Lukasevangeliet 5 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Engang, da folkeskaren trængte sig om ham og hørte Guds ord, mens han stod ved Genezaret sø, skete det, | 1 V.Capitel. MEn det begaf sig / der Folcket trængde sig paa hannem / ad høre Guds Ord / oc hand stod hoos den Søø Genezareth. | 1 And it came to pass, that, as the people pressed upon him to hear the word of God, he stood by the lake of Gennesaret, |
| 2 at han fik øje på to både, der lå ved søen; fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle deres garn. | 2 Oc saa to Skib staae hoos Søen / men Fiskerne vare udgangne af dennem / oc toode Garnene. | 2 And saw two ships standing by the lake: but the fishermen were gone out of them, and were washing their nets. |
| 3 Og han gik om bord i en af bådene, den, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og lærte skarerne fra båden. | 3 Da traadde hand i eet af Skibene / som var Simonis / oc bad hannem / ad skulde legge lidet fra Landet: Oc hand satte sig / oc lærde Folcket af Skibet. | 3 And he entered into one of the ships, which was Simon's, and prayed him that he would thrust out a little from the land. And he sat down, and taught the people out of the ship. |
| 4 Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til en dræt!« | 4 Men der hand lood af ad tale / sagde hand til Simonem / Faar ud paa Dybet / oc kaster eders Harn ud til en Dræt. | 4 Now when he had left speaking, he said unto Simon, Launch out into the deep, and let down your nets for a draught. |
| 5 Da svarede Simon og sagde: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« | 5 Oc Simon svarde / oc sagde til hannem: Mestere / vi hafve arbeydet den gandske Nat / oc finge intet: Men paa djt Ord vil jeg udkaste Garnet. | 5 And Simon answering said unto him, Master, we have toiled all the night, and have taken nothing: nevertheless at thy word I will let down the net. |
| 6 Og da de havde gjort det, fangede de en stor mængde fisk, og deres garn var ved at briste. | 6 Oc der de giorde det / fangede de en stoor hob Fiske: Men deres Garn brøste sønder. | 6 And when they had this done, they enclosed a great multitude of fishes: and their net brake. |
| 7 Så vinkede de ad deres fælder i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge bådene, så at de var nær ved at synke. | 7 Oc de vinckede ad deres Medbrødre / som var ei det andet Skib / ad de skulde komme / oc hielpe dem ad drage. Oc de komme / oc fylde baade Skibene fulde / saa / ad de noget nær siuncke. | 7 And they beckoned unto their partners, which were in the other ship, that they should come and help them. And they came, and filled both the ships, so that they began to sink. |
| 8 Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand!« | 8 Men der Simon Petrus saa det / falt hand for JEsu Knæ / oc sagde / HErre / gack ud fra mig / Thi jeg er et syndigt Menniske. | 8 When Simon Peter saw it, he fell down at Jesus' knees, saying, Depart from me; for I am a sinful man, O Lord. |
| 9 Thi en rædsel havde grebet ham og alle dem, som var med ham, over den fiskedræt, de havde fået; | 9 Thi hannem var kommen en rædsel paa / oc alle dem / som vare med hannem / for denne Fiske dræt / som de hafde giort med hver andre: | 9 For he was astonished, and all that were with him, at the draught of the fishes which they had taken: |
| 10 ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som var Simons arbejdsfæller. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! fra nu af skal du fange mennesker.« | 10 Disligest ocsaa Jacobum oc Johannem / Zebedæi Sønner / som vare Simonis Medbrødre. Oc JEsus sagde til Simonem / Fryct dig icke / Nu her eftre skaltt du fange Menniskene. | 10 And so was also James, and John, the sons of Zebedee, which were partners with Simon. And Jesus said unto Simon, Fear not; from henceforth thou shalt catch men. |
| 11 Da lagde de bådene til land og forlod alle ting og fulgte ham. | 11 Oc de førde Skibene til Landet / oc forlode alle Ting / oc fulde hannem efter. | 11 And when they had brought their ships to land, they forsook all, and followed him. |
| 12 Og det skete, mens han var i en af byerne, se, da kom der en mand, som var fuld af spedalskhed; da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned med ansigtet mod jorden, bad ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du rense mig.« | 12 Oc det begaf sig / der hand var i een af Stæderne / See / da var en Mand fuld af Spedalsk: Oc der hand saa JEsum / falt hand paa sit Ansict / oc bad hannem / oc sagde / HErre / om du vilt / (da) kandt du reense mig. | 12 And it came to pass, when he was in a certain city, behold a man full of leprosy: who seeing Jesus fell on his face, and besought him, saying, Lord, if thou wilt, thou canst make me clean. |
| 13 Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil; bliv ren!« Og straks forsvandt hans spedalskhed. | 13 Oc hand udracte sin Haand / oc rørde ved hannem / oc sagde / Jeg vil / vær reen. Oc strax gick Spedalsken bort af hannem. | 13 And he put forth his hand, and touched him, saying, I will: be thou clean. And immediately the leprosy departed from him. |
| 14 Og Jesus forbød ham at sige det til nogen, men gå hen og lad dig syne af præsten og bring for din renselse det offer, som Moses har påbudt, til vidnesbyrd for folk!« | 14 Oc hand bød hannem / ad hand skulde ingen sige det: Men gack bort / oc betee dig for Præsten / oc offer for din Reenselse / som Moses hafver forordnit dem til et Vidnisbyrd. | 14 And he charged him to tell no man: but go, and show thyself to the priest, and offer for thy cleansing, according as Moses commanded, for a testimony unto them. |
| 15 Men rygtet om ham bredte sig mere og mere, og store skarer kom sammen for at høre og for at blive helbredt for deres sygdomme. | 15 Men Talen om hannem kom jo længre ud / Oc der kom meget Folck tilsammen / ad de kunde høre / oc helbredis af hannem fra ders Siugdomme. | 15 But so much the more went there a fame abroad of him: and great multitudes came together to hear, and to be healed by him of their infirmities. |
| 16 Men han trak sig tilbage til ørkenerne og bad. | 16 Men hand vigede bort i Ørcken / oc bad. | 16 And he withdrew himself into the wilderness, and prayed. |
| 17 Og en dag, da han lærte, skete det, at der sad nogle farisæere« og lovlærere der; de var kommet til fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens kraft virkede, så han kunne helbrede. | 17 Oc det begaf sig paa en Dag / ad hand lærde. Oc der sadde Pharisæer oc Skriftkloge / som vare komne af alle Byer i Galilæa oc Judæa / oc Jerusalem: Oc der var HErrens Kraft ad hielpe dennem. | 17 And it came to pass on a certain day, as he was teaching, that there were Pharisees and doctors of the law sitting by, which were come out of every town of Galilee, and Judaea, and Jerusalem: and the power of the Lord was present to heal them. |
| 18 Og se, nogle mænd kom bærende med en lam mand, der lå på en båre, og de forsøgte at komme ind med ham og lægge ham foran Jesus. | 18 Oc see / nogle MÆnd baare et Menniske paa en Seng / som var verckbrødet / oc de søgte efter / ad føre det ind / oc legge for hannem. | 18 And, behold, men brought in a bed a man which was taken with a palsy: and they sought means to bring him in, and to lay him before him. |
| 19 Men da de ikke kunne finde nogen steder at komme ind med ham på grund af folkeskaren, gik de op på taget og firede ham tillige med båren ned mellem tagstenene, midt i skaren lige foran Jesus. | 19 Oc der de kunde icke finde for Folcket / paa hvad sted de skulde føre hannem ind / da stigede de op paa Huuset / oc lode hannem need igiennem tagsteenene / med Sengen / midt iblant (dem) for JEsum. | 19 And when they could not find by what way they might bring him in because of the multitude, they went upon the housetop, and let him down through the tiling with his couch into the midst before Jesus. |
| 20 Og da han så deres tro, sagde han: »Menneske! dine synder er dig forladt.« | 20 Oc der hand saa deres Tro / sagde hand til hannem / Menniske / dine synder ere dig forladne. | 20 And when he saw their faith, he said unto him, Man, thy sins are forgiven thee. |
| 21 Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke ved sig selv: »Hvem er den mand, som taler gudsbespotteligt? Hvem andre end Gud alene kan forlade synder?« | 21 Oc de Skriftkloge oc Pharisæer begynte ad tæncke / oc sagde / Hvo er denne / ad hand taler Guds bespottels? Hvo kan forlade Synderne / uden Gud alleene? | 21 And the scribes and the Pharisees began to reason, saying, Who is this which speaketh blasphemies? Who can forgive sins, but God alone? |
| 22 Men da Jesus gennemskuede deres tanker, svarede han og sagde til dem: »Hvad tænker I på i jeres hjerter? | 22 Men der JEsus fornam deres Tancker / svarde hand / oc sagde til dem / Hvad tæncke I udi eders Hierter? | 22 But when Jesus perceived their thoughts, he answering said unto them, What reason ye in your hearts? |
| 23 Hvad er lettest at sige: »Dine synder, er dig forladt«, eller at sige: »Stå op og gå«? | 23 Hvilcket er lettere ad sige / Dig er dine Synder forladne: Eller sige / Stat op oc / oc vander omkring? | 23 Whether is easier, to say, Thy sins be forgiven thee; or to say, Rise up and walk? |
| 24 Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder så sagde han til den lamme: »Jeg siger dig: Stå op, tag din båre og gå hjem!« | 24 Men ad I skulle vide / ad Menniskenes Søn hafver mact paa Jorden / ad forlade Synder / sagde hand til den Verckbrødne / Jeg siger dig / stat op / oc tag din Seng op / oc gack til dit Huus. | 24 But that ye may know that the Son of man hath power upon earth to forgive sins, (he said unto the sick of the palsy,) I say unto thee, Arise, and take up thy couch, and go into thine house. |
| 25 Og han stod straks op for øjnene af dem og tog det, han lå på, og gik hjem, idet han priste Gud. | 25 Oc hand stood strax op for deres Øyen / oc tog op det som hand laa paaa / oc gick til sit Huus / prjsede Gud. | 25 And immediately he rose up before them, and took up that whereon he lay, and departed to his own house, glorifying God. |
| 26 Og forfærdelse greb alle, og de priste Gud; og de blev fyldt af frygt og sagde: »Vi har i dag set utrolige ting.« | 26 Oc en stoor Forfærdelse betog dem alle / oc de prjsede Gud: Oc blefve fulde af Fryct / oc sagde / Vi hafver i Dag seet utrolige Ting. | 26 And they were all amazed, and they glorified God, and were filled with fear, saying, We have seen strange things to day. |
| 27 Da han derefter gik ud, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« | 27 Oc der efter gick hand ud / oc saa en toldere / som heed Levi / sidde hoos Toldboden / oc hand sagde til hannem / Følg mig efter. | 27 And after these things he went forth, and saw a publican, named Levi, sitting at the receipt of custom: and he said unto him, Follow me. |
| 28 Da forlod han alt og stod op og fulgte ham. | 28 Oc hand forlod Alting / oc stood op / oc fulde hannem efter. | 28 And he left all, rose up, and followed him. |
| 29 Nu gjorde Levi et stort gilde for ham i sit hus; og der var en stor skare af toldere og andre, som sad til bords sammen med dem. | 29 Oc samme Levi ridde et stoort Giestebud til i sit Huus: Oc der var en stoor Forsamling af Toldere / oc andre / som sadde med dem til Bords. | 29 And Levi made him a great feast in his own house: and there was a great company of publicans and of others that sat down with them. |
| 30 Men farisæerne og deres skriftkloge knurrede mod hans disciple og sagde: »Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?« | 30 Oc deres Skriftkloge oc Pharisæer knurrede imod hans Disciple / oc sagde / Hvorfor æde oc dricke I med Toldere oc Syndere? | 30 But their scribes and Pharisees murmured against his disciples, saying, Why do ye eat and drink with publicans and sinners? |
| 31 Da svarede Jesus og sagde til dem: »De raske har ikke brug for læge, men de syge. | 31 Oc JEsus svarde / oc sagde til dem / De Karske hafver Lægen icke behof / men de SIuge. | 31 And Jesus answering said unto them, They that are whole need not a physician; but they that are sick. |
| 32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.« | 32 Jeg er icke kommen ad kalde Retfærdige / men Syndere til Omvendelse. | 32 I came not to call the righteous, but sinners to repentance. |
| 33 Og de sagde til ham: »Johannes« disciple faster ofte og fremsiger bønner, og det samme gør farisæernes disciple; men dine spiser og drikker?« | 33 Men de sagde til hannem / Hvorfor faste Johannis Disciple saa ofte / oc bede / oc Pharisæernes lige saa: Men dine æde oc dricke? | 33 And they said unto him, Why do the disciples of John fast often, and make prayers, and likewise the disciples of the Pharisees; but thine eat and drink? |
| 34 Men Jesus svarede: »Mon I kan få brudes vennerne til at faste, så længe brudgommen er hos dem? | 34 Men hand sagde til dem / I kude icke komme Bryllups Folcket til ad faste / saa længe som Brudgommen er hoos dem / | 34 And he said unto them, Can ye make the children of the bridechamber fast, while the bridegroom is with them? |
| 35 Men der skal komme dage, da brudgommen bliver taget fra dem; da skal de faste, i de dage.« | 35 Men de Dage skulle komme / ad Brudgommen skal tagis fra dem / da skulle de faste i de samme Dage. | 35 But the days will come, when the bridegroom shall be taken away from them, and then shall they fast in those days. |
| 36 Han sagde også til dem med en lignelse: »Ingen river et stykke af en ny klædning og sætter det på en gammel klædning; for så ville han jo ikke blot rive den nye klædning itu, men stykket fra den nye ville ikke passe til den gamle. | 36 Men hand sagde oc en Lignelse til dem / Ingen sætter en Klud af nyt Klæde / paa et gammelt Klæde: Ellers rifver det ny (det gamle) sønder / oc Kluden af det ny / skicker jeg icke paa det gamle. | 36 And he spake also a parable unto them; No man putteth a piece of a new garment upon an old; if otherwise, then both the new maketh a rent, and the piece that was taken out of the new agreeth not with the old. |
| 37 Og ingen hælder ung vin på gamle lædersække; for så ville den unge vinsprænge sækkene, og den ville spildes og sækkene ødelægges; | 37 Oc ingen lader ny Vjn i gamle Lederflasker: Ellers sønderbryder den ny Vjn Flaskerne / oc den spildis / oc Flaskerne fordærfves. | 37 And no man putteth new wine into old bottles; else the new wine will burst the bottles, and be spilled, and the bottles shall perish. |
| 38 nej, ung vin skal hældes på nye lædersække. | 38 Men man skal lade ny Vjn i ny Flasker / saa blifve de baade forvarede. | 38 But new wine must be put into new bottles; and both are preserved. |
| 39 Men ingen, som har drukket den gamle vin, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er bedst.« | 39 Oc der er ingen / som dricker af den Gamle / oc vil strax den Ny / thi hand siger / Den Gamle er bedre. | 39 No man also having drunk old wine straightway desireth new: for he saith, The old is better. |