Markusevangeliet 9 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: der er nogle af dem, som står her, der ikke skal smage døden, førend de ser, at Guds rige er kommet med kraft.« | 1 IX.Capitel. Oc hand sagde til dem / Sandelig jeg siger eder / ad her staae nogle / som icke skulle smage døden / før end de see Guds Rige ad være kommet med Kraft. | 1 And he said unto them, Verily I say unto you, That there be some of them that stand here, which shall not taste of death, till they have seen the kingdom of God come with power. |
| 2 Seks dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem op på et højt bjerg; hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for deres øjne. | 2 Oc sex Dage der efter tager JEsus Petrum / oc Jacobum / oc Johannem til sig / oc førde dem alleene i sær op paa et høyt Bierg / oc blef forvandlet for dem. | 2 And after six days Jesus taketh with him Peter, and James, and John, and leadeth them up into an high mountain apart by themselves: and he was transfigured before them. |
| 3 Og hans klæder blev så strålende, blændende hvide, som ingen blegemand på jorden kan gøre dem. | 3 Oc hans Klæder blefve skinnende / ja meget hvide / som Snee / ad ingen Farfvede paa Jorden kand giøre dem saa hvide. | 3 And his raiment became shining, exceeding white as snow; so as no fuller on earth can white them. |
| 4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem og samtalede med Jesus. | 4 Oc Elias / med Mose / blefve seet af dem / oc de hafde en Tale med JEsu. | 4 And there appeared unto them Elias with Moses: and they were talking with Jesus. |
| 5 Da tager Peter til orde og siger til Jesus: »Rabbi«! det er godt, at vi er her; lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.« | 5 Oc Peder svarde / oc siger til JEsum / Rabbi / Det er got ad vi blifve her / oc vi ville giøre tre Bolige / Dig een / oc Mose een / oc Eliæ een. | 5 And Peter answered and said to Jesus, Master, it is good for us to be here: and let us make three tabernacles; one for thee, and one for Moses, and one for Elias. |
| 6 Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige; thi de var blevet helt forfærdede. | 6 Thi hand viste icke hvad hand talde / thi de vare heel forfærdede. | 6 For he wist not what to say; for they were sore afraid. |
| 7 Da kom der en sky og overskyggede dem; og en røst lød fra skyen: »Denne er min Søn, den elskede, hør ham! « | 7 Oc der kom en Sky / som ofverskyggede dem: Oc en Røst kom af Skyen / som sagde: Denne er mjn Søn den Elskelige / hører hannem. | 7 And there was a cloud that overshadowed them: and a voice came out of the cloud, saying, This is my beloved Son: hear him. |
| 8 Men med ét, da de så sig omkring, kunne de ikke mere se nogen uden Jesus alene hos dem. | 8 Oc strax saae de sig omkring / oc saae ingen meere / men JEsum alleene hos dem. | 8 And suddenly, when they had looked round about, they saw no man any more, save Jesus only with themselves. |
| 9 Medens de nu gik ned fra bjerget, bød han dem, at de ikke, før Menneskesønnen var opstået fra de døde, måtte fortælle nogen, hvad de havde set. | 9 Men der de ginge need af Bierget / da forbød hand dem / ad de skulde ingen sige / hvad de hafde seet / før end Menniskenes Søn var opstanden fra Døde. | 9 And as they came down from the mountain, he charged them that they should tell no man what things they had seen, till the Son of man were risen from the dead. |
| 10 Det ord mærkede de sig og drøftede indbyrdes, hvad det var at opstå fra de døde. | 10 Oc de hulde det ord hos sig / oc bespurde sig med hver andre / Hvad er det / ad opstaa fra Døde? | 10 And they kept that saying with themselves, questioning one with another what the rising from the dead should mean. |
| 11 Og de spurgte ham og sagde: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først må komme?« | 11 Hvad spurde hannem ad / oc sagde / Sige dog de Skriftkloge / ad Elias bør tilforn ad komme? | 11 And they asked him, saying, Why say the scribes that Elias must first come? |
| 12 Da sagde han til dem: »Elias kommer først og genopretter alt; og hvordan står der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og blive foragtet. | 12 Men hand svarde / oc sagde til dem / Elias skal jo før komme / oc som det er skrefvet om Menniskenes Søn / ad hand skal lide meget / oc intet actis. | 12 And he answered and told them, Elias verily cometh first, and restoreth all things; and how it is written of the Son of man, that he must suffer many things, and be set at nought. |
| 13 Men jeg siger jer, at Elias er kommen, og de har gjort ved ham, hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham.« | 13 Men jeg siger eder / ad Elias er oc kommen / oc de giorde ved hannem / hvad hvad de vilde / eftersom det er skrefvet om hannem. | 13 But I say unto you, That Elias is indeed come, and they have done unto him whatsoever they listed, as it is written of him. |
| 14 Da de nu kom hen til disciplene, så de, at en stor skare stod omkring dem, og at nogle skriftkloge var i ordstrid med dem. | 14 Oc hand kom til Disciplene / oc saa meget Folck omkring dem / oc de Skriftkloge / som bespurde sig med dem. | 14 And when he came to his disciples, he saw a great multitude about them, and the scribes questioning with them. |
| 15 Og straks da hele skaren så ham, blev de grebet af ærefrygt og løb hen og hilste ham. | 15 Oc strax der alt Folcket saa hannem / blefve de heel forfærdede / løbe til / oc hilsede hannem. | 15 And straightway all the people, when they beheld him, were greatly amazed, and running to him saluted him. |
| 16 Og han spurgte dem: »Hvad er det, I strides med dem om?« | 16 Oc hand spurde de Skriftkloge ad / hvad bespøre I eder med dem? | 16 And he asked the scribes, What question ye with them? |
| 17 En mand af skaren svarede ham: »Mester! jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, der gør ham stum. | 17 Oc een af Folcket svarde / oc sagde / Mestere / jeg hafver ført mjn Søn til dig / som hafver en Maaløs Aand. | 17 And one of the multitude answered and said, Master, I have brought unto thee my son, which hath a dumb spirit; |
| 18 Og når som helst den tager magten over ham, kaster den ham om, og han fråder og skærer tænder og stivner; og jeg har sagt til dine, disciple, at de skulle uddrive den, men de magtede det ikke.« | 18 Oc naar den faar fat pa hannem / da slider den hannem: oc hand fraader / oc skær med sine Tænder / oc forsvisner. Oc jeg hafver talit til dine Disciple / ad de skulde uddrifve den / oc de kunde icke. | 18 And wheresoever he taketh him, he teareth him: and he foameth, and gnasheth with his teeth, and pineth away: and I spake to thy disciples that they should cast him out; and they could not. |
| 19 Da svarede han dem, og sagde: »Åh, du vantro slægt! hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg tåle jer? før ham herhen til mig!« | 19 Men hand svarde / oc sagde / oc du vantro Slect / hvor længe skal jeg være hos eder? Hvor længe skal jeg fordrage eder? Henter hannem til mig. Oc de lidde hannem fræm til hannem. | 19 He answereth him, and saith, O faithless generation, how long shall I be with you? how long shall I suffer you? bring him unto me. |
| 20 Så førte de ham hen til ham, og da han fik øje på Jesus, sled ånden straks i ham, og han faldt om på jorden og væltede sig og frådede. | 20 Oc der hand saa hannem / da sleed Aanden hannem strax: oc hand falt paa Jorden / oc velte sig oc fraaede. | 20 And they brought him unto him: and when he saw him, straightway the spirit tare him; and he fell on the ground, and wallowed foaming. |
| 21 Jesus spurgte da hans fader: »Hvor lang tid har han haft det sådan?« Han sagde: »Fra barndommen af; | 21 Oc hand spurde hans Fader ad, Hvor længe er det / ad det er hannem vederfarit? Men hand sagde / Af Barndom. | 21 And he asked his father, How long is it ago since this came unto him? And he said, Of a child. |
| 22 og den har tit kastet ham både i ild og vand for at tage livet af ham; men hvis du formår noget, så forbarm dig over os og hjælp os!« | 22 Oc den hafver ofte kast hannem / baade i Ild oc i Vand / ad den kunde omkommit hannem. Men kandt du noget / da forbarm dig inderlig ofver os / oc hielp os. | 22 And ofttimes it hath cast him into the fire, and into the waters, to destroy him: but if thou canst do any thing, have compassion on us, and help us. |
| 23 Men Jesus sagde til ham: »Hvis du formår! alt er muligt for den, der tror.« | 23 Men Jesus sagde til hannem / der som du kandt tro / Alle Ting ere den muelige / som troer. | 23 Jesus said unto him, If thou canst believe, all things are possible to him that believeth. |
| 24 Straks råbte drengens fader og sagde: »Jeg tror, hjælp min vantro!« | 24 Oc strax raabte Barnens Fader / grædendis / oc sagde / jeg troor / HErre hielp min Vantro. | 24 And straightway the father of the child cried out, and said with tears, Lord, I believe; help thou mine unbelief. |
| 25 Men da Jesus så, at skaren stimlede sammen, talte han strengt til den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd! jeg byder dig, far ud af ham og far ikke mere ind i ham!« | 25 Men der JEsus nu saa / ad Folcket løb til / da truede hand den ureene Aand / oc sagde til den / Du maalløse oc døfve Aand / Jeg biuder dig / far ud af hannem / oc ad du farer icke her efter i hannem. | 25 When Jesus saw that the people came running together, he rebuked the foul spirit, saying unto him, Thou dumb and deaf spirit, I charge thee, come out of him, and enter no more into him. |
| 26 Da skreg den og sled meget i drengen og fo'r ud, og han blev som død, så de fleste sagde: »Han er død.« | 26 Da skreg den / oc sleed hannem saare / oc foor ud: Oc hand blef lige som hand hafde værit død / ad ocsaa mange sagde / Hand er død. | 26 And the spirit cried, and rent him sore, and came out of him: and he was as one dead; insomuch that many said, He is dead. |
| 27 Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op; og han stod op. | 27 Men JEsus tog hannem ved Haanden / oc reiste hannem op : Oc hand stod op. | 27 But Jesus took him by the hand, and lifted him up; and he arose. |
| 28 Da Jesus nu var kommen ind i et hus, spurgte hans disciple ham i enrum: »Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?« | 28 Oc der hand var indgangen i Huuset / da spurde hans Disciple hannem ad i sær / Hvi kunde vi icke uddrifve den? | 28 And when he was come into the house, his disciples asked him privately, Why could not we cast him out? |
| 29 Han svarede dem: »Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste.« | 29 Oc hand sagde til dem / Dette slaug kand ingenlunde fare ud / uden ved Bøn oc Faste. | 29 And he said unto them, This kind can come forth by nothing, but by prayer and fasting. |
| 30 Så brød de op derfra og vandrede gennem Galilæa; og han ville ikke, at nogen skulle vide det. | 30 Oc de ginge der fra / oc vandrede igiennem Galilæen / oc hand vilde icke / ad nogen skulde vide (det.) | 30 And they departed thence, and passed through Galilee; and he would not that any man should know it. |
| 31 Thi han lærte sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen skal gives i menneskers vold, og de skal slå ham ihjel; og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« | 31 Thi hand lærde sine Disciple / oc sagde til dem / Menniskenes Søn antvordis i Menniskenes Hænder / oc de skulle ihielslaa hannem / oc naar hand er ihielslagen / da skal hand opstaaa paa den tredie Dag. | 31 For he taught his disciples, and said unto them, The Son of man is delivered into the hands of men, and they shall kill him; and after that he is killed, he shall rise the third day. |
| 32 Men de forstod ikke den tale, og de turde ikke spørge ham. | 32 Men de forstoode icke det ord / oc fryctede (sig) ad spøre hannem ad. | 32 But they understood not that saying, and were afraid to ask him. |
| 33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommen hjem, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte sammen om på vejen?« | 33 Oc hand kom til capernaum / oc der hand var i Huuset / spurde hand dem: Hvad bespurde I eder indbyrdis om paa Veyen. | 33 And he came to Capernaum: and being in the house he asked them, What was it that ye disputed among yourselves by the way? |
| 34 Men de tav; thi de havde på vejen talt med hverandre om, hvem der var den største. | 34 Men de taugde stille: Thi de hafde bespurt sig med hver andre paa Veyen / hvilcken (der skulde være) den første? | 34 But they held their peace: for by the way they had disputed among themselves, who should be the greatest. |
| 35 Da satte han sig ned og kaldte på de tolv og siger til dem: »Hvis nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles tjener.« | 35 Oc hand sætte sig / oc kaldede de Tolf / oc siger til dem / Dersom nogen vil være den første / hand skal være den sidste iblant alle / oc alles Tienere. | 35 And he sat down, and called the twelve, and saith unto them, If any man desire to be first, the same shall be last of all, and servant of all. |
| 36 Og han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, tog det i favn og sagde til dem: | 36 Oc hand tog et lidet Barn / oc skickede det midt i blant dem / oc tog det i Faufn / oc sagde til dem / | 36 And he took a child, and set him in the midst of them: and when he had taken him in his arms, he said unto them, |
| 37 »Den, der tager imod sådan et lille barn for mit navns skyld, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men imod ham, som udsendte mig.« | 37 Hvo som annammer eet af saadanne smaa Børn / i mjt Nafn / hand annammer mig: oc hvo mig annammer / hand annammer icke mig / men den som mig udsende. | 37 Whosoever shall receive one of such children in my name, receiveth me: and whosoever shall receive me, receiveth not me, but him that sent me. |
| 38 Johannes sagde til ham: »Mester! vi så en mand, som ikke slutter sig til os, uddrive onde ånder i dit navn; og vi søgte at hindre ham i det, fordi han ikke slutter sig til os.« | 38 Men Johannes svarde hannem / oc sagde / Mestere / vi saae een / som dref Diefle ud i djt Nafn / hvilcken som icke efterfølger os: Oc vi forbøde hannem det / hvordi ad hand icke efterfølger os. | 38 And John answered him, saying, Master, we saw one casting out devils in thy name, and he followeth not us: and we forbad him, because he followeth not us. |
| 39 Men Jesus sagde: »I skal ikke hindre ham; thi der er ingen, som gør en undergerning i mit navn og snart efter kan tale ondt om mig. | 39 Men JEsus sagde / Forbiuder hannem icke. Thi der er ingen som giør en kraftig Gierning i mjt nafn / oc kand snart tale ilde om mig. | 39 But Jesus said, Forbid him not: for there is no man which shall do a miracle in my name, that can lightly speak evil of me. |
| 40 Thi den, som ikke er imod os, er for os. | 40 thi hvo som icke er imod os / hand er med os. | 40 For he that is not against us is on our part. |
| 41 Ja, den, som giver jer et bæger vand at drikke af den grund, at I hører Kristus til, sandelig siger jeg eder: han skal ingenlunde gå glip af sin løn. | 41 Thi hvo som skencker eder med et Beggere Vand / i mjt Nafn / fordi ad I høre ch til / Sandelig jeg siger eder / hand skal indgenludne miste sin Løn. | 41 For whosoever shall give you a cup of water to drink in my name, because ye belong to Christ, verily I say unto you, he shall not lose his reward. |
| 42 Og den, der forarger en af disse små, som tror, ham var det bedre, at der var lagt en møllesten om hans hals, og han var kastet i havet. | 42 Oc hvo som forarger een af de smaa / som troo paa mig / hannem var det bedre ,a d hannem blef hængdt en Møllesteen om hals Hals / oc hand blef kast i Hafvet. | 42 And whosoever shall offend one of these little ones that believe in me, it is better for him that a millstone were hanged about his neck, and he were cast into the sea. |
| 43 Og hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til Helvede til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold. | 43 Oc dersom djn Haand forarger dig / hug den af: Det er dig bedre / ad du gaar en Krøbling ind i Ljfvet / end ad du hafver to Hænder / oc far til Helfvede / i den usluckelige Ild. | 43 And if thy hand offend thee, cut it off: it is better for thee to enter into life maimed, than having two hands to go into hell, into the fire that never shall be quenched: |
| 44 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 44 Dersom deres Orm icke døør / oc Ilden icke udsluckis. | 44 Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. |
| 45 Og hvis din fod forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at kastes i Helvede med begge fødder i behold. | 45 Oc dersom din Food forarger dig / hug den af: Det er dig bedre / ad du gaar halt ind i Ljfvet / end ad du hafver to Fødder / oc blifver kast i Helfvede / udi den usluckelige Ild: | 45 And if thy foot offend thee, cut it off: it is better for thee to enter halt into life, than having two feet to be cast into hell, into the fire that never shall be quenched: |
| 46 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 46 Der som deres Orm icke døør / oc Ilden icke udsluckis. | 46 Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. |
| 47 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, | 47 Oc forarger djt Øye dig / da skalt det fra dig: Det er dig bedre / ad du gaar eenøyet i Guds Rige / end ad du hafver to Øyen / oc blifver kast i Helfvedis Ild: | 47 And if thine eye offend thee, pluck it out: it is better for thee to enter into the kingdom of God with one eye, than having two eyes to be cast into hell fire: |
| 48 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 48 Der som deres orm icke døør / oc Ilden icke udsluckis. | 48 Where their worm dieth not, and the fire is not quenched. |
| 49 Thi enhver skal saltes med ild og ethvert offer skal saltes med salt. | 49 Thi hver skal saltis med Ild / oc hvert Offer skal saltis med Salt. | 49 For every one shall be salted with fire, and every sacrifice shall be salted with salt. |
| 50 Salt er en god ting; men hvis saltet bliver saltløst, hvormed vil I så give det kraft igen? I skal have salt i jer selv og holde fred med hverandre!« | 50 Saltet er got: Men om Saltet mister sin Kraft / hvor med skulle I nedsalte det? hafver Salt hos eder / oc holder Fred med hver andre. | 50 Salt is good: but if the salt have lost his saltness, wherewith will ye season it? Have salt in yourselves, and have peace one with another. |