Malakias bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Et udsagn; Herrens ord til Israel ved Malakias. | 1 Malachiæ Bog. I. Capitel. HErrens ords Byrde til Jsrael / ved Malachiam. | 1 The burden of the word of the LORD to Israel by Malachi. |
| 2 Jeg elsker eder, siger Herren; men i spørger: »hvori har du vist, at du elsker os?« Er Esau ikke Jakobs broder, lyder det fra Herren, og dog elsker jeg Jakob | 2 Jeg elskte eder / sagde HErren / Men j sagde / Hvor udi elskte du os? Var Esau icke Jacobs Broder / siger HErren? Dog elskte jeg Jacob / | 2 I have loved you, saith the LORD. Yet ye say, Wherein hast thou loved us? Was not Esau Jacob's brother? saith the LORD: yet I loved Jacob, |
| 3 og hader Esau. Jeg bar gjort hans bjerge til ørk og hans arvelod til øde. | 3 Oc jeg hadede Esau : Oc jeg giorde hans Bierge øde / oc hans Arf for Drager i Ørcken. | 3 And I hated Esau, and laid his mountains and his heritage waste for the dragons of the wilderness. |
| 4 Når Edom siger: »Vi er ødelagt, men vi bygger atter på tomterne«. Så siger Hærskares Herre: De bygger, men jeg river ned! de skal kaldes gudløsheds land og det folk, Herren i al evighed vredes på. | 4 Om end skønt Edom vilde sige / Vi ere blefne fattige / Men vi ville komme igien / oc opbygge de øde Stæder : Saa sagde den HErre Zebaoth / Ville de bygge / da vil jeg nedbryde / oc mand skal kalde dem ugudeligheds Landemercke / Oc det Folck / paa hvilcket HErren er vred ævindeligen. | 4 Whereas Edom saith, We are impoverished, but we will return and build the desolate places; thus saith the LORD of hosts, They shall build, but I will throw down; and they shall call them, The border of wickedness, and, The people against whom the LORD hath indignation for ever. |
| 5 I skal se det med egne øjne og sige: »Herrens vælde når ud over Israels grænser.« | 5 Oc eders Øyne skulle see det / oc j skulle sige / HErren skal bevjse sig herlig fra Jsraels Landemercke. | 5 And your eyes shall see, and ye shall say, The LORD will be magnified from the border of Israel. |
| 6 En søn ærer sin fader, en træl frygter sin herre. Men er jeg fader, hvor er da min ære, og er jeg herre, hvor er da frygten for mig? siger Hærskares Herre til eder, i præster, som ringeagter mit navn. I spørger: »hvorved har vi ringeagtet dit navn?« | 6 En søn skal ære Faderen / oc en Tienere sin HErre : Er jeg da en Fader / hvor er mjn Ære? Oc er jeg en Herre / hvor er mjn Fryct? sagde den HErre Zebaoth / til eder / O j Præster / som foracte mit Nafn. Men j sagde / hvor med foracte vi dit Nafn? | 6 A son honoureth his father, and a servant his master: if then I be a father, where is mine honour? and if I be a master, where is my fear? saith the LORD of hosts unto you, O priests, that despise my name. And ye say, Wherein have we despised thy name? |
| 7 Ved at bringe urent brød på mit alter! I spørger: »Hvorved har vi gjort det urent?« Ved at sige: »Herrens bord er lidet værd.« | 7 J lade komme fræm besmittet Brød paa mit Altere? Oc j sagde / Hvor med besmittede vi dig? Der med / ad j sige / HErrens Bord er foracteligt. | 7 Ye offer polluted bread upon mine altar; and ye say, Wherein have we polluted thee? In that ye say, The table of the LORD is contemptible. |
| 8 Når i bringer blinde dyr som offer, er der så ikke noget ondt deri? når i bringer halte og syge dyr, er der så ikke noget ondt deri? Bring dem engang til din statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig? siger Hærskares Herre. | 8 Oc naar j lade fræmkomme noget blind ad offre / (sige j/) Det er icke ont / oc naar j lade fræmkommen oget halt eller siugt / (sige j/) Det er icke ont. Bær det dog fræm til djn Fyrste / Mon hand skal hafve villie til dig? Eller mon hand skal annamme dit Ansict? sagde den HErre Zebaoth. | 8 And if ye offer the blind for sacrifice, is it not evil? and if ye offer the lame and sick, is it not evil? offer it now unto thy governor; will he be pleased with thee, or accept thy person? saith the LORD of hosts. |
| 9 Og så vil i stemme Gud til mildhed dermed, at han må være os nådig! Fra eders hånd kommer slige ting! Mon han vil tage vel imod eder, siger Hærskares Herre. | 9 Saa beder nu dog Gud / ad hand vil være os naadig / Det skeede af eders haand / Mon hand skal see til eders Persooner / sagde den HErre Zebaoth? | 9 And now, I pray you, beseech God that he will be gracious unto us: this hath been by your means: will he regard your persons? saith the LORD of hosts. |
| 10 Ville dog en af eder lukke dørene, så i ikke til ingen gavn skulle gøre ild på mit alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger Hærskares Herre, og ønsker ikke offergaver af eders hånd. | 10 Hvo er end blant eder / som oc ville lucke Dørrene? Ad j skulle icke optænde noget paa mit Altere forgæfvis? Jeg hafver icke lyst til eder / sagde den HErre Zebaoth / oc jeg vil icke hafve Madoffer af eders haand. | 10 Who is there even among you that would shut the doors for nought? neither do ye kindle fire on mine altar for nought. I have no pleasure in you, saith the LORD of hosts, neither will I accept an offering at your hand. |
| 11 Thi fra stedet, hvor solen står op, til stedet, hvor den går ned, er mit navn stort iblandt folkene, og alle vegne bringes der mit navn røgoffer og rene offergaver; thi mit navn er stort iblandt folkene, siger Hærskares Herre. | 11 Men fra Solens Opgang / oc end ti dens Nedgang / (skal) mit Nafn (være) herligt iblant Hedningene / oc paa hver Sted offres Røgelse for mit Nafns skyld / oc reent Madoffer: Thi mit Nafn (skal være) stoort iblant Hedningene / sagde den HErre Zebaoth. | 11 For from the rising of the sun even unto the going down of the same my name shall be great among the Gentiles; and in every place incense shall be offered unto my name, and a pure offering: for my name shall be great among the heathen, saith the LORD of hosts. |
| 12 Men i vanhelliger det ved at sige: »Herrens bord er urent, og ussel frugt er hans mad.« | 12 Men j vanhellige det / i det j sige / HErrens Bord det er besmittet / oc jndkommen der til / er foractelig Spjse der paa. | 12 But ye have profaned it, in that ye say, The table of the LORD is polluted; and the fruit thereof, even his meat, is contemptible. |
| 13 og i siger: »hvilket slid!« og blæser derad, siger Hærskares Herre; i bringer noget røvet, ja halte og syge dyr; det er offergaven, i bringer! Skulle jeg ønske at modtage den af eders hånd? siger Herren. | 13 Oc j sagde / See / hvilcken Møye / dog j kunde blæse det fræm: sagde den HErre Zebaoth. Oc j lode fræmkomme røfvet / oc det halte oc det siunge / Oc j lode fræmkomme Madofferet (der af/) Skulle Jeg vilde hafve saadant af eders haand / sagde HErren? | 13 Ye said also, Behold, what a weariness is it! and ye have snuffed at it, saith the LORD of hosts; and ye brought that which was torn, and the lame, and the sick; thus ye brought an offering: should I accept this of your hand? saith the LORD. |
| 14 Forbandet være den bedrager, som i sin hjord har et handyr og lover mig det, men ofrer Herren et dyr, som ikke dur! Thi en stor konge er jeg, siger Hærskares Herre, og mit navn er frygtet blandt folkene. | 14 Ja forbandet være den Bedragere / som hafver en han i hans Hiord / oc giøre Løfte / oc offrer det som fordærfvet er for HErren: Thi Jeg er en stoor Konge / sagde den HErre Zebaoth / oc mit Nafn (skal være) forfærdeligt iblant hedningene. | 14 But cursed be the deceiver, which hath in his flock a male, and voweth, and sacrificeth unto the Lord a corrupt thing: for I am a great King, saith the LORD of hosts, and my name is dreadful among the heathen. |