Malakias bog 3 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Se, jeg sender min engel, og han skal bane vej for mit åsyn; og til sit tempel kommer i et nu den herre, I søger, og pagtens engel, som i længes efter; se, han kommer, siger Hærskares Herre. | 1 III. Capitel. SEe / Jeg sender mjn Engel / ad hand skal berede Veyen for mit Anscit. Oc strax skal den HERRE komme til sit Tempel / hvilcket j søge / oc Pactens Engel / som j hafve lyst til: See / hand kommer / sagde den HERRE Zebaoth / | 1 Behold, I will send my messenger, and he shall prepare the way before me: and the Lord, whom ye seek, shall suddenly come to his temple, even the messenger of the covenant, whom ye delight in: behold, he shall come, saith the LORD of hosts. |
| 2 Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætternes lud. | 2 Men hvo kand taale hans Tilkommelsis Dag? Oc hvo kand bestaa / naar hand aabenbaris? Thi hand er som en smeltendes Jld / oc som Tvætterskes Sebe. | 2 But who may abide the day of his coming? and who shall stand when he appeareth? for he is like a refiner's fire, and like fullers' soap: |
| 3 Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for Herren i retfærdighed, | 3 Oc hand skal sidde oc smelte / oc reense Sølfvet / oc reense levi Børn / oc puure dem som Guldet oc som Sølfvet / Da skulle være for HERREn / de som fræmbære Madoffer i Retfærdighed. | 3 And he shall sit as a refiner and purifier of silver: and he shall purify the sons of Levi, and purge them as gold and silver, that they may offer unto the LORD an offering in righteousness. |
| 4 at Judas og Jerusalems offergave må være Herren liflig som i fordums dage, i henrundne år. | 4 Oc Juda oc Jerusalems madoffer skal vel behage HErren / som i fordum Tjd / oc som i de forrige Aar. | 4 Then shall the offering of Judah and Jerusalem be pleasant unto the LORD, as in the days of old, and as in former years. |
| 5 Jeg nærmer mig eder til dom og vidner i hast mod troldmændene, ægteskabsbryderne, menederne og dem, som undertrykker daglejere, enker og faderløse, gør fremmede uret og ikke frygter mig, siger Hærskares Herre. | 5 Oc jeg vil komme nær til eder til Dom / oc vil være et snart Vidnisbyrd / imkod Troldkarlene / oc imod Hoorkarlene / oc dem som svære Falskeligen / oc imod dem som hensnige Daglønners Løn / (oc fortrycke) Encker oc Faderløse / oc forvende en Fremmeds Sag / oc icke fryctede maig / sagde den HERRE Zebaoth. | 5 And I will come near to you to judgment; and I will be a swift witness against the sorcerers, and against the adulterers, and against false swearers, and against those that oppress the hireling in his wages, the widow, and the fatherless, and that turn aside the stranger from his right, and fear not me, saith the LORD of hosts. |
| 6 Thi jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men i har ikke ophørt at være Jakobsønner« . | 6 Thi (Jeg er) HERREN / Jeg omskiftis icke : Oc j Jacobs Børn / j ere icke aldeelis fortærede. | 6 For I am the LORD, I change not; therefore ye sons of Jacob are not consumed. |
| 7 Siden eders fædres dage er i afveget fra mine bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskares Herre. Og i spørger: »Hvorledes skal vi vende os?« | 7 Fra eders Fædres Tjd afvigede j fra mine Skicke / oc bevarede dem icke : Vender om ti mig / oc jeg vil vende mig til eder / sagde den HErre Zebaoth. Oc j sagde / Hvor med skulle vi omvende? | 7 Even from the days of your fathers ye are gone away from mine ordinances, and have not kept them. Return unto me, and I will return unto you, saith the LORD of hosts. But ye said, Wherein shall we return? |
| 8 Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og i spørger: »Hvorved har vi bedraget dig?« Med tienden og offerydelsen! | 8 Mon et Menniske skal berøfve Gud / men j berøfve mig / Oc j sagde / Hvor med berøfvede vi dig ? Med Tjenden oc Opløftelsen. | 8 Will a man rob God? Yet ye have robbed me. But ye say, Wherein have we robbed thee? In tithes and offerings. |
| 9 I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja alt folket gør det! | 9 J ere visseligen forbandede / ad j berøfve mig / ja det gandske Folck. | 9 Ye are cursed with a curse: for ye have robbed me, even this whole nation. |
| 10 Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål. | 10 Bærer al Tienden til mit Kornhuus / oc lader det som j nu røfve / være i mit Huus / oc lader dem prøfve mig dog der ved / sagde den HErre Zeaboth / Om jeg icke obner eders Himmelens Sluser / oc udgyder eder Velsigneslse / indtil j hafve icke nock (ad tage udi.) | 10 Bring ye all the tithes into the storehouse, that there may be meat in mine house, and prove me now herewith, saith the LORD of hosts, if I will not open you the windows of heaven, and pour you out a blessing, that there shall not be room enough to receive it. |
| 11 Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskares Herre. | 11 Oc jeg vil straffe Opæderen for eders skyld / ad den skal icke fordærfve eder Fructen paa Marcken / oc Vjntræet skal være eder ufructbart paa Aggeren / sagde den HErre / Zebaoth. | 11 And I will rebuke the devourer for your sakes, and he shall not destroy the fruits of your ground; neither shall your vine cast her fruit before the time in the field, saith the LORD of hosts. |
| 12 Og alle folkene skal love eder, fordi I har et yndigt land, siger Hærskares Herre. | 12 Oc alle Hedningen skulle prjse eder lycksalinge : Thi j skulle være et behageligt Land / sagde den H E R R E Zebaoth. | 12 And all nations shall call you blessed: for ye shall be a delightsome land, saith the LORD of hosts. |
| 13 I Taler stærke ord imod mig, siger Herren. Og i spørger: »Hvad taler vi imod dig?« | 13 Eders Ord ere bekræftede / sagd H E R R E N : Men j sagde / Hvd talede vi imod dig? | 13 Your words have been stout against me, saith the LORD. Yet ye say, What have we spoken so much against thee? |
| 14 I siger: »Det er ørkesløst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at opfylde hans krav og gå sørgeklædte for Hærskares Herres åsyn? | 14 J sagde / Det er forfængeligt / ad tiene Gud / Oc hvad hielper det / ad vi vare paa hans varetæct / oc ad vi gaae i Sørgeklæder for den HErre Zebaoths Ansict | 14 Ye have said, It is vain to serve God: and what profit is it that we have kept his ordinance, and that we have walked mournfully before the LORD of hosts? |
| 15 Nej, vi må love de frække! De øver gudløshed og kommer til vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.« | 15 Oc nu / vi prjse Stolte : De som giorde Ondskab / ere baade opbyggede / oc de prøfvede God oc undkomme. | 15 And now we call the proud happy; yea, they that work wickedness are set up; yea, they that tempt God are even delivered. |
| 16 Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. | 16 Da talede de som fryctede HErren / hører til sin Vey : H E R R E N gifver act der paa / oc hører det / oc der er skrefven en hukkelsis Bog for hans Ansict / for dem som Fryctede H E R R E N / oc tænckte paa hans Nafn. | 16 Then they that feared the LORD spake often one to another: and the LORD hearkened, and heard it, and a book of remembrance was written before him for them that feared the LORD, and that thought upon his name. |
| 17 Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskares Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham. | 17 Oc de skulle (sagde den H E R R E Zebaoth) paa den Dag / som jeg vil giøre / være meig en synderlig Eyedom : Oc Jeg vil spare dem / som en Mand sparer sin Søn / som tiener hannem. | 17 And they shall be mine, saith the LORD of hosts, in that day when I make up my jewels; and I will spare them, as a man spareth his own son that serveth him. |
| 18 Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham. | 18 Da skulle j omvende eder / oc see (hvad skilsmisse der er ) imedlem den Retfærdige oc den ugudelige / imedlem den som tiener Gud / oc den som icke tiener hannem. | 18 Then shall ye return, and discern between the righteous and the wicked, between him that serveth God and him that serveth him not. |