Markusevangeliet 11 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da de nærmer sig til Jerusalem, til Betfage og Betania ved Oliebjerget, sender han to af sine disciple af sted og siger til dem: | 1 XI.Capitel. OC der de komme nær til Jerusalem / til Bethpage oc Bethanien / hoos Oliebierget / da sender hand to af sine Disciple / | 1 And when they came nigh to Jerusalem, unto Bethphage and Bethany, at the mount of Olives, he sendeth forth two of his disciples, |
| 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks, når I kommer ind i den, finde et føl bundet, som endnu intet menneske har siddet på; løs det og kom med det. | 2 Oc siger til dem: Gaar bort til den By / som ligger for eder: Oc strax naar j komme der ind / da skulle i finde eder Føll bundet / paa Hvilcket der sad end aldrig noget Menniske: Løser det / oc fører (det) hjd. | 2 And saith unto them, Go your way into the village over against you: and as soon as ye be entered into it, ye shall find a colt tied, whereon never man sat; loose him, and bring him. |
| 3 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor gør I det?« så skal I svare: »Herren har brug for det, og han sender det straks tilbage igen.« | 3 Oc deersom nogen siger til eder, Hvorfor giøre j det? Da siger / ad HErren hafver det behof: Saa skal hand strax sende det hjd. | 3 And if any man say unto you, Why do ye this? say ye that the Lord hath need of him; and straightway he will send him hither. |
| 4 Og de gik derhen og fandt føllet, der stod bundet uden for en port i gyden, og de begynder at løse det. | 4 Men de ginge hen / oc funde Føllet bundet hoos Dørren / uden paa Veyskellet / oc løse det. | 4 And they went their way, and found the colt tied by the door without in a place where two ways met; and they loose him. |
| 5 Og nogle af dem, som stod dér, sagde til dem: »Hvad er det, I gør? I løser jo føllet!« | 5 Oc nogle som der stode / sgade til dem / Hvad giøre j ad j løse Føllet? | 5 And certain of them that stood there said unto them, What do ye, loosing the colt? |
| 6 De svarede dem, sådan som Jesus havde sagt, og så lod de dem gøre det. | 6 Men de sagde til de, lige som JEsus hafde befalit: Oc de lode dem fare. | 6 And they said unto them even as Jesus had commanded: and they let them go. |
| 7 Og de kommer med føllet til Jesus og lægger deres kapper på det, og han satte sig på det. | 7 Oc de førde Føllet til JEsum / oc lagde deres Klæder der paa / oc hand sætte sig der paa. | 7 And they brought the colt to Jesus, and cast their garments on him; and he sat upon him. |
| 8 Og mange bredte deres kapper på vejen, andre strøede kviste, som de havde skåret af på markerne. | 8 Men mange beridde deres Klæder paa Veyen: Men andre hugge Greene af Træerne / oc strødde (dem) paa Veyen. | 8 And many spread their garments in the way: and others cut down branches off the trees, and strowed them in the way. |
| 9 Og både de, der gik foran, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna«! velsignet være han, som kommer i Herrens navn!« | 9 Oc de som ginge for / oc de som fulde efter / raabte / oc sagde / Hosanna. Lofved være den som kommer i HErrens Nafn. | 9 And they that went before, and they that followed, cried, saying, Hosanna; Blessed is he that cometh in the name of the Lord: |
| 10 Velsignet være vor fader Davids rige, som kommer! Hosianna i det højeste!« | 10 Lofvet være vor Faders Davids Kongerige / som kommer i HErrens Nafn: Hosanna i de Høyeste. | 10 Blessed be the kingdom of our father David, that cometh in the name of the Lord: Hosanna in the highest. |
| 11 Derefter gik han ind i Jerusalem, ind i helligdommen, og da han havde set sig om overalt, og det allerede var henad aften, gik han sammen med de tolv ud til Betania. | 11 Oc JEsus gick ind i Jerusalem / oc Templen / oc hand besaa alle ting / Oc om Aftenen gick hand hen ud til Bethanien med de Tolf. | 11 And Jesus entered into Jerusalem, and into the temple: and when he had looked round about upon all things, and now the eventide was come, he went out unto Bethany with the twelve. |
| 12 Den næste dag, da de gik fra Betania, blev han sulten; | 12 Oc den anden Dag / der de ginge fra Bethanien / hungrede hannem. | 12 And on the morrow, when they were come from Bethany, he was hungry: |
| 13 og da han langt borte så et figentræ, som havde blade, gik han derhen for om muligt at finde noget på det. Men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade; thi det var ikke figentid. | 13 Oc hand saa et Figentræ langt borte / som hafde Blade / Da traadte hand der til / om hand kunde find enoget der paa: Oc som hand kom til det / da fant hand der intet / uden Blade / Thi det var icke Tjd / ad Figen skulde være. | 13 And seeing a fig tree afar off having leaves, he came, if haply he might find any thing thereon: and when he came to it, he found nothing but leaves; for the time of figs was not yet. |
| 14 Da tog han til orde og sagde til det: »Aldrig i evighed skal nogen mere spise frugt af dig!« Og det hørte hans disciple. | 14 Oc JEsus svarde / oc sagde til det / Nu skal icke nogen æde Fruct af dig ævindelige. Oc hans Disciple hørde det. | 14 And Jesus answered and said unto it, No man eat fruit of thee hereafter for ever. And his disciples heard it. |
| 15 Da de kommer til Jerusalem, gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. | 15 Oc de komme til Jerusalem / oc JEsus gick i Templen / begynte ad uddrifve dem som solde oc kiøbte i Templen / Oc Vedslernes Bord / oc Duekræmmernes Stole støtte hand om. | 15 And they come to Jerusalem: and Jesus went into the temple, and began to cast out them that sold and bought in the temple, and overthrew the tables of the moneychangers, and the seats of them that sold doves; |
| 16 Og han tillod ingen at bære deres sager igennem helligdommen. | 16 Oc hand tilstedde icke / ad nogen baar et Kar igennem Templen. | 16 And would not suffer that any man should carry any vessel through the temple. |
| 17 Og han lærte og sagde til dem: »Står der ikke skrevet, at mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene? men I har gjort det til en røverkule.« | 17 Oc hand lærde / oc sagde til dem / Staar der icke skrefvet / ad mig Huus skal kaldis et Bedehuus af alle Folck? Men I hafve giort en røfvere kule der af. | 17 And he taught, saying unto them, Is it not written, My house shall be called of all nations the house of prayer? but ye have made it a den of thieves. |
| 18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de overlagde, hvordan de skulle få ham slået ihjel; de frygtede nemlig for ham, thi hele skaren var slået af forundring over hans lære. | 18 Oc de Skriftkloge oc ypperste Præste hørde det / oc søgte efter / hvorledis de kunde omkomme hannem. Thi alt Folcket forundrede sig paa hans Lærdom. | 18 And the scribes and chief priests heard it, and sought how they might destroy him: for they feared him, because all the people was astonished at his doctrine. |
| 19 Og når det blev aften, gik de ud, uden for byen. | 19 Oc om Aftnen gick hand hen uden for staden. | 19 And when even was come, he went out of the city. |
| 20 Da de nu om morgenen gik forbi, så de, at figentræet var visnet fra roden af. | 20 Oc om Morgenen ginge de frem / oc saa Figentræet / ad det var visnit fra Rødderne. | 20 And in the morning, as they passed by, they saw the fig tree dried up from the roots. |
| 21 Peter huskede det, der var sket, og siger til ham: »Rabbi! se, det figentræ, du forbandede, er visnet.« | 21 Oc Peder / som kom det ihu / siger til hannem / Rabbi / see Figentræet / det du forbandede / er visnit. | 21 And Peter calling to remembrance saith unto him, Master, behold, the fig tree which thou cursedst is withered away. |
| 22 Jesus svarer og siger til dem: »Hav tro til Gud! | 22 Oc JEsus svarde / osagde til dem / hafver Troen til Gud. | 22 And Jesus answering saith unto them, Have faith in God. |
| 23 Sandelig siger jeg eder: den, der siger til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, han skal få det opfyldt. | 23 Thi sandelig siger jeg eder / ad hvo som monne sige dette Bierg / Løft dig oc kast dig i Hafvet / oc icke tviler i sit Hierte / men troor / ad det kand skee som hand siger / Da skal det skee hannem som hand monne sige. | 23 For verily I say unto you, That whosoever shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; and shall not doubt in his heart, but shall believe that those things which he saith shall come to pass; he shall have whatsoever he saith. |
| 24 Derfor siger jeg jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om tro, at I har fået det, så skal I få det. | 24 Derfor siger jeg eder / Alt hvad i bede i eders Bøn / tror ad I skulle faa (det): Oc det skal vederfaris eder / | 24 Therefore I say unto you, What things soever ye desire, when ye pray, believe that ye receive them, and ye shall have them. |
| 25 Og når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at jeres Fader, som er i Himlene, også kan tilgive jer jeres overtrædelser. | 25 Oc naar I staa oc vede / ad forlader / dersom I hafve noget imod nogen / Paa det ad eders Fader / som er i himlene / skal forlade eder eders Fald. | 25 And when ye stand praying, forgive, if ye have ought against any: that your Father also which is in heaven may forgive you your trespasses. |
| 26 Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Fader, som er i Himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« | 26 Men dersom I icke forlade / da skal eders Fader / som er i Himlene / ey heller forlade (eder) eders Fald. | 26 But if ye do not forgive, neither will your Father which is in heaven forgive your trespasses. |
| 27 De kommer så igen til Jerusalem; og mens han gik omkring i helligdommen, kommer ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hen til ham. | 27 Oc de komme atter til Jerusalem: Oc der hand gick om i Templen / da komme de ypperste Rpæste oc Skriftkloge / oc de Ældste / til hannem: | 27 And they come again to Jerusalem: and as he was walking in the temple, there come to him the chief priests, and the scribes, and the elders, |
| 28 De spurgte ham: »Med hvad ret gør du dette, eller hvem har givet dig retten til at gøre dette?« | 28 Oc sige til hannem / Af hvad mact giør du sisse Ting? Oc hvo hafver gifvit dig den mact / ad du giør disse Ting? | 28 And say unto him, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority to do these things? |
| 29 Da svarede Jesus dem: »Jeg vil gøre jer et spørgsmål; svar mig på det, så skal jeg også sige jer, med hvad ret jeg gør dette. | 29 Men JEsus svarde / oc sagde til dem / Jeg vil oc spøre eder om noget / oc svarer mig / oc jeg vil sige eder / af hvad Mact jeg giør disse Ting. | 29 And Jesus answered and said unto them, I will also ask of you one question, and answer me, and I will tell you by what authority I do these things. |
| 30 Johannes' dåb, var den fra Himmelen eller fra mennesker? Svar mig!« | 30 Johannis Daab / var den af Himmelen / eller af Menniskene? Svarer mig. | 30 The baptism of John, was it from heaven, or of men? answer me. |
| 31 De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge: »Hvorfor troede I ham da ikke?« | 31 Oc de tænckte ved sig self / oc sagde / sige vi / Af Himmelen / (Da) siger hand / Hvi troede I hannem da icke? | 31 And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say, Why then did ye not believe him? |
| 32 Skal vi da svare: »Fra mennesker?« det turde de ikke for folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en profet. | 32 Men sige vi / Af Menniskene / (Da) frycte vi for Folcket. Thi de hulde alle Johannem derfor / ad hand var i sandhed en Prophete. | 32 But if we shall say, Of men; they feared the people: for all men counted John, that he was a prophet indeed. |
| 33 De svarer så og siger til Jesus: »Vi ved det ikke.« Da siger Jesus til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette.« | 33 Oc de svarde / oc sagde til JEsum / Vi vide (det) icke. Oc Jesus svarde / oc siger til dem / Saa siger jeg eder oc icke / af hvad Mact jeg giør disse Ting. | 33 And they answered and said unto Jesus, We cannot tell. And Jesus answering saith unto them, Neither do I tell you by what authority I do these things. |