Mattæusevangeliet 15 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da kommer der fra Jerusalem farisæere og skriftkloge til Jesus og siger: | 1 XV.Capitel. DA komme Skriftkloge oc Phaisæer af Jerusalem / til JEsum / oc sagde: Hvi ofvertræde dine Disciple de Ældstes Skick? Thi de toe icke deres Hænder / naar de æde brød | 1 Then came to Jesus scribes and Pharisees, which were of Jerusalem, saying, |
| 2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker jo ikke deres hænder, når de skal holde måltid.« | 2 Men hand svarde oc sagde til dem / Hvi ofvertræde I de Guds Bud / for eders Skickes skyld? | 2 Why do thy disciples transgress the tradition of the elders? for they wash not their hands when they eat bread. |
| 3 Men han svarede og sagde til dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? | 3 Thi Gud hafver budit / sigendis / Du skalt ære Fader oc Moder. Oc hvo som hader Fader eller Moder / hand skal visselig dø. | 3 But he answered and said unto them, Why do ye also transgress the commandment of God by your tradition? |
| 4 Thi Gud har sagt: »Ær din fader og din moder,« og: »Den, der forbander fader eller moder, skal lide døden.« | 4 Men I sige: Hvo som siger til Fader eller Moder: Det er en Gafve / som du af mig skulde være hiulpen med / hand tør oc icke ved ad ære sin Fader eller sin Moder. | 4 For God commanded, saying, Honour thy father and mother: and, He that curseth father or mother, let him die the death. |
| 5 Men I lærer: »Hvis nogen siger til sin fader eller sin moder: »Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal være tempelgave« | 5 Oc I hafve til intet giort Guds Bud / for eders Skickis skyld. | 5 But ye say, Whosoever shall say to his father or his mother, It is a gift, by whatsoever thou mightest be profited by me; |
| 6 så behøver han slet ikke at ære sin fader eller sin moder.« Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld. | 6 I Øyenskalcke / Esaias spaade vel om eder / oc sagde: | 6 And honour not his father or his mother, he shall be free. Thus have ye made the commandment of God of none effect by your tradition. |
| 7 I hyklere! med rette har Esajas profeteret om jer og sagt: | 7 Dette Folck holder sig til mig med sin Mund / oc ærer mig med Læberne: Men deres Hierte er langt fra mig. | 7 Ye hypocrites, well did Esaias prophesy of you, saying, |
| 8 »Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig. | 8 Men de dyrcke mig forgefs / i det de lære (saadan) Lærdom / som er Menniskens Bud. | 8 This people draweth nigh unto me with their mouth, and honoureth me with their lips; but their heart is far from me. |
| 9 Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.« | 9 Oc hand kaldede Folcket til sig / oc sagde til dem / Hører til oc forstaar. | 9 But in vain they do worship me, teaching for doctrines the commandments of men. |
| 10 Og han kaldte folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hør og forstå: | 10 Det som indkommer i Munden / vanhelliger icke Mennisket / men hvad som gaaar ud af Munden / det vanhelliger Mennisket. | 10 And he called the multitude, and said unto them, Hear, and understand: |
| 11 Ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent!« | 11 Da ginge hans Disciple frem / oc sagde til hannem / Veedst du / ad Phaisæerne hafve forarget dem / der de hørde djn Tale? | 11 Not that which goeth into the mouth defileth a man; but that which cometh out of the mouth, this defileth a man. |
| 12 Derefter kom hans disciple hen og sagde til ham: »Ved du, at farisæerne blev forargede, da de hørte det, du sagde?« | 12 Men hansvarde oc sagde: Ald Plantelse / som mjn himmelske Fader icke hafver plantit / den skal med Rod opryckis. | 12 Then came his disciples, and said unto him, Knowest thou that the Pharisees were offended, after they heard this saying? |
| 13 Da svarede han og sagde: »Enhver plante, som min Himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. | 13 Lader dem fare / Blinde ere Blindes Leedere. Men naar en Blind leeder en Blind / da maa de baade falde i grafven. | 13 But he answered and said, Every plant, which my heavenly Father hath not planted, shall be rooted up. |
| 14 Lad dem kun være! de er blinde vej ledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« | 14 Men peder svarde oc sagde til hannem / Udleeg os denne Lignelse. | 14 Let them alone: they be blind leaders of the blind. And if the blind lead the blind, both shall fall into the ditch. |
| 15 Men Peter tog til orde og sagde til ham: »Forklar os den lignelse« | 15 Men JEsus sagde | 15 Then answered Peter and said unto him, Declare unto us this parable. |
| 16 Da sagde han: »Er også I stadig så uforstandige? | 16 Ere oc I endnu saa uforstandige? | 16 And Jesus said, Are ye also yet without understanding? |
| 17 Forstår I ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, går ned i maven og føres ud på det dertil bestemte sted? | 17 Acter I icke endnu? Ad alt det som indkommer i Munden / det gaar i Bugen / Oc blifver udkast ved den naturlige Gang. | 17 Do not ye yet understand, that whatsoever entereth in at the mouth goeth into the belly, and is cast out into the draught? |
| 18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. | 18 Men det som gaar ud af Munden / det kommer af Hiertet / Oc det vanhelliger Mennisket. | 18 But those things which proceed out of the mouth come forth from the heart; and they defile the man. |
| 19 Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. | 19 Thi af Hiertet kommer onde Tancker / Mandsleet / Hoor / Skørlefnet / Tiufveerj / falske Vidnisbyrd / Bespottelse. | 19 For out of the heart proceed evil thoughts, murders, adulteries, fornications, thefts, false witness, blasphemies: |
| 20 Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.« | 20 Disse ere de Ting som vanhellige Mennisket: Men ad æde med utoone Hænder / vanhelliger icke Mennisket. | 20 These are the things which defile a man: but to eat with unwashen hands defileth not a man. |
| 21 Så gik Jesus derfra og drog bort til landet omkring Tyrus og Zidon. | 21 Oc JEsus gick der ud fra / oc drog bort i Tyri oc Sidons Egne. | 21 Then Jesus went thence, and departed into the coasts of Tyre and Sidon. |
| 22 Og se, en kananæisk kvinde kom fra de egne, råbte og sagde: »Herre, Davids søn! forbarm dig over mig! min datter plages slemt af en ond ånd.« | 22 Oc see / en Canaæiske Qvinde gick af de samme Grendzer / oc raabte efter hannem / oc sagde / Ah HErre / Davids Søn / forbarm dig ofver mig / mjn Datter plagis ilde af Dieflen. | 22 And, behold, a woman of Canaan came out of the same coasts, and cried unto him, saying, Have mercy on me, O Lord, thou son of David; my daughter is grievously vexed with a devil. |
| 23 Men han svarede hende ikke et ord. Da gik hans disciple hen til han, bad ham og sagde: »Få hende til at gå, hun råber jo efter os.« | 23 Men hand svarde hende icke eet Ord. Da traadde hans Disciple til hannem / bade hannem / Oc sagde: Skil dig af med hende / thi hun raaber efter os. | 23 But he answered her not a word. And his disciples came and besought him, saying, Send her away; for she crieth after us. |
| 24 Han svarede og sagde: »Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« | 24 Men hand svarde oc sagde: jeg er icke udsendt uden til de fortabte Faar af Jsraels Huus. | 24 But he answered and said, I am not sent but unto the lost sheep of the house of Israel. |
| 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hjælp mig!« | 25 Men hun kom / oc tilbad hannem / oc sagde / HErre / hielp mig. | 25 Then came she and worshipped him, saying, Lord, help me. |
| 26 Han svarede og sagde: »Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.« | 26 Men hand svarde oc sagde: Det er icke smuckt / ad mand tager Brødet fra Børnene / oc kaster det for smaa Hunde. | 26 But he answered and said, It is not meet to take the children's bread, and cast it to dogs. |
| 27 Men hun sagde: »Jo, Herre! thi de små hunde æder dog af de smuler, som falder fra deres herrers bord.« | 27 Men hun sagde: Ja HErre / smaa Hundene æde dog af de Smuler / som falde af deres Herris Bord. | 27 And she said, Truth, Lord: yet the dogs eat of the crumbs which fall from their masters' table. |
| 28 Da svarede Jesus og sagde til hende: »Kvinde, din tro er stor, det ske dig, som du vil!« Og hendes datter blev helbredt i den samme time. | 28 Da svarde JEsus / oc sagde til hende: oc Qvinde djn Tro er stoor / dig skee som du vilt. Oc hendis Datter blef karsk fra den samme Tjme. | 28 Then Jesus answered and said unto her, O woman, great is thy faith: be it unto thee even as thou wilt. And her daughter was made whole from that very hour. |
| 29 Så drog Jesus videre derfra og kom til Galilæas sø. Og han gik op i bjergene, og der satte han sig. | 29 Oc JEsus gick der fra længre fræm / oc kom til det Galilæiske Hof / oc gick op paa Bierget / (oc) sætte sig der. | 29 And Jesus departed from thence, and came nigh unto the sea of Galilee; and went up into a mountain, and sat down there. |
| 30 Og store folke-skarer kom til ham og havde lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre med sig; dem lagde de ned for hans fødder, og han helbredte dem, | 30 Oc der kom meget Folck til hannem / som hafde med sig Halte / blinde / Stumme / Krøblinge / oc mange andre / oc kaste dem for JEsu Fødder / oc hand helbredede dem. | 30 And great multitudes came unto him, having with them those that were lame, blind, dumb, maimed, and many others, and cast them down at Jesus' feet; and he healed them: |
| 31 så at folkeskaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud. | 31 Saa ad Folcket forundrede sig / der de saae / ad de Stumme talede / Krøblinge vare helbrede / halte ginge / oc de blinde saae: Oc de prjsede Jsraels Gud. | 31 Insomuch that the multitude wondered, when they saw the dumb to speak, the maimed to be whole, the lame to walk, and the blind to see: and they glorified the God of Israel. |
| 32 Og Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes inderligt over folkeskaren, thi de har allerede været hos mig tre dage og har ikke noget at spise; og lade dem gå fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skal vansmægte undervejs.« | 32 Men JEsus kaldede sine Disciple til sig / oc sagde: Mig ynckis inderlig ofver Folcket / Thi de hafve nu tøfvet hos mig i tre Dage / oc hafve intet ad æde: Oc jeg vil icke lade dem fastendes fra mig / paa det de skulle icke vansmectes paa Veyen. | 32 Then Jesus called his disciples unto him, and said, I have compassion on the multitude, because they continue with me now three days, and have nothing to eat: and I will not send them away fasting, lest they faint in the way. |
| 33 Da siger hans disciple til ham: »Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til at mætte så stor en skare?« | 33 Oc hans Disciple sige til hannem: Hveden skulle vi faae saa meget brød i Ørcken / ad vi kunde mætte saa meget Folck? | 33 And his disciples say unto him, Whence should we have so much bread in the wilderness, as to fill so great a multitude? |
| 34 Jesus siger da til dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde: »Syv og desuden nogle få små fisk.« | 34 Oc JEsus siger til dem: Hvor mange Brød hafve I? Men de sagde / Siu / oc faa smaa Fiske. | 34 And Jesus saith unto them, How many loaves have ye? And they said, Seven, and a few little fishes. |
| 35 Da bød han folkeskaren lejre sig på jorden, | 35 Oc hand bød Folcket sætte sig ned paa Jorden. | 35 And he commanded the multitude to sit down on the ground. |
| 36 og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne. | 36 Oc hand tog de siu Brød / oc Fiskene / tackede / brød dem / oc fick sine Disciple dem: Men Disciple Folcket. | 36 And he took the seven loaves and the fishes, and gave thanks, and brake them, and gave to his disciples, and the disciples to the multitude. |
| 37 Så spiste de alle og blev mætte. Og da man samlede de stykker, der blev tilovers, var der syv kurvefulde. | 37 Oc de aade alle / oc blefve mætte / Oc de toge siu Kurfve fulde op / af de stycker som vare lefnede. | 37 And they did all eat, and were filled: and they took up of the broken meat that was left seven baskets full. |
| 38 De, der havde spist, var fire tusinde mænd, foruden kvinder og børn. | 38 Men de som hafde ædet / vare fire tusinde Mænd / foruden Qvinder oc Børn. | 38 And they that did eat were four thousand men, beside women and children. |
| 39 Og efter at han havde fået folkeskarerne til at gå bort, gik han i båden og kom til egnene ved Magadan. | 39 Oc der hand hafde ladit Folcket fra sig / gick hand udi et Skib / oc kom til Magdala Grendzer. | 39 And he sent away the multitude, and took ship, and came into the coasts of Magdala. |