Mattæusevangeliet 26 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Og det skete, da Jesus var færdig med at tale alle disse ord, sagde han til sine disciple: | 1 XXVI.Capitel. OC det skeede / der JEsus hafde endit disse Ord / sagde hand til sine Disciple / | 1 And it came to pass, when Jesus had finished all these sayings, he said unto his disciples, |
| 2 »I ved, at om to dage er det påske, så skal Menneskesønnen overgives til at korsfæstes.« | 2 I vide / ad efter to Dage blifver det Paaske / Oc Menniskens Søn skal forraadis til ad korsfæstis. | 2 Ye know that after two days is the feast of the passover, and the Son of man is betrayed to be crucified. |
| 3 Da samledes ypperstepræsterne og folkets ældste i ypperstepræstens gård; han hed Kajfas. | 3 Da forsamlede sig de ypperste Præste oc Skriftkloge / oc de Ældste iblandt Folcket / i den ypperste præstis Sal / som heed Caiphas. | 3 Then assembled together the chief priests, and the scribes, and the elders of the people, unto the palace of the high priest, who was called Caiaphas, |
| 4 Og de rådslog om at gribe Jesus med list og få ham dræbt. 5. Men de sagde: »Ikke på højtiden, for at der ikke skal blive uroligheder iblandt folket.« | 4 Oc hulde Raad / ad de kunde gribe JEsum med list / oc ihielslaa (hannem). | 4 And consulted that they might take Jesus by subtlety, and kill him. But they said, Not on the feast day, lest there be an uproar among the people. |
| 5 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, | 5 Men der JEsus var nu i Bethania / udi Simonis denSpedalskis Huus. | 5 Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper, |
| 6 Medens Jesus var i Betania, i Simon den Spedalskes hus, | 6 Men de sagde / Icke paa Høytiden / ad der skal icke blifve et Oprør iblandt Folcket. | 6 Now when Jesus was in Bethany, in the house of Simon the leper, |
| 7 kom der en kvinde hen til ham. Hun havde en alabastkrukke med en meget kostbar salve, og hun hældte den ud over hans hoved, mens han sad til bords. | 7 Da kom en Qvinde til hannem / som hafde et Alebaster med kostelige Salve / oc udøste (den) paa hans Hofved / som hand sad til bords. | 7 There came unto him a woman having an alabaster box of very precious ointment, and poured it on his head, as he sat at meat. |
| 8 Da disciplene så det, harmedes de og sagde: »Hvad skal den ødselhed til? | 8 Men der hans Disciple (det) saae / toge de det saare til mistycke / oc sagde / Hvor til tiender denne spilde? | 8 But when his disciples saw it, they had indignation, saying, To what purpose is this waste? |
| 9 Det kunne jo være solgt for mange penge og givet til de fattige.« | 9 Thi denne Salve matte blefvit soldt for meget / oc gifvit Fattige. | 9 For this ointment might have been sold for much, and given to the poor. |
| 10 Da Jesus mærkede det, sagde han til dem: »Hvorfor volder I kvinden bryderi? hun har jo gjort en god gerning imod mig. | 10 Men der JEsus det meerckte / sade hand til dem / Hvi giøre i denne Quinde fortred? Thi hun hafver giort en god Gierning mod mig. | 10 When Jesus understood it, he said unto them, Why trouble ye the woman? for she hath wrought a good work upon me. |
| 11 De fattige har I altid hos jer; men mig har I ikke altid. | 11 I hafve alatid Fattige hos eder / men mig hafve I icke altjd. | 11 For ye have the poor always with you; but me ye have not always. |
| 12 Thi da hun udgød denne salve over mit legeme, gjorde hun det som en beredelse til min jordefærd. | 12 Thi det hun udslog denne Salve paa mjt Legome / det hafver hun giort / ad fly mig til jorde. / | 12 For in that she hath poured this ointment on my body, she did it for my burial. |
| 13 Sandelig siger jeg eder: hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« | 13 Sandelig siger jeg eder / hvor som dette Euangelium blifver prædicket i den gandske Verden / der skal det oc sigis somhun hafver giort / til hendis amindelse. | 13 Verily I say unto you, Wheresoever this gospel shall be preached in the whole world, there shall also this, that this woman hath done, be told for a memorial of her. |
| 14 Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til ypperstepræsterne | 14 Da gick en bort af de Tolf / som hedde Judas Ischarioth / til de ypperste Præste / | 14 Then one of the twelve, called Judas Iscariot, went unto the chief priests, |
| 15 og sagde: »Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?« De udbetalte ham så tredive sølvpenge«. | 15 Oc sagde / Hvad ville I gifve mig / oc jeg vil forraade eder hannem? Men de lagde hannem tredive Sølvpendinge. | 15 And said unto them, What will ye give me, and I will deliver him unto you? And they covenanted with him for thirty pieces of silver. |
| 16 Og fra den stund søgte han en lejlighed til at forråde ham. | 16 Oc der efter søgte hand leylig tjd til / ad forraade hannem. | 16 And from that time he sought opportunity to betray him. |
| 17 På den første af de usyrede brøds dage kom disciplene til Jesus og sagde: »Hvor vil du, at vi skal tilberede påskemåltidet for dig?« | 17 Men paa de usyrede Brøds første Dag / ginge Disciple til Jesum / oc saagde til hannem / Hvor vilt du / ad vi skulle berede dig / ad æde Paaske? | 17 Now the first day of the feast of unleavened bread the disciples came to Jesus, saying unto him, Where wilt thou that we prepare for thee to eat the passover? |
| 18 Han svarede: »Gå ind i byen til den og den mand og sig til ham: »Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påske sammen med mine disciple.« | 18 Men hand sagde / Gaar ind i Staden / til den Mand / oc siger til hannem / Mesteren siger / Mjn Tjd er nær hos / jeg vil holde Paaske hos dig med mine Disciple. | 18 And he said, Go into the city to such a man, and say unto him, The Master saith, My time is at hand; I will keep the passover at thy house with my disciples. |
| 19 Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og tilberedte påskemåltidet. | 19 Oc Disciple giorde lige som JEsus befalede dem / oc beridde Paaske. | 19 And the disciples did as Jesus had appointed them; and they made ready the passover. |
| 20 Da det nu var blevet aften, satte han sig til bords med de tolv. | 20 Mend er det var Aften / satta hand sig til Bords med de Folk. | 20 Now when the even was come, he sat down with the twelve. |
| 21 Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg eder: en af jer vil forråde mig.« | 21 Oc der de aade / sagde hand / Sandelig siger jeg eder / ad een af eder skal forraade mig. | 21 And as they did eat, he said, Verily I say unto you, that one of you shall betray me. |
| 22 Da blev de meget bedrøvede og begyndte hver især at spørge ham: »Det er dog vel ikke mig, Herre?« | 22 Oc de blefve saare bedrøfvede / oc begynte / hver iblant dem / oc sagde til hannem / HErre / icke er det jeg? | 22 And they were exceeding sorrowful, and began every one of them to say unto him, Lord, is it I? |
| 23 Han svarede og sagde: »Han, som nu sammen med mig stak hånden i fadet, han vil forråde mig. | 23 Men hand svarde oc sagde / Den som dyppede Haanden med mig i Faddet / hand skal forraade mig. | 23 And he answered and said, He that dippeth his hand with me in the dish, the same shall betray me. |
| 24 Menneskesønnen går bort, sådan som der står skrevet om ham; men ve det menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det havde været bedre for det menneske, om han aldrig var født.« | 24 Menniskens Søn gaar visselig der hen / lige som det er skrevet om hannem / Dog væ det Menniske / ved hvilcket Menniskens Søn blifver forraad: Det var hannem got / ad det samme Menniske hafde icke værit fød. | 24 The Son of man goeth as it is written of him: but woe unto that man by whom the Son of man is betrayed! it had been good for that man if he had not been born. |
| 25 Men Judas, som forrådte ham, tog til orde og spurgte: »Det er dog vel ikke mig, rabbi«?« Han siger til ham: »Du har selv sagt det.« | 25 Men Judas svarde / som hannem forraadde / oc sagde / Icke er det jeg / Rabbi? Hand siger til hannem / Du hafver sagt det. | 25 Then Judas, which betrayed him, answered and said, Master, is it I? He said unto him, Thou hast said. |
| 26 Mens de nu spiste, tog Jesus et brød, velsignede, brød det og gav sine disciple det og sagde: »Tag dette og spis det; dette er mit legeme.« | 26 Men der de aade / tog JEsus Brødet / oc rackede / brød det / oc gaf Disciplene / oc sagde Tager / æder / Dette er mit Legome. | 26 And as they were eating, Jesus took bread, and blessed it, and brake it, and gave it to the disciples, and said, Take, eat; this is my body. |
| 27 Og han tog en kalk og takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle heraf; | 27 Oc hand tog Kalcken / oc tackede / gaf dem / oc sagde / Dricker alle der af . | 27 And he took the cup, and gave thanks, and gave it to them, saying, Drink ye all of it; |
| 28 thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse. | 28 Thi dette er mit Blod / som er det ny Testamentis / hvilcket som udgydis for mange / til Syndernes Forladelse. | 28 For this is my blood of the new testament, which is shed for many for the remission of sins. |
| 29 Og jeg siger jer: fra nu af skal jeg ikke mere drikke af denne vintræets frugt før den dag, da jeg skal drikke den ny sammen med jer i min Faders rige.« | 29 Men ejg siger eder / ad jeg skal her efter icke meere dricke af dette som voxer paa Vjntræ / indtil den Dag / naar jeg skal dricke det Ny med eder i min Faders Rige. | 29 But I say unto you, I will not drink henceforth of this fruit of the vine, until that day when I drink it new with you in my Father's kingdom. |
| 30 Efter at de havde sunget lovsangen, gik de ud til Oliebjerget. | 30 Oc der de hafde sunget Lofsangen / ginge de ud til Olieberget. | 30 And when they had sung an hymn, they went out into the mount of Olives. |
| 31 Da siger Jesus til dem: »I denne nat skal I alle forarges på mig; thi der står skrevet: »Jeg vil slå hyrden, og fårehjorden skal spredes.« | 31 Da siger JEsus til dem / I denne Nat skulle I alle forarge eder paa mig. Thi der staar skrevet / Jeg skal slaa Hyrden / oc Hiordens Faar skulle adspredes. | 31 Then saith Jesus unto them, All ye shall be offended because of me this night: for it is written, I will smite the shepherd, and the sheep of the flock shall be scattered abroad. |
| 32 Men efter at jeg er opstanden, vil jeg gå forud for jer til Galilæa.« | 32 Men efter ad jeg er opreist / vil jeg gaa hen for eder til Galiæam. | 32 But after I am risen again, I will go before you into Galilee. |
| 33 Da svarede Peter og sagde til ham: »Om så alle forarges på dig, vil jeg dog ikke gøre det.« | 33 Men Peder svarde / oc sagde til hannem / Dersom de oc alle skulle forarges paa dig / saa vil jeg dog ingenlunde forargis. | 33 Peter answered and said unto him, Though all men shall be offended because of thee, yet will I never be offended. |
| 34 Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: i denne nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange.« | 34 JEsus sagde til hannem / Sandelig siger jeg dig / I denne Nat / før Hanen galer / skalt du necte mig tre gange. | 34 Jesus said unto him, Verily I say unto thee, That this night, before the cock crow, thou shalt deny me thrice. |
| 35 Peter siger til ham: »Selv om jeg skulle dø med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.« Det samme sagde alle de andre disciple. | 35 Peder siger til hannem / Oc dersom jeg skulde daa med dig / da vil jeg icke necte dig. Lige saa sagde oc alle Disciplene. | 35 Peter said unto him, Though I should die with thee, yet will I not deny thee. Likewise also said all the disciples. |
| 36 Da kommer Jesus med dem til et sted, der hedder Getsemane, og han siger til disciplene: »Sæt jer her, medens jeg går derhen og beder.« | 36 Da kom JEsus med dem til en indluct sted / som kaldis Gethsemane / oc siger til Disciplene / Sætter eder her / saa længe jeg gaar bort / oc beder der. | 36 Then cometh Jesus with them unto a place called Gethsemane, and saith unto the disciples, Sit ye here, while I go and pray yonder. |
| 37 Så tog han Peter og de to Zebedæussønner med sig, og han blev grebet af sorg og gru. | 37 Oc hand tog Peder / oc de to Zebedæi Sønner til sig / Oc begyndte ad bedrøfvis / oc ad blifve saare. | 37 And he took with him Peter and the two sons of Zebedee, and began to be sorrowful and very heavy. |
| 38 Da siger han til dem: »Min sjæl er dybt bedrøvet til døden; bliv her og våg med mig!« | 38 Da siger hand til dem / Mjn Siel er gandske bedrøfved indtil Døden: Blifver her / oc vaager med mig. | 38 Then saith he unto them, My soul is exceeding sorrowful, even unto death: tarry ye here, and watch with me. |
| 39 Og han gik et lille stykke videre, faldt ned med ansigtet mod jorden, bad og sagde: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.« | 39 Oc hand gick noget længere frem / falt ned paa sit Ansict / oc bad / oc sagde / Mjn Fader / Er det mueligt / da gaa denne Kalck fra mig / Dog icke som jeg vil / men som du. | 39 And he went a little farther, and fell on his face, and prayed, saying, O my Father, if it be possible, let this cup pass from me: nevertheless not as I will, but as thou wilt. |
| 40 Og han kommer tilbage til disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: »Så kunne I da ikke våge én time med mig! | 40 Oc hand kom til Disciplene / oc fand dem sofvende / oc siger til peder / Kunde I saaledis icke vaage een Tjme med mig? | 40 And he cometh unto the disciples, and findeth them asleep, and saith unto Peter, What, could ye not watch with me one hour? |
| 41 Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.« | 41 Vaager oc beder / ad I icke skulle indkomme i Fristelse: Aanden er vel redebon / men Kiødet skrøbeligt. | 41 Watch and pray, that ye enter not into temptation: the spirit indeed is willing, but the flesh is weak. |
| 42 Han gik atter bort og bad for anden gang og sagde: »Min Fader! hvis denne kalk ikke kan gå mig forbi, men jeg skal drikke den, så ske din vilje!« | 42 Hand gick atter anden gang hen / bad oc sagde / Mjn Fader / Er det icke mueligt / ad denne Kalck kand gaa fra mig / uden jeg skal dricke hannem / (da) skee djn Villie. | 42 He went away again the second time, and prayed, saying, O my Father, if this cup may not pass away from me, except I drink it, thy will be done. |
| 43 Og han kom og fandt dem igen sovende, thi deres øjne var blevet tunge. | 43 Oc hand kom oc finder dem atter sofvende / thi deres Øyen vare betyngede. | 43 And he came and found them asleep again: for their eyes were heavy. |
| 44 Så lod han dem være og gik igen bort og bad tredje gang og sagde igen de samme ord. | 44 Oc hand lod dem blifve / oc gick atter hen / oc bad tredie gang / oc talde de samme Ord. | 44 And he left them, and went away again, and prayed the third time, saying the same words. |
| 45 Derefter kommer han tilbage til disciplene og siger til dem: »Sover I stadig og hviler jer? Se, timen er nær, da Menneskesønnen skal forrådes i synderes hænder. | 45 Da kom hand til sine Disciple / oc siger til dem / Sofver ickun hen oc hviler eder / See Tjmen er kommen / Menniskens Søn skal forraadis i Synders Hænder. | 45 Then cometh he to his disciples, and saith unto them, Sleep on now, and take your rest: behold, the hour is at hand, and the Son of man is betrayed into the hands of sinners. |
| 46 Stå op, lad os gå; se, han, som forråder mig, er nær.« | 46 Vogner op / lader os gaa: See / hand er nær / som forraader mig. | 46 Rise, let us be going: behold, he is at hand that doth betray me. |
| 47 Og mens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og sammen med ham en stor skare med sværd og knipler, udsendt fra ypperstepræsterne og folkets ældste. | 47 Oc som hand endnu talde: See / da en stor Skare med hannem / med Sverd oc Stænger / fra de Ypperste præste Oc de Ældste for Folcket. | 47 And while he yet spake, lo, Judas, one of the twelve, came, and with him a great multitude with swords and staves, from the chief priests and elders of the people. |
| 48 Men han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: »Den, jeg kysser, ham er det; ham skal I gribe.« | 48 Men den som hannem forraadde / hafde gifvet dem et Tegn / oc sagt / Hvilcken som jeg monne kysse / den er det griber hannem. | 48 Now he that betrayed him gave them a sign, saying, Whomsoever I shall kiss, that same is he: hold him fast. |
| 49 Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: »Vær hilset, rabbi!« og kyssede ham. | 49 Oc hand traadde strax fræm til JEsum / oc sagde / Hil være dig Rabbi / oc kyste hannem. | 49 And forthwith he came to Jesus, and said, Hail, master; and kissed him. |
| 50 Jesus sagde til ham: »Ven, gør det, du er kommen for!« Da trådte de til og lagde hånd på Jesus og greb ham. | 50 Men Jesus sagde til hannem / Ven / hvorfor est du her? Da traadde de fræm / lagde hænder paa JEsum / oc grebe hannem. | 50 And Jesus said unto him, Friend, wherefore art thou come? Then came they, and laid hands on Jesus, and took him. |
| 51 Og se, en af dem der var sammen med Jesus, greb efter sit sværd, drog det og slog efter ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham. | 51 Oc see / een af dem / som vare med JEsu / racte Haanden ud / oc uddrog sit Sverd / oc slo den ypperste præstis Tienere / oc hug hans Øre af. | 51 And, behold, one of them which were with Jesus stretched out his hand, and drew his sword, and struck a servant of the high priest's, and smote off his ear. |
| 52 Da siger Jesus til ham: »Stik dit sværd i skeden igen; thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd. | 52 Da siger JEsus til hannem / Stick djt Sverd i sin sted. Thi alle de / som tage Sværd / skulle omkomme ved Sverd. | 52 Then said Jesus unto him, Put up again thy sword into his place: for all they that take the sword shall perish with the sword. |
| 53 Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle? | 53 Eller meent du / ad jeg icke kand nu bede mjn Fader / oc hand skulde her skicke mig meere end tolf Skock Engle? | 53 Thinkest thou that I cannot now pray to my Father, and he shall presently give me more than twelve legions of angels? |
| 54 Men hvordan skulle så de skriftord gå i opfyldelse, der siger, at således skal det ske?« | 54 Hvorlunde skulde da Skrifterne fuldkommes? Thi det bør saa ad gaa til. | 54 But how then shall the scriptures be fulfilled, that thus it must be? |
| 55 I samme stund sagde Jesus til skarerne: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler for at fange mig. Dag efter dag sad jeg i helligdommen og lærte, uden at I greb mig. | 55 Paa den samme tjd / sagde JEsus til Skaren / I ere udgangne / lige som til en Røfvere / med Sverd oc Stænger / ad tage fat paa mig: Jeg hafver daglig siddit hoa eder / oc hafver lært i Templen / oc I grebe mig icke. | 55 In that same hour said Jesus to the multitudes, Are ye come out as against a thief with swords and staves for to take me? I sat daily with you teaching in the temple, and ye laid no hold on me. |
| 56 Men det er alt sammen sket, for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse.« Da forlod alle disciplene ham og flygtede. | 56 Men det er altsammen skeet / ad Propheternes Skrifter skulde fuldkommes. Da forlode alle Disciplene hannem / oc flydde. | 56 But all this was done, that the scriptures of the prophets might be fulfilled. Then all the disciples forsook him, and fled. |
| 57 De, der havde grebet Jesus, førte ham hen til ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og ældste var samlede. | 57 Men de som hafde grebet Jesum / førde hannem til den Ypperste Præst Caipham / der som de Skriftkloge oc Ældste vare forsamlede. | 57 And they that had laid hold on Jesus led him away to Caiaphas the high priest, where the scribes and the elders were assembled. |
| 58 Og Peter fulgte ham i frastand lige til ypperstepræstens gård; han gik indenfor og satte sig blandt tjenerne for at se, hvad det ville ende med. | 58 Men Peder fulde langt efter hannem / indtil den ypperste Præstis Sal / oc gick hen ind / oc sad hos Svennene / ad see / hvad ende det vilde faa. | 58 But Peter followed him afar off unto the high priest's palace, and went in, and sat with the servants, to see the end. |
| 59 Ypperstepræsterne og hele rådet søgte nu at skaffe falsk vidnesbyrd mod Jesus for at få ham dømt til døden. | 59 De ypperste Præste oc de Ældste / oc det gandske Raad / søgte falskt Vidnisbyrd mod JEsum / paa det de kunde aflifve hannem. | 59 Now the chief priests, and elders, and all the council, sought false witness against Jesus, to put him to death; |
| 60 Men de fandt intet, skønt der trådte mange falske vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde: | 60 Oc de funde intet: Oc alligevel ad der ginge mange falske Vidne fræm / funde de (dog) intet. Men paa det sidste / traadde to falske Vidne fræm / | 60 But found none: yea, though many false witnesses came, yet found they none. At the last came two false witnesses, |
| 61 »Han har, sagt: »Jeg kan nedbryde Guds tempel og bygge det op på tre dage.« | 61 Oc sagde / Hand hafver sagt / Jeg kand nedbryde Guds Tempel / Oc opbygge den i tre Dage. | 61 And said, This fellow said, I am able to destroy the temple of God, and to build it in three days. |
| 62 Da rejste ypperstepræsten sig og sagde til ham: »Har du intet at svare på det, de vidner imod dig?« | 62 Oc den ypperste Præst stod op / oc sagde til hannem / Svarer du intet? Hvad vidne disse mod dig? | 62 And the high priest arose, and said unto him, Answerest thou nothing? what is it which these witness against thee? |
| 63 Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham: »Jeg tager dig i ed ved den levende Gud: Sig os, om du er Kristus, Guds Søn.« | 63 Men JEsus tagde stille. Oc den ypperste Præst svarde oc sagde til hannem / Jeg besværer dig ved den lefvende Gud / ad du siger os / Om du est den Christus / den Guds Søn? | 63 But Jesus held his peace. And the high priest answered and said unto him, I adjure thee by the living God, that thou tell us whether thou be the Christ, the Son of God. |
| 64 Jesus siger til ham: »Du har selv sagt det. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.« | 64 JEsus siger til hannem / Du hafver sagt det: Dog siger jeg eder / Nu her efter skulle I see Menniskens Søn sidde hos Kraftens høyre haand / oc komme i Himmelens Skyer. | 64 Jesus saith unto him, Thou hast said: nevertheless I say unto you, Hereafter shall ye see the Son of man sitting on the right hand of power, and coming in the clouds of heaven. |
| 65 Da sønderrev ypperstepræsten sin kappe og sagde: »Han har spottet Gud, hvad skal vi mere med vidner? Se, nu har I hørt hans bespottelse. | 65 Da sønderref den ypperste Præst sine Klæder / oc sagde: ad hand bespottede Gud: Hvad hafve vi længre Vidnesbyrd behof? See / nu hafve I hørt hans Guds bespottelse? | 65 Then the high priest rent his clothes, saying, He hath spoken blasphemy; what further need have we of witnesses? behold, now ye have heard his blasphemy. |
| 66 Hvad mener I?« De svarede og sagde: »Han er skyldig til døden.« | 66 Hvad fiunis eder? Men de svarede oc sagde / Hand er skyldig til Død. | 66 What think ye? They answered and said, He is guilty of death. |
| 67 Så spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæver; andre slog ham med stokke | 67 Da spyttede de udi hans Ansict / oc sloge hannem med knytte Næfver / men andre sloge med flade Hænder / | 67 Then did they spit in his face, and buffeted him; and others smote him with the palms of their hands, |
| 68 og sagde: »Profeter for os, Kristus, hvem var det, der slog dig?« | 68 Oc sagde: Spaa os Christe / Hvo er den / der dig slog? | 68 Saying, Prophesy unto us, thou Christ, Who is he that smote thee? |
| 69 Peter sad imens udenfor i gården; da kom der en pige hen til ham og sagde: »Du var også sammen med Jesus fra Galilæa.« | 69 Men Peder sag der uden for / i Salen: Oc der kom en pige til hannem / oc sagde: Du hafver oc værit med JEsu af Galilæa. | 69 Now Peter sat without in the palace: and a damsel came unto him, saying, Thou also wast with Jesus of Galilee. |
| 70 Men han nægtede det i alles påhør og sagde: »Jeg ved ikke, hvad du mener.« | 70 Men hand nectede det for alle / oc sagde / Jeg veed icke hvad du siger. | 70 But he denied before them all, saying, I know not what thou sayest. |
| 71 Da han derpå gik ud i portrummet, så en anden pige ham; og hun siger til dem, der var der: »Han var sammen med Jesus fra Nazaret.« | 71 Men som hand gick ud i Forstuen / da saa en anden hannem / Oc hun sagde til den som der (vare/) Denne var oc med JEsu Nazaræu. | 71 And when he was gone out into the porch, another maid saw him, and said unto them that were there, This fellow was also with Jesus of Nazareth. |
| 72 Atter nægtede han det med en ed: »Jeg kender ikke det menneske.« | 72 Oc hand nectede atter / med en Eed / Jeg kiender icke det Menniske. | 72 And again he denied with an oath, I do not know the man. |
| 73 Lidt efter kom de, der stod der, hen og sagde til Peter: »Sandelig, du er også en af dem, dit mål røber dig jo.« | 73 Men lidet der efter / ginge de fræm / som der stode / oc sagde til Peder / Sandelig du est oc een af dem: fordi djt Maal oc røber dig. | 73 And after a while came unto him they that stood by, and said to Peter, Surely thou also art one of them; for thy speech bewrayeth thee. |
| 74 Da begyndte han at bande og sværge: »Jeg kender ikke det menneske.« I det samme galede hanen. | 74 Da begyndte hand ad forbande sig oc svære / Jeg kiender icke det Menniske. Oc strax gool Hanen. | 74 Then began he to curse and to swear, saying, I know not the man. And immediately the cock crew. |
| 75 Så kom Peter Jesu ord i hu, hvordan han havde sagt: »Før hanen galer, skal du fornægte mig tre gange.« Og han gik ud, udenfor, og græd bitterligt. | 75 Oc Peder kom JEsu Ord i hu / der hand sagde til hannem: Før end Hanen galer / skalt du forsvære mig tre gange. Oc hand gick hen ud / oc græd bitterlig. | 75 And Peter remembered the word of Jesus, which said unto him, Before the cock crow, thou shalt deny me thrice. And he went out, and wept bitterly. |