Lukasevangeliet 9 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og ham kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle de onde ånder og magt til at helbrede sygdomme. | 1 IX.Capitel. MEn hand kaldede sine tolf Disciple tilsammen / oc gaf dem velde oc mact ofver alle Diefle / oc ad helbrede Siugdomm. | 1 Then he called his twelve disciples together, and gave them power and authority over all devils, and to cure diseases. |
| 2 Så sendte han dem ud for at prædike Guds rige og bringe lægedom; | 2 Oc hand sende dem ud ad prædicke Guds Rige / oc ad helbrede de Siuge. | 2 And he sent them to preach the kingdom of God, and to heal the sick. |
| 3 og han sagde til dem: »Tag ikke noget med på vejen, hverken stav eller taske eller brød eller penge, ej heller skal nogen have to kjortler. | 3 Oc hand sagde til dem / I skulle intet tage med eder paa veyen / hvercken Staf / ey heller Taske / ey heller Brød / ey heller Pendinge / ey heller hver hafve to Kiortle. | 3 And he said unto them, Take nothing for your journey, neither staves, nor scrip, neither bread, neither money; neither have two coats apiece. |
| 4 Og hvor I kommer ind i et hus, dér skal I blive, og derfra skal I drage videre. | 4 Oc i hvilcket Huus i gaae ind / bier der / oc drager derud fra. | 4 And whatsoever house ye enter into, there abide, and thence depart. |
| 5 Men hvis de ikke vil tage imod jer, så skal I gå bort fra den by, ja, ryste støvet af jeres fødder til vidnesbyrd imod dem.« | 5 Oc hvilcke som eder icke ville annamme / da / naar I gaae ud af den Stad / yster ocsaa Støfven af eders Fødder / til et Vidnisbyrd ofver dem. | 5 And whosoever will not receive you, when ye go out of that city, shake off the very dust from your feet for a testimony against them. |
| 6 Så gik de ud og drog fra landsby til landsby og forkyndte evangeliet og helbredte syge alle vegne. | 6 Men de ginge ud / oc droge fram igiennem Byer / prædickede Euangelium / oc helbredede allevegne. | 6 And they departed, and went through the towns, preaching the gospel, and healing every where. |
| 7 Da landsfyrsten Herodes hørte om alt det, som skete, vidste han ikke, hvad han skulle tænke; for nogle sagde: »Det er Johannes, som er opvakt fra de døde,« | 7 Men Herodes / den Fierdingshøfding / hørde alle Ting som skeede af hannem / oc tvilde / fordi ad der sagdis af nogle / ad JOhannes var opvact fra Døde: | 7 Now Herod the tetrarch heard of all that was done by him: and he was perplexed, because that it was said of some, that John was risen from the dead; |
| 8 men andre: »Det er Elias, der har vist sig,« og andre igen: »En af de gamle profeter er opstået.« | 8 Oc af nogle / ad Elias var obenbaret: Men af andre / ad en Prophet af de gamle var opstanden. | 8 And of some, that Elias had appeared; and of others, that one of the old prophets was risen again. |
| 9 Men Herodes selv sagde: »Johannes har jeg ladet halshugge; hvem er så han, som jeg hører sådanne ting om?« Og han søgte at få ham at se. | 9 Oc Herodes sagde / Johannem hafver jeg aldit halshugge: Men hvo er denne / om hvilcken jeg hører saadant? Oc hand søgte efter ad see hannem. | 9 And Herod said, John have I beheaded: but who is this, of whom I hear such things? And he desired to see him. |
| 10 Da apostlene vendte tilbage, fortalte de ham alt, hvad de havde udrettet. Og han, tog dem med sig og drog bort til en by ved navn Betsajda, for at de kunne være ene. | 10 Oc Apostlene komme igien / oc fortalde hannem / hvor store Ting de hafde giort. Oc hand tog dem til sig / oc vigede bort i sær til en øde sted / ved en Stad / som kaldis Bethsaida. | 10 And the apostles, when they were returned, told him all that they had done. And he took them, and went aside privately into a desert place belonging to the city called Bethsaida. |
| 11 Men da skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds rige og helbredte dem, som trængte til lægedom. | 11 Men der Folcket fornam (det)/ da droge de efter hannem: Oc hand tog imod dem / oc talde til dem om Guds Rige: oc lægde dem / som hafde (hans) Hielp behof. | 11 And the people, when they knew it, followed him: and he received them, and spake unto them of the kingdom of God, and healed them that had need of healing. |
| 12 Da nu dagen begyndte at hælde, kom de tolv hen og sagde til ham: »Få skaren til at gå bort, for at de kan gå hen til landsbyerne og gårdene her omkring og få husly og skaffe sig fødevarer; thi her er vi på et øde sted.« | 12 Men Dagen begynde ad bøye sig. Da ginge de tolf til hannem / oc sagde til hannem / Lad Folcket fare / ad de kunde gaae her fra i de omliggendes Byer oc Landsbyer / oc faae Herberg / oc finde Føde: Thi vi ere her i et øde sted. | 12 And when the day began to wear away, then came the twelve, and said unto him, Send the multitude away, that they may go into the towns and country round about, and lodge, and get victuals: for we are here in a desert place. |
| 13 Men han sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« De sagde: »Vi har ikke mere end fem brød og to fisk, hvis vi da ikke skal gå hen og købe mad til hele den mængde.« | 13 Men hand sagde til dem / Gifve I dem ad æde. Men de sagde / Vi hafve icke meere end frem Brød / oc to Fiske / uden saa er / ad vi skulle gaae bort / oc kiøbe Mad til alt dette Folck. | 13 But he said unto them, Give ye them to eat. And they said, We have no more but five loaves and two fishes; except we should go and buy meat for all this people. |
| 14 Der var nemlig omtrent fem tusinde mænd. Så sagde han til sine disciple: »Få dem til at sætte sig ned i grupper, halvtreds i hver.« | 14 Thi der vare ved fem tusinde Mænd. Men hand sagde til sine Disciple / Lad er dem sætte sig need som til Bords / i hver hob halftrediesinds tive. | 14 For they were about five thousand men. And he said to his disciples, Make them sit down by fifties in a company. |
| 15 Og de gjorde således og fik dem alle til at sætte sig ned. | 15 Oc de gorde saa / oc sætte sig alle. | 15 And they did so, and made them all sit down. |
| 16 Da tog han de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav dem til disciplene, for at de skulle byde dem rundt til skaren. | 16 Da tog hand de fem Brød / oc to Fiske / oc saa op i Himmelen / oc velsignede dem / oc brød (dem)/ oc fick Disciplene (dem/) ad lægge for Folcket. | 16 Then he took the five loaves and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed them, and brake, and gave to the disciples to set before the multitude. |
| 17 Og de spiste og blev alle mætte; og de stykker, der blev tilovers, blev opsamlet, tolv kurve i alt. | 17 Oc de oode / oc blefve alle mætte: Oc der blef optagit / det som de lefnede / af Styckerne / tolf Kurfve. | 17 And they did eat, and were all filled: and there was taken up of fragments that remained to them twelve baskets. |
| 18 Engang, mens han bad på et ensomt sted, og disciplene var hos ham, skete det, at han spurgte dem og sagde: »Hvem siger skarerne, at jeg er?« | 18 Oc det begaf sig / der hand var alleene / oc bad / ad hans Disciple vare hos hannem / oc hand spurde dem ad / oc sagde / Hvem siger Folcket / ad jeg er? | 18 And it came to pass, as he was alone praying, his disciples were with him: and he asked them, saying, Whom say the people that I am? |
| 19 De svarede og sagde: »Johannes Døber; andre siger: Elias; og andre: En af de gamle profeter er opstået.« | 19 Men de svarede / oc sagde / Johannes den Døbere / Men andre / Elias. Men andre / ad der er en Prophet af de gamle opstanden. | 19 They answering said, John the Baptist; but some say, Elias; and others say, that one of the old prophets is risen again. |
| 20 Og han sagde til dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Da svarede Peter og sagde: »Guds Kristus«.« | 20 Da sagde hand til dem / Men hvem sige I meig ad være? Da svarde Peder / oc sagde / Den Guds Christus. | 20 He said unto them, But whom say ye that I am? Peter answering said, The Christ of God. |
| 21 Men han forbød dem strengt at sige dette til nogen. | 21 Men han annamme truede dem / oc bød / ad de skulde ingen sigde det / | 21 And he straitly charged them, and commanded them to tell no man that thing; |
| 22 Og han føjede til: »Menneskesønnen skal lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men på den tredje dag skal han opvækkes.« | 22 Oc sagde / Ad det bør Menniskenes Søn ad sljde meget / oc forskiudis af de Ældste oc ypperste Præste / oc Skriftkloge / oc slais hihiel / oc opreisis tredie Dag. | 22 Saying, The Son of man must suffer many things, and be rejected of the elders and chief priests and scribes, and be slain, and be raised the third day. |
| 23 Og han sagde til alle: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig; | 23 Da sagde hand til dem alle / Hvo som vil komme efter mig / hand skal forsage sig self / oc tage sit Kaars op daglig / oc efterfølge mig. | 23 And he said to them all, If any man will come after me, let him deny himself, and take up his cross daily, and follow me. |
| 24 thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal frelse det. | 24 Thi hvo som vil frels esit Ljf / hand skl miste det / Oc hvo som ister sit Ljf for min skyld / hand skal frelse det. | 24 For whosoever will save his life shall lose it: but whosoever will lose his life for my sake, the same shall save it. |
| 25 Thi hvad gavner det et menneske, om han har vundet hele verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv? | 25 thi havd gafvn hafver et Menniske / om hand vandt den gandske Verden / men miste sig self / eller giorde sig self skade? | 25 For what is a man advantaged, if he gain the whole world, and lose himself, or be cast away? |
| 26 Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord, ham skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. | 26 Thi hvo som skammer sig ved mig oc mine ord / hannem skal oc Menniskenes Søn skamme sig ved / naar hand kommer i sin Herlighed. / oc sin faders / oc de hellige Engles. | 26 For whosoever shall be ashamed of me and of my words, of him shall the Son of man be ashamed, when he shall come in his own glory, and in his Father's, and of the holy angels. |
| 27 Men jeg siger jer i sandhed: der er nogle af dem, som står her, der ikke skal smage døden, førend de ser Guds rige.« | 27 Men sandelig siger jeg eder / Ad nogle ere af dem / som her staae / der ingenlunde skulle smage Døden / før de see Guds Rige. | 27 But I tell you of a truth, there be some standing here, which shall not taste of death, till they see the kingdom of God. |
| 28 Omtrent otte dage efter at han havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. | 28 Men det begaf sig ved othe Dage efter denne Tale / oc hand tog til sig petrum / oc Johannem / oc Jocobum / oc gick op paa Bierget ad bede. | 28 And it came to pass about an eight days after these sayings, he took Peter and John and James, and went up into a mountain to pray. |
| 29 Og det skete, medens han bad, da blev hans ansigts udseende et andet, og hans klædning blev blændende hvid. | 29 Oc der hand bad / belv hand Ansictis skickelse anderledis / oc hans Klædebon blef hvid (oc) skinnendis. | 29 And as he prayed, the fashion of his countenance was altered, and his raiment was white and glistering. |
| 30 Og se, to mænd samtalede med ham; det var Moses og Elias. | 30 Oc see / to Mænd talede med hannem / som vare Moses oc Elias: | 30 And, behold, there talked with him two men, which were Moses and Elias: |
| 31 De kom til syne i herlighed og talte om hans bortgang, som han skulle fuldbyrde i Jerusalem. | 31 Som blefve seet der i Herlighed / oc talede om hans (Ljfs) udgang / som hand skulde fuldkomme i Jerusalem. | 31 Who appeared in glory, and spake of his decease which he should accomplish at Jerusalem. |
| 32 Peter og de, som var med ham, var overvældede af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, som stod hos ham. | 32 Men Peder / oc de som vare med hannem / vare betyngede med søfn: Oc der de vaagnede op / da saae de hans Herlighed / oc de to Mænd som stode hoos hannem. | 32 But Peter and they that were with him were heavy with sleep: and when they were awake, they saw his glory, and the two men that stood with him. |
| 33 Og det skete, da disse var ved at skilles fra ham, at Peter sagde til Jesus: »Mester! det er godt, at vi er her; lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;« men han vidste ikke, hvad han selv sagde. | 33 Oc det begaf sig / der de skildtes fra hannem / sagde Peder til JEsum / Mestere / Det er os got ad vi blifve her / oc vi ville giøre tre Bolige / Dig een / oc Mosi een / oc Eliæ een / Dog hand viste icke hvad hand sagde. | 33 And it came to pass, as they departed from him, Peter said unto Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias: not knowing what he said. |
| 34 Mens han sagde dette, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. | 34 Men der hand sagde saadant / kom en Sky / oc ofverskyggede dem / men de forfærdedes / der de komme ind i Skyen. | 34 While he thus spake, there came a cloud, and overshadowed them: and they feared as they entered into the cloud. |
| 35 Og fra skyen lød der en røst, som sagde: »Denne er min Søn, den udvalgte, hør ham! « | 35 Oc der kom en røst af Skyen / som sagde / Denne er min Søn den elskelige / Hører hannem. | 35 And there came a voice out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him. |
| 36 Og da røsten lød, var der ingen at se uden Jesus alene. Og, de tav stille med det, og intet af det, de havde set, fortalte de den gang til nogen. | 36 Oc i det Røsten skeede / blef JEsus funden alleene: Oc de tagde stille / oc forkyndede ingen intet i de Dage / af det de hafde seet. | 36 And when the voice was past, Jesus was found alone. And they kept it close, and told no man in those days any of those things which they had seen. |
| 37 Dagen efter, da de kom ned fra bjerget, skete det, at en stor skare kom ham i møde. | 37 Men det begaf sig den Dag der efter / der de komme af Bierget / da kom meget Folck mod hannem. | 37 And it came to pass, that on the next day, when they were come down from the hill, much people met him. |
| 38 Og se, en mand i skaren råbte og sagde: »Mester! jeg beder dig, se til min søn; thi han er den eneste, jeg har. | 38 Oc see / en Mand iblant Folcket / raabte / oc sagde / Mestere / Jeg beder dig / see til min Søn: Thi hand er min eeniste Søn. | 38 And, behold, a man of the company cried out, saying, Master, I beseech thee, look upon my son: for he is mine only child. |
| 39 Og se, en ånd griber ham, og pludselig giver han et skrig, og den slider i ham, så han fråder, og det er med nød og næppe, den slipper ham, sådan mishandler den ham. | 39 Oc see / en Aand griber fat paa hannem / oc hand raaber strax / oc hand slider hannem / ad hand fraaer / oc med Nød viger hand hannem / naar hand hafver sledit hannem. | 39 And, lo, a spirit taketh him, and he suddenly crieth out; and it teareth him that he foameth again, and bruising him hardly departeth from him. |
| 40 Og jeg har bedt dine disciple om at uddrive den; men de kunne ikke.« | 40 Oc jeg bad dine Disciple / ad de fulde uddrifve hannem / oc de kunde icke. | 40 And I besought thy disciples to cast him out; and they could not. |
| 41 Da svarede Jesus og sagde: »Åh, du vantro og forvildede slægt! hvor længe skal jeg være hos jer og tåle jer? Kom herhen med din søn!« | 41 Da svarde JEsus / oc sagde / O du vantro oc vanartige Slect / hvor længe skal jeg være hos eder / oc fordrage eder? Hent din Søn hjd. | 41 And Jesus answering said, O faithless and perverse generation, how long shall I be with you, and suffer you? Bring thy son hither. |
| 42 Men endnu mens han gik derhen, rev og sled den onde ånd i ham. Da talte Jesus strengt til den urene ånd og helbredte drengen og gav ham tilbage til hans fader. | 42 Men der hand kom til hannem / da ref Dieflen hannem endnu / oc sleed hannem til med. Men JEsus truede den ureene Aand / oc giorde Drengen helbrede: oc gaf hans Fader hannem igien. | 42 And as he was yet a coming, the devil threw him down, and tare him. And Jesus rebuked the unclean spirit, and healed the child, and delivered him again to his father. |
| 43 Og de blev alle slået af undren over Guds vældige magt. Da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: | 43 Men de blefve alle saare forfærdede ofver Guds Mayestet. Men der det forundrede dem alle / paa alle de Ting som JEsus giorde / Da sagde hand til sine Disciple: | 43 And they were all amazed at the mighty power of God. But while they wondered every one at all things which Jesus did, he said unto his disciples, |
| 44 »Hør og læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal snart gives i menneskers vold!« | 44 Mercker vel paa disse Ord: Thi Menniskenes Søn skal antvordis i Menniskers Hænder. | 44 Let these sayings sink down into your ears: for the Son of man shall be delivered into the hands of men. |
| 45 Men de forstod ikke den tale, og det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det; dog frygtede de for at spørge ham om det, han havde sagt. | 45 Men det ord forstode de icke / oc det var skiult for dem / ad de begreb det icke: Oc de fryctede sig ad spøre hannem om det samme ord. | 45 But they understood not this saying, and it was hid from them, that they perceived it not: and they feared to ask him of that saying. |
| 46 Og den tanke opkom iblandt dem, hvem af dem der vel var den største. | 46 Der kom oc en Samtale iblant dem der om / hvilcken der skkulde være den største iblant dem. | 46 Then there arose a reasoning among them, which of them should be greatest. |
| 47 Men da Jesus kendte deres hjertes tanke, tog han et lille barn og stillede det hos sig. | 47 Men der JEsus saa deres Hiertis Tancker / tog hand et Barn / oc stillede det hoos sig: | 47 And Jesus, perceiving the thought of their heart, took a child, and set him by him, |
| 48 Og han sagde til dem: »Den, der tager imod dette barn for mit navns skyld, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager imod ham, som sendte mig; thi den, som er den mindste blandt jer alle, han er stor.« | 48 Oc sagde til dem / Hvo som annammer dette lidet Barn i mit Nafn / hand annammer mig: oc hvo som mig annammer / hand annammer dem / som mig udsende. Thi hvo der er den mindste iblant eder alle / hand skal være stoor. | 48 And said unto them, Whosoever shall receive this child in my name receiveth me: and whosoever shall receive me receiveth him that sent me: for he that is least among you all, the same shall be great. |
| 49 Johannes tog til orde og sagde: »Mester! vi så en mand uddrive onde ånder i dit navn; og vi søgte at hindre ham i det, fordi han ikke slutter sig til os.« | 49 Men Johannes svarde / oc sagde / Mestere / Vi saae en / hand dref Diefle ud i dit Nafn / oc vi formeente hannem det / Thi hand følger icke med os. | 49 And John answered and said, Master, we saw one casting out devils in thy name; and we forbad him, because he followeth not with us. |
| 50 Men Jesus sagde til ham: »I skal ikke hindre ham; thi den, som ikke er mod jer, er for jer.« | 50 Oc JEsus sagde til hannem / Formeener det icke: Thi hvo som icke er imod os / hand er med os. | 50 And Jesus said unto him, Forbid him not: for he that is not against us is for us. |
| 51 Da tiden for hans optagelse stundede til, holdt han sig stadig Jerusalem for øje som sin vandrings mål. | 51 Men det begaf sig / der de Dage fuldkommedes / ad skulde optagis (her fra)/ Oc hand tog sig stadeligen for / ad vandre til Jerusalem. | 51 And it came to pass, when the time was come that he should be received up, he stedfastly set his face to go to Jerusalem, |
| 52 Og han sendte sendebud i forvejen; og på deres vandring kom de ind i en samaritanerlandsby for at skaffe ham husly. | 52 Oc hand sende Bud bort for sig. Oc de ginge bort / oc komme i een af Samaritaners Byer / ad berede hannem (Herberge.) | 52 And sent messengers before his face: and they went, and entered into a village of the Samaritans, to make ready for him. |
| 53 Men folk dér ville ikke tage imod ham, fordi han var på vej til Jerusalem. | 53 Oc de annammede hannem icke / fordi ad hans Forsæt var ad vandre til Jerusalem. | 53 And they did not receive him, because his face was as though he would go to Jerusalem. |
| 54 Da hans disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: »Herre vil du, at vi skal byde ild fare ned fra Himmelen og fortære dem således som Elias gjorde?« | 54 Men der hans Disciple / Jacobus oc Johannes / saae det / da sagde de / HErre / vilt du / ad vi skulle sige / ad der skal falde Ild af Himmelen / oc fortære dem / lige som oc Elias giorde? | 54 And when his disciples James and John saw this, they said, Lord, wilt thou that we command fire to come down from heaven, and consume them, even as Elias did? |
| 55 « Men han vendte sig og satte dem i rette og sagde: »I ved ikke, af hvad ånd I er. Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge menneskeliv, men for at frelse dem«. | 55 Men hand vende sig / oc straffede dem / oc sagde / I vide icke / af hvad for en Aand I ere. | 55 But he turned, and rebuked them, and said, Ye know not what manner of spirit ye are of. |
| 56 Så gik de til en anden landsby: | 56 Thi Menniskenes Søn er icke kommen ad fordærfve Menniskenes Siæle / men ad frelse. Oc de ginge til en anden By. | 56 For the Son of man is not come to destroy men's lives, but to save them. And they went to another village. |
| 57 Og medens de vandrede på vejen, var der en, der sagde til ham: »Jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« | 57 Men det begaf sig / der de ginge paa Veyen / da sagde en til hannem / HErre / jeg vil følge dig / ihvort du gaar. | 57 And it came to pass, that, as they went in the way, a certain man said unto him, Lord, I will follow thee whithersoever thou goest. |
| 58 Da sagde Jesus til ham: »Ræve har huler, og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.« | 58 Oc JEsus sagde til hannem / røfve hafve Grafver / oc Himmelens Fule Reder: Men Menniskenes Søn hafver icke / det hand kan helde sit Hofved til. | 58 And Jesus said unto him, Foxes have holes, and birds of the air have nests; but the Son of man hath not where to lay his head. |
| 59 Og han sagde til en anden: »Følg mig!« Men denne svarede: »Giv mig lov til først at gå hen og begrave min fader.« | 59 Men hand sagde til en anden / Følg mig. Men hand sagde / HErre / tilsted mig / ad jeg gaar først bort / ad begrafve min Fader. | 59 And he said unto another, Follow me. But he said, Lord, suffer me first to go and bury my father. |
| 60 Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds rige!« | 60 Men JEsus sagde til hannem / Lad de Døde begrafve deres Døde: Men gack du bort / oc forkynde Guds Rige. | 60 Jesus said unto him, Let the dead bury their dead: but go thou and preach the kingdom of God. |
| 61 Der var også en anden, som sagde: »Jeg vil følge dig, Herre; men giv mig lov til først at sige farvel til dem hjemme.« | 61 Men en anden sagde ocsaa / HErre / jeg vil følge dig / Men tilsted mig først / ad tage Afskeed fra dem / som høre til mit Huus. | 61 And another also said, Lord, I will follow thee; but let me first go bid them farewell, which are at home at my house. |
| 62 Men Jesus svarede ham: »Ingen, som ser sig tilbage, efter at han har lagt sin hånd på ploven, er brugbar for Guds rige.« | 62 Men JEsus sagde til hannem / INgen som legger sin Haand paa Ploven / oc seer til de Ting som ere tilbage / er vel skicket til Guds Rige. | 62 And Jesus said unto him, No man, having put his hand to the plow, and looking back, is fit for the kingdom of God. |