Lukasevangeliet 23 |
1948 | 1647 | King James Version |
1 Så rejste hele forsamlingen sig, og de førte ham for Pilatus. | 1 XXIII.Capitel. OC deres gandske Hob stood op / oc førde hannem for Pilatum. | 1 And the whole multitude of them arose, and led him unto Pilate. |
2 De begyndte de at anklage ham og sagde: »Vi er kommet efter, at denne mand vildleder vort folk og forbyder at give kejseren skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en konge.« | 2 Men de begynte ad klage paa hannem / oc sagde / Denne finde vi / ad hand afvender Folcket / oc forbiuder ad gifve Keyseren Skat / Oc siger sig self ad være Christum en Konge. | 2 And they began to accuse him, saying, We found this fellow perverting the nation, and forbidding to give tribute to Caesar, saying that he himself is Christ a King. |
3 Så spurgte Pilatus ham og sagde: »Er du jødernes konge?« Han svarede og sagde til ham: »Du siger det selv.« | 3 Men Pilatus spurde hannem ad / oc sagde / Est du den Jødernes Konge? Men hand svarde hannem / oc sagde / Du siger (det.) | 3 And Pilate asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And he answered him and said, Thou sayest it. |
4 Men Pilatus sagde til ypperstepræsterne og til skarerne: »Jeg finder ingen skyld hos den mand.« | 4 Men Pilatus sagde til de ypperste Præste / oc til Folcket / Jeg finder ingen Sag i dette Menniske. | 4 Then said Pilate to the chief priests and to the people, I find no fault in this man. |
5 Men de blev ivrigere og sagde: »Han ophidser folket med det, han lærer i hele Jødeland, lige fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.« | 5 Men de hulde ved / oc sagde / Ad hand oprører Folcket / i det / hand lærer ofver all Judæa / siger hand begynte fra Galilæa / hid indtil. | 5 And they were the more fierce, saying, He stirreth up the people, teaching throughout all Jewry, beginning from Galilee to this place. |
6 Da Pilatus hørte dette, spurgte han, om manden var galilæer, | 6 Men der Pilatus hørde galilæam / spurde hand / Om hand var en Galillæiske Mand. | 6 When Pilate heard of Galilee, he asked whether the man were a Galilaean. |
7 og da han, fik at vide, at han var fra Herodes' område, sendte han ham til Herodes; for han var også i Jerusalem i de dage. | 7 Oc der hand befant / ad hand var under Herodis mact / Da forsende hand hannem til Herodem / som var oc self i Jerusalem / udi de samme Dage. | 7 And as soon as he knew that he belonged unto Herod's jurisdiction, he sent him to Herod, who himself also was at Jerusalem at that time. |
8 Da Herodes så Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang tid gerne villet se ham, fordi han havde hørt om ham, og han håbede på at se ham gøre et tegn. | 8 Men der Herodes saa JEsum / blef hand meget glad: Thi hand hafde gierne længe siden seet hannem / fordi hand hafde hørt meget om hannem: Oc haabedis ad skulde see et Tegn skee af hannem. | 8 And when Herod saw Jesus, he was exceeding glad: for he was desirous to see him of a long season, because he had heard many things of him; and he hoped to have seen some miracle done by him. |
9 Han gjorde ham nu adskillige spørgsmål; men Jesus svarede ham ikke. | 9 Men hand spurde hannem med mange ord: men hand svarde hannem intet. | 9 Then he questioned with him in many words; but he answered him nothing. |
10 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge stod der og anklagede ham heftigt. | 10 Oc de ypperste Præste oc Skriftkloge stoode oc klagede hart paa hannem. | 10 And the chief priests and scribes stood and vehemently accused him. |
11 Men Herodes og hans krigsfolk hånede og spottede ham, og de kastede en prægtig kappe om ham og sendte ham så tilbage til Pilatus. | 11 Men der herodes / med sit Krigsfolck / hafde foractit oc bespottit hannem / kaste hand et hvit Klæde om hannem / oc sende hannem Pilato igien. | 11 And Herod with his men of war set him at nought, and mocked him, and arrayed him in a gorgeous robe, and sent him again to Pilate. |
12 På den dag blev Herodes og Pilatus venner; før havde der nemlig været fjendskab imellem dem. | 12 Paa den Dag blefve Pilatus oc Herodes Venner med hver andre: Thi de vare før hver andres Fiender. | 12 And the same day Pilate and Herod were made friends together: for before they were at enmity between themselves. |
13 Så sammenkaldte Pilatus ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket | 13 Men Pilatus sammenkaldede de ypperste Præste / oc de Øfverste / oc Folcket / | 13 And Pilate, when he had called together the chief priests and the rulers and the people, |
14 og sagde til dem: »I er kommet til mig med denne mand og har sagt, at han forleder folket til frafald; og se, jeg har nu forhørt ham i jeres påhør, men jeg har ikke fundet denne mand skyldig i noget af det, I anklager ham for. | 14 Oc sagde til dem / I hafve ført dette Menniske til mig / som den der afvender Folcket: Oc see / Jeg hafver forhørt hannem for eder / oc finder ingen af de Sager hoos dette Menniske / som i skylde hannem for: | 14 Said unto them, Ye have brought this man unto me, as one that perverteth the people: and, behold, I, having examined him before you, have found no fault in this man touching those things whereof ye accuse him: |
15 Det har Herodes heller ikke, thi han har sendt ham tilbage til os. Se, han har altså intet gjort, som fortjener døden. | 15 Men icke heller Herodes / Thi jeg sende eder til hannem / oc see / der er intet giort af hannem / som hand bør ad dø for. | 15 No, nor yet Herod: for I sent you to him; and, lo, nothing worthy of death is done unto him. |
16 Derfor vil jeg give ham en revselse og så løslade ham.« | 16 Derfor vil jeg ræfse hannem / oc lade (hannem) løs. | 16 I will therefore chastise him, and release him. |
17 Han var nemlig nødt til at løslade dem en på højtiden. | 17 Men hand hafde fornøden / ad gifve dem een løs om Høytiden. | 17 (For of necessity he must release one unto them at the feast. ) |
18 Men de råbte alle sammen og sagde: »Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!« | 18 Da raabte de i den gandske Hob / oc sagde / tag denne bort / men gif os Barrabam løs: | 18 And they cried out all at once, saying, Away with this man, and release unto us Barabbas: |
19 Det var en mand, der var kastet i fængsel på grund af et oprør, som havde været i byen, og på grund af mord. | 19 Hvilckenn som vare kast i Fængsel for et Oprør / som skeede i Staden / oc for et Manddrab. | 19 (Who for a certain sedition made in the city, and for murder, was cast into prison. ) |
20 Pilatus talte atter til dem, da han gerne ville løslade Jesus. | 20 Hvorfor Pilatus raabte atter til dem / oc vilde lade JEsum løs. | 20 Pilate therefore, willing to release Jesus, spake again to them. |
21 Men de råbte tilbage og sagde: »Korsfæst, korsfæst ham!« | 21 Men de raabte efter / oc sagde / Korsfæst / Korsfæst hannem. | 21 But they cried, saying, Crucify him, crucify him. |
22 Så sagde han til dem for tredje gang: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har ikke fundet ham skyldig i noget, som kan straffes med døden; derfor vil jeg revse ham og så løslade ham!« | 22 Men hand sagde tredie gang til dem / Hvad Ont hafver da denne giort? Jeg finder ingen Døds Sag i hannem: Derfor vil jeg ræfse hannem / oc lade hannem løs. | 22 And he said unto them the third time, Why, what evil hath he done? I have found no cause of death in him: I will therefore chastise him, and let him go. |
23 Men de trængte på med stærke råb og forlangte, at han skulle korsfæstes; og deres råb sejrede. | 23 Men de hengde hannem ofver med stoor Skrig / oc begiærde ad hand skulde korsfæstis: Oc deres oc de ypperste Præstis Skrig fick Ofverhaand. | 23 And they were instant with loud voices, requiring that he might be crucified. And the voices of them and of the chief priests prevailed. |
24 Pilatus dømte, at deres krav skulle opfyldes; | 24 Men Pilatus dømte / ad deres begiæring skulde skee. | 24 And Pilate gave sentence that it should be as they required. |
25 han løslod den, de forlangte, ham, som var kastet i fængsel for oprør og mord; men Jesus prisgav han, så de kunne gøre med ham, som de ville. | 25 Men hand lod dem løs / som var kast i Fængsel / for Oprør oc Manddrab / hvilcken de begiærde: men JEsum fick hand hen efter deres villie. | 25 And he released unto them him that for sedition and murder was cast into prison, whom they had desired; but he delivered Jesus to their will. |
26 Og da de førte ham bort, greb de fat i en mand, Simon fra Kyrene, som kom ude fra marken; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. | 26 Oc der de førde hannem bort / da toge de fat paa een / Simon af Cirene / som kom af marcken / oc de lagde Korsset paa hannem / ad bære (det) efter JEsum. | 26 And as they led him away, they laid hold upon one Simon, a Cyrenian, coming out of the country, and on him they laid the cross, that he might bear it after Jesus. |
27 Og en stor mængde folk fulgte med ham, deriblandt kvinder, som jamrede og klagede over ham. | 27 Oc der skulde en stoor hob Folck oc Qvinder efter hannem / som baade ynckeligen klagede oc begrædde hannem. | 27 And there followed him a great company of people, and of women, which also bewailed and lamented him. |
28 Da vendte Jesus sig om til dem og sagde: »I Jerusalems døtre! græd ikke over mig, men græd over jer selv og over jeres børn! | 28 Men JEsus vende sig om til dem / oc sagde / I Jerusalem Døttre / græder icke ofver mig / men græder ofver eder self / oc ofver eders Børn: | 28 But Jesus turning unto them said, Daughters of Jerusalem, weep not for me, but weep for yourselves, and for your children. |
29 Thi se, der skal komme dage, da man skal sige: »Salige er de ufrugtbare, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.« | 29 Thi see / de Dage komme / paa hvilcke mand skal sige / Salige ere de UUfructsommelige / oc de Ljf som icke fødde / oc de Bryst som icke gafve dj. | 29 For, behold, the days are coming, in the which they shall say, Blessed are the barren, and the wombs that never bare, and the paps which never gave suck. |
30 Da skal man give sig til at sige til bjergene« »Fald over os!« og til højene: »Skjul os« | 30 Da skulle de begynde ad sige til Biergene / Falder ofver os: Oc til høyene / Skiuler os. | 30 Then shall they begin to say to the mountains, Fall on us; and to the hills, Cover us. |
31 Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?« | 31 Thi ad giøre de det med det grøne Træ / Hvad vil der skee med det tørre? | 31 For if they do these things in a green tree, what shall be done in the dry? |
32 Desuden blev også to forbrydere ført ud for at henrettes sammen med ham. | 32 Men der blefve oc to andre Misdedere førde bort / med hannem / ad aflifvis. | 32 And there were also two other, malefactors, led with him to be put to death. |
33 Og da de var kommet til det sted, som kaldes »Hovedskal«, korsfæstede de ham dér tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden ved hans venstre side. | 33 Oc der de vare komne til den sted / som kaldis Hofvitpande (sted/) der korsfæstede de hannem / oc Misdederne: Den eene ved de n høyre / men den anden ved den venstre (Side.) | 33 And when they were come to the place, which is called Calvary, there they crucified him, and the malefactors, one on the right hand, and the other on the left. |
34 Men Jesus sagde: »Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.« Og de delte hans klæder imellem sig ved at kaste lod om dem. | 34 Men JEsus sagde / Fader / forlad dem: Thi de vide icke hvad de giøre. Men de skifte hans Klæder / oc kaste Lod (der om.) | 34 Then said Jesus, Father, forgive them; for they know not what they do. And they parted his raiment, and cast lots. |
35 Folket stod og så til; og rådsherrerne hånede ham også og sagde: »Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, hvis han er Guds Kristus, den udvalgte.« | 35 Oc Folcket stod oc saa til / men oc de Øfverste bespottede hannem / med dem / oc sagde / Hand hafver frelst andre / hand frelste sig self / dersom denne er den Christus / den Guds Udvalde. | 35 And the people stood beholding. And the rulers also with them derided him, saying, He saved others; let him save himself, if he be Christ, the chosen of God. |
36 Også soldaterne spottede ham; de gik hen og rakte ham eddike og sagde: | 36 Men der bespottede oc Stridsmændene hannem / som traadde til / oc baare hannem Ædicke: | 36 And the soldiers also mocked him, coming to him, and offering him vinegar, |
37 »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv!« | 37 Oc sagde: Est du den Jødernes KOnge / (da) frels dig self. | 37 And saying, If thou be the king of the Jews, save thyself. |
38 Der var nemlig oven over ham sat en indskrift på græsk og latin og hebraisk: »Denne er jødernes konge. | 38 Men der var oc en Ofverskrift skrefven ofver hannem / med Grædske oc Latinske / oc Ebraiske bogstafve / Denne der den Jødernes Konge. | 38 And a superscription also was written over him in letters of Greek, and Latin, and Hebrew, THIS IS THE KING OF THE JEWS. |
39 Og en af forbryderne, som hang der, spottede ham: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« | 39 Men een af Misdederne / som vare hengde / bespottede hannem / oc sagde / Est du den Christus / da frels dig self / oc os. | 39 And one of the malefactors which were hanged railed on him, saying, If thou be Christ, save thyself and us. |
40 Da tog den anden til orde og irettesatte ham og sagde: »Frygter end ikke du Gud, skønt du er under den samme dom? | 40 Men den anden svarde / ostraffede hannem / oc sagde / Frycter du ey heller for Gud? Ad du est i den samme Dom. | 40 But the other answering rebuked him, saying, Dost not thou fear God, seeing thou art in the same condemnation? |
41 Og vi er det med rette; vi får jo kun løn som forskyldt; men denne mand har intet ondt gjort.« | 41 Oc vi vel med rette / (Thi vi faae det vore Gierninger forskyldede.) Men denne handlede intet uskickeligt. | 41 And we indeed justly; for we receive the due reward of our deeds: but this man hath done nothing amiss. |
42 Og han sagde: »Jesus! kom mig i hu, når du kommer i dit rige!« | 42 Oc hand sagde til JEsum / HErre / kom mig ihu / naar du kommer i dit Rige. | 42 And he said unto Jesus, Lord, remember me when thou comest into thy kingdom. |
43 Da svarede han ham: »Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.« | 43 Oc JEsus sagde til hannem / sandelig siger jeg dig / I dag skalt du være med mig i Paradjs. | 43 And Jesus said unto him, Verily I say unto thee, To day shalt thou be with me in paradise. |
44 Det var nu ved den sjette time, og der blev mørke over hele landet indtil den niende time, | 44 Men det var ved den siette Tjme / oc der blef et Mørcke ofver det gandske land / indtil den niedne Tjme. | 44 And it was about the sixth hour, and there was a darkness over all the earth until the ninth hour. |
45 idet solen formørkedes. Og forhænget i templet flængedes midt igennem. | 45 Oc Solen blef formørcked / Oc Forhenget i Templen blef split midt ad. | 45 And the sun was darkened, and the veil of the temple was rent in the midst. |
46 Og Jesus råbte med høj røst og sagde: »Fader! i dine hænder betror jeg min ånd;« og da han havde sagt det, udåndede han. | 46 Oc JEsus raabte med stoor Røst / oc sagde / Fader / jeg vil befale min Aand i dine Hænder. Oc som hand det sagde / udgaf hand sin Aand. | 46 And when Jesus had cried with a loud voice, he said, Father, into thy hands I commend my spirit: and having said thus, he gave up the ghost. |
47 Men da høvedsmanden så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Det var i virkeligheden en retfærdig mand.« | 47 Men der Høfvizmanden saa det som skeede / prjsede hand Gud / oc sagde / I standhed / dette Menniske var retfærdigt. | 47 Now when the centurion saw what was done, he glorified God, saying, Certainly this was a righteous man. |
48 Og alle skarerne som var strømmet sammen til dette skue og så, hvad der skete, slog sig for brystet og vendte hjem. | 48 Oc alle de Folck som vare sammen komne til dette spectackel / der de actede de Ting som skeede / sloge de sig for deres Bryst / oc vende tilbage igien. | 48 And all the people that came together to that sight, beholding the things which were done, smote their breasts, and returned. |
49 Men alle hans bekendte, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod langt borte og så på alt dette. | 49 Men alle hans Kyndinge stode langt borte / oc de Qvinder som hafde med efterfuldt hannem af Galilæa / oc saae dette. | 49 And all his acquaintance, and the women that followed him from Galilee, stood afar off, beholding these things. |
50 Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af rådet og en god og retfærdig mand, | 50 Oc see / en Mand / ved Nafn Joseph / som var en Raadsherre / en god oc retfærdig Mand: | 50 And, behold, there was a man named Joseph, a counsellor; and he was a good man, and a just: |
51 som ikke havde samtykket i de andres råd og dåd, han var fra Arimatæa, en by i Jødeland, og han ventede Guds rige; | 51 Hand hafde icke samtyckt i deres Raad oc Gierning / (hand var) af Jødernes Stad / Arimathia: Som oc self ocsaa forventede Guds Rige: | 51 (The same had not consented to the counsel and deed of them;) he was of Arimathaea, a city of the Jews: who also himself waited for the kingdom of God. |
52 han gik til Pilatus og bad om Jesu legeme. | 52 Hand gick til Pilatum / oc begiærde JEsu Legome. | 52 This man went unto Pilate, and begged the body of Jesus. |
53 Så tog han det ned og svøbte det i et liglagen, og han lagde ham i en klippegrav, hvor endnu aldrig nogen havde ligget. | 53 Oc tog det need / oc svøbte det i et smaat linklæde / oc lagde det i en Graf / som var huggen i en Klippe / i hvilcken der icke endnu nogen var lagd. | 53 And he took it down, and wrapped it in linen, and laid it in a sepulchre that was hewn in stone, wherein never man before was laid. |
54 Det var beredelsesdag, og sabbaten stundede til. | 54 Oc det var Beredelses Dag / oc Sabbathen gick annamme. | 54 And that day was the preparation, and the sabbath drew on. |
55 Og de kvinder, som var kommet med ham fra Galilæa, fulgte efter og så graven, og hvorledes hans legeme blev lagt deri. | 55 Men oc Qvinderne fulde efter / som vare komne med hannem af Galilæa / oc saae Grafven / oc hvorledis hans Legome blef lagd. | 55 And the women also, which came with him from Galilee, followed after, and beheld the sepulchre, and how his body was laid. |
56 Så vendte de tilbage og tilberedte vellugtende salver og olier; men sabbaten over holdt de sig stille efter lovens bud. | 56 Men de vende tilbage / oc beridde dyrebar Urter oc Salve: Oc Sabbathen ofver hvilede de / efter Loven. | 56 And they returned, and prepared spices and ointments; and rested the sabbath day according to the commandment. |