Markusevangeliet 5 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Så kom de over til den anden side af søen, til gerasenernes egn. | 1 V.Capitel. OC de komme hen ofver Hafvet / i de Gedarenes Egn. | 1 And they came over unto the other side of the sea, into the country of the Gadarenes. |
| 2 Og straks da han gik i land fra båden, kom en mand ham i møde ud fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd | 2 Oc der hand traadde af SKibet / da møtte hannem strax et Menniske / somkom af (de Dødes) Grafver / med en ureen Aand / | 2 And when he was come out of the ship, immediately there met him out of the tombs a man with an unclean spirit, |
| 3 og holdt til i gravene, og ingen kunne længer binde ham, ikke engang med lænker. | 3 Som hafde sin Bolig i Grafverne / oc der kunde ingen binde hannem / icke end med Lencker: | 3 Who had his dwelling among the tombs; and no man could bind him, no, not with chains: |
| 4 Han havde nemlig tit været bundet med fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet over, og fodjernene havde han sprængt, og ingen kunne magte ham. | 4 Thi hand hafde ofte værit bunden med Boyer oc Lencker / oc Lenckerne vare sønderslidte af ham / oc Boyerne sønderslagne / oc ingen kunde tæmme hannem. | 4 Because that he had been often bound with fetters and chains, and the chains had been plucked asunder by him, and the fetters broken in pieces: neither could any man tame him. |
| 5 Og altid, nat og dag, var han i gravene og på bjergene, skreg og slog sig selv med sten. | 5 Oc hand var altjd / baade Nat oc Dag / paa Biergene oc i Grafverne / raabte / oc slog sig self med Steene. | 5 And always, night and day, he was in the mountains, and in the tombs, crying, and cutting himself with stones. |
| 6 Da han nu på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham | 6 Men der hand saa Jesum langt borte / løb hand oc tilbade hannem / | 6 But when he saw Jesus afar off, he ran and worshipped him, |
| 7 og skreg med høj røst og sagde: »Lad mig i fred, Jesus du den højeste Guds Søn! Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.« | 7 Oc raabte med stor røst / oc sagde / Hvad hafver jeg med dig ad giøre / oc JEsu / den allerhøyestis Guds Søn? Jeg besværer dig ved Gud / ad du icke pjner mig. ( | 7 And cried with a loud voice, and said, What have I to do with thee, Jesus, thou Son of the most high God? I adjure thee by God, that thou torment me not. |
| 8 Jesus havde nemlig lige sagt til ham: »Far ud af manden, du urene ånd!« | 8 Thi hand sagde til hannem / Far ud / du ureene Aand / af det Menniske.) | 8 For he said unto him, Come out of the man, thou unclean spirit. |
| 9 Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarer ham: »Legion« er mit navn; thi vi er mange.« | 9 Oc hand adspurde hannem / Hvad er dit Nafn? Oc hand svarde / oc sagde / Skock er mit Nafn / thi vi ere mange. | 9 And he asked him, What is thy name? And he answered, saying, My name is Legion: for we are many. |
| 10 Og han bad ham meget om ikke at jage dem bort fra egnen. | 10 Oc hand bad hannem meget / ad hand skulde icke drifve dennem udaf Landet. | 10 And he besought him much that he would not send them away out of the country. |
| 11 Nu gik der en stor flok svin på græs der ved bjerget. | 11 Men der var samme sted hoos Biergene / en stoor Hiord Svin / som der føddis. | 11 Now there was there nigh unto the mountains a great herd of swine feeding. |
| 12 Da bad de ham og sagde: »Send os hen til svinene, så vi kan fare i dem.« | 12 Oc alle de Diefle bade hannem / oc sagde / Lad os fare i Svinene / ad vi mue komme ind i dennem. | 12 And all the devils besought him, saying, Send us into the swine, that we may enter into them. |
| 13 Det tillod han dem. Og de urene ånder fo'r ud og fo'r i svinene; og flokken der var omtrent to tusinde styrtede sig ud over brinken og ned i søen og druknede i søen. | 13 Oc JEsus tilstedde dem strax. Oc de ureene Aander ginge ud / oc fore i Svinene : Oc Hiorden styrte sig af Backen / i Hafvet / (men de vare ved to Tusinde) oc drucknede i Hafvet. | 13 And forthwith Jesus gave them leave. And the unclean spirits went out, and entered into the swine: and the herd ran violently down a steep place into the sea, (they were about two thousand;) and were choked in the sea. |
| 14 Og svinehyrderne flygtede og fortalte om det i byen og på landet; og folk kom for at se, hvad det var, der var sket. | 14 Men Svinehyrderne flydde / oc kundgiorde det i Staden / oc udi Landet. Oc de ginge ud / ad see hvad der var / som var skeet. | 14 And they that fed the swine fled, and told it in the city, and in the country. And they went out to see what it was that was done. |
| 15 Og da de kommer til Jesus, ser de den besatte, ham, som havde haft legionen, sidde påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt. | 15 Oc komme til JEsum: Oc see der / den som hafde værit besat / ad hand sad / oc hafde Klæder paa / oc var ved sin forstand / den som hafde haft den Skock: Oc de fryctede sig. | 15 And they come to Jesus, and see him that was possessed with the devil, and had the legion, sitting, and clothed, and in his right mind: and they were afraid. |
| 16 Og de der havde set, hvordan det var gået den besatte, og hvad der var sket med svinene, forklarede dem det. | 16 Men de som det hafde seet / fortalde dem / hvad den besætte var vederfarit / oc om Svinene. | 16 And they that saw it told them how it befell to him that was possessed with the devil, and also concerning the swine. |
| 17 Så begyndte de at bede ham om at gå bort fra deres enemærker. | 17 Oc de begynte ad bede hannem / ad hand vilde drage af deres Egne. | 17 And they began to pray him to depart out of their coasts. |
| 18 Og da han gik om bord i båden, bad den, der havde været besat, om at han måtte blive hos ham. | 18 Oc der hand traadde i Skibet / da bad den Besætte hannem / ad hand maatte blifve hoos hannem. | 18 And when he was come into the ship, he that had been possessed with the devil prayed him that he might be with him. |
| 19 Det gav han ham dog ikke lov til, men han siger til ham: »Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« | 19 Men JEsus tilstedde hannem icke / men hand siger til hannem / Gack hen i dit Huus / til dine / oc forkynd edem / hvor store Ting HErren hafver giort dig / oc forbarmit sig ofver dig. | 19 Howbeit Jesus suffered him not, but saith unto him, Go home to thy friends, and tell them how great things the Lord hath done for thee, and hath had compassion on thee. |
| 20 Så gik han hen og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig. | 20 Oc hand gick bort / oc begynte ad udraabe i de tj Støder / hvor store Ting JEsus hafde giort hannem: Oc de forundrede dem alle. | 20 And he departed, and began to publish in Decapolis how great things Jesus had done for him: and all men did marvel. |
| 21 Og da Jesus igen med båden var taget over til den anden bred, samledes der en stor folkeskare om ham, mens han stod ved søen. | 21 Oc der JEsus foor ofver igien i Skibet / til den anden side / da forsamledis der meget Folck til hannem: Oc hand var hoos Hafvet. | 21 And when Jesus was passed over again by ship unto the other side, much people gathered unto him: and he was nigh unto the sea. |
| 22 Så kommer der en af synagogeforstanderne ved navn Jairus; og da han får øje på ham, falder han ned for hans fødder | 22 Oc see / da kommer een af de Øfverste af Synagogerne / ved nafn Jairus: Oc der hand saa hannem / falder hand ned for hans Fødder / | 22 And, behold, there cometh one of the rulers of the synagogue, Jairus by name; and when he saw him, he fell at his feet, |
| 23 og beder ham indtrængende og siger: »Min lille datter ligger på sit yderste; ville du blot komme og, lægge hænderne på hende, så hun kunne blive rask og leve!« | 23 Oc hand bad hannem saare / oc sagde / Min lille Datter er paa sit yderste: ad du vilde komme / oc legge djn Haand paa hende / ad hun kunde frelsis / oc lefve. | 23 And besought him greatly, saying, My little daughter lieth at the point of death: I pray thee, come and lay thy hands on her, that she may be healed; and she shall live. |
| 24 Og han gik med ham, og en stor skare fulgte ham, så der var trængsel om ham. | 24 Oc hand gick bort med hannem: Oc der fulde Meget Folck efter hannem / oc de trængde hannem. ( | 24 And Jesus went with him; and much people followed him, and thronged him. |
| 25 Og der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger i tolv år; | 25 Oc der var en Qvinde / som hafde haft Blodflod i tolf Aar / | 25 And a certain woman, which had an issue of blood twelve years, |
| 26 hun havde døjet meget af mange læger, og alt, hvad hun ejede, havde hun sat til, uden at hun var blevet hjulpet, det var snarere blevet værre med hende. | 26 Oc lidt meget af mange Læger / oc hun hafde tilsat alt det hun hafde / oc det hialp hende intet / men det blef meget værre med hende. | 26 And had suffered many things of many physicians, and had spent all that she had, and was nothing bettered, but rather grew worse, |
| 27 Hun havde hørt tale om Jesus og kom nu i skaren og rørte bagfra ved hans kappe. | 27 Der hun hørde om JEsu / da kom hun iblant Folcket bag til / oc rørde ved hans klæder. | 27 When she had heard of Jesus, came in the press behind, and touched his garment. |
| 28 Thi hun tænkte: »Hvis jeg får rørt, om det så kun er ved hans klæder, bliver jeg frelst.« | 28 Thi hun sagde / Om jeg ickun kand røre ved hans Klæder / da vorder jeg frelst. | 28 For she said, If I may touch but his clothes, I shall be whole. |
| 29 Og straks tørredes hendes blods kilde, og hun mærkede i sit legeme, at hun var blevet lægt for sin plage. | 29 Oc strax tørredis hendis Bloods kilde: Oc hun fornam det paa Legomet / ad hun var blefven helbrede af plagen. | 29 And straightway the fountain of her blood was dried up; and she felt in her body that she was healed of that plague. |
| 30 Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den kraft var udgået fra ham, vendte han sig om midt i skaren og sagde: »Hvem var det, der rørte ved mine klæder?« | 30 Oc JEsus fornam strax ved sig self / den Kraft / som var udgangen fra hannem / oc hand vende sig om til Folcket oc sagde / Hvo hafver rørt ved mine Klæder? | 30 And Jesus, immediately knowing in himself that virtue had gone out of him, turned him about in the press, and said, Who touched my clothes? |
| 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo, hvordan skaren trænger sig om dig, og dog spørger du: »Hvem var det, der rørte ved mig?« | 31 Oc hans Disciple sagde til hannem / Du seer ad folcket trænger dig / oc dus siger / Hvo rørde ved mig? | 31 And his disciples said unto him, Thou seest the multitude thronging thee, and sayest thou, Who touched me? |
| 32 Og han så sig omkring for at få øje på hende, som havde gjort det. | 32 Oc h annamme saa sig om / efter hende som det hafde giort. | 32 And he looked round about to see her that had done this thing. |
| 33 Og kvinden kom frygtsom og bævende, da hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og sagde ham hele sandheden. | 33 Men Qvinden fryctede og befvede / thi hun viste hvad hende var skeet / kom oc falt need for hannem / oc sagde hannem all Sandhed. | 33 But the woman fearing and trembling, knowing what was done in her, came and fell down before him, and told him all the truth. |
| 34 Men han sagde til hende: »Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred, og vær helbredt for din plage« | 34 Men hand sagde til hende / Datter / Djn Tro hafver frelst dig: Gack bort med Fred / oc vær helbrede af din Plage.) | 34 And he said unto her, Daughter, thy faith hath made thee whole; go in peace, and be whole of thy plague. |
| 35 Medens han endnu talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død, hvorfor gør du mesteren ulejlighed mere?« | 35 Der hand end saa talde / da komme der nogle fra Øfverstis (Huus) for Synagogen / oc sagde / Djn Datter der død: Hvi umager du Mesteren længere? | 35 While he yet spake, there came from the ruler of the synagogue's house certain which said, Thy daughter is dead: why troublest thou the Master any further? |
| 36 Men uden at ænse det ord, som blev sagt, siger Jesus til synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro kun!« | 36 Men JEsus hørde strax den Tale / som blef saggt / oc hand siger til den Øfverste for Synagogen / Fryct dig icke / tro ickun. | 36 As soon as Jesus heard the word that was spoken, he saith unto the ruler of the synagogue, Be not afraid, only believe. |
| 37 Og han tillod ingen andre at følge med sig end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs broder. | 37 Oc hand lod ingen efterfølge sig / uden Petrum oc Jacobum / oc Johannem Jacobi Broder. | 37 And he suffered no man to follow him, save Peter, and James, and John the brother of James. |
| 38 Da de nu kommer til synagogeforstanderens hus, og han ser en larmende flok, der græd og hylede meget, | 38 Oc hand kommer i den Øfverstis Huus for SYnagogen / oc seer bulder (der / ja) den somgræde oc hylede meget. | 38 And he cometh to the house of the ruler of the synagogue, and seeth the tumult, and them that wept and wailed greatly. |
| 39 går han ind og siger til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke dødt, det sover.« | 39 Oc hand gick ind / oc siger til dem / Hvi buldre I oc græde? Brnet er icke døt / men det sofver. | 39 And when he was come in, he saith unto them, Why make ye this ado, and weep? the damsel is not dead, but sleepeth. |
| 40 Da lo de ad ham; men han jog dem alle ud, og han tager barnets fader og moder og sine ledsagere med sig og går ind, hvor barnet var. | 40 Oc de beloe hannem. Men hand dref dem alle ud / oc tager Barnets Fader oc Moder med sig / oc dem som vare med hannem / oc gaar ind som Barnet laa. | 40 And they laughed him to scorn. But when he had put them all out, he taketh the father and the mother of the damsel, and them that were with him, and entereth in where the damsel was lying. |
| 41 Så tager han barnet ved hånden og siger til hende: »Talita kum!« det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, stå op!« | 41 Oc hand tog Barnet ved Haanden / oc siger til det / Talitha Kumi / som er udlagt / Pige / (jeg siger dig) stat op. | 41 And he took the damsel by the hand, and said unto her, Talitha cumi; which is, being interpreted, Damsel, I say unto thee, arise. |
| 42 Og straks stod pigen op og begyndte at gå omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev straks helt ude af sig selv af undren. | 42 Oc Pigen stod strax op / oc gick der om / thi hun var tolf Aar gammel. Oc de forfærdedes ofvermaade. | 42 And straightway the damsel arose, and walked; for she was of the age of twelve years. And they were astonished with a great astonishment. |
| 43 Og han forbød dem strengt at lade nogen få dette at vide, og sagde, at de skulle give hende noget at spise. | 43 Oc hand forbød dem det meget / ad ingen skulde faae det ad vide: Oc hand sagde / ad de skulde gifve hende ad æde. | 43 And he charged them straitly that no man should know it; and commanded that something should be given her to eat. |