Markusevangeliet 10 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Så bryder han op derfra og kommer til Judæas egne og landet på den anden side Jordan, og atter samler der sig skarer om ham; og han lærte dem igen, som han plejede. | 1 X.Capitel. OC hand stood op der fra / oc kom til Judææ Grenzer / igiennem det (Land) ofver Jordan: Oc Folcket gaar atter ti lha i hobetall: Oc hand lærde dem atter / som hans sedvane var. | 1 And he arose from thence, and cometh into the coasts of Judaea by the farther side of Jordan: and the people resort unto him again; and, as he was wont, he taught them again. |
| 2 Og der kom nogle farisæere og stillede fælde for ham, idet de spurgte: »Har en mand lov at skille sig fra sin hustru?« | 2 Oc Pharisæerne ginge til hannem / oc spurde hannem ad / Om en Mand maa skille sig fra sin Hustru? Oc de fristede hannem. | 2 And the Pharisees came to him, and asked him, Is it lawful for a man to put away his wife? tempting him. |
| 3 Han svarede og sagde til dem: »Hvad har Moses befalet jer?« | 3 Men hand svarde / oc sagde til dem / Hvad hafver Moses budit eder? | 3 And he answered and said unto them, What did Moses command you? |
| 5 5. Da sagde Jesus til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at han skrev jer det bud. | 5 Men de sagde / Moses tilstedde ad skrifve et Skilsmaals bref / oc skillis ad. | 5 And they said, Moses suffered to write a bill of divorcement, and to put her away. |
| 4 De sagde: »Moses tillod at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« | 4 Oc JEsus svarde / oc sagde dtil dem / For eders Hiertis haardheds skyld / skref hand eder dette Bud. | 4 And they said, Moses suffered to write a bill of divorcement, and to put her away. |
| 6 Men fra begyndelsen af, ved skabelsen, skabte Gud dem som mand og kvinde. | 6 Men fra Verdens begyndelse / hafver Gud giort dem Mand og Qvinde. | 6 And Jesus answered and said unto them, For the hardness of your heart he wrote you this precept. |
| 7 »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru; | 7 Derfor skal et Menniske forlade sin fader oc Moder / oc skal blifve fast hos sin Hustru: | 7 But from the beginning of the creation God made them male and female. |
| 8 og de to skal blive ét kød«. Så er de da heller ikke længer to, men ét kød. | 8 Oc de to skulle være eet Kiød. Saa ere de nu icke to / men eet Kiød. | 8 For this cause shall a man leave his father and mother, and cleave to his wife; |
| 9 Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 9 Hvad Gud da hafver tilsammen føyit / skal Mennisket icke adskille. | 9 And they twain shall be one flesh: so then they are no more twain, but one flesh. What therefore God hath joined together, let not man put asunder. |
| 10 Hjemme spurgte disciplene ham igen om dette. | 10 Oc hans disciple spurde hannem atter i Huuset om det samme. | 10 And in the house his disciples asked him again of the same matter. |
| 11 Han siger til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor imod den første. | 11 Oc hand sagde til dem / Hvo som skiller sig fra sin Hustru / oc tager en anden til ecte / hand bedrifver hoor med hende. | 11 And he saith unto them, Whosoever shall put away his wife, and marry another, committeth adultery against her. |
| 12 Og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, så bedriver hun hor.« | 12 Oc dersom en Qvinde skiller sig fra sin mand / oc tager en anden / hun bedrifver Hoor. | 12 And if a woman shall put away her husband, and be married to another, she committeth adultery. |
| 13 De bar nogle små børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men disciplene truede ad dem. | 13 Oc de førde smaa Børn til hannem / ad hand skulde røre ved dem: Men Disciplene lode ilde paa dem / som baare dem frem. | 13 And they brought young children to him, that he should touch them: and his disciples rebuked those that brought them. |
| 14 Men da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til. | 14 Men der JEsus det saa / blef hand fortørned / oc sagde til dem / lader de smaa Børn komme til mig / oc formeener dem icke / thi Guds Rige hører saadanne til. | 14 But when Jesus saw it, he was much displeased, and said unto them, Suffer the little children to come unto me, and forbid them not: for of such is the kingdom of God. |
| 15 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.« | 15 Sandelig / jeg siger eder / Hvo som icke annammer Guds Rige som et lidet Barn / hand skal ingenlunde komme der ind. | 15 Verily I say unto you, Whosoever shall not receive the kingdom of God as a little child, he shall not enter therein. |
| 16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. | 16 Oc hand tog dem i faufn / oc lagde Hænderne paa dem / oc velsignede dem. | 16 And he took them up in his arms, put his hands upon them, and blessed them. |
| 17 Da han gik ud og gav sig på vej, kom der en løbende og faldt på knæ for ham og spurgte ham: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« | 17 Oc der hand var udgangen paa Veyen / da løb een hen frem / oc falt paa Knæ for hannem / oc spurde hannem ad / Good Mestere / hvad skal jeg giøre / ad keg kand arfve det ævige Ljf? | 17 And when he was gone forth into the way, there came one running, and kneeled to him, and asked him, Good Master, what shall I do that I may inherit eternal life? |
| 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud. | 18 Men JEsus sagde til hannem / Hvi kalder du mig god? Der er ingen ggod / uden een / som er Gud. | 18 And Jesus said unto him, Why callest thou me good? there is none good but one, that is, God. |
| 19 Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke røve; ær din fader og din moder.« | 19 Du veedste Budene / Du skalt icke bedrifve Hoor. Du skalt icke slaa ihiel. Du skalt icke stiæle. Du skalt icke tale falskt Vidnisbyrd. Du skalt ingen besvige. Ær djn Fader oc Moder. | 19 Thou knowest the commandments, Do not commit adultery, Do not kill, Do not steal, Do not bear false witness, Defraud not, Honour thy father and mother. |
| 20 Han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« | 20 Men hand svarde / oc sagde til hannem / Mestere / det hafver jeg huldit altsammen op til mjn Ungdom. | 20 And he answered and said unto him, Master, all these have I observed from my youth. |
| 21 Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »En ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!« | 21 Men JEsus saa paa hannem / oc elskte hannem / oc sagde til hannem / Een Ting fattis dig: Gack bort / selg alt det du hafver / oc gjf det Fattige / oc du skalt hafve et Liggendefæ i Himmelen: Oc kom / eftrefølg mig / oc tag Korsset op. | 21 Then Jesus beholding him loved him, and said unto him, One thing thou lackest: go thy way, sell whatsoever thou hast, and give to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come, take up the cross, and follow me. |
| 22 Men han blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods. | 22 Men hand blef ilde til freds / for den Tale / oc gick bedrøfved bort: Thi hand hafde meget Gods. | 22 And he was sad at that saying, and went away grieved: for he had great possessions. |
| 23 a så Jesus sig omkring og siger til sine disciple: »Hvor er det dog vanskeligt for dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige!« | 23 Oc JEsus saa sig om / oc siger til sine Disciple / Hvor vanskelig skulle de Rjge komme i Guds Rige. | 23 And Jesus looked round about, and saith unto his disciples, How hardly shall they that have riches enter into the kingdom of God! |
| 24 Disciplene blev forfærdede over hans ord; men Jesus tager atter til orde og siger til dem: »Børn, hvor vanskeligt er det ikke for dem, som forlader sig på rigdom at komme ind i Guds rige! | 24 Men Disciplene blefve forfærdede opfver hans Tale. Men JEsus svarde igien / oc siger til dem / Børn / hvor vanskeligt er det / ad de / som forlade sig paa Rjgdom / kunde komme ind i Guds Rige. | 24 And the disciples were astonished at his words. But Jesus answereth again, and saith unto them, Children, how hard is it for them that trust in riches to enter into the kingdom of God! |
| 25 En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« | 25 Thi det er lættre / ad et Kameel gaar igennem Naaleøyet / end ad den Rjg kommer ind i Guds Rige. | 25 It is easier for a camel to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God. |
| 26 De blev endnu mere rystede og sagde til hverandre: »Hvem kan så blive .frel-st?« | 26 Da forfærdedes de end meget meere / oc sige til dem self / Oc hvo kand da vorde salig? | 26 And they were astonished out of measure, saying among themselves, Who then can be saved? |
| 27 Da ser Jesus på dem og siger: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle ting er mulige for Gud.« | 27 Men JEsus saa paa dem / oc siger / Hoos Menniskene er det umueligt / men icke hoos Gud: Thi alle ting ere muelige hoos Gud. | 27 And Jesus looking upon them saith, With men it is impossible, but not with God: for with God all things are possible. |
| 28 Peter tog nu til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« | 28 Men Peder begyte ad sige til hannem / See / vi hafve forlat Alting / oc hafver efterfult dig. | 28 Then Peter began to say unto him, Lo, we have left all, and have followed thee. |
| 29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, | 29 Men JEsus svarde / oc sagde / Sandelig jeg siger eder / Der er ingen / som hafver forlat Huus / eller Brødre / eller Systre / eller Fader / eller Moder / eller Hustru / eller Børn / eller Aggre / for mjn oc Euangelii skyld / | 29 And Jesus answered and said, Verily I say unto you, There is no man that hath left house, or brethren, or sisters, or father, or mother, or wife, or children, or lands, for my sake, and the gospel's, |
| 30 uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv. | 30 Ad hand ey skal faa hundredefold igien / nu i denne Tjd / Huus oc Brødre / oc Systre oc Mødre / oc Børn / oc Aggre / med Forfølgelse / oc i den til kommendis Verden i det ævige Ljf. | 30 But he shall receive an hundredfold now in this time, houses, and brethren, and sisters, and mothers, and children, and lands, with persecutions; and in the world to come eternal life. |
| 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.« | 31 Men mange skulle blifve de første / (som ere) de sidste. Oc de sidste / de første. | 31 But many that are first shall be last; and the last first. |
| 32 De var undervejs op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem; men de var forfærdede, og de, som fulgte med, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at tale til dem om, hvad der skulle ske med ham: | 32 Men de vare paa Veyen / oc ginge op til Jerusalem: Oc JEsus gick for dem / oc de blefve forførdede / oc fulde hannem efter / oc befryctede sig. Oc JEsus toog atter de Tolf til sig / oc begynte ad sige dem / hvad hannem skulde vederfaris. | 32 And they were in the way going up to Jerusalem; and Jesus went before them: and they were amazed; and as they followed, they were afraid. And he took again the twelve, and began to tell them what things should happen unto him, |
| 33 »Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne; | 33 See / vi gaae hen op til Jerusalem / oc Menniskenes Søn skal antvordis de ypperte Præste oc Skriftkloge: Oc de skulle fordømme hannem til døden / oc antvorde Hedninge hannem. | 33 Saying, Behold, we go up to Jerusalem; and the Son of man shall be delivered unto the chief priests, and unto the scribes; and they shall condemn him to death, and shall deliver him to the Gentiles: |
| 34 og de skal spotte ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå.« | 34 Oc de skulle bespotte hannem / oc hugstruge hannem / oc besmytte hannem / oc ihielslaa hannem: oc paa tredie dag skal hand opstaa. | 34 And they shall mock him, and shall scourge him, and shall spit upon him, and shall kill him: and the third day he shall rise again. |
| 35 Da går Jakob og Johannes, Zebedæussønnerne, hen til ham og siger: »Mester, vi vil gerne, at du skal gøre for os, hvad vi nu beder dig om.« | 35 Da ginge Jacobus oc Johannes / Zebedæi Sønner / til hannem / oc sagde / Mestere / vi ville ad du skalt giøre os / det vi ville bede om. | 35 And James and John, the sons of Zebedee, come unto him, saying, Master, we would that thou shouldest do for us whatsoever we shall desire. |
| 36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil, jeg skal gøre for jer?« | 36 Men hand sagde til dem ,Hvad ville I / ad jeg skal giøre eder? | 36 And he said unto them, What would ye that I should do for you? |
| 37 De svarede ham: »Giv os sæde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side, i din herlighed.« | 37 Men de sagde til hannem / Gif os / ad vi maae sidde / den eene hoos djn høyre (Side/) den anden hoos din venstre (Side/) i djn Herlighed. | 37 They said unto him, Grant unto us that we may sit, one on thy right hand, and the other on thy left hand, in thy glory. |
| 38 Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, som jeg skal døbes med?« | 38 Men JEsus sagde til dem / I vide icke / hvd I bede om. Kunde I dricke den kalck / som jeg dricker / oc døbes med den Daab / som jeg døbis med? | 38 But Jesus said unto them, Ye know not what ye ask: can ye drink of the cup that I drink of? and be baptized with the baptism that I am baptized with? |
| 39 De sagde til ham: »Ja, vi kan.« Da sagde Jesus til dem: »Den kalk, som jeg tømmer, skal I tømme, og den dåb, som jeg døbes med, skal I døbes med; | 39 Men de sagde til hannem / Vi kunde. Men JEsus sagde til dem / I skulle vel dricke den Kalck / som jeg dricker / oc døbes med den Daab / som jeg døbis med: | 39 And they said unto him, We can. And Jesus said unto them, Ye shall indeed drink of the cup that I drink of; and with the baptism that I am baptized withal shall ye be baptized: |
| 40 men sædet ved min højre eller min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt.« | 40 Men ad sidde hoos mjn høyre oc hoos mjn venstre (Side) / er icke mjt ad gifve / Men den som det er beridt. | 40 But to sit on my right hand and on my left hand is not mine to give; but it shall be given to them for whom it is prepared. |
| 41 Da de ti andre hørte det, begyndte de at harmes på Jakob og Johannes. | 41 Oc der de Tj hørde det / begynte de ad tage det saare til mistycke med Jacobo oc Johanne. | 41 And when the ten heard it, they began to be much displeased with James and John. |
| 42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, er strenge herrer over dem, og de store iblandt dem lader dem føle deres magt. | 42 Da kaldede JEsus dem / oc sagde til dem / I vide / ad de som holdes for Verdslige Regentere / herske ofver dennem / oc de store iblant dem / bruge Mact ofver dem. | 42 But Jesus called them to him, and saith unto them, Ye know that they which are accounted to rule over the Gentiles exercise lordship over them; and their great ones exercise authority upon them. |
| 43 Men således skal det ikke være blandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener; | 43 Men det skal icke være saa iblant eder: men hvilcken som vil blifve stoor iblant eder / hand skal være eders Tienere: | 43 But so shall it not be among you: but whosoever will be great among you, shall be your minister: |
| 44 og den, som vil være den første af jer, skal være alles træl. | 44 Oc hvilcken som vil blifve den ypperste iblant eder / hand skal være alles eders Tjenere. | 44 And whosoever of you will be the chiefest, shall be servant of all. |
| 45 Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« | 45 thi Menniskenes Søn er icke kommen / ad lade tiene sig / men ad hand skulde tiene / oc gifve sit Ljf til Gienløselsis betalning for mange. | 45 For even the Son of man came not to be ministered unto, but to minister, and to give his life a ransom for many. |
| 46 Så kommer de til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko sammen med sine disciple og en hel skare, sad der ved vejen en blind tigger, Timæus' søn, Bartimæus. | 46 Oc de komme til Jericho: Oc der hand gick ud af Jericho / oc hans Disciple / oc meget Folck / Da sad Timæi Søn / Bartimæus den Blinde / hoo Veyen oc tigde. | 46 And they came to Jericho: and as he went out of Jericho with his disciples and a great number of people, blind Bartimaeus, the son of Timaeus, sat by the highway side begging. |
| 47 Da han nu hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe og sige: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 47 Oc der hand hørde / ad det var JEsus Nazaræus / Da begynte hand ad raabe / oc sige / JEsu / du Davids Søn / forbarm dig ofvre mig. | 47 And when he heard that it was Jesus of Nazareth, he began to cry out, and say, Jesus, thou son of David, have mercy on me. |
| 48 Og mange truede ad ham, for at han skulle tie, men han råbte blot stærkere endnu: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« | 48 Oc mange truede hannem / ad hand skulde tie stille: Men hand raabte meget meere / Du Davids Søn / forbarm dig ofver mig. | 48 And many charged him that he should hold his peace: but he cried the more a great deal, Thou son of David, have mercy on me. |
| 49 Da stod Jesus stille og sagde: »Kald på ham!« Og de kalder på den blinde og siger til ham: »Vær ved godt mod, stå op! han kalder på dig.« | 49 Oc JEsus stooe / oc sagde / de skulde kalde hannem. Oc de kaldede den Blinde / oc sagde til hannem / Vær frjmodig / stat op / hand kalder ad dig. | 49 And Jesus stood still, and commanded him to be called. And they call the blind man, saying unto him, Be of good comfort, rise; he calleth thee. |
| 50 Og han kastede sin kappe fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. | 50 Men hand kaste sine Kæder fra sig / stod op / oc kom til JEsum. | 50 And he, casting away his garment, rose, and came to Jesus. |
| 51 Så tog Jesus til orde og spurgte ham: »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede: »Rabbuni«, lad mig få mit syn igen!« | 51 Oc JEsus svarde / oc siger til hannem / Hvad vilt du / ad jeg skal giøre dig? Men den Blinde sagde til hannem / Rabboni / ad jeg kand see. | 51 And Jesus answered and said unto him, What wilt thou that I should do unto thee? The blind man said unto him, Lord, that I might receive my sight. |
| 52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham på hans vej. | 52 Men JEsus sagde til hannem / Gack bort / Djn Tro hafver frelst dig: Oc strax blef hand sendis / oc fulde JEsum efter paa Veyen. | 52 And Jesus said unto him, Go thy way; thy faith hath made thee whole. And immediately he received his sight, and followed Jesus in the way. |