Mattæusevangeliet 21 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: | 1 XXI.Capitel. DEr de komme nær til Jerusalem / oc vare komne til Bethphage / til Oliebierget / da sende JEsus to (af sine) Disciple / | 1 And when they drew nigh unto Jerusalem, and were come to Bethphage, unto the mount of Olives, then sent Jesus two disciples, |
| 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks finde et æsel, som står bundet med et føl hos sig; løs dem og før dem til mig! | 2 Oc sagde til dem / Gaaer bort i den By / som ligger for eder / Oc strax skulle I finde en Aseninde bunde / oc et Føll med hende: Løster dem / oc fører dem til mig. | 2 Saying unto them, Go into the village over against you, and straightway ye shall find an ass tied, and a colt with her: loose them, and bring them unto me. |
| 3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I svare, at Herren har brug for dem, så vil han straks lade jer få dem.« | 3 Oc dersom noget til / da siger / HErren hafver dem behof: Saa skal hand strax fremsende dem. | 3 And if any man say ought unto you, ye shall say, The Lord hath need of them; and straightway he will send them. |
| 4 Dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: | 4 Men det skeede altsammen / ad det skulde fuldkommis / som er sagt ved Propheten / som siger / | 4 All this was done, that it might be fulfilled which was spoken by the prophet, saying, |
| 5 »Sig til Zions datter«: »Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, og på et trældyrs føl.« | 5 Siger Zions Datter / See / din Konge kommer (til) dig sactmodig / orider paa et Asen / oc paa den undertvingdis Føll. | 5 Tell ye the daughter of Sion, Behold, thy King cometh unto thee, meek, and sitting upon an ass, and a colt the foal of an ass. |
| 6 Så gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem; | 6 Men Disciple ginge hen / oc giorde som JEsus befoel dem / | 6 And the disciples went, and did as Jesus commanded them, |
| 7 de hentede æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. | 7 Oc hente Aseninden oc Føllet / oc lagde deres Klæder paa dennem / oc hand satte sig der paa / | 7 And brought the ass, and the colt, and put on them their clothes, and they set him thereon. |
| 8 Og der var en meget stor folkeskare, som bredte deres kapper på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. | 8 Men de fleste af Folcket bridde deres Klæder paa Veyen: Men andre hygge Grene af Træene / oc stødde paa Veyen. | 8 And a very great multitude spread their garments in the way; others cut down branches from the trees, and strowed them in the way. |
| 9 Og skarerne, både de, der gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte og sagde: »Hosianna« Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« | 9 Men Folcket / som gick for oc fulde efter / raabte / oc sagde / Hosanna den Davids Søn: Lofved være den som kommer i HErrens Nafn: Hosanna i det høyste. | 9 And the multitudes that went before, and that followed, cried, saying, Hosanna to the son of David: Blessed is he that cometh in the name of the Lord; Hosanna in the highest. |
| 10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: »Hvem er dog han?« | 10 Oc der hand drog ind i Jerusalem / da oprørdis den gandske Stad / oc sagde / Hvo er denne? | 10 And when he was come into Jerusalem, all the city was moved, saying, Who is this? |
| 11 Og skarerne sagde: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« | 11 Men Folcket sagde / Det er JEsus de Prophete / den af Nazareth udaf Galilæa. | 11 And the multitude said, This is Jesus the prophet of Nazareth of Galilee. |
| 12 Derefter gik Jesus ind i helligdommen og jog alle dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. | 12 Oc JEsus gick ind i Guds Tempel / oc uddref alle dem som solde oc kiøbte i templen: Oc omstøtte Vexlernes Bord / oc Duekræmmernes Stole. | 12 And Jesus went into the temple of God, and cast out all them that sold and bought in the temple, and overthrew the tables of the moneychangers, and the seats of them that sold doves, |
| 13 Og han siger til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bede hus;« men I gør det til en røverkule.« | 13 Oc siger til dem / Der er Skrevet / Mit Huus skal kaldis et Bedehuus: Men I hafve giort en Røfverekule der af. | 13 And said unto them, It is written, My house shall be called the house of prayer; but ye have made it a den of thieves. |
| 14 Og der kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbredte dem. | 14 Oc der ginge Blinde oc Halte til hannem i Templen: Oc hand helbredede dem. | 14 And the blind and the lame came to him in the temple; and he healed them. |
| 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, han gjorde, og børnene, der råbte i helligdommen og sagde: »Hosianna Davids søn!« harmedes de og spurgte ham: | 15 Men der de ypperste Præste oc Skriftkloge saae de underlige Gierninger / som hand giorde / oc ad Børnene raabte i Templen / oc sagde / Hosana den Davids Søn / da blefve de meget vrede. | 15 And when the chief priests and scribes saw the wonderful things that he did, and the children crying in the temple, and saying, Hosanna to the son of David; they were sore displeased, |
| 16 »Hører du ikke, hvad de siger?« Og Jesus svarede dem: »Jo, men har I aldrig læst de ord: »Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?« | 16 Oc sagde til hannem / Hører du hvad disse sige? Men JEsus siger til dem / Ja / Hafve I aldrig læst / Af de Umyndiges oc Djendes Mund skalt du berede Lof? | 16 And said unto him, Hearest thou what these say? And Jesus saith unto them, Yea; have ye never read, Out of the mouth of babes and sucklings thou hast perfected praise? |
| 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania, hvor han blev natten over. | 17 Oc hand forlod dem / oc gick hen udaf Staden tl Bethaniem / oc blef der. | 17 And he left them, and went out of the city into Bethany; and he lodged there. |
| 18 Da han om morgenen igen gik ind til byen, blev han sulten, | 18 Men der hand om mOrgenen gick til Staden igien / hungrede hannem. | 18 Now in the morning as he returned into the city, he hungered. |
| 19 og da han så et figen træ ved vejen, gik han hen til det, men fandt intet andet end blade på det. Så siger han til det: »Aldrig i evighed skal der mere vokse frugt på dig!« og med det samme visnede figentræet. | 19 Oc hand saa et Figentræ hos Veyen / oc gick der til / oc fandt intet der paa / uden Blade elleene: Oc hand siger til det / Nu voxe aldrig meere Fruct paa dig. Oc Figentræet visnede strax. | 19 And when he saw a fig tree in the way, he came to it, and found nothing thereon, but leaves only, and said unto it, Let no fruit grow on thee henceforward for ever. And presently the fig tree withered away. |
| 20 Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: »Hvorledes kunne figentræet visne med det samme?« | 20 Oc der Disciplene saae det / forundrede de dem / oc sagde / hvorledis visnede Figentræet saa snart? | 20 And when the disciples saw it, they marvelled, saying, How soon is the fig tree withered away! |
| 21 Jesus svarede og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke alene kunne gøre dette med figentræet, men om I så ville sige til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, « så skal det ske. | 21 Men JEsus svarde / oc sagde til dem / Sandelig siger jeg eder / Dersom I hafve Troen / oc icke tvile / (da) skulle I icke alleene giøre saadant med Figentræet / Men dersom I end oc sige til dette Bierg / Løft dig op / oc kast dig ned i Hafvet / (da) skal det skee. | 21 Jesus answered and said unto them, Verily I say unto you, If ye have faith, and doubt not, ye shall not only do this which is done to the fig tree, but also if ye shall say unto this mountain, Be thou removed, and be thou cast into the sea; it shall be done. |
| 22 Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.« | 22 Oc alt det I bede om i Bønnen / dersom i troe / (da) skulle I faae det. | 22 And all things, whatsoever ye shall ask in prayer, believing, ye shall receive. |
| 23 Da han var gået ind i helligdommen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han lærte, og spurgte: »Med hvad ret gør du dette, og hvem har givet dig denne ret?« | 23 Oc som hand kom i Templen / da traadde til hannem / i det hand lærde / de ypperste Præste oc de Ældste iblant Folcket / oc sagde / Med hvad Mact giør du dette? Oc hvo hafver gifvit dig denne mact? | 23 And when he was come into the temple, the chief priests and the elders of the people came unto him as he was teaching, and said, By what authority doest thou these things? and who gave thee this authority? |
| 24 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Jeg vil også stille jer et spørgsmål, og hvis I svarer mig på det, skal jeg sige jer, med hvad ret jeg gør dette. | 24 Men Jesus svarde / oc sagde til dem / Jeg vil oc spøre eder ad et Ord. Dersom I sige mig det / (da) vil jeg sige eder / med hvad mact jeg giør dette. | 24 And Jesus answered and said unto them, I also will ask you one thing, which if ye tell me, I in like wise will tell you by what authority I do these things. |
| 25 Johannes' dåb, hvor stammede den fra? Fra Himmelen eller fra mennesker?« De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge os: »Hvorfor troede I ham da ikke? « | 25 Johannis Daab / hveden var den? Af Himmelen / eller af Menniskene? Men de tæncte ved sig self / oc sagde / Sige vi / Af Himmelen / Da siger hand til os / Hvi trode I hannem da icke? | 25 The baptism of John, whence was it? from heaven, or of men? And they reasoned with themselves, saying, If we shall say, From heaven; he will say unto us, Why did ye not then believe him? |
| 26 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så må vi frygte for folkeskaren; thi de holder alle Johannes for en profet.« | 26 Men sige vi / Af Menniskene / Da frycte vi os for Folcket. Thi de hyldte alle Johannem som en Prophete. | 26 But if we shall say, Of men; we fear the people; for all hold John as a prophet. |
| 27 Og de svarede Jesus og sagde: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette. | 27 Oc de svarede JEsu / oc sagde / Vi vide det icke. Da sagde hand oc til dem / Saa siger jeg eder icke heller / med hvad mact jeg giør dette. | 27 And they answered Jesus, and said, We cannot tell. And he said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things. |
| 28 Men hvad mener I? En mand havde to sønner; han gik til den første og sagde: »Gå hen, min søn, og arbejd i vingården i dag! « | 28 Men hvad tyckis eder? En Mand hafvde to Sønner: Oc hand gick til den første / oc sagde / Søn / gack hen / arbeyde i Dag udi min Vjngaard. | 28 But what think ye? A certain man had two sons; and he came to the first, and said, Son, go work to day in my vineyard. |
| 29 Han svarede og sagde: »Ja, herre! « men gik ikke derhen. | 29 Men hand svarde / oc sagde / Jeg vil icke: Men der efter angrede det hannem / og hand gick hen. | 29 He answered and said, I will not: but afterward he repented, and went. |
| 30 Så gik han til den anden og sagde det samme til ham. Han svarede og sagde: »Nej, jeg vil ikke;« men bagefter fortrød han det og gik derhen. | 30 Oc hand gick til den anden / oc sagde lige saa. Men hand svarde / oc sagde / Herre / Ja / Oc gick icke hen. | 30 And he came to the second, and said likewise. And he answered and said, I go, sir: and went not. |
| 31 Hvem af de to gjorde nu, som faderen ville?« De svarer: »Den sidste.« Da siger Jesus til dem: »Sandelig siger jeg eder: toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I. | 31 Hvilcken af de to giorde Faderens villie? De sige til hannem / Den første. JEsus siger til dem / Sandelig siger jeg eder / ad Toldere oc Skøger gaae for eder i Guds Rige. | 31 Whether of them twain did the will of his father? They say unto him, The first. Jesus saith unto them, Verily I say unto you, That the publicans and the harlots go into the kingdom of God before you. |
| 32 Thi Johannes kom til jer og lærte jer retfærdighedens vej«, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; og skønt I så det, fortrød I det dog ikke bagefter, så I troede ham. | 32 Thi Johannes kom til eder / paa Retfærdighedsens vey / oc j troede hannem icke: Men Toldere oc Skøger troede hannem. Men endog I det saae / da angrede det eder alligevel icke der efter / ad I kunde hafve troet hannem. | 32 For John came unto you in the way of righteousness, and ye believed him not: but the publicans and the harlots believed him: and ye, when ye had seen it, repented not afterward, that ye might believe him. |
| 33 Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse i den og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. | 33 Hører en anden Lignelse. Et Menniske var en huusbonde / som hafde plantit en Vjngaard / oc haafde giort et Gierde der omkring / oc grafvit en perse der udi / oc bygt et Taarn / oc fick Vjngaardsmænd hannem / oc foor uden lands. | 33 Hear another parable: There was a certain householder, which planted a vineyard, and hedged it round about, and digged a winepress in it, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country: |
| 34 Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få de frugter, der tilkom ham. | 34 Men der Fructens tjd kom / sende hand sine Tienere til Vjngaardsmændene / ad annamme hans Fruct. | 34 And when the time of the fruit drew near, he sent his servants to the husbandmen, that they might receive the fruits of it. |
| 35 Men vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de løs på, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. | 35 Da toge Vjngardsmændene has Tienere / den eene sloge de / men en anden myrde de / men en anden steenede de. | 35 And the husbandmen took his servants, and beat one, and killed another, and stoned another. |
| 36 Så sendte han igen nogle tjenere, flere end første gang; men de gjorde det samme ved dem. | 36 Hand sende atter andre Tienere / flere end de første vare: Oc de giorde lige saa (mod) dennem. | 36 Again, he sent other servants more than the first: and they did unto them likewise. |
| 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, da han tænkte: »De vil undse sig for min søn« | 37 Men der efter sende hand sin Søn til dem / oc sagde / De skulle frycte (for) min Søn. | 37 But last of all he sent unto them his son, saying, They will reverence my son. |
| 38 Men da vingårdsmændene så sønnen, sagde de til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så får vi hans arv!« | 38 Men der Vjngaardsmændene saae Sønnen / sagde de til hver andre / Denne er Arfvingen / kommer / lader os myrde hannem / oc vende hans Arfvegods til os. | 38 But when the husbandmen saw the son, they said among themselves, This is the heir; come, let us kill him, and let us seize on his inheritance. |
| 39 Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. | 39 Oc de toge hannem / oc støtte hannem ud af Vjngaarden / oc myrde (hannem). | 39 And they caught him, and cast him out of the vineyard, and slew him. |
| 40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vingårdsnænd?« | 40 Hvorfor naar som Vjngaardens Herre kommer / hvad skal hand da giøre disse Vjngaardsmænd? | 40 When the lord therefore of the vineyard cometh, what will he do unto those husbandmen? |
| 41 De svarer ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som vil give ham frugterne, når tid er.« | 41 De sige til hannem / hand skal ilde omkomme de Onde: Oc faa andre Vjngaardsmænd sin Vjngaard / som skulle gifve hannem Fruct i deres rette tjder. | 41 They say unto him, He will miserably destroy those wicked men, and will let out his vineyard unto other husbandmen, which shall render him the fruits in their seasons. |
| 42 Jesus siger til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Fra Herren er dette kommet, underfuldt er det for vore øjne. « | 42 JEsus sagde til dem / Hafve i icke læst nogensind i Skrifterne / Den Steen som Bygningsmændene forskøde / den er blefven til en Hofvedhiørnesteen: Det er skeet af HErren / Oc det er underligt for vore Øyen. | 42 Jesus saith unto them, Did ye never read in the scriptures, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner: this is the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes? |
| 43 Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter. | 43 Derfor siger jeg eder / ad Guds Rige skal tagis fra eder / oc gifvis Hedningene / som skulle giøre Fruct deraf. | 43 Therefore say I unto you, The kingdom of God shall be taken from you, and given to a nation bringing forth the fruits thereof. |
| 44 Og den, der falder på denne sten, slår sig fordærvet; men den, som stenen falder på, ham skal den knuse.« | 44 Oc hvo som falder paa denne Steen / hand skal sønderstødis: Men hvilcken den falder paa hannem skal den sønderknuse. | 44 And whosoever shall fall on this stone shall be broken: but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder. |
| 45 Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om. | 45 Oc der de ypperste Præste oc Phaisæerne hørde hans Lignelse / da merckte de / ad hand talde om dem. | 45 And when the chief priests and Pharisees had heard his parables, they perceived that he spake of them. |
| 46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skarerne; thi de anså ham for en profet. | 46 Oc de tractede efter ad gribe hannem / men de fryctede for Folcket / Thi de hylde hannem som en Prophete. | 46 But when they sought to lay hands on him, they feared the multitude, because they took him for a prophet. |