Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Markusevangeliet 7

1948

1647

King James Version

1 Og farisæerne og nogle af de skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samler sig omkring ham. 1 VII.Capitel. OC der forsamledes Pharisæer til hannem / oc nogle af de Skriftkloge / som vare komne fra Jerusalem. 1 Then came together unto him the Pharisees, and certain of the scribes, which came from Jerusalem.
2 De så da nogle af hans disciple holde måltid med »vanhellige«, det vil sige uvaskede hænder. 2 Oc der de saae nogle af hans Disciple æde Brød med almindelige (det er utoede) Hænder / da lastede de det. 2 And when they saw some of his disciples eat bread with defiled, that is to say, with unwashen, hands, they found fault.
3 Farisæerne og alle de andre jøder spiser nemlig aldrig uden først at have vasket deres hænder med en håndfuld vand; således er de gamles overlevering, som de holder fast ved. 3 Thi Pharisæerne oc alle Jøderne æde icke / uden de toe Hænderne flitelig / Saa holde de de Ældste Skick.3 For the Pharisees, and all the Jews, except they wash their hands oft, eat not, holding the tradition of the elders.
4 Og når de kommer fra torvet, spiser de ikke uden først at have stænket sig med vand; og mange andre forskrifter har de taget i arv så som at skylle bægere og krus og kobberkar. 4 Oc naar de (komme) af torfvet / da æde de icke, uden de toe dem. Oc der er mange saadant / som de hafve tagit ved at holde / med ad udtoo Drickekar / oc Kruus / oc Kaaberkar / oc Borde.4 And when they come from the market, except they wash, they eat not. And many other things there be, which they have received to hold, as the washing of cups, and pots, brazen vessels, and of tables.
5 Derfor spurgte farisæerne og de skriftkloge ham nu: »Hvorfor vandrer dine disciple ikke efter de gamles overlevering, men holder måltid med vanhellige hænder?« 5 Der efter spurde pharisæerne oc de Skriftkloge hannem ad / Hvi vandre icke dine Disciple efter de Ældste Skick / men æde Brød med utoede Hænder? 5 Then the Pharisees and scribes asked him, Why walk not thy disciples according to the tradition of the elders, but eat bread with unwashen hands?
6 Han svarede dem: »Med rette har Esajas profeteret om jer hyklere, som der står skrevet: »Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er fjernt fra mig. 6 Men hand svarde / oc sagde til dem / Alt hafver Esaias spaait ræt om eder Øyenskalcke / som skrefvit staar / Dette Folck ærer mig med Læberne / men deres Hierte er langt fra mig. 6 He answered and said unto them, Well hath Esaias prophesied of you hypocrites, as it is written, This people honoureth me with their lips, but their heart is far from me.
7 Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.« 7 Men de tiene mig forgæfvis / eftredi de lære saadan Lærdom / som er Menniskers Bud. 7 Howbeit in vain do they worship me, teaching for doctrines the commandments of men.
8 I sætter Guds bud til side og holder fast ved menneskers overlevering.« 8 thi I forlade Guds Bud / oc holde Menniskers Skick / ad udtoo Kruus oc Drickekar: Oc I giøre meget andet saadant. 8 For laying aside the commandment of God, ye hold the tradition of men, as the washing of pots and cups: and many other such like things ye do.
9 Og han sagde til dem: »Hvor smukt, at I ophæver Guds bud for at holde jeres egen overlevering! 9 Oc hand sagde til dem: Herlig aflegge I Guds bud / paa det I kunde holde eders Skick. 9 And he said unto them, Full well ye reject the commandment of God, that ye may keep your own tradition.
10 Thi Moses har sagt« »Ær din fader og din moder,« og: »Den, der forbander fader eller moder, skal lide døden. « 10 Thi Moses hafver sagt / ær djn Fader oc djn Moder: oc hvo som bander fader eller Moder / hand skal visselig dø. 10 For Moses said, Honour thy father and thy mother; and, Whoso curseth father or mother, let him die the death:
11 Men I lærer: Hvis en mand siger til sin fader eller sin moder: »Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal være korban« (det vil sige: tempelgave), 11 Men j sige / Naar ngoen siger til Fader eller Moder / det er Corban / (det er en Gafve) med hvilcken du af mig kunde været hiulpen. 11 But ye say, If a man shall say to his father or mother, It is Corban, that is to say, a gift, by whatsoever thou mightest be profited by me; he shall be free.
12 så tillader I ham ikke mere at understøtte sin fader eller moder dermed, 12 Oc saa lade I hannem icke ydermeere giøre sin Fader eller sin Moder noget: 12 And ye suffer him no more to do ought for his father or his mother;
13 og I sætter således Guds ord ud af kraft ved jeres overlevering, som I har lært folk; og meget andet af den slags gør I.« 13 Oc giøre der med Guds Ord til intet / formedelst eders Skick / som i hafve paalagt: Oc I giøre meget saadant. 13 Making the word of God of none effect through your tradition, which ye have delivered: and many such like things do ye.
14 Og han kaldte atter folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hør mig alle, og forstå! 14 Oc hand kaldede alt Folcket til sig / oc sagde til dem / Hører mig alle / oc forstaaer. 14 And when he had called all the people unto him, he said unto them, Hearken unto me every one of you, and understand:
15 Hvad der gør mennesket urent, er ikke noget af det, der udefra kommer ind i mennesket; men hvad der går ud af mennesket, det er det, der gør mennesket urent. 15 Der er intet uden for Mennisket / som kommer ind i hannem / som kan giøre hannem ureen: Men de Ting som gaae ud af hannem / de ere de / som giøre Mennisket ureent. 15 There is nothing from without a man, that entering into him can defile him: but the things which come out of him, those are they that defile the man.
16 Om nogen har øren at høre med, han høre!« 16 Der som nogen hafver Øren ad høre med / hand høre. 16 If any man have ears to hear, let him hear.
17 Og da han var gået ind i huset, bort fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. 17 Oc der hand var indgangen i Huuset fra Folcket / da sppurde hans Disciple hannem om Lignelsen. 17 And when he was entered into the house from the people, his disciples asked him concerning the parable.
18 Og han siger til dem: »Er I virkelig så uforstandige? Forstår I ikke, at intet, som udefra kommer ind i mennesket, kan gøre det urent? 18 Oc hand siger til dem: Ere da oc I saa uforstadige? Forstaae i icke / ad alt hvad som er uden for / oc kommer ind i Mennisket / det kan icke giøre hannem ureen? 18 And he saith unto them, Are ye so without understanding also? Do ye not perceive, that whatsoever thing from without entereth into the man, it cannot defile him;
19 Thi det kommer ikke ind i hans hjerte, men i maven og går ud på det dertil bestemte sted.« (Således erklærede han al mad for »ren«). 19 Thi det kommer icke ind i hans Hierte / men i Buen / oc gaar ud ved den naturlige Gang / som udreenser all Mad. 19 Because it entereth not into his heart, but into the belly, and goeth out into the draught, purging all meats?
20 Men han sagde: »Hvad der gør mennesket urent, er det, der udgår fra mennesket. 20 Men hand sagde / Hvad som gaar af Mennisket / det giør Mennisket ureent. 20 And he said, That which cometh out of the man, that defileth the man.
21 Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, 21 Thi ad indvortis af Menniskens Hierte / udgaae onde tancker / Hoor / Skørlefnet / Mandslet / 21 For from within, out of the heart of men, proceed evil thoughts, adulteries, fornications, murders,
22 ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed; 22 Tyfverj / Gerrighed / Ondskab / Svjg / UUteerlighed / Et ondt Øye / Guds bespottelse / hofmod / Daarskab. 22 Thefts, covetousness, wickedness, deceit, lasciviousness, an evil eye, blasphemy, pride, foolishness:
23 al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.« 23 Alle disse onde stycke udgaae indvortis fra / oc giøre Mennisket ureent. 23 All these evil things come from within, and defile the man.
24 Så brød han op derfra og drog bort til egnen omkring Tyrus. Der gik han ind i et hus og ønskede ikke, at nogen skulle vide det. Dog kunne han ikke forblive skjult. 24 Oc hand stood op / oc gick der fra / til Tyri oc Sidons Egne. Oc hand gick i et Huus / oc vilde ingen lade vide det / oc hand kunde dog icke blifve døldt. 24 And from thence he arose, and went into the borders of Tyre and Sidon, and entered into an house, and would have no man know it: but he could not be hid.
25 Men en kvinde, hvis lille datter var besat af en uren ånd, kom straks, da hun havde hørt om ham, og faldt ned for hans fødder; 25 Thi den Qvinde hafde hørt om hannem / hvis lille Datter hafde en ureen Aand / oc hun kom / oc falt need for hans Fødder. 25 For a certain woman, whose young daughter had an unclean spirit, heard of him, and came and fell at his feet:
26 det var en hedensk kvinde, af syrisk-fønikisk herkomst. Hun bad ham om at uddrive den onde ånd af hendes datter. 26 Men hun var en Grækiske Qvinde / en baaren Syropheniske / oc hun bad hannem / ad hand vilde uddrifve Dieflen af hendis Datter. 26 The woman was a Greek, a Syrophenician by nation; and she besought him that he would cast forth the devil out of her daughter.
27 Og han sagde til hende: »Lad først børnene blive mætte; thi det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.« 27 Men Jesus sagde til hende / ALad først Børnene mættis. Thi Thi det er icke smuckt / ad tage Børnenes Brød / oc kaste for smaa Hunde. 27 But Jesus said unto her, Let the children first be filled: for it is not meet to take the children's bread, and to cast it unto the dogs.
28 Hun svarede og siger til ham: »Jo, Herre! også de små hunde æder dog under bordet af børnenes smuler.« 28 Men hun svarde / oc siger til hannem / Ja HErre : Thi smaa Hundene æde oc under Bordet / Af Børnenes Smuler. 28 And she answered and said unto him, Yes, Lord: yet the dogs under the table eat of the children's crumbs.
29 Da sagde han til hende: »Fordi du sagde dette, så gå kun hjem; den onde ånd er faret ud af din datter.« 29 Oc hand sagde til hende / For det ords skyld / da gack bort: Dieflen er udfaren af din Datter. 29 And he said unto her, For this saying go thy way; the devil is gone out of thy daughter.
30 Og hun gik til sit hus og fandt barnet liggende på lejet og den onde ånd faret ud. 30 Oc hun gick bort i sit Huus / oc fandt / ad Dieflen var udfaren / oc Datteren lagdt paa Sengen. 30 And when she was come to her house, she found the devil gone out, and her daughter laid upon the bed.
31 Og da han gik bort igen fra egnene omkring Tyrus, kom han over Zidon midt igennem Dekapolis egne til Galilæas sø. 31 Oc der hand gick ud igien af Tyri oc Sidons Egne / da kom hand til det Galilæiske Hof / midt igiennem de tj Stæders Grenzer. 31 And again, departing from the coasts of Tyre and Sidon, he came unto the sea of Galilee, through the midst of the coasts of Decapolis.
32 Og de kommer til ham med en døv, som også vanskeligt kunne tale, og beder ham om at lægge sin hånd på ham. 32 Oc de førde en Døf til hannem / som besværlig kunde tale / oc de bade hannem / ad hand vilde legge Haanden paa hannem. 32 And they bring unto him one that was deaf, and had an impediment in his speech; and they beseech him to put his hand upon him.
33 Og han tog ham til side, bort fra skaren, og stak sine fingre i hans øren, spyttede på dem og rørte ved hans tunge, 33 Oc hand toog hannem i sær fra Folcket / oc lgade sine Fingre i hans Øren / oc spøtte / oc røde ved hans Tunge: 33 And he took him aside from the multitude, and put his fingers into his ears, and he spit, and touched his tongue;
34 så op mod Himmelen, sukkede og sagde til ham: »Effata!« det betyder: luk dig op! 34 Oc saa op til Himmelen / skuckede / oc siger til hannem / Ephphatha / det / er lad mig op. 34 And looking up to heaven, he sighed, and saith unto him, Ephphatha, that is, Be opened.
35 Da åbnedes hans øren, og straks løstes det, der bandt hans tunge, og han talte tydeligt. 35 Oc strax obenedes haøs Øren / oc hans Tungis Baand løsnede / oc hand tlade ret. 35 And straightway his ears were opened, and the string of his tongue was loosed, and he spake plain.
36 Og Jesus forbød dem at sige det til nogen; men jo mere han forbød dem det, des ivrigere forkyndte de det. 36 Oc hand forbød dem / ad de skulde ingen sige (det)/ Men jo mere hand forbød / jo mere kundgiorde de (det.) 36 And he charged them that they should tell no man: but the more he charged them, so much the more a great deal they published it;
37 Og de blev over al måde slået af forundring og sagde: »Han har gjort alle ting vel; han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.«37 Oc de forundrede sig ofvermaade / oc sagde / Hand hafver giort alle ting vel / baade giorde hand ad de Døfve høre / oc ad de Malløse tale. 37 And were beyond measure astonished, saying, He hath done all things well: he maketh both the deaf to hear, and the dumb to speak.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel