Lukasevangeliet 22 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 De usyrede brøds højtid, som kaldes påske, nærmede sig. | 1 XXII.Capitel. MEn de usurede Brøds Høytjd var nær / som kaldis Paaske: | 1 Now the feast of unleavened bread drew nigh, which is called the Passover. |
| 2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge pønsede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel; thi de frygtede for folket. | 2 Oc de ypperste Præste oc Skriftkloge søgte efter / hvorledis de kunde tage hannem af Dage. Thi de fryctede for Folcket. | 2 And the chief priests and scribes sought how they might kill him; for they feared the people. |
| 3 Satan fo'r da i Judas (med tilnavn Iskariot), som var en af de tolv. | 3 Men Satanas gick ind i Judam / som kaldedis Ischarioth / oc var af de Tolf deres Tal. | 3 Then entered Satan into Judas surnamed Iscariot, being of the number of the twelve. |
| 4 Og han gik hen og talte med ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten om, hvordan han kunne forråde ham til dem. | 4 Oc hand gick bort / oc talde med de ypperste præste / Høfvizmændene / hvorledis hand vilde antvorde dem hannem. | 4 And he went his way, and communed with the chief priests and captains, how he might betray him unto them. |
| 5 Og de blev glade og lovede at give ham penge for det. | 5 Oc de blefve glade: Oc lofvede ad gifve hannem Pendinge. | 5 And they were glad, and covenanted to give him money. |
| 6 Han gik ind på det, og siden søgte han en lejlighed til at forråde ham til dem uden at volde opløb. | 6 Oc hand tilsagde (dem det:) Oc søgte leylighed / ad forraade hannem uden Oprør. | 6 And he promised, and sought opportunity to betray him unto them in the absence of the multitude. |
| 7 Så kom den dag i de usyrede brøds fest, da man skulle slagte påskelammet. | 7 Men de usurede brøds Dg kom / paa hvilcken mand burde ad slacte Paaske. | 7 Then came the day of unleavened bread, when the passover must be killed. |
| 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og gør alt rede til, at vi kan holde påskemåltid.« | 8 Oc hand sende Petrum oc Johannem / oc sagde: Gaar bort / bereder os Paaske / ad vi kunde æde. | 8 And he sent Peter and John, saying, Go and prepare us the passover, that we may eat. |
| 9 De spurgte ham: »Hvor vil du, vi skal gøre det rede?« | 9 Men de sagde til hannem / Hvor vilt du / ad vi skulle berede (det?) | 9 And they said unto him, Where wilt thou that we prepare? |
| 10 Han svarede dem: »Se, når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, som bærer en vandkrukke; følg ham til det hus, hvor han går ind, | 10 Men hand sagde til dem / See / naar I komme ind i Staden / da skal et Menniske møde eder / som bær en Vandkrucke: Følger hannem efter i Husit / som hand gaar ind. | 10 And he said unto them, Behold, when ye are entered into the city, there shall a man meet you, bearing a pitcher of water; follow him into the house where he entereth in. |
| 11 og sig til husets ejer: »Mesteren spørger dig: Hvor er det værelse, jeg kan holde påskemåltid i sammen med mine disciple?« | 11 Oc siger til Huusbonden / Mesteren lader dig sige / Hvor er det Herberg / der jeg maa æde Paaske udi med mine Disciple? | 11 And ye shall say unto the goodman of the house, The Master saith unto thee, Where is the guestchamber, where I shall eat the passover with my disciples? |
| 12 Så vil han vise jer en stor sal ovenpå, hvor der er dækket; dér skal I gøre det rede.« | 12 Oc hand skal vise eder en stoor beridt Sal: Der bereder (det) | 12 And he shall show you a large upper room furnished: there make ready. |
| 13 Og de gik hen og fandt det sådan, som han havde sagt dem; og de tilberedte påskemåltidet. | 13 Men de ginge bort / oc funde / lige som hand sagde dem: Oc beridde Paaske. | 13 And they went, and found as he had said unto them: and they made ready the passover. |
| 14 Da timen kom, satte han sig til bords sammen med apostlene. | 14 Oc der Tjmen kom / sætte hand sig need / oc de tolf Apostle med hannem. | 14 And when the hour was come, he sat down, and the twelve apostles with him. |
| 15 Og han sagde til dem: »Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide. | 15 Oc hand sagde til dem / Mig hafver hierteligen forlænget / ad æde dette Paaske med eder / før end jeg ljder. | 15 And he said unto them, With desire I have desired to eat this passover with you before I suffer: |
| 16 Thi jeg siger jer, at jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldkommes i Guds rige.« | 16 Thi jeg siger eder / Ad jeg skal ingenlunde meere æde af det / indtil det blifver fuldkommet i Guds Rige. | 16 For I say unto you, I will not any more eat thereof, until it be fulfilled in the kingdom of God. |
| 17 Og han fik rakt en kalk, takkede og sagde: »Tag dette og del det imellem jer! | 17 Oc hand tog Kalcken / tackede / oc sagde / Tager denne / oc deeler iblant eder self. | 17 And he took the cup, and gave thanks, and said, Take this, and divide it among yourselves: |
| 18 Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.« | 18 Thi jeg siger eder / ad jeg skal icke dricke af det som voxer paa Vjntræ / før end Guds Rige kommer. | 18 For I say unto you, I will not drink of the fruit of the vine, until the kingdom of God shall come. |
| 19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« | 19 Oc hand tog Brødet / tackede oc brød det: Oc gaf dem / oc sagde / Dette er mit Legome / det som gifvis for eder: Dette giører til min Hukommelse. | 19 And he took bread, and gave thanks, and brake it, and gave unto them, saying, This is my body which is given for you: this do in remembrance of me. |
| 20 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. | 20 LIgesaa oc Kalcken / efter hand hafde huldit Nadvere / oc sagde / Denne Kalck (er) det ny Testamente i mit Blod / hvilcken som udgydis for eder. | 20 Likewise also the cup after supper, saying, This cup is the new testament in my blood, which is shed for you. |
| 21 Men se, han, som forråder mig, rækker hånden over bordet sammen med mig! | 21 Dog see / den hans Haand som mig foraader / er ofver Bordet med mig. | 21 But, behold, the hand of him that betrayeth me is with me on the table. |
| 22 Thi Menneskesønnen går bort, således som det er bestemt dog ve det menneske, ved hvem han bliver forrådt!« | 22 Oc sandelig / Menniskenes Søn gaar bort / som det er beskicket: Dog væ det samme Menniske / ved hvilcket hand blifver forraadet. | 22 And truly the Son of man goeth, as it was determined: but woe unto that man by whom he is betrayed! |
| 23 Og de begyndte indbyrdes at spørge hverandre om, hvem af dem det dog kunne være, som ville gøre dette. | 23 Oc de begynte ad spørge iblant sig self / der om / hvilcken det skulde dog være af dem / som det skulde giøre? | 23 And they began to inquire among themselves, which of them it was that should do this thing. |
| 24 Der opstod også en ordstrid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største. | 24 Men der begyntis oc en Trætte iblant dem / der om / hvilcken af dem der skulde holdis for den Største. | 24 And there was also a strife among them, which of them should be accounted the greatest. |
| 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, der har magten over dem, lader sig kalde »velgørere«. | 25 Men hand sagde til dem / Folckenes Konger herske ofver dem / oc de som hafve mact ofver dem / kaldes naadige (Herrer.) | 25 And he said unto them, The kings of the Gentiles exercise lordship over them; and they that exercise authority upon them are called benefactors. |
| 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste iblandt jer skal være som den yngste, og føreren som den, der tjener. | 26 Men I icke saa: Men den Største iblant eder / skal være som den Yngste / oc den som er en Forstander / som den der tiener. | 26 But ye shall not be so: but he that is greatest among you, let him be as the younger; and he that is chief, as he that doth serve. |
| 27 Thi hvem er størst: den, som sidder til bords, eller den, som tjener? Er det ikke den, som sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. | 27 Thi hvilcken (er) større? Den som sidder til Bords? Eller den som tiener? (Er) icke den som sidder til Bords? Men jeg er iblant eder / som den der tiener. | 27 For whether is greater, he that sitteth at meat, or he that serveth? is not he that sitteth at meat? but I am among you as he that serveth. |
| 28 I har holdt ud med mig i mine fristelser; | 28 Men I ere de / som ere blefne varactige hoos mig / i mine Fristelser. | 28 Ye are they which have continued with me in my temptations. |
| 29 og ligesom min Fader har tildelt mig kongedømme, tildeler jeg jer, | 29 Oc jeg beskicker eder Riget / lige som min Fader beskickede mig / | 29 And I appoint unto you a kingdom, as my Father hath appointed unto me; |
| 30 at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. | 30 Ad I skulle æde oc dricke ofver mit Bord i mit Rige / oc sidde paa Stole / oc dømme de tolf Jsraels Slecter. | 30 That ye may eat and drink at my table in my kingdom, and sit on thrones judging the twelve tribes of Israel. |
| 31 Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. | 31 Men HErren sagde / Simon / Simon / See / Satanas begærde eder / ad hand motte sicte (eder/) som Hveede: | 31 And the Lord said, Simon, Simon, behold, Satan hath desired to have you, that he may sift you as wheat: |
| 32 Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.« | 32 Men jeg bad for dig / ad din Tro skal icke aflade: Oc naar du en gang omvender dig / da styrck dine Brødre. | 32 But I have prayed for thee, that thy faith fail not: and when thou art converted, strengthen thy brethren. |
| 33 Så sagde han til ham: »Herre! med dig er jeg rede til at gå både i fængsel og i døden.« | 33 Men hand sagde til hannem: HErre / jeg er beridt ad gaa med dig baade i Fængsel oc i Døden. | 33 And he said unto him, Lord, I am ready to go with thee, both into prison, and to death. |
| 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet, at du kender mig.« | 34 Men hand sagde / Peder / Jeg siger dig / Hanen skal icke gale udi dag / før end du hafver fornectit tre gange / ad du kiender mig. | 34 And he said, I tell thee, Peter, the cock shall not crow this day, before that thou shalt thrice deny that thou knowest me. |
| 35 Og han sagde til dem: »Da jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, kom I da til at mangle noget?« De svarede: »Nej!« | 35 Oc hand sagde til dem / Der jeg udsende eder uden pung / oc Taske / oc Sko / fattis eder noget? Men de sagde: Intet. | 35 And he said unto them, When I sent you without purse, and scrip, and shoes, lacked ye any thing? And they said, Nothing. |
| 36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, som har en pung, tage den med, og den, der har en taske, gøre ligeså; og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. | 36 Da sagde hand til dem, Men nu / Hvo skom hafver en Pung / hand tage (den/) lige ocsaa en Taske: Oc hvo som icke hafver / hand sælle sin Klædebon / oc kiøbe et Sverd. | 36 Then said he unto them, But now, he that hath a purse, let him take it, and likewise his scrip: and he that hath no sword, let him sell his garment, and buy one. |
| 37 Thi jeg siger jer: På mig skal det skriftord gå i opfyldelse: »Og han blev regnet blandt overtrædere; »thi med mig går det nu mod enden.« | 37 Thi jeg siger eder / Det bør endnu ad fuldkommis i mig / som staar skrefvit / (som er) Hand er oc regnet iblant Misdedere. Thi de ting som ere (skrefne) om mig / hafve ende. | 37 For I say unto you, that this that is written must yet be accomplished in me, And he was reckoned among the transgressors: for the things concerning me have an end. |
| 38 Da sagde de: »Herre! se, her er to sværd.« Men han svarede dem: »Det er nok.« | 38 Men de sagde / HErre / See / her (ere) tu Sverde. Men hand sagde til dem / Det er nock. | 38 And they said, Lord, behold, here are two swords. And he said unto them, It is enough. |
| 39 Så brød han op og gik efter sin sædvane til Oliebjerget; også hans disciple fulgte med. | 39 Oc hand gick hen ud / efter sin sedvane / til Loiebierget: Men hans Disciple efterfulde hannem ocsaa. | 39 And he came out, and went, as he was wont, to the mount of Olives; and his disciples also followed him. |
| 40 Men da han kom til stedet, sagde han til dem: »Bed om, at I ikke må falde i fristelse.« | 40 Men der hand kom til steden / sagde hand til dem / Beder / paa det I skullle icke indkomme i Fristelse. | 40 And when he was at the place, he said unto them, Pray that ye enter not into temptation. |
| 41 Og han fjernede sig fra dem så langt som et stenkast og faldt på knæ, bad og sagde: | 41 Oc hand sled sig fra dem ved et steenkast / oc falt paa Knæ / bad | 41 And he was withdrawn from them about a stone's cast, and kneeled down, and prayed, |
| 42 »Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!« | 42 Oc sagde / Fader / om du vilt tage denne kalck fra mig / Dog skee icke min villie / men din. | 42 Saying, Father, if thou be willing, remove this cup from me: nevertheless not my will, but thine, be done. |
| 43 Da viste en engel fra Himmelen sig for ham og styrkede ham. | 43 Men en Egnel / af Immelen / blef seet af hannem / som styrckede hannem. | 43 And there appeared an angel unto him from heaven, strengthening him. |
| 44 Han var da kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende; og hans sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden. | 44 Oc der hand stridde hart (med Døden) bad hand heftigre. Men hans Sveed blef som Blodsdraaber / der skulde paa Jorden. | 44 And being in an agony he prayed more earnestly: and his sweat was as it were great drops of blood falling down to the ground. |
| 45 Og da han havde rejst sig fra bønnen og kom tilbage til disciplene, fandt han dem sovende af bedrøvelse. | 45 Oc der hand var opstanden af Bønen / kom hand til sine Disciple / oc fant dem sofvende af Bedrøfvelse. | 45 And when he rose up from prayer, and was come to his disciples, he found them sleeping for sorrow, |
| 46 Og han sagde til dem: »Hvor kan I sove? Stå op og bed, for at I ikke skal falde i fristelse.« | 46 Oc hand sagde til dem / Hvi sofve I? Staar op oc beder / ad I skulle icke indkomme i Fristelse. | 46 And said unto them, Why sleep ye? rise and pray, lest ye enter into temptation. |
| 47 Medens han endnu talte, se, da kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik forrest, og han nærmede sig til Jesus for at kysse ham. | 47 Men dre hand endnu kalde / See / Skare / oc een af de Tolf / som kaldtis Judas / gick for dem / oc holt sig til JEsum / ad kysse hannem. | 47 And while he yet spake, behold a multitude, and he that was called Judas, one of the twelve, went before them, and drew near unto Jesus to kiss him. |
| 48 Men Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« | 48 Men JEsus sagde til hannem / Juda / forraader du Menniskenes Søn med et Kys? | 48 But Jesus said unto him, Judas, betrayest thou the Son of man with a kiss? |
| 49 Da nu de, som var om ham, så, hvad der ville ske, sagde de: »Herre! skal vi slå løs med sværd?« | 49 Men der de saae / som vareomkring hannem / HErre / skulle vi slae med Sverd? | 49 When they which were about him saw what would follow, they said unto him, Lord, shall we smite with the sword? |
| 50 Og en af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede det højre øre af ham. | 50 Oc een af dem / slo den ypperste Præstis Tienere / oc afhug hans høyre Øre. | 50 And one of them smote the servant of the high priest, and cut off his right ear. |
| 51 Men Jesus tog til orde og sagde: »Lad dem kun gå så vidt!« Og han rørte ved hans øre og lægte det. | 51 Men JEsus svarde / oc sagde / Lader (dem dog giøre) saa langt. Oc hand rørde ved hans Øre / oc lægte hannem. | 51 And Jesus answered and said, Suffer ye thus far. And he touched his ear, and healed him. |
| 52 Da sagde Jesus til ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud imod ham: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler. | 52 Men JEsus sagde til de ypperste præste / oc Høfvizmændene for Templen / oc de Ældste / som vare komme til hannem / I ere udgangne som til en Røfver / med Sverd oc Stænger. | 52 Then Jesus said unto the chief priests, and captains of the temple, and the elders, which were come to him, Be ye come out, as against a thief, with swords and staves? |
| 53 Dag efter dag var jeg hos jer i helligdommen, uden at I rørte en hånd imod mig; men nu er det jeres time, og mørket har magten.« | 53 Der jeg var dagligen hoos eder i Templen / da udracte I icke Hænder ofver mig: Men denne er eders Tjme / oc Mærckens Mact. | 53 When I was daily with you in the temple, ye stretched forth no hands against me: but this is your hour, and the power of darkness. |
| 54 Så greb de ham og førte ham bort og bragte ham ind i ypperstepræstens hus. Og Peter fulgte efter i frastand. | 54 Men der de hafde grebit hannem / da bortfærde oc indforde de hannem i den ypperste Præstis Huus. Men Peder fulde langt efter. | 54 Then took they him, and led him, and brought him into the high priest's house. And Peter followed afar off. |
| 55 Da de havde tændt et bål midt i gården og sad sammen, satte også Peter sig midt iblandt dem. | 55 Men som de hafde optendt en Ild midt i Salen / oc fat sig tilsammen / sad Peder midt iblant dem. | 55 And when they had kindled a fire in the midst of the hall, and were set down together, Peter sat down among them. |
| 56 En pige så ham sidde i lysskæret og stirrede på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« | 56 Da saa en pige hannem sidde ved Ilden / oc stirrede paa hannem / oc sagde / Denne var oc med hannem. | 56 But a certain maid beheld him as he sat by the fire, and earnestly looked upon him, and said, This man was also with him. |
| 57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« | 57 Men hand nectede hannem / oc sagde / Qvinde / jeg kiender hannem icke. | 57 And he denied him, saying, Woman, I know him not. |
| 58 Og lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Nej, menneske! det er jeg ikke.« | 58 Oc lidet der efter / saa en anden hannem / oc sagde / Du est oc af dem. Men Peder sagde / Menniske / jeg er icke. | 58 And after a little while another saw him, and said, Thou art also of them. And Peter said, Man, I am not. |
| 59 Omtrent en time senere var der en til, som forsikrede: »Jo! vist var den mand også sammen med ham; han er jo også galilæer.« | 59 Oc noget der efter / ved en tjme / stadfæstede en anden det hart / oc sagde / I sandhed / denne var oc med hannem: Oc hand er en Galilæer. | 59 And about the space of one hour after another confidently affirmed, saying, Of a truth this fellow also was with him: for he is a Galilaean. |
| 60 Men Peter svarede: »Menneske! jeg forstår ikke, hvad du mener.« Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen. | 60 Men Peder sagde / Menniske / jeg veed icke hvad du siger. Oc strax / der hand endnu talede / gool Hanen. | 60 And Peter said, Man, I know not what thou sayest. And immediately, while he yet spake, the cock crew. |
| 61 Da vendte Herren sig om og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvordan han havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, skal du fornægte mig tre gange.« | 61 Oc HErren vende sig / oc saa paa Peder: Oc Peder kom HErrens Ord ihu / efter som hand hafde sagt til hannem / Før end Hanen galer / skalt du fornecte mig tre gange. | 61 And the Lord turned, and looked upon Peter. And Peter remembered the word of the Lord, how he had said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. |
| 62 Og han gik udenfor og græd bitterligt. | 62 Oc Peder gick hen ud / oc græd bitterligen. | 62 And Peter went out, and wept bitterly. |
| 63 De mænd, som holdt Jesus, drev nu spot med ham og slog ham; | 63 Oc de Mænd som hulde JEsum / bespottede hannem oc sloge hannem / | 63 And the men that held Jesus mocked him, and smote him. |
| 64 og de kastede et klæde over ham og spurgte og sagde: »Sig os, profet, hvem var det, der slog dig?« | 64 Oc skulte hannem / oc sloge hannem i Ansictet / oc spurde hannem ad / oc sagde / Spaa / hvo er (den) som dig slo? | 64 And when they had blindfolded him, they struck him on the face, and asked him, saying, Prophesy, who is it that smote thee? |
| 65 Og mange andre spotteord tilråbte de ham. | 65 Oc megen anden bespottelse sagde de imod hannem. | 65 And many other things blasphemously spake they against him. |
| 66 Da det blev dag, samledes folkets ældsteråd, både ypperstepræster og skriftkloge; og de lod ham føre frem i deres rådsmøde | 66 Oc der det blef dag / forsamlede Folckenes Ældste sig / oc de ypperste præste oc Skriftkloge / oc førde hannem hen op for deres Raad / | 66 And as soon as it was day, the elders of the people and the chief priests and the scribes came together, and led him into their council, saying, |
| 67 og spurgte: »Er du Kristus, så sig os det!« Men han svarede dem: »Selv om jeg sagde jer det, ville I dog ikke tro det, | 67 Oc sagde / Est du Christus? Sig os (det.) Men hand sagde til dem, Siger jeg eder det / da troe I det icke: | 67 Art thou the Christ? tell us. And he said unto them, If I tell you, ye will not believe: |
| 68 og selv om jeg spurgte, ville I ikke svare mig. | 68 Men adspører jeg oc / da svare I mig icke / eller lade (mig) løs. | 68 And if I also ask you, ye will not answer me, nor let me go. |
| 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Guds krafts højre hånd.« | 69 Nu her efter skal Menniskens Søn sidde hos Guds Kratis høyre Haand. | 69 Hereafter shall the Son of man sit on the right hand of the power of God. |
| 70 Så spurgte de alle: »Er du da Guds Søn?« Og han svarede dem: »I siger det selv; jeg er det.« | 70 Men alle sagde / Est du da den Guds Søn? Men hand sagde til dem / I sige det / Thi jeg er. | 70 Then said they all, Art thou then the Son of God? And he said unto them, Ye say that I am. |
| 71 Da sagde de: »Hvad skal vi med flere vidnesbyrd? Nu har vi jo selv hørt det af hans mund.« | 71 Men de sagde / Hvad hafve vi længre Vidnisbyrd behof? Thi vi hafve self hørt (det) af hans Mund. | 71 And they said, What need we any further witness? for we ourselves have heard of his own mouth. |