oc ad komme igen. | 12 He said therefore, A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom, and to return. |
| 13 Han kaldte da ti af sine tjenere til sig og gav dem ti pund og sagde til dem: »Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage.« | 13 Men hand kaldede tj sine Tienere / oc fick dem tj Pund / oc sagde til dem / Kiøbslaaer / indtil jeg kommer. | 13 And he called his ten servants, and delivered them ten pounds, and said unto them, Occupy till I come. |
| 14 Men hans landsmænd hadede ham og sendte udsendinge af sted bag efter ham og lod sige: »Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os«. | 14 Men hans Borgere hadede hannem / oc skickede Sendebud efter hannem / oc lode hannem sige / Vi ville icke / ad denne skal regere ofver os. | 14 But his citizens hated him, and sent a message after him, saying, We will not have this man to reign over us. |
| 15 Da han kom tilbage igen, efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad hver af dem havde tjent. | 15 Oc det begaf sig / der hand kom igien / efterad hand hafde indtagit Riget / da bad hand / ad samme Tienere skulde kaldis til sig / hvilcke hand hafde gifvit pendinge: Ad hand kunde vide / hvad hver hafde kiøbslaget. | 15 And it came to pass, that when he was returned, having received the kingdom, then he commanded these servants to be called unto him, to whom he had given the money, that he might know how much every man had gained by trading. |
| 16 Da trådte den første frem og sagde: »Herre! dit pund har indvundet ti pund til.« | 16 Da traadde den første frem / oc sagde / HErre / dit Pund hafver forhværfvit tj Pund. | 16 Then came the first, saying, Lord, thy pound hath gained ten pounds. |
| 17 Han svarede ham: »Vel, du gode tjener! fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.« | 17 Oc hand sagde til hannem / Vel annamme / du gode Svend: Efterdi du hafver værit tro i det mindste / da skalt du hafve mact ofver tj Stæder. | 17 And he said unto him, Well, thou good servant: because thou hast been faithful in a very little, have thou authority over ten cities. |
| 18 Derefter kom den anden og sagde: »Herre! dit pund har indbragt fem pund.« | 18 Oc den anden kom / oc sagde / Herre / dit Pund hafver giort fem Pund. | 18 And the second came, saying, Lord, thy pound hath gained five pounds. |
| 19 Til ham sagde han ligeledes: »Du skal have fem byer under dig.« | 19 Men til den sagde hand ocsaa, Oc du skalt være ofver fem Stæder. | 19 And he said likewise to him, Be thou also over five cities. |
| 20 Så kom der endnu en og sagde: »Herre! se, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. | 20 Oc en anden kom / oc sagde / Herre / see / dit Pund / hvilcket jeg hafver henlagt i en Kluud. | 20 And another came, saying, Lord, behold, here is thy pound, which I have kept laid up in a napkin: |
| 21 Jeg var nemlig bange for dig; du er jo en streng mand; du tager op, hvad du ikke har sat hen, og høster, hvad du ikke har sået.« | 21 Thi jeg fryctede for dig / thi du est en stræng Mand: Du tager det som du icke lagde / oc høster det som du icke saade. | 21 For I feared thee, because thou art an austere man: thou takest up that thou layedst not down, and reapest that thou didst not sow. |
| 22 Til ham siger han: »Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du onde tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager op, hvad jeg ikke har sat hen, og høster, hvad jeg ikke har sået! | 22 Men hand siger til hannem / Af din Mund dømmer jeg dig / du onde Tienere: Du viste / ad jeg er en streng Mand / som tager det / jeg icke lagde / oc høster det / jeg icke saade: | 22 And he saith unto him, Out of thine own mouth will I judge thee, thou wicked servant. Thou knewest that I was an austere man, taking up that I laid not down, and reaping that I did not sow: |
| 23 hvorfor satte du da ikke mine penge i en bank, så jeg ved min hjemkomst kunne have hævet dem med rente?« | 23 Oc hvi fickst du da icke min Pending hen til (Vedzle) Bordet / Oc naar jeg hafde kommit / hafde jeg udkærfvit den med Aager? | 23 Wherefore then gavest not thou my money into the bank, that at my coming I might have required mine own with usury? |
| 24 Og han sagde til dem, som stod hos ham: »Tag hans pund fra ham og giv det til ham, der har de ti pund.« | 24 Oc hand sagde til dem / som der stoode hoos / Tager det Pund fra hannem / oc gifver det den / som hafver de tj Pund. | 24 And he said unto them that stood by, Take from him the pound, and give it to him that hath ten pounds. |
| 25 (De sagde til ham: »Herre! han har jo ti pund!«) | 25 Oc de sagde til hannem / HErre / hand gafver tj Pund. | 25 (And they said unto him, Lord, he hath ten pounds. ) |
| 26 Jeg siger jer: »Enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. | 26 Men jeg siger eder / ad hver den som hafver / skal gifvis: Men fra den som icke hafver / hfra hannem skal tagis oc det hsnd hafver. | 26 For I say unto you, That unto every one which hath shall be given; and from him that hath not, even that he hath shall be taken away from him. |
| 27 Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!« | 27 Fører dog hid / hine mine Fiender / som icke vilde / ad jeg skulde regiere ofver dem / oc slaaer dem ihiel for mig. | 27 But those mine enemies, which would not that I should reign over them, bring hither, and slay them before me. |
| 28 Og da han havde sagt dette, gik han videre og drog op mod Jerusalen. | 28 Oc som hand dette sagde / drog hand fræm / oc reyste hen op til Jerusalem. | 28 And when he had thus spoken, he went before, ascending up to Jerusalem. |
| 29 Da han nærmede sig til Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, skete det, at han sendte to af sine disciple af sted og sagde: | 29 Oc det begaf saig ,d er hand kom nær til Bethage oc Bethanien / til det Bierg som kaldis Oliebierg / Da sende hand to af sine Disciple | 29 And it came to pass, when he was come nigh to Bethphage and Bethany, at the mount called the mount of Olives, he sent two of his disciples, |
| 30 »Gå hen i landsbyen lige for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl bundet, som aldrig noget menneske endnu har siddet på; løs det og før det herhen! | 30 Oc sagde / Gaar bort til den By / som ligger for eder / Oc naar i komme der ind / skulle I finde et Føll bundet / paa hvilcket der sad endnu aldrig noget Menniske: Løser det / oc fører det hjd. | 30 Saying, Go ye into the village over against you; in the which at your entering ye shall find a colt tied, whereon yet never man sat: loose him, and bring him hither. |
| 31 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor løser I det?« skal I svare således: »Herren har brug for det.« | 31 Oc dersom nogen sør eder ad / Hvi løse I (det?) Da siger saa til hannem / ad HErren hafver (det) behof. | 31 And if any man ask you, Why do ye loose him? thus shall ye say unto him, Because the Lord hath need of him. |
| 32 Og de, som var sendt ud, gik hen og fandt det, sådan som han havde sagt til dem. | 32 Oc de som vare udsende / ginge bort / oc funde lige som hand hafde sagt dem. | 32 And they that were sent went their way, and found even as he had said unto them. |
| 33 Da de løste føllet, spurgte ejerne dem: »Hvorfor løser I føllet?« | 33 Men der de løse Føllet / da sagde Herrerne der ofver til dem / Hvi løse I Føllet? | 33 And as they were loosing the colt, the owners thereof said unto them, Why loose ye the colt? |
| 34 De svarede: »Herren har brug for det.« | 34 Men de sagde / HErren hafver det behof. | 34 And they said, The Lord hath need of him. |
| 35 Så førte de det til Jesus; og de lagde deres klæder på føllet og lod Jesus sætte sig op. | 35 Oc de førde det til JEsum / oc kaste deres Klæder paa Føllet / oc sætte JEsum der paa. | 35 And they brought him to Jesus: and they cast their garments upon the colt, and they set Jesus thereon. |
| 36 Og som han drog frem, bredte de deres klæder under ham på vejen. | 36 Men der hand reyste frem / bridde de deres Klæder paa veyen. | 36 And as he went, they spread their clothes in the way. |
| 37 Da han nu nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren i sin glæde at prise Gud med høj røst for alle de undergerninger, de havde set; de sagde: | 37 Men der hand kom nær hen til / som mand drager need af Oliebierget / da begynte hans Disciplers gandske Hob / glædendis ad lofve Gud med stoor Røst / ofver alle kraftige Gierninger / som de hafd seet. | 37 And when he was come nigh, even now at the descent of the mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works that they had seen; |
| 38 »Velsignet være Kongen, han, som kommer, i Herrens navn! Fred i Himmelen, og ære i det højeste« | 38 Oc sagde / Velsignet / (være den) som kommer en Konge i HErrens Nafn: Fred i Himmelen / oc Ære i det Høyeste. | 38 Saying, Blessed be the King that cometh in the name of the Lord: peace in heaven, and glory in the highest. |
| 39 Men nogle farisæere, som var med i folkeskaren, sagde til ham: »Mester! sæt dog dine disciple i rette« | 39 Oc nogle af Pharisæerne / af Skaren / sagde til hannem / Mestere / straf dine Disciple. | 39 And some of the Pharisees from among the multitude said unto him, Master, rebuke thy disciples. |
| 40 Da svarede han og sagde til dem: »Jeg siger jer: Hvis disse tier, skal stenene råbe.« | 40 Oc hand svarde / oc sagde til dem / Jeg siger eder / ad dersom disse tie / da skulle Steene raabe. | 40 And he answered and said unto them, I tell you that, if these should hold their peace, the stones would immediately cry out. |
| 41 Da han kom nærmere Og så byen, græd han over den og sagde: | | 41 And when he was come near, he beheld the city, and wept over it, |
| 42 »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. | 42 Oc sagde / Dersom du oc viste / oc endnu paa denne din Dag / de ting som tiene til din Fred? Men nu er det skiult for dine Øyen. | 42 Saying, If thou hadst known, even thou, at least in this thy day, the things which belong unto thy peace! but now they are hid from thine eyes. |
| 43 Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig og indeslutte dig og trænge dig fra alle sider; | 43 Thi de Dage skulle komme ofver dig / ad dine Fiender skulle slae en Vold omkring dig / oc beleyre dig / rund omkring / oc trænge dig allevegne: | 43 For the days shall come upon thee, that thine enemies shall cast a trench about thee, and compass thee round, and keep thee in on every side, |
| 44 og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.« | 44 Oc de skulle leggge dig slet øde / oc dine Børn i dig / oc icke lade Steen paa Steen i dig: Fordi / ad du kiende icke din Besøgelsis tjd. | 44 And shall lay thee even with the ground, and thy children within thee; and they shall not leave in thee one stone upon another; because thou knewest not the time of thy visitation. |
| 45 Derefter gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte; | 45 Oc hand gick i Templen / oc begynte ad uddrifve dem / som der udi solde oc kiøbte: | 45 And he went into the temple, and began to cast out them that sold therein, and them that bought; |
| 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal være et bedehus;« men I har gjort det til en røverkule.« | 46 Oc sagde til dem / Der staar skrefvet / Mit Huus er et Bedehuus: men I hafve giort det til en Røfverkule. | 46 Saying unto them, It is written, My house is the house of prayer: but ye have made it a den of thieves. |
| 47 Og han lærte hver dag i helligdommen; men ypperstepræsterne og de skriftkloge og folkets første mænd søgte en lejlighed til at slå ham ihjel. | 47 Oc hand lærde daglig i Tempen. Men de ypperste Præste oc Skriftkloge / oc de Øfverste iblant Folcket / stode efter ad omkomme hannem: | 47 And he taught daily in the temple. But the chief priests and the scribes and the chief of the people sought to destroy him, |
| 48 Men de kunne ikke finde ud af, hvordan de skulle bære sig ad; thi hele folket hang ved ham og hørte ham. | 48 Oc de funde icke / hvad de skulde giøre. Thi alt Folcket hengde ved hannem / oc hørde hannem. | 48 And could not find what they might do: for all the people were very attentive to hear him. |