Lukasevangeliet 4 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Jesus vendte tilbage fra Jordan, fyldt af Helligånden, og blev ude i ørkenen ført af Ånden | 1 IV.Capitel. MEn JEsus / fuld af den Hellig-Aand / kom fra Jordan igien / oc blef ført af Aanden i Ørcken / | 1 And Jesus being full of the Holy Ghost returned from Jordan, and was led by the Spirit into the wilderness, |
| 2 i fyrretyve dage og fristedes der af Djævelen. Og han spiste intet i de dage; og da de var gået, led han sult. | 2 Oc blef fristis fyrretive Dage af Dieflen: oc hand ood slet intet i de samme Dage. Oc der de Dage hafde ende / da hungrede hannem der efter. | 2 Being forty days tempted of the devil. And in those days he did eat nothing: and when they were ended, he afterward hungered. |
| 3 Da sagde Djævelen til ham: »Hvis du er Guds Søn, så sig til stenen der, at den skal blive til brød.« | 3 Oc dieflen sagde til hannem / Dersom du est Guds Søn / da sig til denne Steen / ad den blifver Brød | 3 And the devil said unto him, If thou be the Son of God, command this stone that it be made bread. |
| 4 Jesus svarede ham: »Der står skrevet: »Mennesket skal ikke leve af brød alene « | 4 Oc JEsus svarde / oc sgade til hannem / Der staar skrefvet / mennisket kan icke lefve af Børd alleene / men af hvert Guds Ord. | 4 And Jesus answered him, saying, It is written, That man shall not live by bread alone, but by every word of God. |
| 5 Så førte Djævelen ham op og viste ham i et øjeblik alle jordens riger | 5 Oc Dieflen førde hannem op paa et høyt Bierg / oc vjste hannem alle Verdens Riger / i et Øyeblick. | 5 And the devil, taking him up into an high mountain, showed unto him all the kingdoms of the world in a moment of time. |
| 6 og sagde til ham: »Dig vil jeg give magten over alt dette tillige med dets herlighed; thi til mig er den overgivet, og jeg giver den, til hvem jeg vil. | 6 Oc dieflen sagde til hannem / Jeg vil gifve dig alle denne mact / oc deres herlighed / thi den er mig antvordet / oc jeg gifver den hvem jeg vil. | 6 And the devil said unto him, All this power will I give thee, and the glory of them: for that is delivered unto me; and to whomsoever I will I give it. |
| 7 Hvis du altså vil tilbede mig, skal den helt være din.« | 7 Dersom du nu vilt tilbede for mig / da skal det altsammen høre dig til. | 7 If thou therefore wilt worship me, all shall be thine. |
| 8 Jesus svarede ham og sagde: »Der står skrevet: »Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.« | 8 Oc JEsus svarde hannem / oc sagde / Vjg bort bag mig Satan: Det staar skrefvet / Du skalt tilbede HErren din Gud / oc tiene hannem alleene. | 8 And Jesus answered and said unto him, Get thee behind me, Satan: for it is written, Thou shalt worship the Lord thy God, and him only shalt thou serve. |
| 9 Så førte han ham til Jerusalem og stillede ham på helligdommens tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned herfra; | 9 Oc hand førde hannem til Jerusalem / oc satte hannem paa Tindingen af Templen / oc sagde til hannem / Der som du est Guds Søn / da styrt dig self need her fra. | 9 And he brought him to Jerusalem, and set him on a pinnacle of the temple, and said unto him, If thou be the Son of God, cast thyself down from hence: |
| 10 thi der står skrevet: »Han skal give sine engle befaling om dig, at de skal vogte dig; « | 10 Thi der staar skrefvet / Hand skal befale sine Engle om dig / ad bevare dig. / | 10 For it is written, He shall give his angels charge over thee, to keep thee: |
| 11 og: »de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten.« | 11 Oc ad de skulle bære dig paa Hænderne / paa det du skalt icke støde djn Food paa en Steen. | 11 And in their hands they shall bear thee up, lest at any time thou dash thy foot against a stone. |
| 12 Da svarede Jesus og sagde til ham: »Der er sagt«, »Du må ikke friste Herren din Gud.« | 12 Oc JEsus sarde / oc sagde til hannem / Det er sagt / Du skalt icke friste HErren djn Gud. | 12 And Jesus answering said unto him, It is said, Thou shalt not tempt the Lord thy God. |
| 13 Og da Djævelen således var kommen til ende med alle sine fristelser, forlod han ham for en tid. | 13 Oc der Dieflen hafde giort ende paa all Fristelse / vigede hand fra hand til en Tjd. | 13 And when the devil had ended all the temptation, he departed from him for a season. |
| 14 Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om ham kom ud i hele omegnen. | 14 Oc JEsus kom i Aandens Kraft til Galilæam igien: Oc Ryctet om hannem kundgiordis i alle omliggende Egn. | 14 And Jesus returned in the power of the Spirit into Galilee: and there went out a fame of him through all the region round about. |
| 15 Og han lærte i deres synagoger og blev prist af alle. | 15 Oc hand lærde i deres Synagoger / oc blef prjsid af hver mand. | 15 And he taught in their synagogues, being glorified of all. |
| 16 Så kom han til Nazaret, hvor han var vokset op. Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse, | 16 Oc hand kom til Naxareth / som hand var opfød / oc gick i Synagogen ,eder fter sin sedvane / paa Sabbaths Dagen / Oc hand stood op ad løse. | 16 And he came to Nazareth, where he had been brought up: and, as his custom was, he went into the synagogue on the sabbath day, and stood up for to read. |
| 17 og man gav ham profeten Esajas' bog, og da han åbnede bogen, fandt han det sted, hvor der stod skrevet: | 17 Da finge de hannem Esaiæ Prophetis Boog: oc der hand slog bogen op / fant hand den stæd / der som staar skrefvet / | 17 And there was delivered unto him the book of the prophet Esaias. And when he had opened the book, he found the place where it was written, |
| 18 »Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed« | 18 HErrens Aand er ofver mig / derfor salvede hand mig / Hand sende mig / ad kundgiøre Euangelium for de Fattige / ad helbrede de knusede Hierter. Ad prædicke de Fangne / ad de skulle lades løs / oc ad de Blinde / skulle faae Siun / ad udlade de Forslagne ledige / | 18 The Spirit of the Lord is upon me, because he hath anointed me to preach the gospel to the poor; he hath sent me to heal the brokenhearted, to preach deliverance to the captives, and recovering of sight to the blind, to set at liberty them that are bruised, |
| 19 og udråbe et nådeår fra Herren.« | 19 Ad prædicke HErrens behagelige Aa. | 19 To preach the acceptable year of the Lord. |
| 20 Så lukkede han bogen og gav tjeneren den tilbage og satte, sig; og alles øjne i synagogen var spændt rettede mod ham. | 20 Oc der hand luckte Bogen sammen / fick hand Tieneren (den/) oc sætte sig / oc alle deres Øyen i Synagogen stirrede paa hannem. | 20 And he closed the book, and he gave it again to the minister, and sat down. And the eyes of all them that were in the synagogue were fastened on him. |
| 21 Da begyndte han med at sige til dem: »I dag er dette skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse.« | 21 Men hand begynte ad sige til dem / I Dag er denne Skrift fuldkommen for eders Øren. | 21 And he began to say unto them, This day is this scripture fulfilled in your ears. |
| 22 Og alle gav de ham deres bifald, og de undrede sig over de livsalige ord, som udgik af hans mund. Da sagde de: »Er det ikke Josefs søn?« | 22 Oc de gafve hannem alle Vidnisbyrd / oc undrede paa de ljfsalige Ord / som ginge af hans Mund / oc sagde / Er icke denne den Josephs Søn? | 22 And all bare him witness, and wondered at the gracious words which proceeded out of his mouth. And they said, Is not this Joseph's son? |
| 23 Men han sagde til dem: »I vil sikkert bruge det ordsprog om mig: »Læge, læg dig selv!« vi har hørt om de store ting, som er sket i Kapernaum; gør også sådanne her i din fædreneby.« | 23 Oc hand sagde til dem / I skulle frjligen sige dette ordsprock til mig / Læge hielp dig self: Hvor store Ting hafve vi hørt skee i Capernaum? Giør oc lige her i din fædrene By. | 23 And he said unto them, Ye will surely say unto me this proverb, Physician, heal thyself: whatsoever we have heard done in Capernaum, do also here in thy country. |
| 24 Men han sagde: »Sandelig siger jeg eder: ingen profet er anerkendt i sin fædreneby. | 24 Men hand sagde / Sandelig jeg siger eder / Ad ingen Prophete er behagelig i sit Fæderne Land. | 24 And he said, Verily, I say unto you, No prophet is accepted in his own country. |
| 25 Og jeg siger eder, som sandt er: I Israel var der mange enker i Elias' dage, dengang himmelen var lukket i tre år og seks måneder, så der kom en stor hungersnød i hele landet; | 25 I sandhed siger jeg eder / Der vare mange Encker i Jsrael / udi Eliæ tjd / der Himmelen var luct / ved tre Aar og sex Maaneder / den gang der var en stoor Hunger i det gandske Land: | 25 But I tell you of a truth, many widows were in Israel in the days of Elias, when the heaven was shut up three years and six months, when great famine was throughout all the land; |
| 26 dog til ingen af dem blev Elias sendt, men derimod til en enke i Zarepta i Zidons land. | 26 Oc Elias blef sendt til ingen af dem / men til Sidons Sareptham / til en Enckeqvinde. | 26 But unto none of them was Elias sent, save unto Sarepta, a city of Sidon, unto a woman that was a widow. |
| 27 Og i Israel var der mange spedalske på profeten Elisas tid, og ingen af dem blev renset, men derimod syreren Na'aman.« | 27 Oc der vare mange Spedalske i Jsrael ,udi Elisæi Prophetis tjd: oc der blef ingen reenset af dem / men Naaman den Syrer. | 27 And many lepers were in Israel in the time of Eliseus the prophet; and none of them was cleansed, saving Naaman the Syrian. |
| 28 Da de, der var i synagogen, hørte det, blev de alle fulde af harme, | 28 Oc de blefve alle fulde af vrede / som vare i Synagogen ,der de hørde det. | 28 And all they in the synagogue, when they heard these things, were filled with wrath, |
| 29 og de stod op og drev ham ud af byen og førte ham hen til randen af det bjerg, deres by var bygget på; der ville de styrte ham ned. | 29 Oc de stode op / oc støtte hannem udaf Stade / oc førde hannem op paa det høyeste Bierget / paa hvilcket dres Stad var bygd, ad styrte hannem need. | 29 And rose up, and thrust him out of the city, and led him unto the brow of the hill whereon their city was built, that they might cast him down headlong. |
| 30 Men han gik sin vej midt imellem dem og drog bort. | 30 Men hand kom bort midt imellem dem: | 30 But he passing through the midst of them went his way, |
| 31 Så kom han ned til Kapernaum, en by i Galilæa, og lærte dem på sabbaten. | 31 Oc gick need til Capernaum / Galilææ Stad / oc lærde dem paa Sabbatherne. | 31 And came down to Capernaum, a city of Galilee, and taught them on the sabbath days. |
| 32 Og de blev slået af forundring over hans lære, thi han talte med myndighed. | 32 Oc de forundrede sig paa hans Lærdom: Thi hans Tale var med Myndighed. | 32 And they were astonished at his doctrine: for his word was with power. |
| 33 Og i synagogen var der et menneske, som var besat af en uren, ond ånd, og han råbte op med høj røst: | 33 Oc der var et Menniske i Synagogen / som hafde en ureen Diefvels Aand / oc hand raabte med stoor Røst / | 33 And in the synagogue there was a man, which had a spirit of an unclean devil, and cried out with a loud voice, |
| 34 »Åh, lad os i fred, Jesus fra Nazaret! er du kommen for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds Hellige.« | 34 Oc sagde / Holt / hvad hafve vi med dig ad skaffe / JEsu Nazarene? Est du kommen ad fordærfve os? Jeg veed hvo du est / den Guds Hellige. | 34 Saying, Let us alone; what have we to do with thee, thou Jesus of Nazareth? art thou come to destroy us? I know thee who thou art; the Holy One of God. |
| 35 Jesus truede ad ham og sagde: »Ti, og far ud af ham!« Og den onde ånd kastede ham til jorden midt iblandt dem og fo'r ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. | 35 Oc JEsus truede hannem / oc sagde / Tj stille / oc far ud af hannem. Oc Dieflen kaste hannem midt iblant dem / oc foor ud af hannem / oc giorde hannem ingen skade. | 35 And Jesus rebuked him, saying, Hold thy peace, and come out of him. And when the devil had thrown him in the midst, he came out of him, and hurt him not. |
| 36 Da kom der rædsel over dem alle; og de talte med hverandre og sagde: »Hvad er dog dette for et ord? han byder jo over de urene ånder med myndighed og kraft, så de farer ud.« | 36 Oc der kom en rædsel ofver alle. Oc de talde med hver andre / oc sagde / Hvad er dette for en Ting? Ad hand buder de ureene Aander med mact oc vold / ad de fare ud / | 36 And they were all amazed, and spake among themselves, saying, What a word is this! for with authority and power he commandeth the unclean spirits, and they come out. |
| 37 Og hans ry udbredtes alle vegne i egnen der omkring. | 37 Oc hans Rycte udspreddis allevegne i det omliggende Land. | 37 And the fame of him went out into every place of the country round about. |
| 38 Så rejste han sig og gik fra synagogen ind i Simons hus; og Simons svigermoder lå syg med høj feber; og de bad ham hjælpe hende. | 38 Men hand stood op af Synagogen / oc kom i Simonis Huus / oc Simonis Hustruis Moder hafde en svaar Koldesiuge / oc de bade hannem for hende. | 38 And he arose out of the synagogue, and entered into Simon's house. And Simon's wife's mother was taken with a great fever; and they besought him for her. |
| 39 Han trådte da hen og bøjede sig over hende og truede feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og vartede dem op. | 39 Oc hand gick til hende / oc baød Koldesiugen: oc den forlod hende. Oc hun stod strax op / oc tiente dem. | 39 And he stood over her, and rebuked the fever; and it left her: and immediately she arose and ministered unto them. |
| 40 Da solen gik ned, kom de alle til ham med deres syge, som led af forskellige sygdomme; og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. | 40 Men der Solen var nedgangen / da førde alle de som hafde Skrøbelige / ed adskillige Siugdomme / dem til hannem: oc hand lagde Hænderne paa hver af dem / oc giorde dem helbrede. | 40 Now when the sun was setting, all they that had any sick with divers diseases brought them unto him; and he laid his hands on every one of them, and healed them. |
| 41 Også onde ånder fo'r ud af mange, idet de råbte og sagde: »Du er Guds Søn;« men han talte strengt til dem og forbød dem at røbe, at han var Kristus. | 41 Der fore oc Diefle ud af mange / raabte oc sagde / Du este Christus den Guds Søn. Oc hand truede dem / oc lod dem icke tale / Thi de viste ad hand var Christus. | 41 And devils also came out of many, crying out, and saying, Thou art Christ the Son of God. And he rebuking them suffered them not to speak: for they knew that he was Christ. |
| 42 Og da det var blevet dag, gik han ud og drog til et øde sted. Så ledte skarerne efter ham; og de kom hen til ham og ville holde på ham, for at han ikke skulle gå fra dem. | 42 Men der det var blefven dag / gick hand ud paa en øde sted / oc Folcket lete efter hannem / oc komme hand til hannem: oc de hulde hannem / ad hand gick icke fra dem. | 42 And when it was day, he departed and went into a desert place: and the people sought him, and came unto him, and stayed him, that he should not depart from them. |
| 43 Men han sagde til dem: »Jeg bør også forkynde evangeliet om Guds rige for de andre byer; thi dertil blev jeg udsendt.« | 43 Da sagde hand til dem / Mig bør oc for andre Stæder ad prædicke Euangelium om Guds Rige: Thi jeg er der til udsendt. | 43 And he said unto them, I must preach the kingdom of God to other cities also: for therefore am I sent. |
| 44 Og han prædikede rundt om i Jødelands synagoger. | 44 Oc hand prædickede i Galilææ Synagoger. | 44 And he preached in the synagogues of Galilee. |