Markusevangeliet 12 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da begyndte han at tale til dem i lignelser: »Der var en mand, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. | 1 XII.Capitel. OC hand begynte ad tale dem ved Lignelser. Et Menniske plantede en Vjngaaard / oc giorde et Giærde der om / oc grof et Graf under Persen / oc bygde et Taarn / oc leyde Vjngaardsmænd den / oc foor uden Lands. | 1 And he began to speak unto them by parables. A certain man planted a vineyard, and set an hedge about it, and digged a place for the winefat, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country. |
| 2 Da nu tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmændene, for at han af dem kunne få sin del af vingårdens frugter. | 2 Oc hand sende en Tienere til Vjngaardsmændene / der Tjden kom / ad hand skulde tage af Vjngaardens Fruct af Vjngaardsmændene. | 2 And at the season he sent to the husbandmen a servant, that he might receive from the husbandmen of the fruit of the vineyard. |
| 3 Men de greb ham og slog løs på ham og sendte ham tomhændet bort. | 3 Men de tog oc sloge hannem / oc lode hannem tomhændet fra sig. | 3 And they caught him, and beat him, and sent him away empty. |
| 4 Derefter sendte han en anden tjener til dem; ham slog de i hovedet og hånede. | 4 Oc hand sende atter en anden (Tienere) til dem / oc den samme sloge de med Steen / oc saarede hans Hofved / oc lode hannem fra sig forhaanet. | 4 And again he sent unto them another servant; and at him they cast stones, and wounded him in the head, and sent him away shamefully handled. |
| 5 Så sendte han en til, ham slog de ihjel; og mange andre sendte han, nogle af dem slog de, andre dræbte de. | 5 Oc hand sende atter en anden: Oc den sloge de ihiel: Oc mange andre / komme sloge de / oc somme myredede de. | 5 And again he sent another; and him they killed, and many others; beating some, and killing some. |
| 6 Nu havde han endnu én, en elsket søn; ham sendte han til sidst til dem i den tanke: »De vil undse sig for min søn.« | 6 Men eftersom hand hafde endnu een Søn / som hand hafde kier / Sende hand den oc paa det sidste til dem / oc sagde / De maatte end frycte dem for mjn Søn. | 6 Having yet therefore one son, his wellbeloved, he sent him also last unto them, saying, They will reverence my son. |
| 7 Men disse vingårdsmænd sagde til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så tilfalder arven os.« | 7 Men de samme Vjngaardsmænd sagde til hver andre / Denne er Arfvingen: Kommer / lader os slae hannem i hiel / oc Arfven blifvre voris. | 7 But those husbandmen said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and the inheritance shall be ours. |
| 8 Og de greb ham og slog ham ihjel og slæbte ham ud af vingården. | 8 Oc de toge oc sloge hannem ihiel / oc kaste hannem uden for Vjngaarden. | 8 And they took him, and killed him, and cast him out of the vineyard. |
| 9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med vingårdsmændene og give vingården til andre. | 9 Hvad skal nu Vjngaardens Herre giøre? Hand skal komme / oc ødelegge Vjngaardsmændene / oc saa andre Vjngaarden. | 9 What shall therefore the lord of the vineyard do? he will come and destroy the husbandmen, and will give the vineyard unto others. |
| 10 Har I ikke også læst dette skriftord: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. | 10 Hafve j icke læst denne Skrift? Den steen som Bygningsmændene bortkaste / hand er blefven til Hofved-Hiørnesteen. | 10 And have ye not read this scripture; The stone which the builders rejected is become the head of the corner: |
| 11 Fra Herren er dette kommet, og underfuldt er det for vore øjne.« | 11 Det er skeet af HErren / oc er underligt for vore Øyen. | 11 This was the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes? |
| 12 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skaren; thi de forstod godt, at det var om dem, han havde fortalt den lignelse. Så lod de ham være og gik bort. | 12 Oc de søgte (efter) ad gribe hannem / oc fryctede for Folcket: Thi de forstode / ad hand sagde denne Lignelse imod dem / Oc de forlode hannem / oc ginge bort. | 12 And they sought to lay hold on him, but feared the people: for they knew that he had spoken the parable against them: and they left him, and went their way. |
| 13 Derefter sendte de nogle af farisæerne og herodianerne til ham, for at de skulle fange ham i ord. | 13 Oc de sende nogle til hannem af Pharisæerne oc Herodis Tienere / ad de skulde fange hannem i (hans) Tale. | 13 And they send unto him certain of the Pharisees and of the Herodians, to catch him in his words. |
| 14 Og de kommer og siger til ham: »Mester! vi ved, at du er sanddru og ikke ænser andres dom, thi du kender ikke til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. Har man lov til at give kejseren skat eller ej? Skal vi give eller ikke give?« | 14 Men de komme oc sige til hannem / Mestere / vi vide / ad du est sandru / oc skøtter om ingen: thi du acter icke Menniskenes person / men du lærer Guds Vey i sandhed: Maa man gifve Keyseren Skat eller ey? Skulle vi gifve / eller icke gifve? | 14 And when they were come, they say unto him, Master, we know that thou art true, and carest for no man: for thou regardest not the person of men, but teachest the way of God in truth: Is it lawful to give tribute to Caesar, or not? |
| 15 Men han gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor stiller I fælde for mig? Ræk mig en denar, for at jeg kan se den.« | 15 Men som hand viste deres Øyenskalckhed / sagde hand til dem / Hvi friste I mig? Tager mig hjd en pending / ad jeg kan see. | 15 Shall we give, or shall we not give? But he, knowing their hypocrisy, said unto them, Why tempt ye me? bring me a penny, that I may see it. |
| 16 De rakte ham en, og han siger til dem: »Hvis er det billede og den indskrift?« De svarede ham: »Kejserens.« | 16 Men de baare (den) frem. Oc hand siger til dem ,Hves er dette Billede / oc OFvreskrift? Men de sagde til hannem / Keyserens. | 16 And they brought it. And he saith unto them, Whose is this image and superscription? And they said unto him, Caesar's. |
| 17 Da sagde Jesus til dem: »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undredes over ham. | 17 Oc JEsus svarde oc sagde til dem / Gifver Keyseren / hvad Keyserens er / Oc Gud / hvad Guds er. Oc de forundrede sig pa hannem. | 17 And Jesus answering said unto them, Render to Caesar the things that are Caesar's, and to God the things that are God's. And they marvelled at him. |
| 18 Og der kommer nogle saddukæere« til ham de, som jo påstår, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham følgende spørgsmål: | 18 Oc Saducæerne komme til hannem / som sige / Ad der er icke Opstandelse: Oc de spurde hannem ad / oc sagde / | 18 Then come unto him the Sadducees, which say there is no resurrection; and they asked him, saying, |
| 19 »Mester! Moses har foreskrevet os, at hvis nogen har en broder, som dør og efterlader sig hustru, men ingen børn, så skal han ægte enken og skaffe sin broder afkom. | 19 Mestere / Moses skref os / ad naar nogens Broder døør / oc lader en Hustru efter sig / oc lader icke Børn efter sig / da skal hans Broder tage hans Hustru / oc opvæcke sin Broder Sæd. | 19 Master, Moses wrote unto us, If a man's brother die, and leave his wife behind him, and leave no children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother. |
| 20 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru, og ved sin død efterlod han sig ikke afkom. | 20 (Nu) hafver der været siu Brødre: Oc den første tog en Hustru / oc hand døde / oc lod icke Sæd efter sig: | 20 Now there were seven brethren: and the first took a wife, and dying left no seed. |
| 21 Så tog den anden hende og døde, uden at der var afkom efter ham; og den tredje ligeså. | 21 Oc den anden tog hende / oc døde / oc lod icke Sæd efter sig: Oc den tredie lige saa. | 21 And the second took her, and died, neither left he any seed: and the third likewise. |
| 22 Ingen af de syv efterlod sig afkom. Sidst af dem alle døde også hustruen. | 22 Oc de toge hende de siu / oc lode icke Sæd efter dennem. Efter dem alle / døde oc Qvinden. | 22 And the seven had her, and left no seed: last of all the woman died also. |
| 23 I opstandelsen, når de skal opstå, hvem af dem skal så have hende til hustru? De har jo alle syv været gift med hende.« | 23 Derfor i Opstandelsen / naar de ere opstandn / hves Hustru / af dem / skal hun da være? Thi de siu hafve haft hende til Hustru? | 23 In the resurrection therefore, when they shall rise, whose wife shall she be of them? for the seven had her to wife. |
| 24 Jesus sagde til dem: »Viser dette ikke, at I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft? | 24 Da svarde JEsus / oc sagde til dem, fare I icke derfor vild / ad I vide icke Skrifterne / ey heller Guds Kraft? | 24 And Jesus answering said unto them, Do ye not therefore err, because ye know not the scriptures, neither the power of God? |
| 25 Thi når de opstår fra de døde, så tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himlene. | 25 Thi naar de ere opstandne fra Døde / da hvercken gifte de sig / ey heller giftes: Men de ere som Engle der ere i Himlene. | 25 For when they shall rise from the dead, they neither marry, nor are given in marriage; but are as the angels which are in heaven. |
| 26 Men hvad det angår, at de døde opvækkes, har I da ikke læst i Mose bog, i stedet om tørnebusken, hvordan Gud talte til ham og sagde: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?« | 26 Men om de Døde / ad de opreises / hafve I icke læst i Mose Bog / hvorledis Gud talede til hannem / hoos Busken / oc sagde: Jeg (er) Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud. | 26 And as touching the dead, that they rise: have ye not read in the book of Moses, how in the bush God spake unto him, saying, I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob? |
| 27 Han er ikke Gud for døde, men for levende; I er helt på vildspor.« | 27 Gud er icke de Dødes (Gud) / men de Lefvendes (Gud:) Derfor fare I meget vild. | 27 He is not the God of the dead, but the God of the living: ye therefore do greatly err. |
| 28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres ordskifte og lagt mærke til, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: »Hvilket bud er det første af alle?« | 28 Oc der gick een af Skriftklogene til (hannem) / som hafde hørt paa dem / hvorledis de bespurde sig med hver andre / oc eftersom hand viste ad hand hafde gifvit dem et smuct Svar / spurde hand hannem ad / Hvilcket er det ypperste Bud for alle? | 28 And one of the scribes came, and having heard them reasoning together, and perceiving that he had answered them well, asked him, Which is the first commandment of all? |
| 29 Jesus svarede: »Det første er: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; | 29 Oc JEsus svarde hannem / Det ypperste Bud for alle / er det / Hør Jsrael / HErren vor Gud / er een HErre: | 29 And Jesus answered him, The first of all the commandments is, Hear, O Israel; The Lord our God is one Lord: |
| 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.« | 30 Oc du skalt elske HErren din Gud / af dit gandske Hierte / oc af din gandske Siel / oc af dit gandske Sind / oc af all din Kraft. Det er det ypperste Bud. | 30 And thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind, and with all thy strength: this is the first commandment. |
| 31 Et andet er dette: »Du skal elske din næste som dig selv.« Noget andet bud større end disse gives ikke.« | 31 Oc det andet er lige som dette / Du skalt elske din næste / ligesom dig self. Der er intet andet større Bud / end disse. | 31 And the second is like, namely this, Thou shalt love thy neighbour as thyself. There is none other commandment greater than these. |
| 32 Da sagde den skriftkloge til ham: »Rigtigt, mester, sandt er, hvad du sagde, at Han er én, og at der ikke er nogen anden end Ham. | 32 Oc Skriftklogen sagde til hannem / Mestere / du hafver talet smuct i sandhed. Thi een er Gud / oc der er icke en anden foruden hannem: | 32 And the scribe said unto him, Well, Master, thou hast said the truth: for there is one God; and there is none other but he: |
| 33 Og at elske Ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og at elske sin næste som sig selv, det er bedre end alle brændofre og slagtofre.« | 33 Oc ad elske hannem af gandske Hierte / oc af gandske Sind / oc af gandske Siel / oc af all Kraft / Oc elske (sin) Næste lige som sig self / det er meere end alle Brøndoffer oc Offer. | 33 And to love him with all the heart, and with all the understanding, and with all the soul, and with all the strength, and to love his neighbour as himself, is more than all whole burnt offerings and sacrifices. |
| 34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Og ingen vovede mere at rette spørgsmål til ham. | 34 Oc der JEsus saa / ad hand svarde forstandeligen / sagde hand til hannem / Du est icke langt fra Guds Rige. c der torde ingen adspørge hannem ydermeere. | 34 And when Jesus saw that he answered discreetly, he said unto him, Thou art not far from the kingdom of God. And no man after that durst ask him any question. |
| 35 Medens Jesus lærte i helligdommen, tog han til orde og spurgte: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? | 35 Oc JEsus svarde / oc sagde / der hand lærde i Templen / Hvorledis sige de Skriftkloge / ad Christus er Davids Søn? | 35 And Jesus answered and said, while he taught in the temple, How say the scribes that Christ is the son of David? |
| 36 David selv har jo ved Helligånden sagt« »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder.« | 36 Thi David siger self / ved den Hellig-Aand / HErren siger til mjn HErre / Sæt dig hoos min høyre Haand / indtil jeg leggr dine Fiener til dine Fødders fodskammel. | 36 For David himself said by the Holy Ghost, The LORD said to my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool. |
| 37 David selv kalder ham »herre«, hvordan kan han så være hans søn?« | 37 Der kalder da David self hannem HErre / oc hvorledis er hand hans Søn? Oc meget Folck hørde hannem gierne. | 37 David therefore himself calleth him Lord; and whence is he then his son? And the common people heard him gladly. |
| 38 Den store skare hørte ham gerne, og engang da han lærte, sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder og lade sig hilse på torvene | 38 Oc hand sagde dem i sin Lærdom / Vocter eder for de Skriftkloge / som ville gaae om her i lange Klæder / oc lade helse sig paa Torfvet: | 38 And he said unto them in his doctrine, Beware of the scribes, which love to go in long clothing, and love salutations in the marketplaces, |
| 39 og gerne vil sidde på de fornemste sæder i synagogerne og sidde øverst til bords ved gæstebuddene; | 39 Oc hafve de øfverste Stole i Synagogerne / de øfverste stæder i Giestebud. | 39 And the chief seats in the synagogues, and the uppermost rooms at feasts: |
| 40 de, som opæder enkers bo og for et syns skyld beder længe, de skal få des hårdere dom.« | 40 De som opæde Enckers Huuse / oc bede længe under et skjn: De somme skulle faae dis ofverflødigere Dom. | 40 Which devour widows' houses, and for a pretence make long prayers: these shall receive greater damnation. |
| 41 Derefter satte han sig lige over for tempelblokken og så på, hvordan folk lagde penge i blokken. Der var mange rige, som lagde meget deri. | 41 Oc som JEsus hafde sat sig tverg ofver fra Templens Kiste / saa hand an / hvorledis Folcket lagde pending i Templets Kiste / oc mange Rjge lagde meget (udi.) | 41 And Jesus sat over against the treasury, and beheld how the people cast money into the treasury: and many that were rich cast in much. |
| 42 Også en fattig enke kom og lagde to småmønter i, tilsammen så meget som en øre«. | 42 Oc der kom en fattig Engcke / oc lagde tu Skerfve udi / som er en Pending. | 42 And there came a certain poor widow, and she threw in two mites, which make a farthing. |
| 43 Da kaldte han sine disciple til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: denne fattige enke har lagt mere deri end alle de andre, som lagde noget i tempelblokken. | 43 Oc hand kaldede sine Disciple til sig / oc sagde til dem / Sandelig / jeg siger eder / ad denne fattige Encke lagde meere udi / end alle de som lagde i templens Kiste / | 43 And he called unto him his disciples, and saith unto them, Verily I say unto you, That this poor widow hath cast more in, than all they which have cast into the treasury: |
| 44 Thi de gav alle af deres overflod; men hun gav af sin fattigdom alt det, hun havde, hele sit eje.« | 44 Thi de lagde alle udi af det de hafde til ofverflod : Men denne lagde udi / af sin Armod / alt det hun hafde / hendis gandske Næring. | 44 For all they did cast in of their abundance; but she of her want did cast in all that she had, even all her living. |