Markusevangeliet 3 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og han gik igen ind i en synagoge, og der var der en mand med en vissen hånd. | 1 III.Capitel. OC hand gick atter i Synagogen / Oc der var et Menniske / som hafde en vissen Haand: | 1 And he entered again into the synagogue; and there was a man there which had a withered hand. |
| 2 Og de holdt øje med ham, om han ville helbrede ham på sabbaten for at få noget at anklage ham for. | 2 Oc de toge vare paa hannem paa Sabbathen: Paa det de kunde klage paa hannem. | 2 And they watched him, whether he would heal him on the sabbath day; that they might accuse him. |
| 3 Han siger da til manden med den visne hånd: »Rejs dig op her midt iblandt os!« | 3 Oc hand siger til det menniske / som hafde den visne Haand / Stat op / her midt (paa Plazen.) | 3 And he saith unto the man which had the withered hand, Stand forth. |
| 4 Og han siger til dem: »Har man lov at gøre godt på sabbaten eller gøre ondt, at frelse liv eller slå ihjel?« Men de tav. | 4 Oc hand sagde til dem / Maa mand giøre got om Sabbatherne / eller giøre ont? Frelse et Ljf / eller slaa ihiel? Men de tagde stille. | 4 And he saith unto them, Is it lawful to do good on the sabbath days, or to do evil? to save life, or to kill? But they held their peace. |
| 5 Da så han omkring på dem med vrede, bedrøvet over deres hjertes forhærdelse, og siger til manden: »Ræk din hånd frem!« og han rakte den frem, og hans hånd blev rask igen. | 5 Oc hand saa omkring paa dem med vrede / oc var bedrøfved ofver deres Hiertis Haardhed / Oc hand siger til Mennisket / Reck din Haand ud. Oc hand racte den ud: oc den Haand blef hannem karsk som den anden. | 5 And when he had looked round about on them with anger, being grieved for the hardness of their hearts, he saith unto the man, Stretch forth thine hand. And he stretched it out: and his hand was restored whole as the other. |
| 6 Så gik farisæerne bort og tog straks sammen med herodianerne den beslutning, at de ville slå ham ihjel. | 6 Oc Pharisæerne ginge ud / oc hulde strax et Raad / med Herodis Tienere / mod hannem / hvorledis de kunde omkomme hannem. | 6 And the Pharisees went forth, and straightway took counsel with the Herodians against him, how they might destroy him. |
| 7 Så drog Jesus med sine disciple bort til søen, og en stor mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa | 7 Men JEsus undvigede med sine Disciple til Hafvet: Oc der fulde hannem meget Folck efter af Galilæa / oc af Judæa / | 7 But Jesus withdrew himself with his disciples to the sea: and a great multitude from Galilee followed him, and from Judaea, |
| 8 og fra Jerusalem og fra Idumæa og landet på den anden side Jordan og fra egnen om Tyrus og Zidon kom de til ham i stor mængde, da de hørte, hvor store gerninger han gjorde. | 8 Oc af Jerusalem / oc af Jdumæa / oc fra hjn side Jordan / oc de som boe omkring Tyrum oc Sidonem / en stoor mangfoldighed / som hørde hvor store (Gierninger) hand giorde / de komme til hannem. | 8 And from Jerusalem, and from Idumaea, and from beyond Jordan; and they about Tyre and Sidon, a great multitude, when they had heard what great things he did, came unto him. |
| 9 Og han sagde til sine disciple, at en båd skulle holdes rede til ham af hensyn til folkeskaren, for at de ikke skulle trænge sig ind på ham. | 9 Oc hand sagde til sine Disciple / ad der skulde være et lidet Skib altjd tl rede til hannem / for Folcket / paa det de skulde icke trænge hannem. | 9 And he spake to his disciples, that a small ship should wait on him because of the multitude, lest they should throng him. |
| 10 Thi han helbredte mange, så alle de, som havde en eller anden lidelse, styrtede ind på ham for at røre ved ham. | 10 Thi hand helbredede mange ,saa ad alle de som vare plagede / fulde ind paa hannem / paa det de kunde røre ved hannem. | 10 For he had healed many; insomuch that they pressed upon him for to touch him, as many as had plagues. |
| 11 Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: »Du er Guds Søn!« | 11 Oc naar de ureene Aander faae hannem / fulde de ned for hannem / oc raabte / oc sagde / Du est den Guds Søn. | 11 And unclean spirits, when they saw him, fell down before him, and cried, saying, Thou art the Son of God. |
| 12 Og han forbød dem meget strengt at røbe, hvem han var. | 12 Oc hand truede dem hart / ad de skulde icke obenbare hannem. | 12 And he straitly charged them that they should not make him known. |
| 13 Og han går op i bjergene og kalder dem til sig, han selv ønskede at have med, og de kom til ham. | 13 Oc hand gick op pa Bierget / oc kaldede til sig / hvilcke hand vilde / oc de ginge hen til hannem. | 13 And he goeth up into a mountain, and calleth unto him whom he would: and they came unto him. |
| 14 Og han indsatte tolv til at være hos ham, og for at han kunne udsende dem til at prædike | 14 Oc hand skickede Tolf / ad de skulde være hos hannem / oc ad hand skulde udsende dem / ad prædicke: | 14 And he ordained twelve, that they should be with him, and that he might send them forth to preach, |
| 15 med magt til at uddrive de onde ånder. | 15 Oc ad de skulde hafve mact / ad helbrede Siugdomme / oc ad uddrifve Diefle. | 15 And to have power to heal sicknesses, and to cast out devils: |
| 16 Så indsatte han da de tolv, og han gav Simon tilnavnet Peter; | 16 Oc hand gaf Simoni det Nafn Petrum. | 16 And Simon he surnamed Peter; |
| 17 endvidere Jakob, Zebedæus' søn, og Johannes, Jakobs broder; dem gav han navnet Boanerges, som betyder tordensønner; | 17 Oc Jecobum Zebedæi Søn / oc Johannem Jacobi Broder / oc gaf dem det nafn Boanerges / det er / Tordens Børn. | 17 And James the son of Zebedee, and John the brother of James; and he surnamed them Boanerges, which is, The sons of thunder: |
| 18 og Andreas og Filip og Bartolomæus og Mattæus og Tomas og Jakob, Alfæus' søn, og Taddæus og Simon Kananæer | 18 Oc Andream / oc Philippum / oc Bartholomæum / oc Matthæum oc Thomam / oc Jacobum Alphæi Søn / oc Thaddæum / oc Simoneam Cananiten. | 18 And Andrew, and Philip, and Bartholomew, and Matthew, and Thomas, and James the son of Alphaeus, and Thaddaeus, and Simon the Canaanite, |
| 19 og Judas Iskariot, ham, som forrådte ham. | 19 Oc Judam Iscariothen / som oc forraadde hannem. | 19 And Judas Iscariot, which also betrayed him: and they went into an house. |
| 20 Da han kommer hjem, samles der igen en skare, så de ikke engang kunne komme til at holde måltid. | 20 Oc de komme til Huuset / Oc der kommer atter Folck tilsammen / saa ad de kunde icke end komme til ad faa sig Mad. | 20 And the multitude cometh together again, so that they could not so much as eat bread. |
| 21 Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at få fat på ham; thi de sagde: »Han er ude af sig selv.« | 21 Oc der de / som rørde hannem paa / hørde det / da ginge de ud / ad holde hannem / Thi de sagde / Hand er forryct. | 21 And when his friends heard of it, they went out to lay hold on him: for they said, He is beside himself. |
| 22 Og de skriftkloge, som var kommet ned fra Jerusalem, sagde: »Han er besat af Beelzebu,« og: »Det er ved hjælp af de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« | 22 Men de Skriftkloge / som vare komne ned fra Jerusalem / sagde / Hand hafver Belzebub / oc ved den øfverste Diefvel / uddrifver hand Diefle. | 22 And the scribes which came down from Jerusalem said, He hath Beelzebub, and by the prince of the devils casteth he out devils. |
| 23 Da kaldte han dem til sig og sagde til dem i lignelser: »Hvordan kan Satan uddrive Satan? | 23 Oc hand kaldede dem til sig / oc sagde til dem i Lignelser / Hvorledis kand Satanas uddrifve Satanam? | 23 And he called them unto him, and said unto them in parables, How can Satan cast out Satan? |
| 24 Hvis et rige er kommet i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå. | 24 Oc dersom et Rige blifver splidactigt mod sig self / da kand samme Rige icke blifve bestandigt. | 24 And if a kingdom be divided against itself, that kingdom cannot stand. |
| 25 Og hvis et hjem er kommet i splid med sig selv, vil det hjem ikke kunne bestå. | 25 Oc naar som et Huus blifver splidactigt imod sig self / da kand samme Huus icke blifve bestandigt. | 25 And if a house be divided against itself, that house cannot stand. |
| 26 Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, så kan han ikke bestå, men det er ude med ham. | 26 Oc dersom Satanas hafver sæt sig op mod sig self / oc er blefven splidactig / da kand hand icke blifve bestandig / men det er ude med hannem. | 26 And if Satan rise up against himself, and be divided, he cannot stand, but hath an end. |
| 27 Men ingen kan gå ind i den Stærkes hus og røve hans ejendele, uden han i forvejen har bundet den Stærke; først da kan han plyndre hans hus. | 27 Der kand jo ingen gaa ind i den Sterckis Huus / oc røfve hans Redskab / uden saa er / ad hand tilforn binder den Stercke / oc siden berøfver hans Huus. | 27 No man can enter into a strong man's house, and spoil his goods, except he will first bind the strong man; and then he will spoil his house. |
| 28 Sandelig siger jeg eder: alt skal tilgives menneskenes børn, synder og bespottelser, hvor meget de end spotter; | 28 Sandelig / jeg siger eder / Ad alle Synder skulle forlades Menniskens Børn / ocsaa bespottelser / hvor meget de ocsaa bespottelig tale. | 28 Verily I say unto you, All sins shall be forgiven unto the sons of men, and blasphemies wherewith soever they shall blaspheme: |
| 29 men den, som taler bespotteligt imod Helligånden, får i al evighed ingen tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.« | 29 Men hvo som taler bespottelig paa den Hellig-Aand / hand hafver ingen Forladelse ævindelig / men er skyldig til den ævige Dom. | 29 But he that shall blaspheme against the Holy Ghost hath never forgiveness, but is in danger of eternal damnation: |
| 30 De havde jo sagt: »Han har en uren ånd.« | 30 Thi de sagde / hand hafver en ureen Aand. | 30 Because they said, He hath an unclean spirit. |
| 31 Og hans moder og hans brødre kommer, og de stod udenfor og sendte bud ind til ham for at kalde ham ud. | 31 Hvorfor hans Brødre oc Moder komme / oc stode uden for / sende Bud til hannem / oc lode hannem kalde / | 31 There came then his brethren and his mother, and, standing without, sent unto him, calling him. |
| 32 Og en skare sad omkring ham, og de siger til ham: »Se, din moder og dine brødre og dine søstre er her udenfor og spørger efter dig.« | 32 Oc Folcket sad omkring hannem. Men de sagde til hannem / See / din Moder oc dine Brødre / der ude / spøre efter dig. | 32 And the multitude sat about him, and they said unto him, Behold, thy mother and thy brethren without seek for thee. |
| 33 Da svarer han dem og siger: »Hvem er min moder og mine brødre?« | 33 Oc hand svarde dem / oc sagde / Hvo er mjn Moder / eller mjne Brødre? | 33 And he answered them, saying, Who is my mother, or my brethren? |
| 34 Og han så omkring på dem, som sad rundt om ham, og han sagde: »Se, her er min moder og mine brødre. | 34 Oc hand saa trint om paa dem / som sadde omkring hannem / Oc siger / See / mjn Moder oc mjne Brødre. | 34 And he looked round about on them which sat about him, and said, Behold my mother and my brethren! |
| 35 Den, som gør Guds vilje, er min broder og søster og moder.« | 35 Thi hvo som giør Guds Villie / hand er mjn Broder / oc mjn Syster oc Moder. | 35 For whosoever shall do the will of God, the same is my brother, and my sister, and mother. |