Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 20

1948

1647

King James Version

1 Og det skete em dag, mens han lærte folket i helligdommen og forkyndte evangeliet, da trådte ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de ældste hen til ham. 1 XX.Capitel. OC det begaf sig paa een af de dage ,d er hand lærde Folcket i Templen / oc prædickede Euangelium / da komme de ypperste Præste oc Skriftkloge / med de Ældste / ofver hannem / 1 And it came to pass, that on one of those days, as he taught the people in the temple, and preached the gospel, the chief priests and the scribes came upon him with the elders,
2 Og de spurgte ham og sagde: »Sig os, med hvad ret gør du dette, eller hvem er det, som har givet dig denne ret?« 2 Oc talde til hannem / oc sagde / Sjg os / med hvad mact giør du disse ting? Eller hvo er den / som hafver gifvit dig denne Mact? 2 And spake unto him, saying, Tell us, by what authority doest thou these things? or who is he that gave thee this authority?
3 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Så vil jeg også gøre jer et spørgsmål, svar mig på det: 3 Men hand svarde / oc sagde til dem / Jeg vil oc spørge eder om en Ting / oc siger mig (den.) 3 And he answered and said unto them, I will also ask you one thing; and answer me:
4 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker?« 4 Johannis Daab / var den af Himmelen / eller af Menniskene? 4 The baptism of John, was it from heaven, or of men?
5 De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge: »Hvorfor troede I ham ikke?« 5 men de ofverveyede ved sig self / oc sagde / Sige vi af immelen: Da siger hand / Hvorfor troede j hannem icke? 5 And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say, Why then believed ye him not?
6 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så vil hele folket stene os, for det er overbevist om, at Johannes var en profet.« 6 Men sige vi / Af Menniskene. Da steener alt Folcket os. Thi de ere i den meening / ad johannes var en Prophete. 6 But and if we say, Of men; all the people will stone us: for they be persuaded that John was a prophet.
7 Så svarede de, at de vidste ikke, hvorfra den var. 7 Oc de svarde / ad de vide icke hvæden. 7 And they answered, that they could not tell whence it was.
8 Da sagde Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.« 8 Oc JEsus sagde til dem / Saaa siger jeg eder oc icke / med h vad mact jeg giør disse Ting. 8 And Jesus said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things.
9 Han begyndte nu at fortælle denne lignelse til folket: »Der var en mand, som plantede en vingård og lejede den ud til vingårdsmænd og drog udenlands for lange tider. 9 Men hand begynte ad sige til Folcket denne Lignelse / et menniske plantede en Vjngaard / oc leyede Vjngaardsmænd den / oc drog uden Lands en lang tjd. 9 Then began he to speak to the people this parable; A certain man planted a vineyard, and let it forth to husbandmen, and went into a far country for a long time.
10 Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmændene, for at de skulle give ham hans del af vingårdens frugt; men vingårdsmændene slog løs på ham og sendte ham tomhændet bort. 10 Oc der Tjden kom / sende hand en Tienere til Vjngaards Mændene / ad de skulde gifve hannem Fruct af Vjngaarden. Men Vjngaardsmændene sloge hannem / oc lode hannem tomhænded fra sig. 10 And at the season he sent a servant to the husbandmen, that they should give him of the fruit of the vineyard: but the husbandmen beat him, and sent him away empty.
11 Og han blev ved og sendte en anden tjener; men de slog også ham og hånede ham og sendte ham tomhændet bort. 11 Oc der til med sende hand en anden Tienere: men de sloge oc den samme / oc forhaanede hannem / oc lode hannem tomhænded fra sig. 11 And again he sent another servant: and they beat him also, and entreated him shamefully, and sent him away empty.
12 Og han blev ved og sendte en tredje; men også ham kastede de ud efter at have slået ham til blods. 12 Oc der foruden sende hand den tredie: men de giorde ocsaa den saar / oc støtte hannem ud. 12 And again he sent a third: and they wounded him also, and cast him out.
13 Da sagde vingårdens ejer: »Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min søn, den elskede; måske vil de undse sig for ham.« 13 Da sagde Vjngaards Herren / Hvd skal jeg giøre? Jeg vil sende min Søn / den elskelige / maa skee / naar de see hannem / skulle de frycte sig. 13 Then said the lord of the vineyard, What shall I do? I will send my beloved son: it may be they will reverence him when they see him.
14 Men da vingårdsmændene så ham, rådslog de med hverandre og sagde: »Det er arvingen, lad os slå ham ihjel, så tilfalder arven os«. 14 men der Vjngaardsmændene saae hannem / talede de mellem sig self / oc sagde / Denne er Arfvingen: Kommer / lader os slae hannem ihiel / ad Arfven skal høre os ti. 14 But when the husbandmen saw him, they reasoned among themselves, saying, This is the heir: come, let us kill him, that the inheritance may be ours.
15 Og de slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. Hvad mon nu vingårdens ejer vil gøre ved dem? 15 Oc de støtte hannem ud af Vjngaarden / oc sloge hannem ihiel. Hvad skal da VjngaardsHerren giøre mod dem? 15 So they cast him out of the vineyard, and killed him. What therefore shall the lord of the vineyard do unto them?
16 Han vil komme og gøre det af med de vingårdsmænd og give vingården til andre.« Da de hørte dette, sagde de: »Det ske aldrig!« 16 Hand skal komme / oc fordærfve disse Vjngaardsmænd / oc leye andre Vjngaarden. Men der de det hørde / sagde de / Det være langt fra. 16 He shall come and destroy these husbandmen, and shall give the vineyard to others. And when they heard it, they said, God forbid.
17 Men han så på dem og sagde: »Hvad betyder da det, der står skrevet: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten«? 17 Men hand saa paa dem / oc sagde / Hvad er da dette / som staar skrefvet / Den Steen / som BYgningsmændene forskøde / den er blefven til en Hofvet-Hiørnesteen? 17 And he beheld them, and said, What is this then that is written, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner?
18 Enhver, som falder på denne sten, vil slå sig fordærvet; men den, som den falder på, ham skal den knuse.« 18 Hver som falder paa denne Steen / hand blifver sønderstøt: men hvilcken den falder paa / hannem skal den sønderknuse. 18 Whosoever shall fall upon that stone shall be broken; but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder.
19 Og de skriftkloge og ypperstepræsterne søgte at lægge hånd på ham i samme stund, men de frygtede for folket; thi de forstod godt, at det var om dem, han havde fortalt den lignelse. 19 Oc de ypperste Præste oc Skriftkloge søgte efter / ad legge Hænder paa hannem i den samme tjme: Oc de fryctede Folcket: Thi de forstode / ad hand hafde sagt denne Lignelse mod dem. 19 And the chief priests and the scribes the same hour sought to lay hands on him; and they feared the people: for they perceived that he had spoken this parable against them.
20 Og de holdt øje ned ham og udsendte lurere, der anstillede sig, som om de var ærlige folk, for at fange ham i ord, så de kunne overgive ham til øvrigheden og landshøvdingens magt. 20 Oc de toge vare (paa hannem/) oc udsende hemmelige Forrædere / som hulde sig self ad være rætferdige: Ad de kunde gribe (hannem i) hans Tale / paa det de kunde antvorde Øfrigheden oc Landsherrens mact hannem. 20 And they watched him, and sent forth spies, which should feign themselves just men, that they might take hold of his words, that so they might deliver him unto the power and authority of the governor.
21 Og de spurgte ham og sagde: »Mester! vi ved, at du taler og lærer ret og ikke kender til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. 21 Oc de spurde hand / oc sagde / Mestere / vi vide / ad du taler oc lærer ræt / oc icke støtter (nogen) Person / men lærer Guds Vey i Sandhed:21 And they asked him, saying, Master, we know that thou sayest and teachest rightly, neither acceptest thou the person of any, but teachest the way of God truly:
22 Har vi lov til at give kejseren skat eller ej?« 22 Mue vi gifve Keyseren Skat eller ey?22 Is it lawful for us to give tribute unto Caesar, or no?
23 Men da han mærkede deres underfundighed, sagde han til dem: 23 Men som hand merckte deres trædskhed / sagde hand til dem, Hvi friste j mig?23 But he perceived their craftiness, and said unto them, Why tempt ye me?
24 »Vis mig en denar; hvis billede og indskrift bærer den?« De svarede: »Kejserens«. 24 Viser mig Pendingen: Hvis Billede oc Ofverskrift hafver den? men de svarde / oc sagde / Keyserens. 24 Show me a penny. Whose image and superscription hath it? They answered and said, Caesar's.
25 Da sagde han til dem: »Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.« 25 Men hand sagde til dem, Gifver derfor Keyseren / det Keyseren hører til / oc Gud / det Gud hører til. 25 And he said unto them, Render therefore unto Caesar the things which be Caesar's, and unto God the things which be God's.
26 Og de var ikke i stand til at fange ham i ord i folkets påhør, men de undrede sig over hans svar og tav. 26 Oc de kunde icke straffe hans Ord for Folcket: Oc de forundrede sig paa hans Svar / oc tagde stille. 26 And they could not take hold of his words before the people: and they marvelled at his answer, and held their peace.
27 Nogle af saddukæerne, som jo nægter, at der er en opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: 27 Da ginge nogle af Saducæerne til hannem / (hvilcke gienstridelig sige / ad der er icke Opstandelse) / oc spurde hannem ad / 27 Then came to him certain of the Sadducees, which deny that there is any resurrection; and they asked him,
28 »Mester! Moses har foreskrevet os, at hvis en har en gift broder, som dør barnløs, så skal han ægte enken og skaffe sin broder afkom. 28 Oc sagde / Mestere / Moses hafver skrefvit os / Dersom nogens Broder døør / som hafver en Hustru / oc hand døør barnløs / ad hans Broder skal tage Hustruen / oc opvæcke sin Broder Sæd. 28 Saying, Master, Moses wrote unto us, If any man's brother die, having a wife, and he die without children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother.
29 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru og døde barnløs. 29 Nu vare siu Brødre: Oc den første tog en Hustru / oc døde barnløs. 29 There were therefore seven brethren: and the first took a wife, and died without children.
30 Så tog den anden 30 Oc den anden tog Hustruen / oc døde ocsaa barnløs. 30 And the second took her to wife, and he died childless.
31 og derefter den tredje hende, og på samme måde alle de syv; de døde uden at efterlade sig børn. 31 Oc den tredie tog hende: Men disligest oc de sex / lode icke Børn efter sig / oc døde. 31 And the third took her; and in like manner the seven also: and they left no children, and died.
32 Til sidst døde også hustruen. 32 Men paa det sidste / efter dem alle / døde ocsaa Qvinden. 32 Last of all the woman died also.
33 Hvem af dem skal nu have hende til hustru i opstandelsen? de har jo alle syv været gift med hende.« 33 Hves Hustru / iblant dem / skal hun derfor være i Opstandelsen? Thi de siu hafde hende til Hustru. 33 Therefore in the resurrection whose wife of them is she? for seven had her to wife.
34 Og Jesus sagde til dem: »Denne verdens børn tager til ægte og bortgiftes; 34 Oc JEsus svarde / oc sagde til dem / Denne verdens Børn tage til Ecte / oc udgiftes: 34 And Jesus answering said unto them, The children of this world marry, and are given in marriage:
35 men de, som er agtet værdige til at få del i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, tager hverken til ægte eller bortgiftes. 35 Men hvilcke som blifve værdige til / ad faae hin Verden / oc OPstandelsen fra Døde / de hvercken tage til Ecte / eller udgiftes. 35 But they which shall be accounted worthy to obtain that world, and the resurrection from the dead, neither marry, nor are given in marriage:
36 Thi de kan ikke mere dø; de er jo engles lige, og de er Guds børn, da de er opstandelsens børn. 36 thi de kunde der efter icke døe. Thi de ere Engle lige: Oc ere Guds Børn / efterdi de ere OPstandelsens Børn. 36 Neither can they die any more: for they are equal unto the angels; and are the children of God, being the children of the resurrection.
37 Men at de døde opstår, har også Moses givet til kende i stedet om tornebusken, når han kalder Herren for Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. 37 Men ad de Døde opvæckes / hafver oc Moses gifvit tilkiende hoos Tornebusken / der hand kalder HErren / den Abrahams Gud / oc den Jsaacs Gud / oc den Jacobs Gud. 37 Now that the dead are raised, even Moses showed at the bush, when he calleth the Lord the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob.
38 Gud er ikke dødes, men levendes Gud; thi alle er de levende for ham.« 38 Men Gud er icke Dødes Gud / men Lefvendes / Thi de lefve hannem alle. 38 For he is not a God of the dead, but of the living: for all live unto him.
39 Da svarede nogle af de skriftkloge og sagde: »Mester! du har talt vel;« 39 Men der svarde nogle af de Skriftkloge / oc sagde / mEstere / du sagde ræt. 39 Then certain of the scribes answering said, Master, thou hast well said.
40 de turde nemlig ikke mere spørge ham om noget. 40 Men de torde icke spøre hannem ydermeere om noget. 40 And after that they durst not ask him any question at all.
41 Så sagde han til dem: »Hvordan kan man sige, at Kristus er Davids søn? 41 Men hand asgde til dem / Hvorledis sige de / Christum ad være Davids Søn? 41 And he said unto them, How say they that Christ is David's son?
42 David siger jo selv i Salmernes Bog: »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, 42 Oc David self siger i Psalmebogen / HErren sagde til min HErre / Sid hoos min høyre Haand / 42 And David himself saith in the book of Psalms, The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand,
43 til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder.« 43 Indtil jeg legger dine Fiender til dine Fødders Fodskamme. 43 Till I make thine enemies thy footstool.
44 Altså kalder David ham »herre«, men hvorledes kan han så være hans søn?« 44 Saa kalder David hannem en HErre / oc hvorledis er hand hans Søn? 44 David therefore calleth him Lord, how is he then his son?
45 Og mens hele folket hørte på det, sagde han til sine disciple: 45 Men der alt Folcket hørde til / sagde hand til sine Disciple / 45 Then in the audience of all the people he said unto his disciples,
46 »Vogt jer for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder og ynder at lade sig hilse på torvene og at have de fornemste sæder i synagogerne og at sidde øverst tit bords ved gæstebudene; 46 Vocter eder for de Skriftkloge / som ville traadde her om i lange Klæder / oc lade sig gierne hilse paa Torfvet / oc sidde gierne øfverst i Synagogerne / oc sidde øfverst i Nadverne / 46 Beware of the scribes, which desire to walk in long robes, and love greetings in the markets, and the highest seats in the synagogues, and the chief rooms at feasts;
47 de, som opæder enkers bo og for et syns skyld beder længe; de skal få des hårdere dom.«47 De som opøde Enckers Huus / oc bede længe: under et skin. De skulle faae dis ofverflødigere Dom. 47 Which devour widows' houses, and for a show make long prayers: the same shall receive greater damnation.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel