Malakias bog 2 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Og nu udgår følgende påbud til eder, i præster; | 1 II. Capitel. OC nu / dette Bud hør til eder j Præster. | 1 And now, O ye priests, this commandment is for you. |
| 2 hvis I ikke adlyder og lægger eder på sinde at holde mit navn i ære, siger Hærskares Herre, så sender jeg forbandelse over eder og vender eders velsignelse til forbandelse, ja til forbandelse, fordi i ikke lægger eder det på sinde. | 2 Om j icke høre det / oc om j ey leage det paa hierte / ad gifve mit Nafn Ære / sagde den HErre Zebaoth / Da vil Jeg sende Forbvandelsen paa eder / oc forbande eders Velsignelser : Ja jeg hafver oc ( allerede) forbandit en hver af den / fordi j ville icke tage det til hierte. | 2 If ye will not hear, and if ye will not lay it to heart, to give glory unto my name, saith the LORD of hosts, I will even send a curse upon you, and I will curse your blessings: yea, I have cursed them already, because ye do not lay it to heart. |
| 3 Se, jeg afhugger armen på eder og kaster skarn i ansigtet på eder, skarnet fra eders højtider, og eders ofre oven i købet; | 3 See / Jeg fordærfver eder Sæden / oc stencker Skarn ofver eders Ansicter / ja eder Høytjder Skarn / oc det skal tage eder bort med sig. | 3 Behold, I will corrupt your seed, and spread dung upon your faces, even the dung of your solemn feasts; and one shall take you away with it. |
| 4 og i skal kende, at jeg har sendt eder dette påbud, fordi jeg har en pagt med Levi, siger Hærskares Herre. | 4 Da skulle j vide / ad jeg hafver sendt dette Bud til eder / fordi mjn Pact er med Levi / sagde den HErre Zebaoth. | 4 And ye shall know that I have sent this commandment unto you, that my covenant might be with Levi, saith the LORD of hosts. |
| 5 Min pagt med ham var, at jeg skulle give ham liv og fred, og han skulle frygte mig og bæve for mit navn; | 5 Thi mjn Pact med hannem (var) Ljfsens oc Fredens (Pact/) oc jeg gaf hannem dem (til) Fryct / oc hand fryctede mig / oc hand blef forskrecket for mit Nafns skyld. | 5 My covenant was with him of life and peace; and I gave them to him for the fear wherewith he feared me, and was afraid before my name. |
| 6 sandheds lære var i hans mund, svig fandtes ikke på hans læber; i fred og sanddrughed vandrede han med mig, og mange holdt han fra brøde. | 6 Sandheds Lov var i hans Mund / oc der blef icke uræt fundit i hans Læber / hand vandrede med mig / fredsommelig oc rætsindelig / oc omvende mange fra Ondskab. | 6 The law of truth was in his mouth, and iniquity was not found in his lips: he walked with me in peace and equity, and did turn many away from iniquity. |
| 7 Thi præstens læber vogter på kundskab, og vejledning søger man af hans mund; thi han er Hærskares Herres sendebud. | 7 Thi en Præstis Læber skulle bevare Forstand / oc de skulle søge Lov af hans Mund / Thi hand er den HErris Zebaoths Engel. | 7 For the priest's lips should keep knowledge, and they should seek the law at his mouth: for he is the messenger of the LORD of hosts. |
| 8 Men i veg bort fra vejen; mange har i bragt til fald ved eders vejledning, Levis pagt har i ødelagt, siger Hærskares Herre. | 8 Men j ere afvigede af Veyen / j vare mange til et Stød i Loven / j fordærfvede den levi pact / sagde den HERRE Zebaoth. | 8 But ye are departed out of the way; ye have caused many to stumble at the law; ye have corrupted the covenant of Levi, saith the LORD of hosts. |
| 9 Derfor har jeg også gjort eder ringeagtede og oversete af alt folket, fordi i ikke tager vare på mine veje eller bryder eder om loven. | 9 Derfor hafver Jeg oc giort eder foractelige / oc ringe for alt Folcket / efterdi j icke holde mine Veye / oc hafve persooners anseeelse i Loven. | 9 Therefore have I also made you contemptible and base before all the people, according as ye have not kept my ways, but have been partial in the law. |
| 10 Har vi ikke alle en og samme fader, er det ikke en og samme Gud, som bar skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, så vi vanhelliger vore fædres pagt? | 10 Hafve vi icke alle een Fader? Hafver icke een Gud skabt os? hvorfor beskuffes da den eene af den anden / ad vi vanhellige vore Fædres Pact? | 10 Have we not all one father? hath not one God created us? why do we deal treacherously every man against his brother, by profaning the covenant of our fathers? |
| 11 Juda er troløst, og vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den helligdom, Herren elsker, og tager en fremmed Guds datter til ægte. | 11 Juda beskuffede / oc der er skeet Vederstyggelighed i jsrael oc i jerusalem / Thi Juda vanhelligede HErrens Hellighed / som hand elskte / oc tog sig til Hustru en fremmed Guds daatter. | 11 Judah hath dealt treacherously, and an abomination is committed in Israel and in Jerusalem; for Judah hath profaned the holiness of the LORD which he loved, and hath married the daughter of a strange god. |
| 12 Herren unddrage den mand, som gør sligt, en til at våge og svare i Jakobs telte og en til at frembære offergave forHærskares Herre! | 12 (Men) HErren skal udrydde den Mand / som det giorde / af Jacobs Pauluuner / den som er vaagen oc svarer / oc den som lader fræmkomme Madoffer for den HErre Zebaoth. | 12 The LORD will cut off the man that doeth this, the master and the scholar, out of the tabernacles of Jacob, and him that offereth an offering unto the LORD of hosts. |
| 13 Og for det andet gør I dette: I hyller Herrens alter i tårer, gråd og klage, så han ikke mere vender sig til offergaven eller med glæde modtager gaver af eders hånd. | 13 Det andet giøre j ocsaa / ad j med Graad skiuler HErren Altere / Ja med Graad oc Suck / ad hand gider icke meere seet til Madofferet / eller tage noget behageligt af eders haand. | 13 And this have ye done again, covering the altar of the LORD with tears, with weeping, and with crying out, insomuch that he regardeth not the offering any more, or receiveth it with good will at your hand. |
| 14 Og i spørger: »hvorfor?« Fordi Herren var vidne mellem dig og din ungdomshustru, mod hvem du har været troløs, skønt hun hører til dit folk og deler din tro. | 14 Oc j sagde / Hvorfor? Fordi / ad HErren hafver vidnet imedlem dig oc djn ungdoms Hustru / som du hafver beskuffit / enddog hun var den som var djn lige / oc djn Pactis hustru. | 14 Yet ye say, Wherefore? Because the LORD hath been witness between thee and the wife of thy youth, against whom thou hast dealt treacherously: yet is she thy companion, and the wife of thy covenant. |
| 15 Således gør ingen, så længe der er ånd i ham. Hvorledes har det sig med ham? han ønsker afkom for Gud. Så tag vare på eders ånd, og ingen være troløs imod sin ungdomshustru! | 15 Oc hafver hand icke giort uden een (maat du sige/) enddog hand hafde Aanden til ofvers? Oc hvorfor (ickun) den eeniste? Hand søgte Guds Sæd. Derfor varer j eder i eders Aand / ad ingen beskuffer sin ungdoms Hustru. | 15 And did not he make one? Yet had he the residue of the spirit. And wherefore one? That he might seek a godly seed. Therefore take heed to your spirit, and let none deal treacherously against the wife of his youth. |
| 16 Thi jeg hader skilsmisse, siger Herren, Israels Gud, og at man hyller sin klædning i uret, siger Hærskares Herre. Så tag eder i vare for eders ånds skyld og vær ikke troløse! | 16 Der som nogen hader hende / saa lad (hende) fare / sagde den HErre Jsraels Gud / oc ofvervold skal skiule ofver hans Klæder / sagde den HErre Zebaoth. Derfror varer eder i eders Aand / oc beskuffer icke. | 16 For the LORD, the God of Israel, saith that he hateth putting away: for one covereth violence with his garment, saith the LORD of hosts: therefore take heed to your spirit, that ye deal not treacherously. |
| 17 I trætter Herren med eders ord. Og i spørger: »Hvorved trætter vi?« ved at sige: »Enhver som gør ondt, er god i Herrens øjne; i dem har han behag; hvor er ellers dommens Gud?« | 17 J giører HERREN Møye med eders ord : Dog sige j / Hvor med giøre vi (hannem) møye? J det j sige / hver som giør ilde / den behager HErren oc hand hafver lyst til dem / Eller hvor er Dommens Gud? | 17 Ye have wearied the LORD with your words. Yet ye say, Wherein have we wearied him? When ye say, Every one that doeth evil is good in the sight of the LORD, and he delighteth in them; or, Where is the God of judgment? |