Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Markusevangeliet 6

1948

1647

King James Version

1 Så gik han bort derfra og kommer til sin fædrene by, og hans disciple følger ham. 1 VI.Capitel. OC hand gick der fra / oc kom til sin egen Fæderne stæd / oc hans Disciple fulde hannem efter. 1 And he went out from thence, and came into his own country; and his disciples follow him.
2 Og da det blev sabbat, begyndte han at lære i synagogen, og de mange, som hørte ham, blev slået af forundring og sagde: »Hvorfra har han dog alt dette, og hvad er det for en visdom, han har fået? og hvilke undergerninger der dog sker ved hans hænder! 2 Oc der Sabbathen var kommen / begynte hand ad lære i Synagogen: Oc mnge som det hørde / forundrede sig saare / oc sagde / Hveden hafver denne saadant? Oc hvad er det for en Vjsdom / som hannem er gifven / ad saadanne kraftige Gierninger skee ocsaa ved hans Hænder? 2 And when the sabbath day was come, he began to teach in the synagogue: and many hearing him were astonished, saying, From whence hath this man these things? and what wisdom is this which is given unto him, that even such mighty works are wrought by his hands?
3 Er han ikke tømmermanden, søn af Maria og broder til Jakob og Josef og Judas og Simon? Og bor ikke hans søstre her hos os?« Og de forargedes på ham. 3 Er hand icke den Tømmermand / som er Mariæ Søn / men Jacobi oc Jose / oc Judæ oc Simonis Broder? Ere icke oc hans Systre her hoos os? Oc de forargede sig paa hannem. 3 Is not this the carpenter, the son of Mary, the brother of James, and Joses, and of Juda, and Simon? and are not his sisters here with us? And they were offended at him.
4 Da sagde Jesus til dem: »Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin fædrene by og blandt sine slægtninge og i sit hjem.« 4 Men JEsus sagde til dem / Ad en Prophete / er icke vanæret / uden i sin egen Fødrene stæd / oc iblant (sine) Slectninge / oc i sit eget Huus. 4 But Jesus said unto them, A prophet is not without honour, but in his own country, and among his own kin, and in his own house.
5 Og han kunne ikke gøre nogen undergerning der; kun lagde han hænderne på nogle få syge og helbredte dem. 5 Oc hand kunde icke end giøre der en kraftig Gierning / uden nogle faa Siuge lagde hand Hænderne paa / oc helbredede dem. 5 And he could there do no mighty work, save that he laid his hands upon a few sick folk, and healed them.
6 Og han undrede sig over deres vantro. Så vandrede han omkring i de omliggende landsbyer og lærte. 6 Oc hand forundrede sig paa deres Vantro: Oc hand gick allevegne trint omkring i Byerne / oc lærde. 6 And he marvelled because of their unbelief. And he went round about the villages, teaching.
7 Og han kalder de tolv til sig og begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem magt over de urene ånder. 7 Oc hand fremkaldede de Tolf / oc begynte ad sende de, To oc To: oc gaf dem mact ofver de ureene Ander. 7 And he called unto him the twelve, and began to send them forth by two and two; and gave them power over unclean spirits;
8 Og han bød dem, at de ikke skulle tage andet med på vejen end en stav, ikke brød, ikke taske, ikke kobber i bæltet, 8 Oc bød dem / ad skulde intet tage til reysen / uden alleene en Staf / ey Taske / ey Brød / ey Pendinge i Beltet / 8 And commanded them that they should take nothing for their journey, save a staff only; no scrip, no bread, no money in their purse:
9 men de skulle have sandaler på, og: »Tag ikke to kjortler på!« 9 Men skulde hafve anbundne Sooler paa / oc icke føre sig i to Kiorile. 9 But be shod with sandals; and not put on two coats.
10 Og han sagde til dem: »Hvor I kommer ind i et hus, der skal I blive, indtil I drager videre. 10 Oc hand sagde til dem: Hvor som I gaar udi et Huus / blifver der inde / indtil i reyse der fra. 10 And he said unto them, In what place soever ye enter into an house, there abide till ye depart from that place.
11 Og hvis man på et sted ikke tager imod jer og ikke hører jer, så gå bort derfra og afryst støvet under jeres fødder til vidnesbyrd for dem.« 11 Oc hvilcke eder icke annamme / oc ey høre eder / Naar I gaae ud fra dem / da afslaar Støfven / som er under eders Fødder / dem til Vidnisbyrd. Jeg siger eder sandelig / Det skal gaa de Sodomiter oc Gomorriter lideligere paa Dommens dag / end den Stad. 11 And whosoever shall not receive you, nor hear you, when ye depart thence, shake off the dust under your feet for a testimony against them. Verily I say unto you, It shall be more tolerable for Sodom and Gomorrha in the day of judgment, than for that city.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulle omvende sig. 12 Oc de ginge ud / oc prædickede / ad man skulde omvende sig. 12 And they went out, and preached that men should repent.
13 Og de uddrev mange onde ånder og salvede mange syge med olie og helbredte dem. 13 Oc de drefve mange Diefle ud / oc salvede mange Siuge med Olie / oc helbredede dem. 13 And they cast out many devils, and anointed with oil many that were sick, and healed them.
14 Og kong Herodes hørte om ham, thi hans navn var blevet kendt, og man sagde: »Johannes Døber er opvakt fra de døde, og derfor virker underfulde kræfter i ham;« 14 Oc KOng Herodes hørde (det) (thi hans Nafn var nu blefvet obenbart)/ oc hand sagde / Johannes den Døbere er opreist fra Døde / oc derfor tee sig de kraftige Gierninger i hannem. 14 And king Herod heard of him; (for his name was spread abroad:) and he said, That John the Baptist was risen from the dead, and therefore mighty works do show forth themselves in him.
15 andre sagde: »Det er Elias,« og andre igen: »Det er en profet ligesom de andre profeter.« 15 Andre sagde / Hand er en Prophete / eller som een af Propheterne. 15 Others said, That it is Elias. And others said, That it is a prophet, or as one of the prophets.
16 Men da Herodes hørte det, sagde han: »Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er opstået.« 16 Men der Herodes hørde det / sagde hand: Den Johannes som jeg hafver ladit halshugge / den er det / hand er oprist fra døde. 16 But when Herod heard thereof, he said, It is John, whom I beheaded: he is risen from the dead.
17 Herodes havde nemlig selv sendt folk ud og ladet Johannes gribe og lænke og kaste i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld; thi hende havde Herodes taget til ægte, 17 Thi Herodes hafde udsendt / oc grebit Johannem / oc bundit hannem i Fængsel / for Herodiadis / sin Broder philippi Hustruis skyld / thi hand hafde tagit hende til Ecte. 17 For Herod himself had sent forth and laid hold upon John, and bound him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife: for he had married her.
18 og Johannes havde så sagt til ham: »Du har ikke lov at have din broders hustru.« 18 Men Johannes sagde til Herodem / Du maat icke hafve djn Broders Hustru. 18 For John had said unto Herod, It is not lawful for thee to have thy brother's wife.
19 Herodias bar derfor nag til ham og ville gerne have ham slået ihjel, men havde ikke magt til det. 19 Men Herodias stood efter hannem / oc vilde slagit hannem i hiel / oc hun kunde icke. 19 Therefore Herodias had a quarrel against him, and would have killed him; but she could not:
20 Thi Herodes var bange for Johannes, da han vidste, at han var en retfærdig og hellig mand, og han holdt hånden over ham; og når han hørte ham, var han meget tvivlrådig; dog ville han gerne høre ham. 20 Thi Herodes fryctede Johannem / for hand viste / ad hand var en retferdig oc hellig Mand / oc hand holt hannem i act / oc lydde hannem i mange Sager / oc hørde hannem gierne. 20 For Herod feared John, knowing that he was a just man and an holy, and observed him; and when he heard him, he did many things, and heard him gladly.
21 Så kom der en belejlig dag, da Herodes på sin fødselsdag gjorde et gæstebud for sine højeste embedsmænd og hærførere og de fornemste folk i Galilæa. 21 Oc der kom en beleylig Dag / ad Herodes giorde sine Øfverste oc høfvizmændene / oc de Ypperste i galilæa / et Giestebud / paa sin Fødsels Dag. 21 And when a convenient day was come, that Herod on his birthday made a supper to his lords, high captains, and chief estates of Galilee;
22 Da kom selve Herodias' datter ind og dansede; og hun behagede Herodes og gæsterne. Og kongen sagde til pigen: »Forlang af mig, hvad du vil, så skal jeg give dig det.« 22 Oc der Herodiadis Datter koem hen ind / oc danzede / oc behagede Herodi vel / oc dem som sadde til Bords / sagde Kongen til Pigen: Beed af mig hvad du vilt / oc jeg vil give dig (det). 22 And when the daughter of the said Herodias came in, and danced, and pleased Herod and them that sat with him, the king said unto the damsel, Ask of me whatsoever thou wilt, and I will give it thee.
23 Og han gav hende sin ed på det og sagde: »Hvad du end forlanger, vil jeg give dig, lige til halvdelen af mit rige.« 23 Oc hand soor hende / Ad hvad du beder om vil jeg gifve dig / indtil halfdeelen af mjt Kongerige. 23 And he sware unto her, Whatsoever thou shalt ask of me, I will give it thee, unto the half of my kingdom.
24 Så gik hun ud og spurgte sin moder: »Hvad skal jeg forlange?« Hun sagde: »Johannes Døbers hoved.« 24 Men hun gick hen ud / oc sagde til sin Moder / Hvad skal jeg bede om? Men hun sagde / Johannis den Døberis Hofved. 24 And she went forth, and said unto her mother, What shall I ask? And she said, The head of John the Baptist.
25 Og straks skyndte hun sig ind til kongen og kom frem med sit forlangende: »Jeg ønsker, at du nu med det samme giver mig Johannes Døbers hoved på et fad.« 25 Oc hun gick strax hastelig ind til Kongen / bad / oc sagde / Jeg vil / ad du skalt nu strax gifve mig / paa et Fad / Johannis den Døberis Hofved. 25 And she came in straightway with haste unto the king, and asked, saying, I will that thou give me by and by in a charger the head of John the Baptist.
26 Og skønt kongen blev meget bedrøvet, ville han dog af hensyn til sine eder og til gæsterne ikke give hende et afslag. 26 Oc Kongen blef saare bedrøfved / Dog for Eedens Skyld / oc deres som sadde til Bors / vilde hand icke afvjse hende. 26 And the king was exceeding sorry; yet for his oath's sake, and for their sakes which sat with him, he would not reject her.
27 Og kongen sendte straks en af livvagten af sted med ordre til at bringe hans hoved. Og han gik hen og halshuggede ham i fængselet, 27 Oc Kongen sende strax en Knect bort / oc befool / ad hente hans Hofved. 27 And immediately the king sent an executioner, and commanded his head to be brought: and he went and beheaded him in the prison,
28 og han bragte hans hoved på et fad og gav det til den unge pige, og hun gav det til sin moder. 28 Men hand gick hen / oc halshug hannem i Fængslet. Oc var hans Hofved fræm paa et Fad / oc fick pigen det / oc Pigen fick sin Moder det. 28 And brought his head in a charger, and gave it to the damsel: and the damsel gave it to her mother.
29 Men da hans disciple hørte det, kom de og tog hans lig og lagde det i en grav. 29 Oc der hans Disciple hørde det / komme de / oc toge hans Legome / oc lagde det i en Graf. 29 And when his disciples heard of it, they came and took up his corpse, and laid it in a tomb.
30 Og apostlene samler sig om Jesus, og de fortalte ham om alt, hvad de havde udrettet, og hvad de havde lært folk. 30 Oc Apostlene forsamledes til JEsum / oc forkyndede hannem alle Ting / baade hvor meget de hafde giort / oc hvor meget de hafde lært. 30 And the apostles gathered themselves together unto Jesus, and told him all things, both what they had done, and what they had taught.
31 Og han siger til dem: »Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene og hvile jer lidt;« thi der var mange, som kom og gik, og de havde ikke engang ro til at spise. 31 Oc hand sagde til dem / kommer hjd i sær til en øde Sted / oc hviler lidet. Thi de vare mange / som ginge til oc fra / oc de hafde icke end leylig tjd til ad æde. 31 And he said unto them, Come ye yourselves apart into a desert place, and rest a while: for there were many coming and going, and they had no leisure so much as to eat.
32 Så tog de med båden bort til et øde sted, hvor de kunne være ene. 32 Oc de foor i et Skib til en øde sted i sær. 32 And they departed into a desert place by ship privately.
33 Men mange så, dem tage bort og kendte dem, og fra alle byerne strømmede de sammen derhen til fods og kom før dem. 33 Oc Folcket saa dem fare bort / oc mange kiende hannem / oc løbe der bort med hver andre til fods / af alle Stæder / oc komme før end de / oc komme til hannem. 33 And the people saw them departing, and many knew him, and ran afoot thither out of all cities, and outwent them, and came together unto him.
34 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de var som får, der ingen hyrde har«. Og han begyndte at lære dem mange ting. 34 Oc JEsus gick ud / oc saa det megle Folck / oc hannem ynckedis inderlig ofver dem / thi de vare som Faar / der hafve icke Hyrde. Oc hand begynte ad lære dem meget. 34 And Jesus, when he came out, saw much people, and was moved with compassion toward them, because they were as sheep not having a shepherd: and he began to teach them many things.
35 Og da det allerede var blevet sent, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. 35 Der Dagen var nu fast forløben / ginge hand Sidciple til hannem / oc sige / Det er her en øde sted / oc Dagen er nu fast forløben: 35 And when the day was now far spent, his disciples came unto him, and said, This is a desert place, and now the time is far passed:
36 Få dem til at gå bort, for at de kan gå hen i gårdene og landsbyerne her omkring og købe sig noget at spise.« 36 Laad dem fare / ad de kude gaae hen omkring i de omkringliggende Landsbyer / oc (andre) Byer / ad kiøbe sig self Brød: Thi de hafve intet ad æde. 36 Send them away, that they may go into the country round about, and into the villages, and buy themselves bread: for they have nothing to eat.
37 Men han svarede og sagde til dem: »Giv I dem noget at spise!« De siger til ham: »Skal vi gå hen og købe for to hundrede denarer brød og give dem at spise?« 37 Men hand svarde / oc sagde til dem: Gifve I dem ad æde. Oc de sige til hannem / skulle vi da gaaae bort / oc kiøbe Brød for to hundrede Pendinge / oc gifve dem ad æde? 37 He answered and said unto them, Give ye them to eat. And they say unto him, Shall we go and buy two hundred pennyworth of bread, and give them to eat?
38 Han spørger dem: »Hvor mange brød har I? Gå hen og se efter!« Og da de havde gjort det, siger de: »Fem og desuden to fisk.« 38 Men hand siger til dem / Hvor mange Brod hafve I? Gaar bort oc seer ad. Oc der de hafde forfaret det / sige de fem / oc to Fiske. 38 He saith unto them, How many loaves have ye? go and see. And when they knew, they say, Five, and two fishes.
39 Så bød han dem at få alle til at sætte sig gruppevis ned på det grønne græs. 39 Oc hand bød dem ,a d sætte sig alle ned / i hobe tall / paa det grøne Græs. 39 And he commanded them to make all sit down by companies upon the green grass.
40 Og de lejrede sig flok ved flok, nogle på hundrede og nogle på halvtreds. 40 Oc de sætte sig ned paa Plaz hos Plaz / oc der vare i somme boge hundrede / oc i somme halftrediesinds tive. 40 And they sat down in ranks, by hundreds, and by fifties.
41 Da tog han de fem brød og to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, brød så brødene og gav dem til disciplene, for at de kunne byde dem rundt; også de to fisk delte han ud til dem alle. 41 Oc hand toog de fem Brød / oc de to Fiske / oc saa op til Himmelen / oc velsignede oc brød Brødene / oc fick sine Disciple (dem)/ ad de skulle legge for dem / oc hand skifte de to Fiske iblant dem alle. 41 And when he had taken the five loaves and the two fishes, he looked up to heaven, and blessed, and brake the loaves, and gave them to his disciples to set before them; and the two fishes divided he among them all.
42 Og de spiste alle og blev mætte. 42 Oc de oode alle / oc blefve mætte. 42 And they did all eat, and were filled.
43 Og af levninger også fra fiskene samlede man tolv kurve fulde. 43 Oc de toge styckerne op / tolf Kurfve fulde / oc af Fiskene. 43 And they took up twelve baskets full of the fragments, and of the fishes.
44 De, som havde spist brødene, var fem tusinde mænd. 44 Oc de som oode Brødene / vare hen ved fem tusinde Mænd. 44 And they that did eat of the loaves were about five thousand men.
45 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen sejle over til den anden bred, til Betsajda, mens han selv fik folkeskaren til at gå bort « 45 Oc hand nødde sine Disciple strax til / ad gaae i Skibet / oc fare for hen ofver / til den anden side / Til Bethsaida / indtil hand lood Folcket fare. 45 And straightway he constrained his disciples to get into the ship, and to go to the other side before unto Bethsaida, while he sent away the people.
46 Og da han havde taget afsked med dem, gik han op i bjergene for at bede. 46 Oc der hand hafde skickit dem fra sig / gick hand op paa Bierget ad bede. 46 And when he had sent them away, he departed into a mountain to pray.
47 Da det blev aften, var båden midt på søen og han alene på landjorden. 47 Oc der det var blefvet Aften / var Skibet midt paa Hafvet / oc hand eene paa Landet. 47 And when even was come, the ship was in the midst of the sea, and he alone on the land.
48 Og da han så, at de måtte slide hårdt med at ro for de havde vinden imod sig kommer han ved fjerde nattevagt til dem, vandrende på søen; og han ville til at gå forbi dem. 48 oc hand saa / ad de blefve plagede i det de roede / thi Været var dem imod. Oc om den fierde Vact om Natten / kommer hand til dem / oc gick der om paa Hafvet / oc vilde gaait dem forbi. 48 And he saw them toiling in rowing; for the wind was contrary unto them: and about the fourth watch of the night he cometh unto them, walking upon the sea, and would have passed by them.
49 Men da de så ham komme vandrende på søen, mente de, at det var et spøgelse, og de skreg højt. 49 Men der de saaae hannem gaa der om paa Hafvet / meente de / ad det hafde værit en Spøgelse / oc de raabte / 49 But when they saw him walking upon the sea, they supposed it had been a spirit, and cried out:
50 Thi de havde alle set ham og var blevet forfærdede. Men i det samme talte han med dem og siger til dem: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« 50 Thi de saae hannem alle / oc blefve forstyrrede. Oc hand talde strax med dem / oc siger til dem / Værer trøstige / det er jeg / frycter icke. 50 For they all saw him, and were troubled. And immediately he talked with them, and saith unto them, Be of good cheer: it is I; be not afraid.
51 Så steg han op i båden til dem, og vinden lagde sig; og de undrede sig ved sig selv over al måde. 51 Oc hand traadde i Skibet til dem / oc Været stillede sig: Oc de forfærdedes oc forundrede sig saare oc ofvermaade. 51 And he went up unto them into the ship; and the wind ceased: and they were sore amazed in themselves beyond measure, and wondered.
52 Thi de var ikke blevet klogere af det, som var sket med brødene, men deres hjerte var forhærdet. 52 Thi de forstode icke det (som var skeet) med Brødene / oc deres Hierte var haardt. 52 For they considered not the miracle of the loaves: for their heart was hardened.
53 Efter at de så var nået over søen til den anden bred, kom de til Genezaret og lagde til der. 53 Oc der de vare ofverfarne / komme de til Genezareth oc lagde til Land. 53 And when they had passed over, they came into the land of Gennesaret, and drew to the shore.
54 Og straks da de var gået fra borde, kendte folk ham. 54 Oc der de traadde af SKibet / da kiende de hannem strax / 54 And when they were come out of the ship, straightway they knew him,
55 Og de løb omkring i hele den egn og begyndte at bringe de syge på deres senge hen, hvor de hørte, han var. 55 Oc de løbe i den gandske omliggende Egn / oc begynte ad føre dem som hafde ont / omkring paa Sengene / hvor de hørde ad hand var. 55 And ran through that whole region round about, and began to carry about in beds those that were sick, where they heard he was.
56 Og hvor som helst han gik ind i landsbyer eller byer eller gårde, lagde man de syge på åbne pladser og bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved ham, blev helbredt.56 Oc hvor hand gick ind i Byer eller Støder / eller Landsbyer / da lagde de Siuge paa Torfvet: Oc bade hannem / ad de matte ickun røre Sømmen paa hans Klæder: Oc alle de som røde ved hannem / blefve helbrede. 56 And whithersoever he entered, into villages, or cities, or country, they laid the sick in the streets, and besought him that they might touch if it were but the border of his garment: and as many as touched him were made whole.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel