Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Lukasevangeliet 7

1948

1647

King James Version

1 Da Jesus nu havde fuldendt hele sin tale i folkets påhør, gik han ind i Kapernaum. 1 VII.Capitel. MEn der hand hafde fuldendit alle sine Ord / i Folckens Paahøre / gick hand ind i Capernaum. 1 Now when he had ended all his sayings in the audience of the people, he entered into Capernaum.
2 Der var der en høvedsmand, som havde en højt skattet tjener, der var syg og nær ved at dø. 2 Men en Høfvizmands Tienere laa dødsiug / hvilcken hand holt meget af. 2 And a certain centurion's servant, who was dear unto him, was sick, and ready to die.
3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste til ham for at bede ham om, at han ville komme og redde hans tjeners liv. 3 Men der hand hørde om JEsu / da sende hand de Ældste af Jøderne til hannem / oc bad hannem / ad hand vilde komme oc frelse hans Tienere. 3 And when he heard of Jesus, he sent unto him the elders of the Jews, beseeching him that he would come and heal his servant.
4 Og da de kom til Jesus, bad de ham indtrængende og sagde: »Han er nok værd, at du gør dette for ham; 4 Oc der de komme til JEsum / bade de hand flittelige / oc sagde / Hand er vel væred / ad di giør hannem det. 4 And when they came to Jesus, they besought him instantly, saying, That he was worthy for whom he should do this:
5 thi han elsker vort folk og har bygget vor synagoge til os.« 5 Thi hand elsker vort Folck / oc hand hafver opbygd os Synagogen. 5 For he loveth our nation, and he hath built us a synagogue.
6 Jesus gik med dem; men da han allerede var nær ved huset, sendte høvedsmanden nogle venner og lod sige: »Herre, gør dig ikke ulejlighed, thi jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag. 6 Da gick JEsus bort med dem. Oc der hand var nu icke langt fra Huuset / (da) sende Høfvizmanden Venner til hannem / oc lod hannem sige / HErre / umag dig icke : Thi jeg er icke værd / ad du indgaar under mit Tag: 6 Then Jesus went with them. And when he was now not far from the house, the centurion sent friends to him, saying unto him, Lord, trouble not thyself: for I am not worthy that thou shouldest enter under my roof:
7 Derfor regnede jeg heller ikke mig selv for værdig til at komme til dig; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask. 7 Derfor actede jeg mig oc icke self værdig til / adkomme til dig: Men sig ickun eet Ord / da vorder min Dreng helbrede. 7 Wherefore neither thought I myself worthy to come unto thee: but say in a word, and my servant shall be healed.
8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: »Gå!« så går han; og til den anden: »Kom!« så kommer han; og til min tjener: »Gør dette!« så gør han det.« 8 Thi jeg er oc et Menniske / under Macten / som hafver Strjdsmænd under mig: Oc jeg siger til denne / Gack / oc hand gaar: Oc til den anden / Kom / oc hand kommer. Oc til min Tienere / Tiør det / oc hasn giør det. 8 For I also am a man set under authority, having under me soldiers, and I say unto one, Go, and he goeth; and to another, Come, and he cometh; and to my servant, Do this, and he doeth it.
9 Da Jesus hørte dette, undrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til skaren, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« 9 Men der JEsus hørde det / forundrede hand sig paa hannem: Oc vende sig om / oc sagde til Folcket som hannem efterfulde / JEg siger eder / Saa stoor en Tro hafver jeg icke fundet end i Jsrael. 9 When Jesus heard these things, he marvelled at him, and turned him about, and said unto the people that followed him, I say unto you, I have not found so great faith, no, not in Israel.
10 Og da de, som var sendt ud, kom tilbage til huset, fandt de tjeneren frisk og sund. 10 Oc der de som vare udsende / komme tilbage igien til Huuset / da funde de den siuge Tienere karsk. 10 And they that were sent, returning to the house, found the servant whole that had been sick.
11 Det skete engang i tiden derefter, at han gik til en by, som hed Nain, og hans disciple og en stor skare ledsagede ham. 11 Oc det begaf sig der efter / ad hand gick til en Stad / som heed nain / oc der ginge mange af hans Disciple med hannem / oc meget Folck. 11 And it came to pass the day after, that he went into a city called Nain; and many of his disciples went with him, and much people.
12 Men da han nærmede sig byens port, se, da blev en død båret ud, en moders eneste søn, og hun var enke. Og en hel skare fra byen fulgte med hende. 12 Oc der hand kom nær til Stadsporten / See / da udbaaris en Død / som var sin Moders eeniste Søn / oc hun var en Encke: Oc meget Folck af Staden / (gick) med hende. 12 Now when he came nigh to the gate of the city, behold, there was a dead man carried out, the only son of his mother, and she was a widow: and much people of the city was with her.
13 Da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: »Græd ikke!« 13 Oc der HErren saa hende / da ynckedis hannem inderlig ofver hende / oc sagde til hende / Græd icke. 13 And when the Lord saw her, he had compassion on her, and said unto her, Weep not.
14 Og han gik hen og rørte ved båren; og de, som bar den, standsede. Da sagde han: »Unge mand, jeg siger dig: stå op!« 14 Oc hand traadde til / oc rørde ved Baaren: Oc de som baare / stode. Oc hand sagde / Du unge Dreng / jeg siger dig / stat op. 14 And he came and touched the bier: and they that bare him stood still. And he said, Young man, I say unto thee, Arise.
15 Og den døde satte sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans moder. 15 Oc den Døde reiste sig op / oc blegynte ad tale / Oc hand gaf hams Moder hannem. 15 And he that was dead sat up, and began to speak. And he delivered him to his mother.
16 Da blev alle grebet af frygt, og de priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« 16 Men en rædsel botog alle / Oc de prjsede Gud / oc sagde / Ad der er en stoor Prophete oprist iblant os / oc ad Gud hafver besøgt sit Folck. 16 And there came a fear on all: and they glorified God, saying, That a great prophet is risen up among us; and, That God hath visited his people.
17 Og det ord om ham kom ud overalt i Jødeland og i alle de omliggende egne. 17 Oc denne Tale om hannem kom ud i den gandske Judæa / oc i ald omliggende Egn. 17 And this rumour of him went forth throughout all Judaea, and throughout all the region round about.
18 Og Johannes' disciple fortalte ham om alt dette. Så kaldte Johannes et par af sine disciple til sig 18 Oc Johannis Disciple forkyndede hannem om alt dette. Oc Johannes kaldede to af sine Disciple til sig / 18 And the disciples of John showed him of all these things.
19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 19 (Oc) sende dem til JEsum / oc lod hannem sige / Est du den som kommer / eller tøfve vi efter en anden? 19 And John calling unto him two of his disciples sent them to Jesus, saying, Art thou he that should come? or look we for another?
20 Og da mændene kom til ham, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 20 Men der Mændene komme til hannem / sagde det / Johannes den Døbere hafver sendt sos til dig / oc lader sig sige / Est du den som kommer / eller tøfve vi efter en anden? 20 When the men were come unto him, they said, John Baptist hath sent us unto thee, saying, Art thou he that should come? or look we for another?
21 I den samme stund helbredte Jesus mange for sygdomme og lidelser og onde ånder, og mange blinde skænkede han synet. 21 Men paa den samme stund / giorde hand mange helbrede / af Siuger oc Plager / oc ondne Aander: Oc hand gaf mange Blinde Siunen. 21 And in that same hour he cured many of their infirmities and plagues, and of evil spirits; and unto many that were blind he gave sight.
22 Og han svarede og sagde til dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige; 22 Oc JEsus svarde / oc sagde til dem / Gaar bort / oc forkynder Johanni / hvad I hafve seet oc hørt / Ad de Blinde see / de Halte gaar / de Spedalske vorde reene / de Døfve høre / de Døde opreises / Euangelium prædickes for de Fattige. 22 Then Jesus answering said unto them, Go your way, and tell John what things ye have seen and heard; how that the blind see, the lame walk, the lepers are cleansed, the deaf hear, the dead are raised, to the poor the gospel is preached.
23 og salig er den, som ikke forarges på mig!« 23 Oc salig er den / som icke forargis paa mig. 23 And blessed is he, whosoever shall not be offended in me.
24 Men da Johannes' sendebud var gået, gav han sig til at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvorfor gik I ud i ørkenen? for at se et rør, som svajer hid og did for vinden? 24 Men der Johannis bud ginge bort / begynte hannem ad tale til Folcket / om Johanne / Hvad vare I udgange i Ørcken ad see? Et Rør / som røris af Værit? 24 And when the messengers of John were departed, he began to speak unto the people concerning John, What went ye out into the wilderness for to see? A reed shaken with the wind?
25 Nej, hvorfor gik I ud? for at se et menneske klædt i bløde klæder? Se, de, der går i prægtige klæder og lever i vellevned, de er i kongers sale. 25 Eller / Hvad vare I udgangne ad see? Et Menniske iført i bløde Klæder? See / de som lefve i herlige Klæder oc Vellyst / ere i KOngelige Gaarde. 25 But what went ye out for to see? A man clothed in soft raiment? Behold, they which are gorgeously apparelled, and live delicately, are in kings' courts.
26 Nej, hvorfor gik I ud? for at se en profet? Ja, jeg siger jer, endog mere end en profet. 26 Eller / hvad vare I udgangne ad see? en Prophete? Ja / jeg siger eder / Den som oc meere er / end en Prophete. 26 But what went ye out for to see? A prophet? Yea, I say unto you, and much more than a prophet.
27 Han er den, om hvem der står skrevet: »Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane din vej foran dig.« 27 Hand er den / som staar skrefvet om / See / jeg sender min Engel for dit Ansict / som skal berede den Vey for dig. 27 This is he, of whom it is written, Behold, I send my messenger before thy face, which shall prepare thy way before thee.
28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han. 28 Thi jeg siger eder / ad iblant dem / som ere fødde af Qvinder / ere der ingen større prophete end Johannes den Døbere: Men den som er mindre i Guds Rige / den er større end hand. 28 For I say unto you, Among those that are born of women there is not a greater prophet than John the Baptist: but he that is least in the kingdom of God is greater than he.
29 Og hele folket, som hørte ham endog tolderne, gav Gud ret og blev døbt med Johannes' dåb. 29 Oc alt Folcket som hannem hørde / oc Toldere / gafve Gud ræt / de som vare døbte med Johanis daab. 29 And all the people that heard him, and the publicans, justified God, being baptized with the baptism of John.
30 Men farisæerne og de lovkyndige vragede Guds plan med dem selv og blev ikke døbt af ham. 30 Men Pharisæerne / oc Skriftkloge / foractede Guds Raad imod sig self / som vare icke døbte af hannem. 30 But the Pharisees and lawyers rejected the counsel of God against themselves, being not baptized of him.
31 Hvad skal jeg da sammenligne denne slægts mennesker med? Ja, hvad ligner de? 31 Men HErren sagde / Hvem skal jeg derfor ligne denne SLectis Mennisker ved / oc hvem ere de lige? 31 And the Lord said, Whereunto then shall I liken the men of this generation? and to what are they like?
32 De ligner børn, som sidder på torvet og råber til hverandre og siger: »Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke, vi sang klagesange for jer, og I græd ikke.« 32 De ere de smaa Børn lige / som sidde paa Torfvet / oc raabe mod hver andre / oc sige / Vi pibede for eder / oc I danzede icke: Vi klagede ynckelige for eder / oc I græde icke. 32 They are like unto children sitting in the marketplace, and calling one to another, and saying, We have piped unto you, and ye have not danced; we have mourned to you, and ye have not wept.
34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I siger: »Se, hvilken frådser og dranker, ven med toldere og syndere!«34 Thi Johannes den Døbere kom / oc hvercken ood Brød / eller drack Vjn: Oc I sige Hand hafver Dieflen. 34 The Son of man is come eating and drinking; and ye say, Behold a gluttonous man, and a winebibber, a friend of publicans and sinners!
33 Thi Johannes Døber kom, som hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: »Han er besat!«33 Menniskens Sønn er kommen / æder oc dricker: Oc I sige / See / et Menniske som er en Fradsere oc Vjndranckere / Tolderes oc Synderes Ven. 33 For John the Baptist came neither eating bread nor drinking wine; and ye say, He hath a devil.
35 Dog, visdommen er retfærdiggjort ved alle sine børn«. 35 Oc Vjsdommen er retfærdiggiort af alle sine Børn. 35 But wisdom is justified of all her children.
36 Men en af farisæerne indbød ham til at spise hos sig. Og han gik ind i farisæerens hus og satte sig til bords. 36 Men der bad een af pharisæerne hannem / ad hand vilde æde med hannem: Oc hand gick ind i Pharisæerens Huus / oc sad til Bords. 36 And one of the Pharisees desired him that he would eat with him. And he went into the Pharisee's house, and sat down to meat.
37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke med salve; 37 Oc see / der var en Qvinde i Staden / som var en Synderinde / Der hun forham / ad hand sad til Bords i Pharisæernes Huus / da hente hun en Alebaster med Salve: 37 And, behold, a woman in the city, which was a sinner, when she knew that Jesus sat at meat in the Pharisee's house, brought an alabaster box of ointment,
38 og hun stillede sig grædende bag ham, ved hans fødder, og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven. 38 Oc stod bag hoos hans Fødder / oc græd / oc begynte ad væde hans Fødder med Graad / oc ad tøre dem med sit Hofvedhaar / oc hun kyste hans Fødder / oc salvede (dem) med Salven. 38 And stood at his feet behind him weeping, and began to wash his feet with tears, and did wipe them with the hairs of her head, and kissed his feet, and anointed them with the ointment.
39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: »Hvis den mand var en profet, ville han vide, hvad slags kvinde det er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.« 39 Men der Pharisæeren / som hafde indbudit hannem / sa det / talde hand ved sog self / oc sagde / Dersom denne var en Prophete / da viste hand / hvo oc hvordan en Qvinde denne er / som rører ved hannem: Thi hun er en Synderinde. 39 Now when the Pharisee which had bidden him saw it, he spake within himself, saying, This man, if he were a prophet, would have known who and what manner of woman this is that toucheth him: for she is a sinner.
40 Da tog Jesus til orde og sagde til ham: »Simon! jeg har noget at sige dig.« Han svarer: »Sig det, mester!« Så siger han: 40 Oc JEsus svarde / oc sagde til hannem / Simon / Jeg hafvre noget ad sige dig. Men hand sagde / Mestere / sig (frem.) 40 And Jesus answering said unto him, Simon, I have somewhat to say unto thee. And he saith, Master, say on.
41 »En mand, som lånte penge ud, havde to skyldnere; den ene skyldte ham fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 41 Der hafde een / som hafde laant sine Pendinge ud / to Skyldener: Den eene var frem hundrede Pendinge skyldig / den anden / halvtredsinds tive: 41 There was a certain creditor which had two debtors: the one owed five hundred pence, and the other fifty.
42 Da ingen af dem havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil nu elske ham mest?« 42 Men der de hafde icke ad betale med / da gaf hand dem det baade til. Sig nu / hvilcken af dem skal elske hannem meest? 42 And when they had nothing to pay, he frankly forgave them both. Tell me therefore, which of them will love him most?
43 Simon svarede og sagde: »Jeg tænker den, som han eftergav mest.« Jesus sagde til ham: »Du dømte rigtigt.« 43 Men Simon svarde / oc sagde / Jeg acter / den som hand gaf meest til. Da sagde hand til hannem / Du dømde ret. 43 Simon answered and said, I suppose that he, to whom he forgave most. And he said unto him, Thou hast rightly judged.
44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 44 Oc hand vende sig til Qvinden / oc sagde til Simon / Seer du denne Qvinde? Jeg kom i dit Huus / du hafver icke gifvit mig Vand / til mine Fødder: Men denne giorde mine Fødder vaade med Graad / oc tørde dem med sit Hofvedhaar. 44 And he turned to the woman, and said unto Simon, Seest thou this woman? I entered into thine house, thou gavest me no water for my feet: but she hath washed my feet with tears, and wiped them with the hairs of her head.
45 Du gav mig intet kys; men lige fra jeg kom herind, er hun blevet ved at kysse mine fødder. 45 Du hafver icke gifvit mig Kys: Men denne lod icke af ad kysse mine Fødder / siden hun kom hid ind. 45 Thou gavest me no kiss: but this woman since the time I came in hath not ceased to kiss my feet.
46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. 46 Du hafver icke salvit mit Hofved med Olie: men hun salvede mine Fødder med Salve. 46 My head with oil thou didst not anoint: but this woman hath anointed my feet with ointment.
47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladt, siden hun har elsket meget; men den, hvem kun lidt forlades, elsker kun lidt.« 47 For den Sags skyld / siger jeg dig / ad hendis mange Synder ere forladne / ad hun elskte meget: Men hvilcken som lidet forladis / hand elsker lidet. 47 Wherefore I say unto thee, Her sins, which are many, are forgiven; for she loved much: but to whom little is forgiven, the same loveth little.
48 Og han sagde til hende: »Dine synder er dig forladt!« 48 Oc hand sagde til hende / Dig ere (dine) Synder forladne. 48 And he said unto her, Thy sins are forgiven.
49 Da begyndte de, der sad til bords med ham, at sige ved sig selv: »Hvem er han, som endogså forlader synder?« 49 Da begynte de / som sadde til Bords med hannem / ad sige ved sig self / Hvo er denne / som oc forlader Synderne? 49 And they that sat at meat with him began to say within themselves, Who is this that forgiveth sins also?
50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig, gå bort med fred!«50 Men hand sagde til Qvinden / Djn Tro hafver frelst dig: Gack bort med Fred. 50 And he said to the woman, Thy faith hath saved thee; go in peace.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel