Lukasevangeliet 8 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og det skete i tiden derefter, at han vandrede om fra by til by og fra landsby til landsby og prædikede og forkyndte evangeliet om Guds rige; og de tolv var med ham | 1 VIII.Capitel OC det begaf sig der efter / oc hand reyste igiennem Stæder oc Byer / oc prædickede oc forkyndede Guds Rigis Euangelium: oc de Tolf med hannem. | 1 And it came to pass afterward, that he went throughout every city and village, preaching and showing the glad tidings of the kingdom of God: and the twelve were with him, |
| 2 og ligeledes nogle kvinder, som var blevet helbredt fra onde ånder og sygdomme; det var Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde ånder var faret ud, | 2 Der til med / nogle Qvinder / som vare helbrede giorde / af onde Aander oc Siugdomme / (som var) Maria / der kaldis Magdalena / af hvilcken der vare siu Diefle udfarne / | 2 And certain women, which had been healed of evil spirits and infirmities, Mary called Magdalene, out of whom went seven devils, |
| 3 og Johanna, der var gift med Herodes' husfoged Kuza, og Susanna og mange andre, som gik dem til hånde med det, de havde. | 3 Oc Johanna / Chuze / Herodis Land-Fogedis Hustru / oc Susana / oc mange andre / som vare hannem behielpelig af deres Gods. | 3 And Joanna the wife of Chuza Herod's steward, and Susanna, and many others, which ministered unto him of their substance. |
| 4 Da nu en stor skare samlede sig, og de kom dragende til ham fra den ene by efter den anden, sagde han med en lignelse: | 4 Men som der var nu meget Folck tilsammen / oc de af Stæderne vare reyste til hannem / da sagde hand ved en Lignelse. | 4 And when much people were gathered together, and were come to him out of every city, he spake by a parable: |
| 5 »En sædemand gik ud for at så sin sæd. Og da han såede, faldt noget på vejen og blev trådt ned, og himmelens fugle åd det op. | 5 Der gick en Sædmand ud ad saa sin Sæd / oc i det hand saade / falt noget hoos Veyen / oc blef borttraad / oc Himmelens Fule oode det op. | 5 A sower went out to sow his seed: and as he sowed, some fell by the way side; and it was trodden down, and the fowls of the air devoured it. |
| 6 Noget faldt på klippegrunden; og da det var vokset op, visnede det, fordi det ikke havde væde. | 6 Oc noget falt paa en Klippe / oc der det voxte op / visnede det / fordi ad det hafde icke vædske. | 6 And some fell upon a rock; and as soon as it was sprung up, it withered away, because it lacked moisture. |
| 7 Og noget faldt imellem tidsler, og tidslerne voksede op sammen med det og kvalte det. | 7 Oc noget falt midt iblant Torn / oc Tornene voxte op med / oc qvalde det. | 7 And some fell among thorns; and the thorns sprang up with it, and choked it. |
| 8 Og noget faldt i god jord, og det voksede op og bar hundrede fold frugt.« Da han havde sagt det, råbte han: »Den, som har øren at høre med, han høre!« | 8 Oc noget falt i den gode Jord / oc det voxte op / oc bar hundrede fold Fruct. Der hand det sagde / raabte hand / Hvo som hafver Øren ad høre (med) hand høre. | 8 And other fell on good ground, and sprang up, and bare fruit an hundredfold. And when he had said these things, he cried, He that hath ears to hear, let him hear. |
| 9 Så spurgte hans disciple ham, hvad den lignelse skulle betyde« | 9 Men hans Disciple spurde hannem ad / oc sagde / Hvad Lignelse skal dette være? | 9 And his disciples asked him, saying, What might this parable be? |
| 10 Og han sagde: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder; men de andre gives det i lignelser, for at de skal se og dog ingenting se, og høre og dog ingenting forstå«. | 10 Da sagde hand / Eder er det gifvet / ad vide Guds Riges Hemmelighed: Men de andre i Lignelser / ad de skulle seendes icke see / oc hørendes icke forstaae. | 10 And he said, Unto you it is given to know the mysteries of the kingdom of God: but to others in parables; that seeing they might not see, and hearing they might not understand. |
| 11 Men dette er lignelsens mening: Sæden er Guds ord. | 11 Men dette er Lignelsen. Sæden er Guds Ord. | 11 Now the parable is this: The seed is the word of God. |
| 12 Og de på vejen er dem, som hører det; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort af deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. | 12 Men de hoos Veyen / ere de som det høre / Der efter kommer Dieflen / oc tager ordet af deres Hierte / paa det / de skulle icke troe oc blifve salige. | 12 Those by the way side are they that hear; then cometh the devil, and taketh away the word out of their hearts, lest they should believe and be saved. |
| 13 Og de på klippegrunden er dem, som tager imod ordet med glæde, når de hører det, men de lader det ikke slå rod; de tror kun til en tid og falder fra i fristelsens stund. | 13 Men de paa Klippen (ere de) som annamme Ordet med glæde / naar de det høre: Oc de hafve icke Rod / som troe til en tjd / oc i Fristelsens tjd da falde de fra. | 13 They on the rock are they, which, when they hear, receive the word with joy; and these have no root, which for a while believe, and in time of temptation fall away. |
| 14 Men det, som faldt iblandt tidsler, det er dem, som har hørt det, men så går hen og kvæles under livets bekymringer og rigdom og nydelser og ikke bærer moden frugt. | 14 Men det som falt iblant torne / ere de / som det høre / oc i det de gaae hen / qvæles de af dette Ljfs Omhyggelighed / oc Rjgdom oc Vellyst / oc bære ingen Fruct. | 14 And that which fell among thorns are they, which, when they have heard, go forth, and are choked with cares and riches and pleasures of this life, and bring no fruit to perfection. |
| 15 Men det i den gode jord, det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed. | 15 Men det i den gode Jord / ere de / hvilcke naar de høre Ordet / beholde de det / i en smuct oc got Hierte / oc bære Fruct i Taalmodighed. | 15 But that on the good ground are they, which in an honest and good heart, having heard the word, keep it, and bring forth fruit with patience. |
| 16 Ingen tænder et lys og skjuler det med et kar eller sætter det under en bænk; men man sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind kan se lyset. | 16 Ingen tænder et Lius / oc skiuler det med et Kar / eller sætter det under et Bord. Men hand sætter (det) paa en Liusestage / paa det / ad hvo som gaar ind / skal see Liuset. | 16 No man, when he hath lighted a candle, covereth it with a vessel, or putteth it under a bed; but setteth it on a candlestick, that they which enter in may see the light. |
| 17 Thi der er intet skjult, som ikke skal blive åbenbaret; ej heller er noget gemt hen, som ikke skal blive kendt og komme frem i lyset. | 17 Thi der er intet skiult / som ey skal obenbaris / oc intet hemmeligt / som ey skal forstaas / oc komme til Liuset. | 17 For nothing is secret, that shall not be made manifest; neither any thing hid, that shall not be known and come abroad. |
| 18 Agt derfor på, hvordan I hører; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.« | 18 Saa ser nu / hvorledis I høre til. Thi hvo som hæafver / hannem skal gifvis: Oc hvo som intet hafver / fra hannem skal oc tagis det hand siunis ad hafve. | 18 Take heed therefore how ye hear: for whosoever hath, to him shall be given; and whosoever hath not, from him shall be taken even that which he seemeth to have. |
| 19 Og hans moder og brødre kom til ham, men de kunne ikke nå frem til ham for skaren. | 19 Men hans Moder oc Brødre komme til hannem / oc kunde icke komme hannem i tale for Folcket. | 19 Then came to him his mother and his brethren, and could not come at him for the press. |
| 20 Og det blev meldt ham: »Din moder og dine brødre står udenfor og ønsker at se dig.« | 20 Oc det blef hannem tilkiende gifvet / (af nogle) som sagde / Din Moder oc dine Brødre staae derude / som ville see dig. | 20 And it was told him by certain which said, Thy mother and thy brethren stand without, desiring to see thee. |
| 21 Men han svarede og sagde til dem: »Min moder og mine brødre, det er dem, som hører Guds ord og handler efter det.« | 21 Men hand svarde / oc sagde til dem / Min Moder oc mine Brødre ere disse / som høre Guds Ord oc giøre det. | 21 And he answered and said unto them, My mother and my brethren are these which hear the word of God, and do it. |
| 22 Og det skete en dag, at han gik om bord i en båd sammen med sine disciple og sagde til dem: »Lad os tage over til den anden side af søen!« Så lagde de fra land. | 22 Oc det begaf sig paa een af (de) Dage / ad hand traadde i et Skib / oc hans Disciple: Oc hand sagde til dem / Lader os fare ofver Søen. Oc de fore ud. | 22 Now it came to pass on a certain day, that he went into a ship with his disciples: and he said unto them, Let us go over unto the other side of the lake. And they launched forth. |
| 23 Og medens de sejlede, faldt han i søvn; og en stormbyge fo'r ned over søen, og båden begyndte at fyldes, så de var i fare. | 23 Men der de fore /ofver) / da sof hand / Oc der kom en Hvervelvinde need paa Søen : Oc de forfyltes / oc vare i Fare. | 23 But as they sailed he fell asleep: and there came down a storm of wind on the lake; and they were filled with water, and were in jeopardy. |
| 24 De gik da hen og vækkede ham og sagde: »Mester! mester! vi går under.« Da rejste han sig op og truede ad stormen og søens bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille. | 24 Da raadde de til (hannem) / oc vacte hannem op / oc sagde / Mestere / Mestere / vi forgaae. Men hand stod op oc truede Været oc Vandens bølger: Oc de lode af / oc det blef stille. | 24 And they came to him, and awoke him, saying, Master, master, we perish. Then he arose, and rebuked the wind and the raging of the water: and they ceased, and there was a calm. |
| 25 Og han sagde til dem: »Hvor er jeres tro?« Men de fyldtes af frygt og undren og sagde til hverandre: »Hvem er dog han, siden han byder både over storm og sø, så de lyder ham?« | 25 Da sagde hand til dem / Hvoer er eders Tro? Men de fryctede sig / oc forundrede sig / oc sagde til hver andre / Hvo er denne? Thi hand biuder baade Væir oc Vand / oc de ere ham lydige? | 25 And he said unto them, Where is your faith? And they being afraid wondered, saying one to another, What manner of man is this! for he commandeth even the winds and water, and they obey him. |
| 26 De sejlede nu ind til gadarenernes egn, som ligger lige over for Galilæa. | 26 Oc de seylede frem / til de Gadareners Egn / hvilcken der er tvert ofver fra Galilææ. | 26 And they arrived at the country of the Gadarenes, which is over against Galilee. |
| 27 Og da han gik i land, kom en mand fra byen hen imod ham; han var besat af onde ånder og havde i lang tid ikke haft klæder på og ikke boet i et hus, men i gravene. | 27 Men som hand traadde ud paa Landet / da møtte en Mand hannem af Staden / som hafde haft Diefle i lang tjd / oc førde sig icke i Klæder / oc blef icke i Huus / men i (de Dødes) Grafver. | 27 And when he went forth to land, there met him out of the city a certain man, which had devils long time, and ware no clothes, neither abode in any house, but in the tombs. |
| 28 Da han fik øje på Jesus, råbte han op og faldt ned for ham og sagde med høj røst: »Lad mig i fred, Jesus, du den højeste Guds Søn! jeg beder dig om ikke at pine mig.« | 28 Men der hand saa JEsum / da raabte hand / oc sagde med stor Røst / Hvad hafver jeg med dig ad skaffe / du JEsu den Allerhøyestis Guds Søn? Jeg beder dig / ad du icke vilt pjne mig. | 28 When he saw Jesus, he cried out, and fell down before him, and with a loud voice said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of God most high? I beseech thee, torment me not. |
| 29 Han var nemlig ved at byde den urene ånd fare ud af manden. Thi gang på gang havde den slæbt af sted med ham, og så havde de bundet ham med lænker og fodjern og holdt vagt over ham, men han sønderrev, hvad man bandt ham med, og blev af den onde ånd drevet ud i ørkenerne. | 29 Thi hand bød den ureene Aand / ad fare ud af Mennisket: Thi hand hafvde lang tjd sledet hannem. Oc hand hafde værit bunden med Lencker / oc forvaret med Bloter / oc hand hafde brøt Baandene sønder / oc var drefven af Dieflen i Ørcken. | 29 (For he had commanded the unclean spirit to come out of the man. For oftentimes it had caught him: and he was kept bound with chains and in fetters; and he brake the bands, and was driven of the devil into the wilderness. ) |
| 30 Men Jesus spurgte ham og sagde: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Legion«; thi mange onde ånder var faret i ham. | 30 Men JEsus spurde hannem ad / oc sagde / Hvad heder du? Men hand sagde / Skock: Thi der vare mange Diefle farne i hannem. | 30 And Jesus asked him, saying, What is thy name? And he said, Legion: because many devils were entered into him. |
| 31 Og de bad ham om ikke at byde dem fare ned i afgrunden. | 31 Oc de bade hannem / ad hand skulde icke biude dem fare i Afgrunden. | 31 And they besought him that he would not command them to go out into the deep. |
| 32 Nu gik der en hel flok svin på græs der på bjerget; og de bad ham om, at han ville tillade dem at fare i dem; det tillod han dem. | 32 Men der var en stoor Hiord Svjn / som føddis paa Bierget: Oc de bade hannem / ad hand vilde stede dennem / ad fare i dem. Oc hand tilstedde dem (det.) | 32 And there was there an herd of many swine feeding on the mountain: and they besought him that he would suffer them to enter into them. And he suffered them. |
| 33 Da fo'r de onde ånder ud af manden og fo'r ind i svinene, og flokken styrtede ud over brinken ned i søen og druknede. | 33 Men de Diefle som vare udfarne af Mennisket / fore i Svinene: Oc Hiorden styrte sig hastelig need af Backen i Søen / oc drucknede. | 33 Then went the devils out of the man, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the lake, and were choked. |
| 34 Men da svinehyrderne så det, som var sket, flygtede de og fortalte om det i byen og på landet. | 34 Men der Hyrderne saae det som skeede / flydde de / oc ginge bort / oc kundgiorde det i Staden oc i Landsbyerne. | 34 When they that fed them saw what was done, they fled, and went and told it in the city and in the country. |
| 35 Så gik folk ud for at se, hvad der var sket, og da de kom til Jesus, fandt de manden, af hvem de onde ånder var faret ud, siddende ved Jesu fødder, påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt. | 35 Da ginge de ud ad see / det som var skeet: Oc komme til JEsum / oc finde det Menniske / som Dieflene vare farne af / siddendis klæd / oc ved Sands / hoos JEsu Fødder. Oc de forfærdedes. | 35 Then they went out to see what was done; and came to Jesus, and found the man, out of whom the devils were departed, sitting at the feet of Jesus, clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 36 Men de, som havde set, hvordan den besatte var blevet helbredt, fortalte dem det. | 36 Men oc de som hafde seet / hvorledis den Besætte blef frelst / kundgiorde dem det. | 36 They also which saw it told them by what means he that was possessed of the devils was healed. |
| 37 Og alle folk fra gadarenernes egn bad ham om at gå bort fra dem; thi de var betaget, af stor frygt. Han gik så om bord i en båd for at vende tilbage igen. | 37 Oc den gandske Almue i det Gadareners omliggende Land / bade hannem / ad hand vilde gaa fra dem: Thi de vare betagne med stoor Redsel. Men hand traadde i Skibet / oc vende tilbage igien: | 37 Then the whole multitude of the country of the Gadarenes round about besought him to depart from them; for they were taken with great fear: and he went up into the ship, and returned back again. |
| 38 Men manden, af hvem de onde ånder var faret ud, bad ham om at måtte være hos ham; men han sendte ham bort og sagde: | 38 Men Manden / som Dieflene vare farne ud af / bad hannem / ad hand maatte være hoos hannem: Men JEsus forlod hannem fra sig / oc sagde: | 38 Now the man out of whom the devils were departed besought him that he might be with him: but Jesus sent him away, saying, |
| 39 »Vend tilbage til dit hjem og fortæl, hvor store ting Gud har gjort imod dig!« Så gik han hen og forkyndte over hele byen, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham. | 39 Gack til dit Huus / oc fortæl / hvor store Ting Gud hafver giort dig. Oc hand gick bort / oc prædickede igennem den gandske Stad / hvor store Ting JEsus hafde giort hannem. | 39 Return to thine own house, and show how great things God hath done unto thee. And he went his way, and published throughout the whole city how great things Jesus had done unto him. |
| 40 Da Jesus kom tilbage, tog skaren venligt imod ham; thi alle ventede på ham. | 40 Men det begaf sig / der JEsus kom igien / toog Folcket imod hannem. Thi de forventede hannem alle. | 40 And it came to pass, that, when Jesus was returned, the people gladly received him: for they were all waiting for him. |
| 41 Og se, der kom en mand, som hed Jairus, og han var forstander for synagogen. Han faldt ned for Jesu fødder og had ham komme hjem til sig; | 41 Oc see / der kom en Mand / som heede Jairus / oc hand var dem Øfverste for Synagogen. Oc hand falt need for JEsu Fødder / oc bad hannem / ad hand vilde komme i hans Huus. | 41 And, behold, there came a man named Jairus, and he was a ruler of the synagogue: and he fell down at Jesus' feet, and besought him that he would come into his house: |
| 42 for han havde en eneste datter, omtrent tolv år gammel, og hun lå for døden. Men medens han gik derhen, trængte skarerne sig tæt ind på ham. | 42 thi hand hafde en eeniste Datter / ved tolf Aar / oc hun laa i det yderste Aandefang. Men der hand gick bort / trængde Folcket hannem. | 42 For he had one only daughter, about twelve years of age, and she lay a dying. But as he went the people thronged him. |
| 43 Og der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger i tolv år og havde brugt hele sin formue til læger uden at kunne blive helbredt af nogen. | 43 Oc en Qvinde hafde haft Blodflot i tolf Aar / hun hafde kostit all sin Formue paaa Læger / oc kunde icke blifve helbred af nogen. | 43 And a woman having an issue of blood twelve years, which had spent all her living upon physicians, neither could be healed of any, |
| 44 Hun nærmede sig bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe og straks standsede hendes blødning. | 44 Hun gick frem / bag til / oc rørde ved Sømmen af hans Klædebon. Oc strax stod hendis Blodflod. | 44 Came behind him, and touched the border of his garment: and immediately her issue of blood stanched. |
| 45 Og Jesus spurgte: »Hvem var det, der rørte ved mig?« Da ingen ville være ved det, sagde Peter: »Mester! skarerne trykker og trænger dig jo.« | 45 Oc JEsus sagde / Hvo er den som rørde ved mig? Men der de nectede alle / sagde peder / oc de som vare med hannem / mestere / Folcket trænger oc trycker dig / oc du siger / Hvo er den / som rørde ved mig? | 45 And Jesus said, Who touched me? When all denied, Peter and they that were with him said, Master, the multitude throng thee and press thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 46 Men Jesus sagde: »Der var en, som rørte ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.« | 46 Men JEsus sagde / Der rørde nogen ved mig / thi jeg finder / ad der gick en Kraft af mig. | 46 And Jesus said, Somebody hath touched me: for I perceive that virtue is gone out of me. |
| 47 Da nu kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvad grunden var til, at hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt. | 47 Men der Qvinden saa / ad det var icke skiult / da kom hun med befvelse / oc falt for hannem / oc kundgiorde hannem for alt Folcket / for hvad Sag hun røde ved hannem / oc hvorledis hun blef strax helbred. | 47 And when the woman saw that she was not hid, she came trembling, and falling down before him, she declared unto him before all the people for what cause she had touched him, and how she was healed immediately. |
| 48 Men han sagde til hende: »Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred!« | 48 Men hand sagde til hende / Vær trøstig / Datter / din Tro hafver frelst dig: Gack bort med Fred. | 48 And he said unto her, Daughter, be of good comfort: thy faith hath made thee whole; go in peace. |
| 49 Medens han endnu talte, kommer der en fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død; gør ikke mesteren ulejlighed mere!« | 49 Men der hand endnu talde / da kom der een af Synagogens Øfverstis (Tienere) / oc sagde til hannem / Din Datter er død: umag icke Mesteren. | 49 While he yet spake, there cometh one from the ruler of the synagogue's house, saying to him, Thy daughter is dead; trouble not the Master. |
| 50 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: »Frygt ikke, tro kun, så skal hun blive frelst.« | 50 Men der JEsus det hørde / svarde hand hannem / oc sagde / Fryct dig icke / Tro ickun / oc hann skal blifve frelst. | 50 But when Jesus heard it, he answered him, saying, Fear not: believe only, and she shall be made whole. |
| 51 Da han kom til huset, tillod han ingen andre at gå med ind end Peter og Johannes og Jakob og pigens fader og moder. | 51 Oc der hand kom i Huset / da lod hand ingen gaae ind / (med sig) uden Petrum / oc Jacobum / oc Johannem / oc Pigens Fader oc Moder. | 51 And when he came into the house, he suffered no man to go in, save Peter, and James, and John, and the father and the mother of the maiden. |
| 52 Og de græd alle og holdt dødsklage over hende; men han sagde: »Græd ikke! hun er ikke død, hun sover.« | 52 Men de græde alle / oc beklagede sig ynckeligen for hende: Men hand sagde / Græder icke / Hun er icke død / men hun sofver. | 52 And all wept, and bewailed her: but he said, Weep not; she is not dead, but sleepeth. |
| 53 Da lo de ad ham; for de vidste, at hun var død. | 53 Oc de beloe hannem / (Thi) de viste ad hun var død. | 53 And they laughed him to scorn, knowing that she was dead. |
| 54 Men idet han tog hende ved hånden, råbte han og sagde: »Pige, stå op!« | 54 Men hand dref dem alle ud / oc tog fat paa hendis haand / oc raabte / oc sagde / Pige / stat op. | 54 And he put them all out, and took her by the hand, and called, saying, Maid, arise. |
| 55 Da vendte hendes ånd tilbage, og hun stod straks op; og han bød, at de skulle give hende noget at spise. | 55 Oc hendis Aand kom igien / oc hun stod strax op: Oc hand befalde ad man skulde gifve hende ad æde. | 55 And her spirit came again, and she arose straightway: and he commanded to give her meat. |
| 56 Og hendes forældre var ude af sig selv af undren; men han forbød dem at tale til nogen om det, der var sket. | 56 Oc hendis Forældre blefve storligen forfærdede: Oc hand bød dem / ad de skulde ingen sige det / som var skeed. | 56 And her parents were astonished: but he charged them that they should tell no man what was done. |