Mattæusevangeliet 22 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og Jesus tog til orde og talte atter til dem i lignelser og sagde: | 1 XXII.Capitel. OC JEsus svarde / oc talde atter ved Lignelser til dem / oc sagde. | 1 And Jesus answered and spake unto them again by parables, and said, |
| 2 »Med Himmeriget er det som med en konge, der gjorde sin søns bryllup. | 2 Himmerigis Rige lignis ved et Menniske (som var) en Konge / som giorde sin Søns Bryllup. | 2 The kingdom of heaven is like unto a certain king, which made a marriage for his son, |
| 3 Og han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet; men de ville ikke komme. | 3 Oc udsende sine Tienere / ad kalde dem som budne vare til Bryllup: Oc de vilde icke komme. | 3 And sent forth his servants to call them that were bidden to the wedding: and they would not come. |
| 4 Og en gang til sendte han bud med andre tjenere og lod sige til de indbudte: »Se, jeg har beredt mit festmåltid, mine okser og fedekvæget er slagtet, og alt er rede; kom nu til brylluppet.« | 4 Hand udsende atter andre Tienere / oc sagde / Siger dem som budne ere / See / jeg hafver beridt mjt Maaltjd / mine Øxen oc det fede Qveg er slactet / oc alting er rede: Kommer til Bryllup. | 4 Again, he sent forth other servants, saying, Tell them which are bidden, Behold, I have prepared my dinner: my oxen and my fatlings are killed, and all things are ready: come unto the marriage. |
| 5 Men de brød sig ikke om det og gik deres vej, den ene ud på sin mark, den anden til sin forretning; | 5 Men de foractede det / oc ginge hen / den eene paa (sin) Agger / men een til sit Kiøbmandskab. | 5 But they made light of it, and went their ways, one to his farm, another to his merchandise: |
| 6 og de øvrige greb hans tjenere, mishandlede og dræbte dem. | 6 Men de andre grebe hans Tienere / bespottede oc ihielsloge (dem.) | 6 And the remnant took his servants, and entreated them spitefully, and slew them. |
| 7 Da blev kongen vred og sendte sine hære ud og slog disse mordere ihjel og satte ild på deres by. | 7 Der Kongen det hørde / blef hand vred: Oc skickede sin Hær ud / oc ødelagde de Manddrabere / oc sætte Ild paa deres Stad. | 7 But when the king heard thereof, he was wroth: and he sent forth his armies, and destroyed those murderers, and burned up their city. |
| 8 Derefter siger han til sine tjenere: »Alt er rede til brylluppet, men de indbudte var ikke værdige til det. | 8 Da sagde hand til sine Tienere / Brylluppet er jo beridt / men de som vare budne / vare det icke værde. | 8 Then saith he to his servants, The wedding is ready, but they which were bidden were not worthy. |
| 9 Gå derfor ud på vejkrydsene og indbyd alle, I træffer, til brylluppet! « | 9 Gaar derfor paa Veyene / oc biuder til Bryllup / hvem I finde. | 9 Go ye therefore into the highways, and as many as ye shall find, bid to the marriage. |
| 10 Og tjenerne gik ud på vejene og samlede alle dem, de traf på, både onde og gode, så bryllupssalen blev fuld af gæster. | 10 Oc de Tienere ginge ud paa Veyene / oc samlede alle dem de funde / baade Onde oc Gode: Oc Bordene blefve alle fulde. | 10 So those servants went out into the highways, and gathered together all as many as they found, both bad and good: and the wedding was furnished with guests. |
| 11 Da nu kongen gik ind for at hilse på gæsterne, fik han dér øje på en, som ikke havde bryllupsklædning på. | 11 Da gick Kongen ind / ad besee Giesterne / Oc hand saa der et Menniske / som hafde icke Bryllups Klæder paa. | 11 And when the king came in to see the guests, he saw there a man which had not on a wedding garment: |
| 12 Og han spørger ham: »Hvordan er du kommen herind, min ven, uden at have bryllupsklædning på?« Men han tav. | 12 Oc hand siger til hannem / Ven / hvorledis est du kommen hjd ind / oc hafver icke Bryllupsklæder paa? Men hand taugde stille. | 12 And he saith unto him, Friend, how camest thou in hither not having a wedding garment? And he was speechless. |
| 13 Så sagde kongen til tjenerne: »Bind fødder og hænder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. | 13 Da sagde Kongen til (sine) Tienere / Binder Hænder oc Fødder paa hannem / tager hannem bort / oc kaster (hannem) hen i det udvortis Mørcke: Der skal være Graad oc Tændersgnidsel. | 13 Then said the king to the servants, Bind him hand and foot, and take him away, and cast him into outer darkness; there shall be weeping and gnashing of teeth. |
| 14 Thi mange er kaldede, men få er udvalgte.« | 14 Thi mange ere kaldede / men faa udvalde. | 14 For many are called, but few are chosen. |
| 15 Da gik farisæerne hen og traf beslutning om at fange ham i ord. | 15 Da ginge Phaisæerne hen / oc hulde et Raad / hvorledis de kunde besnære hannem i (hans) Ord. | 15 Then went the Pharisees, and took counsel how they might entangle him in his talk. |
| 16 De sender så deres disciple til ham sammen med herodianerne« og siger: »Mester! vi ved, at du er sanddru og lærer sandfærdigt om Guds vej uden at ænse andres dom, thi du kender ikke til personsanseelse. | 16 de sende deres Disciple til hannem / med Herodis Tienere / oc sagde / Mestere / vi vide ad du est sanddru / oc lærer Guds Vey i sandhed / oc du skøtter om igen: Thi du acter icke Menniskenes Person. | 16 And they sent out unto him their disciples with the Herodians, saying, Master, we know that thou art true, and teachest the way of God in truth, neither carest thou for any man: for thou regardest not the person of men. |
| 17 Sig os derfor: Hvad synes du? Har man lov til at give kejseren skat, eller ej?« | 17 Sjg os derfor / hvad tyckis dig? Maa mand gifve Keyseren Skat / eller ey? | 17 Tell us therefore, What thinkest thou? Is it lawful to give tribute unto Caesar, or not? |
| 18 Men da Jesus mærkede deres ondskab, sagde han: »I hyklere, hvorfor stiller I fælde for mig? | 18 Men som JEsus nu hafde merckt deres Skalckhed / hvi friste I mig? | 18 But Jesus perceived their wickedness, and said, Why tempt ye me, ye hypocrites? |
| 19 Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. | 19 Viser mg Skattens Mynt. Men de racte hannem en Pending. | 19 Show me the tribute money. And they brought unto him a penny. |
| 20 Han siger til dem: »Hvis er det billede og den indskrift?« | 20 Oc hand siger til dem / Hvis Billede oc Ofverskrift er dette? | 20 And he saith unto them, Whose is this image and superscription? |
| 21 De svarede ham: »Kejserens«. Da siger han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« | 21 De sige til hannem / Keyserens. Da siger hand til dem / Sa gifver Keyseren / (det som) Keyserens (er) oc Gud / (det som) Guds (er.) | 21 They say unto him, Caesar's. Then saith he unto them, Render therefore unto Caesar the things which are Caesar's; and unto God the things that are God's. |
| 22 Da de hørte det, undrede de sig, og de forlod ham og gik bort. | 22 Der de hørde det / forundrede de dem / oc forlode hand / oc ginge bort. | 22 When they had heard these words, they marvelled, and left him, and went their way. |
| 23 Samme dag kom der nogle saddukæere« til ham og ville påstå, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham følgende spørgsmål: | 23 Paa den samme Dag traadde Saducæerne til hannem / som sige ad der er icke Opstandelse: Oc spurde hannem ad / | 23 The same day came to him the Sadducees, which say that there is no resurrection, and asked him, |
| 24 »Mester! Moses har sagt: »Når nogen dør barnløs, skal hans broder på grund af svogerskabet tage hans hustru til ægte og skaffe sin broder afkom. « | 24 Oc sagde / Mestere / Moses hafver sagt / naar nogen døder / oc hafver icke Børn / da skal hans Broder / for Svogerskabs skyld / tage hans Hustru til ecte / oc opvæcke sin Broder Sæd. | 24 Saying, Master, Moses said, If a man die, having no children, his brother shall marry his wife, and raise up seed unto his brother. |
| 25 Nu var der hos os syv brødre; og den første giftede sig og døde; og da han ikke havde afkom, efterlod han sin hustru til sin broder. | 25 Men nu hafve været hos os siu Brødre: Oc den første giftede sig / oc døde: Oc efterdi hand hafde icke Sæd / lod hand sin Broder sin Hustru efter sig. | 25 Now there were with us seven brethren: and the first, when he had married a wife, deceased, and, having no issue, left his wife unto his brother: |
| 26 På samme måde gik det også den anden og den tredje, ja, dem alle syv; | 26 Oc den giorde lige saa / oc den tredie / indtil siu. | 26 Likewise the second also, and the third, unto the seventh. |
| 27 sidst af alle døde hustruen. | 27 Men paa det sidste / efter dem alle / døde oc Qvinden. | 27 And last of all the woman died also. |
| 28 Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen? de har jo alle været gift med hende.« | 28 Hvis Hustru / af disse siu / skal hun da være i Opstandelsen? Thi de hafve alle haft hende. | 28 Therefore in the resurrection whose wife shall she be of the seven? for they all had her. |
| 29 Men Jesus svarede og sagde til dem: »I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft. | 29 Men JEsus svarde / oc sagde til dem / I fare vild i det / I vide icke Skrifterne / ey heller Guds Kraft. | 29 Jesus answered and said unto them, Ye do err, not knowing the scriptures, nor the power of God. |
| 30 Thi i opstandelsen tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himmelen. | 30 Thi i Opstandelsen skulle de hvercken tage til ecte / ey heller udgiftes / men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen. | 30 For in the resurrection they neither marry, nor are given in marriage, but are as the angels of God in heaven. |
| 31 Men hvad de dødes opstandelse angår, har I da ikke læst, hvad der er talt til jer af Gud, når han siger: | 31 Men hafve I icke læst om de Dødes Opstandelse / det eder er sagt af Gud / der hand siger: | 31 But as touching the resurrection of the dead, have ye not read that which was spoken unto you by God, saying, |
| 32 »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?« Han er ikke Gud for døde, men for levende.« | 32 Jeg er Abrahams Gud / oc Jsaacs Gud / oc Jacobs Gud. (Saa) er Gud icke de dødes Gud / men de Lefvendes. | 32 I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob? God is not the God of the dead, but of the living. |
| 33 Da skarerne hørte dette, blev de slået af forundring over hans lære. | 33 Oc der Folcket det hørde / forundrede de dem saare paa hans Lærdom. | 33 And when the multitude heard this, they were astonished at his doctrine. |
| 34 Men da farisæerne hørte, at han havde lukket munden på saddukæerne, samlede de sig, | 34 Der Phaisæerne hørde / ad hand hafde stoppit Munden pa Saducæerne / da forsamlede de dem. | 34 But when the Pharisees had heard that he had put the Sadducees to silence, they were gathered together. |
| 35 og en af dem, en lovkyndig, stillede en fælde for ham, idet han spurgte: | 35 Oc een af dem / som var en Skriftklog / tilspurde oc fristede hannem / oc sagde / | 35 Then one of them, which was a lawyer, asked him a question, tempting him, and saying, |
| 36 »Mester, hvilket bud i loven er det største?« | 36 Mestere / Hvilcket er det store Bud i Loven? | 36 Master, which is the great commandment in the law? |
| 37 Han svarede ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« | 37 Men Jesus sagde til hannem / Duskalt elske Gud djn HErre / i djt gandske Hierte / oc i djn gandske Siel / oc i djt gandske Sind | 37 Jesus said unto him, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind. |
| 38 Dette er det største og første bud. | 38 Dette er det første oc store Bud. | 38 This is the first and great commandment. |
| 39 Der er et andet, som er dette ligt: »Du skal elske din næste som dig selv.«, | 39 Men det andet er lige som dette / Du skalt elske djn Næste / som dig self. | 39 And the second is like unto it, Thou shalt love thy neighbour as thyself. |
| 40 På disse to bud hviler hele loven og profeterne. | 40 Udi disse to Bud henge all Loven og Propheterne. | 40 On these two commandments hang all the law and the prophets. |
| 41 Mens nu farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem og sagde: | 41 Men der Phaisæerne var nu tilsammen / spurde JEsus dem ad / | 41 While the Pharisees were gathered together, Jesus asked them, |
| 42 »Hvad mener I om Kristus«? Hvis søn er han?« De svarer ham: »Davids.« | 42 Oc sagde / Hvad tyckis eder om Christo? Hvis Søn er hand? De sige til hannem / Davids. | 42 Saying, What think ye of Christ? whose son is he? They say unto him, The son of David. |
| 43 Han siger til dem: »Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham »herre«, når han siger: | 43 hand siger til dem / Hvorledis kalder da David hannem i Aanden en HERre? Der som hand siger. | 43 He saith unto them, How then doth David in spirit call him Lord, saying, |
| 44 »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder.« | 44 HErren sagde til min HErre / Sæt dig hos mjn høyre (Haand) indtil jeg lægger dine Fiender til dine Fødders Fodskammel. | 44 The Lord said unto my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool? |
| 45 Når nu David kalder ham »herre«, hvorledes kan han så være hans søn?« | 45 Efterdi David nu kalder hannem en HErre / hvorledis er hand da hans Søn? | 45 If David then call him Lord, how is he his son? |
| 46 Og ingen kunne svare ham et ord og fra den dag vovede ingen mere at rette spørgsmål til ham. | 46 Oc ingen kunde svare hannem et Ord / der torde oc ingen ydermeere giøre Spørsmaal til hannem / efter den dag. | 46 And no man was able to answer him a word, neither durst any man from that day forth ask him any more questions. |