Mattæusevangeliet 14 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus. | 1 XIV.Capitel. PAa den Tjd hørde Herodes / den fierdings Første / Jesu Rycte. | 1 At that time Herod the tetrarch heard of the fame of Jesus, |
| 2 Da sagde han til sine tjenere: »Det er Johannes Døber! Han er opvakt fra de døde, derfor virker undergørende kræfter i ham.« | 2 Oc hand sagde til sine Tienere / Denne er Johannes den Døbere : Hand er opreist fra de Døde / derfor tee sig saadanne kraftige Gierninger i hannem. | 2 And said unto his servants, This is John the Baptist; he is risen from the dead; and therefore mighty works do show forth themselves in him. |
| 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lænke og sætte i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld, | 3 Thi Herodes hafde grebit Johannem / oc bundit h / oc lagt (hanem) i Fængsel / for Herodiadis sin Broders Philippi Hustruis skyld. | 3 For Herod had laid hold on John, and bound him, and put him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife. |
| 4 fordi Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov at have hende til hustru.« | 4 Thi Johannes sagde til hannem: Det sømmer dig icke / ad hafve hende. | 4 For John said unto him, It is not lawful for thee to have her. |
| 5 Og når han tænkte på at lade ham dræbe, var han bange for mængden, thi de anså ham for en profet. | 5 Oc hand hafde gierne slagit hannem ihiel / men hand fryctede sig for Folcket / thi de hulde hannem som en Prophete. | 5 And when he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet. |
| 6 Men da Herodes« fødselsdag kom, dansede Herodias« datter for selskabet; og hun behagede Herodes, | 6 Men der Herodes holdt sin Fødsels Dag / da danzede Herodiadis Datter for dem: Oc det behagede Herodes vel. | 6 But when Herod's birthday was kept, the daughter of Herodias danced before them, and pleased Herod. |
| 7 så han med en ed lovede at give hende, hvad hun end forlangte. | 7 Derfor lofvede hand hende med en Eed / ad hand vilde gifve hende hvad hun begærde. | 7 Whereupon he promised with an oath to give her whatsoever she would ask. |
| 8 Tilskyndet af sin moder siger hun: »Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved!« | 8 Men / som hun var tilforn undervist af sin Moder / sagde hun / Gjf mig hjd Johannis den Døberis Hofved paa et Fad. | 8 And she, being before instructed of her mother, said, Give me here John Baptist's head in a charger. |
| 9 Og skønt kongen blev ked af det, bød han af hensyn til sine eder og til gæsterne, at man skulle give hende det, | 9 Oc Kongen blef bedrøfvit: Dog for den Eed / oc for deres skyld / som sade med hannem til Bords / befalede hand det ad gifvis hende. | 9 And the king was sorry: nevertheless for the oath's sake, and them which sat with him at meat, he commanded it to be given her. |
| 10 og sendte bud øg lod Johannes halshugge i fængselet. | 10 Oc hand sende hen / oc halshug Johannem i Fængslet. | 10 And he sent, and beheaded John in the prison. |
| 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til den unge pige, og hun bragte det til sin moder. | 11 Oc hans Hofved blef baarit frem i et Fad / oc gifvit Pigen: Oc hun baar det til sit Moder. | 11 And his head was brought in a charger, and given to the damsel: and she brought it to her mother. |
| 12 Så kom hans disciple øg tog liget og begravede det. Derefter gik de hen og fortalte Jesus det. | 12 Da komme hans Disciple / oc toge Legemet / oc jordede det: Oc de komme oc forkynde JEsu det. | 12 And his disciples came, and took up the body, and buried it, and went and told Jesus. |
| 13 Da Jesus hørte det, tog han i en båd bort derfra til et øde sted, hvor de kunne være ene; men da folkeskarerne hørte det, fulgte de efter ham til fods fra byerne. | 13 Oc der JEsus det hørde / vjgede hand der fra / udi et Skib / til en øde sstæd færdelis: Oc der Folcket det hørde / fulde de hannem efter til Fods af Stæderne. | 13 When Jesus heard of it, he departed thence by ship into a desert place apart: and when the people had heard thereof, they followed him on foot out of the cities. |
| 14 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare og ynkedes inderligt over den og helbredte deres syge. | 14 Oc Jesus gick frem oc saa det megle Folck / oc hand ynckedis inderlig ofver dem / oc helbredede deres Siuge. | 14 And Jesus went forth, and saw a great multitude, and was moved with compassion toward them, and he healed their sick. |
| 15 Men da det blev aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent; få skarerne til at gå bort, for at de kan gå hen i landsbyerne og købe sig mad.« | 15 Men der det var blefvit Aften / ginge hans Disciple til hannem / oc sagde / Denne er en øde stæd / oc det er nu ofver tjden: Lad Folcket fra dig / ad de kunde gaae hen i Byerne / oc kiøbe dem Mad. | 15 And when it was evening, his disciples came to him, saying, This is a desert place, and the time is now past; send the multitude away, that they may go into the villages, and buy themselves victuals. |
| 16 Da sagde Jesus til dem: »De har ikke nødig at gå bort; giv I dem noget at spise!« | 16 Men JEsus sagde til dem: De hafve icke behof / ad gaae bort: Gifve I dem ad æde. | 16 But Jesus said unto them, They need not depart; give ye them to eat. |
| 17 De svarer ham: »Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk.« | 17 Men de sige til hannem / Vi hafve her intet / uden frem Brød / oc to Fiske. | 17 And they say unto him, We have here but five loaves, and two fishes. |
| 18 Da sagde han: »Bring dem herhen til mig!« | 18 Men hand sagde / Henter mig dem hjd. | 18 He said, Bring them hither to me. |
| 19 Og han bød skarerne sætte sig ned i græsset og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne, | 19 Oc hand bad Folcket sætte sig ned paa Græsset / oc tog de frem Brød / oc de to Fiske / saa op i Himmelen / oc velsignede oc brød dem / oc fick sine Disciple Brødene / men Disciplene Folcket. | 19 And he commanded the multitude to sit down on the grass, and took the five loaves, and the two fishes, and looking up to heaven, he blessed, and brake, and gave the loaves to his disciples, and the disciples to the multitude. |
| 20 og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker, der blev tilovers, var der tolv kurve fulde. | 20 Oc de aade alle / oc blefve mætte: Oc de toge op / det der glef ofver af styckerne / tolf Kurfve fulde. | 20 And they did all eat, and were filled: and they took up of the fragments that remained twelve baskets full. |
| 21 De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn. | 21 Men de som aade / vare ved frem tusinde Mænd / uden Qvinder oc Børn. | 21 And they that had eaten were about five thousand men, beside women and children. |
| 22 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen tage over til den anden bred, mens han fik folkeskarerne til at gå bort. | 22 Oc strax nødde JEsus sine Disciple til / ad de ginge i Skibet / oc fore ofver for hannem / til den anden side / indtil hand fick ladit Folcket fra sig. | 22 And straightway Jesus constrained his disciples to get into a ship, and to go before him unto the other side, while he sent the multitudes away. |
| 23 Og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han op i bjergene for at være ene og bede. Da det blev aften, var han dér alene. | 23 Oc der hand hafde ladit Folcket fra sig / gick hand alleene op paa et Bierg ad bede. Men der det var blefvit Aften / var hand der alleene. | 23 And when he had sent the multitudes away, he went up into a mountain apart to pray: and when the evening was come, he was there alone. |
| 24 Og båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede hårdt med bølgerne; thi vinden var imod. | 24 Men Skibet var da allerede midt i Hafvet / oc leed nød af Bølgerne / thi Været var dem imod. | 24 But the ship was now in the midst of the sea, tossed with waves: for the wind was contrary. |
| 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende hen over søen. | 25 Men paa den fierde væct om Natten / kom JEsus til dem / oc gick paa Hafvet. | 25 And in the fourth watch of the night Jesus went unto them, walking on the sea. |
| 26 Da disciplene så ham komme vandrende på søen, blev de forfærdede og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. | 26 Oc der Disciplene saae hannem gaa der om paa Hafvet / blefve de forskreckede / oc sagde / Det er et Spøgelse: Oc de raabte af rædsel. | 26 And when the disciples saw him walking on the sea, they were troubled, saying, It is a spirit; and they cried out for fear. |
| 27 Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!« | 27 Men JEsus talde strax med dem / oc sagde / Værer ved et frjt Mod: Det er jeg / frycter icke. | 27 But straightway Jesus spake unto them, saying, Be of good cheer; it is I; be not afraid. |
| 28 Peter svarede ham og sagde: »Herre! hvis det er dig, så byd mig komme ud til dig på bølgerne!« | 28 Men Peder svarde hannem / oc sagde / HErre / er det dig / da biud mig komme til dig paa Vandet. | 28 And Peter answered him and said, Lord, if it be thou, bid me come unto thee on the water. |
| 29 Da sagde han: »Kom!« og Peter trådte ned fra båden og vandrede hen over bølgerne og kom til Jesus. | 29 Men hand sagde / kom. Oc Peder traadde af Skibet / oc gick om paa Vandet / ad komme til JEsum | 29 And he said, Come. And when Peter was come down out of the ship, he walked on the water, to go to Jesus. |
| 30 Men da han så, hvor det stormede, blev han bange, og idet han begyndte at synke, råbte han og sagde: »Herre, frels mig!« | 30 Men som hand saa et sterckt Vær / da blef hand forfærded / oc begynte ad siuncke / raabte oc sagde / HErre / hielp mig. | 30 But when he saw the wind boisterous, he was afraid; and beginning to sink, he cried, saying, Lord, save me. |
| 31 Straks rakte Jesus sin hånd ud, greb fat i ham og siger til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« | 31 Oc JEsus udracte strax sin haand / oc tog fat paa hannem / oc siger til hannem / oc du lidet troendis / Hvi tvilde du? | 31 And immediately Jesus stretched forth his hand, and caught him, and said unto him, O thou of little faith, wherefore didst thou doubt? |
| 32 Og da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. | 32 Oc som de stjgede i Skibet / da stilledis Været. | 32 And when they were come into the ship, the wind ceased. |
| 33 Men de, som var i båden, kastede sig ned for ham og sagde: »Du er sandelig Guds Søn!« | 33 Men de som (vare) i Skibet komme oc fulde ned for hannem / oc sagde / Du est sandelig Guds Søn. | 33 Then they that were in the ship came and worshipped him, saying, Of a truth thou art the Son of God. |
| 34 Og efter at de var nået over søen, landede de i Genezaret. | 34 Oc de fore hen ofver / oc komme til Genezarets land. | 34 And when they were gone over, they came into the land of Gennesaret. |
| 35 Da nu folk dér på stedet kendte ham, sendte de bud til hele omegnen, og man bragte alle de syge til ham. | 35 Oc der Folcket paa samme stæd blefve hannem var / sende de ud i det gandske Land / trint omkring / oc førde alle / som siuge vare / til hannem. | 35 And when the men of that place had knowledge of him, they sent out into all that country round about, and brought unto him all that were diseased; |
| 36 Og de bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved den, blev helbredt. | 36 Oc bade hannem / ad de maatte ickun røre ved Sømmen paa hans Klæder: Oc alle de som rørde der ved / blefve helbrede. | 36 And besought him that they might only touch the hem of his garment: and as many as touched were made perfectly whole. |