Mattæusevangeliet 19 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale disse ord, forlod han Galilæa og drog gennem landet på den anden side Jordan til Judæas egne. | 1 XIX.Capitel. OC det skede / der JEsus hafde endit disse Ord / reyste hand hen af Galilæa / oc kom i Judææ Grenzer / ofver Jordan. | 1 And it came to pass, that when Jesus had finished these sayings, he departed from Galilee, and came into the coasts of Judaea beyond Jordan; |
| 2 Og store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte de syge dér. | 2 Oc meget Folck fulde hannem efter / oc hand helbredede dem samme stæd. | 2 And great multitudes followed him; and he healed them there. |
| 3 Og nogle farisæere kom og ville stille en fælde for ham og sagde: »Har man lov at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« | 3 Oc Phaisæerne traadde til hannem / som fristede hannem / oc sagde til hannem / Maa en Mand skille sin Hustru fra sig / for hvadsom heldst Sag? | 3 The Pharisees also came unto him, tempting him, and saying unto him, Is it lawful for a man to put away his wife for every cause? |
| 4 Dertil svarede han og sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde | 4 Men hand svarde / oc sagde til dem / Hafve I icke læst / Ad den som giorde (dem) af Begyndelsen / hand giorde dem Mand oc Qvinde? | 4 And he answered and said unto them, Have ye not read, that he which made them at the beginning made them male and female, |
| 5 og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød« | 5 Oc sagde / Derfor skal Manden forlade Faderen oc Moderen / oc blifve fast hos sin Hustru: Oc de to skulle være eet kiød. | 5 And said, For this cause shall a man leave father and mother, and shall cleave to his wife: and they twain shall be one flesh? |
| 6 Så er de da ikke længer to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« | 6 Saa ere de nu icke lengere to / men eet Kiød. Derfor / Hvad som Gud hafver tilsammen føyet / skal Mennisket icke adskille. | 6 Wherefore they are no more twain, but one flesh. What therefore God hath joined together, let not man put asunder. |
| 7 Da siger de til ham: »Hvorfor har Moses da befalet, at når man giver sin hustru et skilsmissebrev, kan man skille sig fra hende?« | 7 De sige til hannem / Hvorfor bød da Moses / ad gifve et Skilsmisse bref / oc skille hende fra sig? | 7 They say unto him, Why did Moses then command to give a writing of divorcement, and to put her away? |
| 8 Han siger til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustruer; men fra begyndelsen har det ikke været således. | 8 Hand siger til dem / Moses tilstedde eder ad skille eders Hustruer fra eder / for eders Hiertis haarheds skyld: Men af begyndelsen hafver det icke saa værit. | 8 He saith unto them, Moses because of the hardness of your hearts suffered you to put away your wives: but from the beginning it was not so. |
| 9 Og jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.« | 9 Men jeg siger eder / ad hvo skiller sin Hustru fra sig / uden det er for Hoors skyld / oc tager en anden til ecte / hand bedrifver Hoor. Oc hvo som tager den afskilde til ecte / hand bedrifver Hoor. | 9 And I say unto you, Whosoever shall put away his wife, except it be for fornication, and shall marry another, committeth adultery: and whoso marrieth her which is put away doth commit adultery. |
| 10 Hans disciple siger til ham: »Stiller sagen sig sådan for manden i forholdet til hustruen, så er det ikke rådeligt at gifte sig.« | 10 Hans Disciple sige til hannem / Staar Mandens sag saa med Hustruen / da er det icke got ad gifte sig. | 10 His disciples say unto him, If the case of the man be so with his wife, it is not good to marry. |
| 11 Da sagde han til dem: »Ikke enhver kan fatte dette ord, men kun de, hvem det er givet; | 11 Men hand sagde til dem / Dette Ord satte icke alle / men de som det er gifvet. | 11 But he said unto them, All men cannot receive this saying, save they to whom it is given. |
| 12 thi der er gildninger, som er født således fra moders liv, og der er gildninger, som er gildet af mennesker; og der er gildninger, som har gildet sig selv for Himmerigets skyld. Den, som kan fatte det, ham fatte det!« | 12 Thi der ere Gildinge / som ere saa fødde af Moders Lif: Oc der ere Gildinge / som ere gildede af Menniskene: Oc der ere Gildinge / som hafve gildet sig self / for Himmerigis Rige / Hvo det kand begribe / hand begribe det. | 12 For there are some eunuchs, which were so born from their mother's womb: and there are some eunuchs, which were made eunuchs of men: and there be eunuchs, which have made themselves eunuchs for the kingdom of heaven's sake. He that is able to receive it, let him receive it. |
| 13 Derefter bar de nogle små børn til ham, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; men disciplene truede ad dem. | 13 Da blefve der smaa Børn førte til hannem / ad hand skulde legge Hænderne paa dem / oc bede: Men Disciple straffede dem. | 13 Then were there brought unto him little children, that he should put his hands on them, and pray: and the disciples rebuked them. |
| 14 Da sagde Jesus: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til.« | 14 Da sagde JEsus / Lader de smaa Børn betæmme / oc formeener dem icke ad komme til mig: Thi Himmerigis Rige hører saadanne til. | 14 But Jesus said, Suffer little children, and forbid them not, to come unto me: for of such is the kingdom of heaven. |
| 15 Og han lagde hænderne på dem og fortsatte så sin vandring. | 15 Oc hand lagde Hænderne paa dem oc drog der fra. | 15 And he laid his hands on them, and departed thence. |
| 16 Og se, der kom en hen til ham og sagde: »Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« | 16 Oc see / en traadde fræm / oc sagde til hannem / Gode Mestere / hvad got skal jeg giøre / ad jeg kand hafve det ævige Ljf? | 16 And, behold, one came and said unto him, Good Master, what good thing shall I do, that I may have eternal life? |
| 17 Da svarede han ham: »Hvorfor spørger du mig om det gode? Kun, én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« | 17 Men hand sagde til hannem / Hvi kalder du mig god? Ingen er god / uden een / som er Gud. Men vilt du indgaa til Lifvet / da holt Budene. | 17 And he said unto him, Why callest thou me good? there is none good but one, that is, God: but if thou wilt enter into life, keep the commandments. |
| 18 Han spørger: »Hvilke bud?« Jesus svarede: »Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; | 18 Hand siger til hannem / Hvilcke? Men JEsus sagde / Dette / Dus kalt icke ihielslaa: Du skal icke bedrifve Hoor: Du skalt icke stiæle: Du skalt icke bære falsk Vidnisbyrd: | 18 He saith unto him, Which? Jesus said, Thou shalt do no murder, Thou shalt not commit adultery, Thou shalt not steal, Thou shalt not bear false witness, |
| 19 ær din fader og din moder, og: du skal elske din næste som dig selv.« | 19 Ær djn Fader oc Moder: Oc / du skalt elske djn Næste / som dig self. | 19 Honour thy father and thy mother: and, Thou shalt love thy neighbour as thyself. |
| 20 Den unge mand siger til ham: »Det har jeg holdt alt sammen; hvad mangler jeg endnu?« | 20 Da siger den unge Karl til hannem / Det hafver jeg huldit altsammen fra min ungdom: Hvad fattis mig endnu? | 20 The young man saith unto him, All these things have I kept from my youth up: what lack I yet? |
| 21 Da sagde Jesus til ham: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« | 21 JEsus sagde til hannem / Vilt du være fuldkommen / da gack hen / selg hvad du hafver / oc gif Fattige (det): Oc dus kal hafve Liggendefæ i Himmelen: Oc kom / følg mig. | 21 Jesus said unto him, If thou wilt be perfect, go and sell that thou hast, and give to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come and follow me. |
| 22 Men da den unge mand hørte det ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget gods. | 22 Men der den unge Karl hørde det Ord / gick hand Hand bedrøfved bort: Thi hand hafde meget Gods. | 22 But when the young man heard that saying, he went away sorrowful: for he had great possessions. |
| 23 Men Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. | 23 Da sagde JEsus til sin Disciple / Sandelig / jeg siger eder / Ad en Rjg kommer neppelig ind i Himmerigis Rige. | 23 Then said Jesus unto his disciples, Verily I say unto you, That a rich man shall hardly enter into the kingdom of heaven. |
| 24 Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige.« | 24 Men atter sig jeg eder / Det er lættere / ad en kamel gaar igiennem et Naale Øye / end ad en Rjg kommer ind i Guds Rige. | 24 And again I say unto you, It is easier for a camel to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God. |
| 25 Ved at høre det blev disciplene dybt rystede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« | 25 Men der hans Disciple hørde det / blefve de saare forfærdede / oc sagde / Hvo kand da blifve salig? | 25 When his disciples heard it, they were exceedingly amazed, saying, Who then can be saved? |
| 26 Da så Jesus på dem og sagde: »For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.« | 26 Da saa JEsus paa dem / oc sagde til dem / Hos Menniskene er det umueligt: men hos Gud ere alle ting muelige. | 26 But Jesus beheld them, and said unto them, With men this is impossible; but with God all things are possible. |
| 27 Derefter tog Peter til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig; hvad får så vi?« | 27 Da svarde Peder / oc sagde til hannem / See / vi hafve forladt alle ting / oc efterfuldit dig: Hvad skulle vi hafve igien? | 27 Then answered Peter and said unto him, Behold, we have forsaken all, and followed thee; what shall we have therefore? |
| 28 Jesus svarede dem: »Sandelig siger jeg eder: ved verdens genfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. | 28 Men JEsus sagde til dem / Sandelig siger jeg eder / Ad I som hafve efterfuldt mig / udi Gienfødselen / naar Menniskens Søn skal sidde paa sin Herligheds Stol / skulle I ocsaa sidde paa tolf Stole / oc dømme de tolf Jsraels Stammer. | 28 And Jesus said unto them, Verily I say unto you, That ye which have followed me, in the regeneration when the Son of man shall sit in the throne of his glory, ye also shall sit upon twelve thrones, judging the twelve tribes of Israel. |
| 29 Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få det mange fold igen og arve evigt liv. | 29 Oc hvo som forlader Huus / eller Brødre / eller Systre / eller Fader / eller Moder / eller Hustru / eller Børn / eller Agre / for mjt Nafns skyld / hand skal faa det hundredefoldt / oc arfve det ævige Ljf. | 29 And every one that hath forsaken houses, or brethren, or sisters, or father, or mother, or wife, or children, or lands, for my name's sake, shall receive an hundredfold, and shall inherit everlasting life. |
| 30 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første. | 30 Men mange som ere de første / skulle blifve de sidste / Oc de sidste / de første. | 30 But many that are first shall be last; and the last shall be first. |