Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 6

1948

1647

King James Version

1 På den næstførste sabbat skete det, at han vandrede gennem en korn mark, og hans disciple plukkede aks og gned dem mellem deres hænder og spiste. 1 VI.Capitel. MEn det begaf sig paa en anden først Sabbath / ad hand gick igiennem Kornet / oc hans Disciple plockede Ax / oc vrede dem med Hænderne / oc oode. 1 And it came to pass on the second sabbath after the first, that he went through the corn fields; and his disciples plucked the ears of corn, and did eat, rubbing them in their hands.
2 Men nogle af farisæerne sagde: »Hvorfor gør I noget, man ikke har lov til på en sabbat?« 2 Oc nogle af Pharisæerne sagde til dem / Hvad giøre I som mand icke maa giøre om Sabbatherne? 2 And certain of the Pharisees said unto them, Why do ye that which is not lawful to do on the sabbath days?
3 Og Jesus svarede og sagde til dem: »Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans ledsagere blev sultne? 3 Oc JEsus svarde / oc sagde til dem / Hafve I icke heller læst / det som David giorde / dre hannem hungrede / oc de som vare med hannem? 3 And Jesus answering them said, Have ye not read so much as this, what David did, when himself was an hungered, and they which were with him;
4 hvordan han gik ind i Guds hus og tog skuebrødene og spiste og også gav sine ledsagere deraf; skønt ingen uden præsterne har lov at spise dem.« 4 Hvorledis hand gick ind i Guds Huus / oc tog Skuebrød / oc ood / oc gaf ocsaa dem / som vare med hannem / hvilcke dog ingen maa æde / uden Præsterne alleene. 4 How he went into the house of God, and did take and eat the showbread, and gave also to them that were with him; which it is not lawful to eat but for the priests alone?
5 Og han sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbaten.« 5 Oc hand sagde til dem , Menniskenes Søn er HErre / ocsaa ofver Sabbathen. 5 And he said unto them, That the Son of man is Lord also of the sabbath.
6 En anden sabbat skete det, at han kom ind i synagogen og lærte. Der var der en mand, hvis højre hånd var vissen. 6 Men det skeed epaa en andenSabbath / ad hand gick i Synagogen / oc lærde / Oc der var et Menniske / oc hans høyre Haand var vissen. 6 And it came to pass also on another sabbath, that he entered into the synagogue and taught: and there was a man whose right hand was withered.
7 Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med ham, om han ville helbrede på sabbaten for at finde noget at anklage ham for. 7 Men de Skrifkloge oc Pharisæer toge vare paa hannem / om hand helbredede hannem om Sabbathen / paa det de kunde finde Klagemaal mod hannem. 7 And the scribes and Pharisees watched him, whether he would heal on the sabbath day; that they might find an accusation against him.
8 Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og træd frem her midt iblandt os!« Og han stod op og trådte frem. 8 Da merckie hand deres Tancker / oc hand sagde til det Menniske med den visne Haand / Reis dig / oc stat her midt iblant (os.) Men hand stod op / oc stood (der.) 8 But he knew their thoughts, and said to the man which had the withered hand, Rise up, and stand forth in the midst. And he arose and stood forth.
9 Så sagde Jesus til dem: »Jeg spørger jer, har man lov at gøre godt på sabbaten eller gøre ondt, at frelse liv eller ødelægge det?« 9 Hvorfor JEsus sagde til dem, Jeg vil spøre eder ad / Hvad maa mand om Sabbatherne / giøre got eller giøre ont? frelse Ljf / eller fordærfve? 9 Then said Jesus unto them, I will ask you one thing; Is it lawful on the sabbath days to do good, or to do evil? to save life, or to destroy it?
10 Og han så omkring på dem alle og sagde til manden: »Ræk din hånd frem!« Og da han gjorde det, blev hans hånd rask igen. 10 Oc hand saa omkring paa dem alle / oc sagde til det Menniske / Reck djn Haand ud. Men hand giorde det saa. Da blef hans haand karsk igien / oc helbrede som den anden. 10 And looking round about upon them all, he said unto the man, Stretch forth thy hand. And he did so: and his hand was restored whole as the other.
11 Men de blev opfyldt af raseri og talte med hverandre om, hvad de skulle gøre ved Jesus. 11 Men de blefve fulde af Galenskab / oc talde med hver andre / hvad de vilde giøre JEsu. 11 And they were filled with madness; and communed one with another what they might do to Jesus.
12 Så skete det i de dage, at han gik ud i bjergene for at bede; og han tilbragte natten i bøn til Gud. 12 Men det begaf sig i de Dage / ad hand gick paa Bierget ad bede / oc hand blef Natten ofver i Bønen til Gud. 12 And it came to pass in those days, that he went out into a mountain to pray, and continued all night in prayer to God.
13 Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig og udvalgte tolv af dem, som han også kaldte apostle: 13 Oc der det blef Dag / kaldede hand sine Disciple frem / oc udvalde Tolf af dem / hvilcke hand oc kaldede Apostle / 13 And when it was day, he called unto him his disciples: and of them he chose twelve, whom also he named apostles;
14 Simon, som han også kaldte Peter, og Andreas, hans broder, og Jakob og Johannes og Filip og Bartolomæus 14 Simonem / hvilcken hand oc kaldede Petrum / oc Andream hans Broder / Jacobum oc Johannem / Philippum oc Bartholomæum /14 Simon, (whom he also named Peter,) and Andrew his brother, James and John, Philip and Bartholomew,
15 og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus' søn, og Simon, som kaldes Zelotes', 15 Matthæum oc Thomam / Jacobum Alphæi (Søn) oc Simonem / som kaldis Zelotes / 15 Matthew and Thomas, James the son of Alphaeus, and Simon called Zelotes,
16 og Judas, Jakobs søn, og Judas Iskariot, som blev forræder. 16 Judam Jacobi / oc judam Ischariothem / den som oc blef en Forrædere. 16 And Judas the brother of James, and Judas Iscariot, which also was the traitor.
17 Sammen med dem gik han ned og blev stående på et jævnt sted, hvor der var en stor skare af hans disciple og en stor mængde af folk fra hele Judæa og Jerusalem og kysten ved Tyrus og Zidon; 17 Oc hand gick need med dem / oc stod paa en Plan i Marcken / oc hans Disciples Skare / oc en stoor hob Folck / af all Judæa Jerusalem / oc Tyro oc Sidone / liggendis hoos Hafvet / 17 And he came down with them, and stood in the plain, and the company of his disciples, and a great multitude of people out of all Judaea and Jerusalem, and from the sea coast of Tyre and Sidon, which came to hear him, and to be healed of their diseases;
18 de var kommet for at høre ham og blive helbredt for deres sygdomme. Også de, der var plaget af urene ånder, blev helbredt. 18 Som vare komme ad høre hannem / oc ad helbredis af deres Siuger : Oc de som blefve forstyrrede af ureene Aander : oc de blefve helbrede. 18 And they that were vexed with unclean spirits: and they were healed.
19 Og hele skaren søgte at røre ved ham, thi en kraft udgik fra ham og helbredte alle. 19 Oc alt Folcket begærde ad rør ved hannem: Thi der gick Kraft af hannem / oc helbredede dem alle. 19 And the whole multitude sought to touch him: for there went virtue out of him, and healed them all.
20 Og han fæstede sine øjne på sine disciple og sagde: »Salige er I, som er fattige, thi Guds rige er jeres. 20 Oc hand løsfte sine Øyen op ofver sine Disciple / oc sagde / Salige (ere I) Fattige / thi Guds Rige er eders. 20 And he lifted up his eyes on his disciples, and said, Blessed be ye poor: for yours is the kingdom of God.
21 Salige er I, som nu hungrer, thi I skal mættes. Salige er I, som nu græder, thi I skal le. 21 Salige (ere I) som nu hungre / thi I skulle mættis. Salige (ere I) som nu græde / thi I skulle lee. 21 Blessed are ye that hunger now: for ye shall be filled. Blessed are ye that weep now: for ye shall laugh.
22 Salige er I, når folk hader jer og udstøder jer og håner jer og forkaster jeres navn som ondt for Menneskesønnens skyld. 22 Salige (ere I) dersom Menniskene hade eder / oc fraskille eder / oc skende eder / oc forkiunde eders Nafn / som ont / for Menniskenes Søns skyld. 22 Blessed are ye, when men shall hate you, and when they shall separate you from their company, and shall reproach you, and cast out your name as evil, for the Son of man's sake.
23 På den dag skal I fryde jer og springe højt af glæde; thi se, jeres løn er stor i Himmelen. Thi på samme måde gjorde deres fædre ved profeterne. 23 Glæder eder paa den samme Dag / oc springer: Thi see / eders Løn er stoor i Himmelen: Lige det samme giorde ocsaa deres Fædre mod Propheterne. 23 Rejoice ye in that day, and leap for joy: for, behold, your reward is great in heaven: for in the like manner did their fathers unto the prophets.
24 Men ve jer, I, som er rige, thi I har allerede fået jeres trøst. 24 Men væ dog eder I Rjge / Thi I hafve eders Trøst borte. 24 But woe unto you that are rich! for ye have received your consolation.
25 Ve jer, I, som nu er mætte, thi I skal hungre. Ve jer, I, som nu ler, thi I skal sørge og græde. 25 Væ eder / I som ere fylde / thi I skulle hungre. Væ eder / I som nu lee / Thi I skulle sørge oc græde. 25 Woe unto you that are full! for ye shall hunger. Woe unto you that laugh now! for ye shall mourn and weep.
26 Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer; thi på samme måde gjorde deres fædre ved de falske profeter. 26 Væ eder / naar alle Mennisker tale vel paa eder / LIge det samme giorde ocsaa deres Fædre ved de falske Propheter. 26 Woe unto you, when all men shall speak well of you! for so did their fathers to the false prophets.
27 Men til jer, som hører mig, siger jeg: elsk jeres fjender, gør godt imod dem, som hader jer; 27 Men jeg siger eder / I som høre til: Elsker eders Fiender. Giører den got / som eder hade. 27 But I say unto you which hear, Love your enemies, do good to them which hate you,
28 velsign dem, som forbander jer, og bed for dem, som mishandler jer. 28 Velsigner dem / som eder forbande: oc beder for dem / som ere eder fortrædelige. 28 Bless them that curse you, and pray for them which despitefully use you.
29 Slår nogen dig på den ene kind, så byd også den anden til; og tager nogen kappen fra dig, så nægt ham heller ikke kjortelen! 29 Hvo som staar dig paa det (eene) Kindbeen / biud hannem oc det andet: Oc hvo som tager Kaaben fra dig / forhindre hannem oc icke Kiortlen. 29 And unto him that smiteth thee on the one cheek offer also the other; and him that taketh away thy cloak forbid not to take thy coat also.
30 Giv enhver, som beder dig; og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage! 30 Men gif hver den som beder dig: oc hvo som tager dit fra dig / da kræf det icke igen. 30 Give to every man that asketh of thee; and of him that taketh away thy goods ask them not again.
31 Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer! 31 Oc som I ville ,a d Menniskene skulle giøre mod eder / LIge saa giører oc I mod dem. 31 And as ye would that men should do to you, do ye also to them likewise.
32 Hvis I elsker dem, som elsker jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere elsker jo også dem, som elsker dem. 32 Oc dersom I elske dem der eder elske / hvad Tack hafve I (derfore?) Thi Syndere elske oc dem som dem elske. 32 For if ye love them which love you, what thank have ye? for sinners also love those that love them.
33 Og hvis I gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere gør jo det samme. 33 Oc dersom I gire vel mod der giøre vel mod eder / Hvad Tack hafve I (derfore?) Thi Syndere giøre oc det samme. 33 And if ye do good to them which do good to you, what thank have ye? for sinners also do even the same.
34 Og hvis I låner til dem, af hvem I håber at få igen, hvad tak kan I vente for det? Syndere låner jo også til syndere for at få lige så meget igen. 34 Oc der som I laane (dem) / af hvilcke I haabe ad faae igien / Hvad Tack hafve I (derfor?) Thi Syndere laane ocsaa Syndere / paa det de skulle faae lige igien. 34 And if ye lend to them of whom ye hope to receive, what thank have ye? for sinners also lend to sinners, to receive as much again.
35 Nej, elsk jeres fjender, og gør godt, og lån uden at vente noget igen, så skal jeres løn være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. 35 Dog alligevel / Elsker eders Fiender / oc giører vel / oc laaner / ventendes der intet for: Oc eders Løn skal være stoor / oc I skulle være den Allerhøyestis Børn: Thi hand er god mod de UUtacknemmelige oc Onde. 35 But love ye your enemies, and do good, and lend, hoping for nothing again; and your reward shall be great, and ye shall be the children of the Highest: for he is kind unto the unthankful and to the evil.
36 Vær barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig. 36 Derfor værer Barmhiertige / som eders Fader oc er Barmhiertig. 36 Be ye therefore merciful, as your Father also is merciful.
37 Døm ikke, så skal I ikke dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes; tilgiv, så skal I få tilgivelse; 37 Dømmer icke / saa skulle I oc icke dømmes: Fordømmer icke / saa skulle I icke fordømmes: Forlader / saa skal eder forladis. 37 Judge not, and ye shall not be judged: condemn not, and ye shall not be condemned: forgive, and ye shall be forgiven:
38 giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.« 38 Gifver / saa skal eder oc gifvis: En good / knuget / oc skuddet oc ofverflødig Maade / skulle de gifve i eders Skød. Thi lige med den Maade som I maale med / skal eder maalis igien. 38 Give, and it shall be given unto you; good measure, pressed down, and shaken together, and running over, shall men give into your bosom. For with the same measure that ye mete withal it shall be measured to you again.
39 Han sagde også til dem med en lignelse: »Kan en blind vel lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? 39 Men hand sagde dem en Lignelse / Monne en Blind kand vise en Blind Veyen? SKulle de icke baade sammen falde i Grafven? 39 And he spake a parable unto them, Can the blind lead the blind? shall they not both fall into the ditch?
40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, som er udlært, skal være som sin mester. 40 Disciplen er icke ofvre sin MEstere: Men hver som er fuldkommen / skal være som hans MEstere. 40 The disciple is not above his master: but every one that is perfect shall be as his master.
41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men bjælken i dit eget øje lægger du ikke mærke til? 41 Hvad seer du en Skæf / som er i din Broders Øye / oc Bielcken / som er i dit eget Øye / blifver du icke var? 41 And why beholdest thou the mote that is in thy brother's eye, but perceivest not the beam that is in thine own eye?
42 Hvor kan du sige til din broder: »Broder! lad mig tage splinten ud, som er i dit øje,« du, som ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! tag først bjælken ud af dit eget øje, så kan du se klart til at tage splinten ud, som er i din broders øje. 42 Eller / hvorledis kant du sige til din Broder / Holt Broder / Jeg vil drage Skærfven ud / som er i dit Øye: Du som icke seer self Bielcken i dit Øye? Du Øyenskalck / uddrag først Bielcken af dit Øye: Oc da skalt du see til / ad uddrage Skærfven som er i din Broders Øye. 42 Either how canst thou say to thy brother, Brother, let me pull out the mote that is in thine eye, when thou thyself beholdest not the beam that is in thine own eye? Thou hypocrite, cast out first the beam out of thine own eye, and then shalt thou see clearly to pull out the mote that is in thy brother's eye.
43 Der er jo ikke noget godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. 43 Thi der er intet got Træ / som bær raaden Fruct / oc intet raadet Træ / som bær good Fruct. 43 For a good tree bringeth not forth corrupt fruit; neither doth a corrupt tree bring forth good fruit.
44 Thi ethvert træ kendes på sin frugt; man samler jo ikke figener af tjørn, plukker heller ikke druer af en tornebusk. 44 Thi hvert Træ kiendis paa sin egen Fruct. Thi mand sancker oc icke Vjndruer af Tornbuske. 44 For every tree is known by his own fruit. For of thorns men do not gather figs, nor of a bramble bush gather they grapes.
45 Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd; thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 45 Et got Menniske bær got frem / af sit Hiertis gode Liggendefæ: Oc et ont Menniske bær ont frem / af sit Hiertis onde LIggendefæ. Thi hans Mund taler af Hiertens Ofverflødighed. 45 A good man out of the good treasure of his heart bringeth forth that which is good; and an evil man out of the evil treasure of his heart bringeth forth that which is evil: for of the abundance of the heart his mouth speaketh.
46 Men hvorfor kalder I mig »Herre, Herre!« når »I ikke gør, hvad jeg siger? 46 Men hvi kalde I mig HErre / HErre / oc giøre icke hvad jeg siger? 46 And why call ye me, Lord, Lord, and do not the things which I say?
47 Enhver, der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem hvem han ligner, skal jeg vise jer. 47 Hvo som kommer til mig / oc hører mine Ord / oc giører dem / den vil jeg vise eder / hvem hand er lig. 47 Whosoever cometh to me, and heareth my sayings, and doeth them, I will show you to whom he is like:
48 Han ligner en mand, der ville bygge et hus og gravede i dybden og lagde grundvolden på klippegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede imod det hus, kunne den ikke rokke det; thi det var bygget godt. 48 Hand er lige som et Menniske / der bygde et Huus / oc grof dybt / oc lagde Grundvolden paa en Klippe. Oc der Vandløb kom / da støtte Strømmen paa Huuset / oc kunde icke rocke det: Thi det var grundfest paa en Klippe. 48 He is like a man which built an house, and digged deep, and laid the foundation on a rock: and when the flood arose, the stream beat vehemently upon that house, and could not shake it: for it was founded upon a rock.
49 Men den, som hører og ikke handler efter det, han ligner en mand, der byggede et hus lige på jorden uden at lægge grundvold; og vandstrømmen styrtede imod det, og straks faldt det sammen, og dette hus sammenbrud blev stort.«49 Men hvo som hører / oc icke giør / Hand er lige som et Menniske / der bygde et Huus paa Jorden / uden grundvold / oc Strømmen støtte der paa / oc det falt strax / oc det Husis Fald blef stoort. 49 But he that heareth, and doeth not, is like a man that without a foundation built an house upon the earth; against which the stream did beat vehemently, and immediately it fell; and the ruin of that house was great.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel