Mattæusevangeliet 27 |
1948 | 1647 | King James Version |
| 1 Da det var blevet morgen, traf alle ypperstepræsterne og folkets ældste beslutning om at få Jesus dømt til døden. | 1 XXVII.Capitel. MEn der det var blefvet Morgen / hulde alle de ypperste Præste / oc de Ældste for Folcket / Raad imod JEsum / ad de kunde aflifve hannem. | 1 When the morning was come, all the chief priests and elders of the people took counsel against Jesus to put him to death: |
| 2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus. | 2 Oc de bunde hannem / oc førde hannem hen / oc antvordede Landsherren Pontio Pilato hannem. | 2 And when they had bound him, they led him away, and delivered him to Pontius Pilate the governor. |
| 3 Da nu Judas, som havde forrådt ham, så, at han var blevet domfældt, fortrød han det og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: | 3 Der Judas / som hannem forraadde / saa da / ad hand var fordømt / da angrede hannem det / oc hand baar de tredive Sølfpendinge til de ypperste Præste oc Ældste igien / | 3 Then Judas, which had betrayed him, when he saw that he was condemned, repented himself, and brought again the thirty pieces of silver to the chief priests and elders, |
| 4 »Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod.« Men de svarede: »Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag.« | 4 Oc sagde / Jeg hafver syndit / ad jeg forraadde uskyldigt Blod. Men de sagde / Hvad kommer det os ved? See du (der til). | 4 Saying, I have sinned in that I have betrayed the innocent blood. And they said, What is that to us? see thou to that. |
| 5 Så kastede han sølvpengene ind i templet, gik bort derfra og gik hen og hængte sig. | 5 Oc hand kaste Sølfpendingene i Templen / oc vigede bort / oc gick hen / oc hengde sig self. | 5 And he cast down the pieces of silver in the temple, and departed, and went and hanged himself. |
| 6 Men ypperstepræsterne tog sølvpengene og sagde: »Det går ikke an at lægge dem i tempelkisten, for det er blodpenge.« | 6 Men de ypperste Præste toge Sølfpendingene / oc sagde / Vi mue icke kaste dem i Templets Kiste: Thi det er Blods værd. | 6 And the chief priests took the silver pieces, and said, It is not lawful for to put them into the treasury, because it is the price of blood. |
| 7 Så tog de den beslutning at købe Pottemagermarken for dem til gravplads for de fremmede. | 7 Mende hulde et Raad / oc kiøbte en Pottermagers Agger derfor / til ad jorde Fremmede udi. | 7 And they took counsel, and bought with them the potter's field, to bury strangers in. |
| 8 Derfor kaldes den mark den dag i dag »Blodmarken«. | 8 Derfor blef den samme Agger kaldet Blodsagger / indtil paa denne Dag. | 8 Wherefore that field was called, The field of blood, unto this day. |
| 9 Da gik det i opfyldelse, som er talt ved profeten Jeremias, der siger: »Og de tog de tredive sølvpenge af Israels børn det var den pris, man vurderede den højt vurderede til | 9 Da er fuldkommit / det som talt er ved Propheten Jeremiam / der hand siger / Oc de toge tredive Sløfpendinge / der den Soldte blef betald med / hvilcken de kiøbte af Jsraels Børn: | 9 Then was fulfilled that which was spoken by Jeremy the prophet, saying, And they took the thirty pieces of silver, the price of him that was valued, whom they of the children of Israel did value; |
| 10 og de gav dem for Pottemagermarken, således som Herren pålagde mig.« | 10 Oc hafve gifvit dem for en Pottemagers Agger / som HErren befalde mig. | 10 And gave them for the potter's field, as the Lord appointed me. |
| 11 Jesus blev nu stillet for landshøvdingen, og landshøvdingen spurgte ham og sagde: »Er du jødernes konge?« Jesus svarede: »Du siger det selv.« | 11 Men JEsus stod for Landsherren / Oc Landsherren spurde hannem ad / oc sagde: Est du Jødernes Konge? Men JEsus sagde til hannem / Du siger det. | 11 And Jesus stood before the governor: and the governor asked him, saying, Art thou the King of the Jews? And Jesus said unto him, Thou sayest. |
| 12 Og da ypperstepræsterne og de ældste kom frem med deres anklager imod ham, svarede han intet | 12 Oc der de ypperste Præste oc Ældste klagede paa hannem / da svarde hand intet. | 12 And when he was accused of the chief priests and elders, he answered nothing. |
| 13 Da siger Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« | 13 Da siger Pilatus til hannem / Hører du icke / hvor meget de vidne mod dig? | 13 Then said Pilate unto him, Hearest thou not how many things they witness against thee? |
| 14 Men han svarede ham end ikke på et eneste spørgsmål, så landshøvdingen undrede sig meget. | 14 Oc hand svarde hannem icke end til eet Ord: Saa ad Landsherren oc forundrede sig saare. | 14 And he answered him to never a word; insomuch that the governor marvelled greatly. |
| 15 Ved højtiden plejede landshøvdingen at give mængden en fange fri, hvem de ønskede. | 15 Men paa høytiden pleyde Landsherren / ad gifve Folcket en Fange løs / hvilcken de vilde. | 15 Now at that feast the governor was wont to release unto the people a prisoner, whom they would. |
| 16 Og man havde dengang en berygtet fange, der hed Barabbas. | 16 Mende hafde da en merckelig Fange / som kaldtid Barrabas. | 16 And they had then a notable prisoner, called Barabbas. |
| 17 Da de nu var samlede, spurgte Pilatus dem: »Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Jesus, der kaldes Kristus?« | 17 Hvorfor der de vare forsamlede / sagde Pilatus til dem / Hvilcken ville I / ad jeg skal gifve eder løs? Barrabam / eller JEsum / som kaldis Christus? | 17 Therefore when they were gathered together, Pilate said unto them, Whom will ye that I release unto you? Barabbas, or Jesus which is called Christ? |
| 18 Han vidste jo, at det var af misundelse, de havde bragt ham for retten. | 18 Thi hand viste vel / ad de hafde af Had anvordit hannem. | 18 For he knew that for envy they had delivered him. |
| 19 Og mens han sad på dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: »Hold dig fra denne retfærdige mand; thi jeg har i nat lidt meget i en drøm for hans skyld.« | 19 Men der hand sad paa Domstolen / fkickede hans Hustru til hannem / oc lod hannem sige / Befat dig intet med denne Retfærdige: Thi jeg hafver ljdt meget i Dag udi Drømme / for hans skyld. | 19 When he was set down on the judgment seat, his wife sent unto him, saying, Have thou nothing to do with that just man: for I have suffered many things this day in a dream because of him. |
| 20 Men ypperstepræsterne og de ældste overtalte skarerne til at forlange Barabbas løsladt, men Jesus henrettet. | 20 Men de ypperste Præste / oc de Ældste / ofvertalede Folcket / ad de skulde begære Barrabam / men omkomme JEsum. | 20 But the chief priests and elders persuaded the multitude that they should ask Barabbas, and destroy Jesus. |
| 21 Og da landshøvdingen tog til orde og spurgte: »Hvem af de to ønsker I, at jeg skal løslade jer?« svarede de: »Barabbas«. | 21 Landsherren svarde / oc sagde til dem / Hvilcken ville I ad jeg skal gifve eder løs / ad disse to? Men de sagde / Barrabam. | 21 The governor answered and said unto them, Whether of the twain will ye that I release unto you? They said, Barabbas. |
| 22 Pilatus spørger dem så: »Hvad skal jeg da gøre med Jesus, der kaldes Kristus?« De svarede alle: »Lad ham blive korsfæstet!« | 22 Pilatus siger til dem / Hvad skal jeg da giøre med JEsu / som kaldis Christus? De sige til hannem alle / Lad (hannem) korsfæstis. | 22 Pilate saith unto them, What shall I do then with Jesus which is called Christ? They all say unto him, Let him be crucified. |
| 23 Han spurgte: »Hvad ondt har han da gjort?« Men de skreg endnu højere: »Lad ham blive korsfæstet!« | 23 Men Landsherren sagde / Hvad ont hafver hand da giort? Men de raabte end meere / oc sagde / Lad hannem korsfæstis. | 23 And the governor said, Why, what evil hath he done? But they cried out the more, saying, Let him be crucified. |
| 24 Da Pilatus så, at han intet kunne udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag!« | 24 Men der pilatus saa / ad hand udrettede intet / men ad der blef meget større Bilder / Da tog hand Vand / oc toode Hænder for Folcket / oc sagde / jeg er uskyldig for denne Retfærdigis Blod: Seer j til. | 24 When Pilate saw that he could prevail nothing, but that rather a tumult was made, he took water, and washed his hands before the multitude, saying, I am innocent of the blood of this just person: see ye to it. |
| 25 Men hele folket svarede og sagde: »Hans blod komme over os og vore børn!« | 25 Oc det gandske Folck svarede / oc sagde / Hans Blod (være) ofver os oc ofver vore Børn. | 25 Then answered all the people, and said, His blood be on us, and on our children. |
| 26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han piske og overgav ham til at korsfæstes. | 26 Da gaf hand dem Barabam løs: men JEsum lod hand hustryge / oc antvorde hannem / ad korsfæstis. | 26 Then released he Barabbas unto them: and when he had scourged Jesus, he delivered him to be crucified. |
| 27 Så tog landshøvdingens soldater Jesus med sig ind i paladset og samlede hele vagtmandskabet omkring ham. | 27 Da toge Landsherrens Stridsmænd JEsum (til sig) i Domhuset / oc forsamlede til hannem den gandske Rode. | 27 Then the soldiers of the governor took Jesus into the common hall, and gathered unto him the whole band of soldiers. |
| 28 Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød kappe om ham. | 28 Oc de førde hannem af / kaste den purpur Kaabe om hannem: | 28 And they stripped him, and put on him a scarlet robe. |
| 29 Og de flettede en krone af torne og satte den på hans hoved og gav ham et rør i højre hånd; og de faldt på knæ for ham, drev spot med ham og sagde: »Hil dig, jødekonge« | 29 Oc flættede en Krone af Torne / oc sætte den paa hans Hofved / oc et Rør i hans høyre Haand: Oc de bøyede Knæ for hannem / oc spottede hannem / oc sagde / Hil være du Jøde-Konge. | 29 And when they had platted a crown of thorns, they put it upon his head, and a reed in his right hand: and they bowed the knee before him, and mocked him, saying, Hail, King of the Jews! |
| 30 Så spyttede de på ham og tog røret og slog ham i hovedet med det. | 30 Oc de spytte paa hannem / oc toge Røret / oc sloge paa hans Hofved. | 30 And they spit upon him, and took the reed, and smote him on the head. |
| 31 Og da de havde drevet spot med ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham af sted for at korsfæste ham. | 31 Oc der de hafde bespottet hannem / droge de Kaaben af hannem / oc førde hannem i sine Kæder / oc lidde hannem hen / til ad korsfæste (hannem.) | 31 And after that they had mocked him, they took the robe off from him, and put his own raiment on him, and led him away to crucify him. |
| 32 På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, ved navn Simon; ham tvang de til at gå med og bære hans kors. | 32 Men i det som de ginge ud / funde de et Menniske af Cyrene / ved Nafn Simonem / hannem tvingde de til / ad hand baar hans Kors. | 32 And as they came out, they found a man of Cyrene, Simon by name: him they compelled to bear his cross. |
| 33 Og da de var kommet til et sted, der kaldes Golgata (det betyder »Hovedskalsted«), | 33 Oc der de komme til en Stæd / kalded Golgatha / som er kalded Hofvedpande stæd. | 33 And when they were come unto a place called Golgotha, that is to say, a place of a skull, |
| 34 gav de ham vin blandet med malurt at drikke; men da han havde smagt derpå, ville han ikke drikke det. | 34 Da gafve de hannem ad dricke / Edicke blandet med Galde: Oc der hand smagde det / vilde hand icke dricke. | 34 They gave him vinegar to drink mingled with gall: and when he had tasted thereof, he would not drink. |
| 35 Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder imellem sig ved lodkastning. | 35 Men de som hafde korsfæst hannem / skifte hans Klæder / oc kaste Lod / Ad det skulde fuldkommis / som er sagt af Propheten / De skifte mine Klæder iblandt sig / oc de kaste Lod om mit Klædebon. | 35 And they crucified him, and parted his garments, casting lots: that it might be fulfilled which was spoken by the prophet, They parted my garments among them, and upon my vesture did they cast lots. |
| 36 Så satte de sig der og holdt vagt over ham. | 36 Oc de sadde / oc toge der vare paa hannem. | 36 And sitting down they watched him there; |
| 37 Og oven over hans hoved havde de anbragt en indskrift med beskyldningen imod ham; der stod: Dette er Jesus, jødernes konge. | 37 Oc ofven ved hans Hofved sætte de / hvad Sag de hafde til hannem / skrefvet: Denne er JEsus den Jødernes Konge. | 37 And set up over his head his accusation written, THIS IS JESUS THE KING OF THE JEWS. |
| 38 Sammen med ham korsfæstedes så to røvere, den ene ved hans højre og den anden ved hans venstre side. | 38 Da korsfæstede de med hannem to Røfvere: Een hos den høyre / oc een hos den venstre (Side). | 38 Then were there two thieves crucified with him, one on the right hand, and another on the left. |
| 39 Og de, der gik forbi, spottede ham, de rystede på hovedet og sagde: | 39 Mern de der ginge fræm / bespottede hannem / oc rystede deres Hofved / | 39 And they that passed by reviled him, wagging their heads, |
| 40 »Du, som nedbryder templet og bygger det op i tre dage, frels nu dig selv, hvis du er Guds Søn, og stig ned af korset!« | 40 Oc sagde: Du som nedbryder Templen / oc opbygger den i tre Dage / hielp dig self: Est du Guds Søn / da stjg ned af Korsfet. | 40 And saying, Thou that destroyest the temple, and buildest it in three days, save thyself. If thou be the Son of God, come down from the cross. |
| 41 Sådan spottede også ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de ældste og sagde: | 41 Men lige saa spottede ocsaa de ypperste Præste hannem / med Skriftkloge / oc de Ældste / oc sagde / | 41 Likewise also the chief priests mocking him, with the scribes and elders, said, |
| 42 »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. | 42 Hand hafver frelst andre / hand kand icke frelse sig self: Er hand Jsraels Konge / da stjge sig ne ned af Korsfet / oc vi ville troe paa hannem. | 42 He saved others; himself he cannot save. If he be the King of Israel, let him now come down from the cross, and we will believe him. |
| 43 Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har velbehag i ham; han har jo sagt: »Jeg er Guds Søn«. | 43 hand forlod sig paa Gud / hand frj hannem nu / hafver hand lyst til hannem: thi hand hafver sagt / Jeg er Guds Søn. | 43 He trusted in God; let him deliver him now, if he will have him: for he said, I am the Son of God. |
| 44 På samme måde blev han også hånet af røverne, som var korsfæstet sammen med ham. | 44 Det samme beredde ocsaa Røfverne hannem / som vare korsfæste med hannem. | 44 The thieves also, which were crucified with him, cast the same in his teeth. |
| 45 Men fra den sjette time blev der mørke over hele landet indtil den niende time. | 45 Men fra den siette Tjme / blef mørcke ofver det gandske Land / indtil den niende Tjme. | 45 Now from the sixth hour there was darkness over all the land unto the ninth hour. |
| 46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: »Eli! Eli! Lema sabaktani?« det betyder: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« | 46 Men ved den niende Time raabte JEsus med stor Røst / oc sagde / Eli / Eli Lama Sabachthani? Det er / Mjn Gud / mjn Gud / hvorfor hafver du forladt mig? | 46 And about the ninth hour Jesus cried with a loud voice, saying, Eli, Eli, lama sabachthani? that is to say, My God, my God, why hast thou forsaken me? |
| 47 Nogle af dem, der stod der, sagde, da de hørte det: »Han kalder på Elias.« | 47 Men nogle som der stode / der de det hørde / da sagde de / Hand kalder paa Elias. | 47 Some of them that stood there, when they heard that, said, This man calleth for Elias. |
| 48 Og straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike og stak den på et rør og lod ham drikke. | 48 Oc strax løb een af dem / oc tog en Svomp / fyldede den med Edicke / oc strack den paa et Rør / Oc gaf hannem dricke. | 48 And straightway one of them ran, and took a sponge, and filled it with vinegar, and put it on a reed, and gave him to drink. |
| 49 Men de andre sagde: »Bi lidt! Lad os se, om Elias kommer for at frelse ham.« | 49 Men de andre sagde / Holdt / lad os see / om Elias kommer / som vil frelse hannem. | 49 The rest said, Let be, let us see whether Elias will come to save him. |
| 50 Da råbte Jesus igen med høj røst og opgav ånden. | 50 Men JEsus raabte atter med stor Røst / oc hand udgaf (sin) Aand. | 50 Jesus, when he had cried again with a loud voice, yielded up the ghost. |
| 51 Og se, forhænget i templet flængedes i to stykker, fra øverst til nederst; og jorden skjalv, og klipperne revnede, | 51 Oc see / Forhenget i Templen blef split i tu / fra det øfverste til det nederste: Oc Jorden skalf / oc Steenene brystede sønder. | 51 And, behold, the veil of the temple was rent in twain from the top to the bottom; and the earth did quake, and the rocks rent; |
| 52 og gravene åbnede sig, og mange af de hensovede helliges legemer opstod, | 52 Oc Grafverne lode sig op / oc mange Helliges / som hafde sofvet / Legomer / blefve opvacte / | 52 And the graves were opened; and many bodies of the saints which slept arose, |
| 53 og de gik ud af gravene og kom efter hans opstandelse ind i den hellige stad og viste sig for mange. | 53 Oc ginge ud af Grafverne / efter hans Opstandelse / oc komme i den hellige Stad / oc obenbaredes for mange. | 53 And came out of the graves after his resurrection, and went into the holy city, and appeared unto many. |
| 54 Men da høvedsmanden og de, der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der ellers skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds Søn.« | 54 Men Høfvismanden / oc de som var med hannem / oc bevarede JEsum / der de saae det Jordskelf / oc hvad der skeede / da forfærdedes de saae / oc sagde / Sandelig / denne var Guds Søn. | 54 Now when the centurion, and they that were with him, watching Jesus, saw the earthquake, and those things that were done, they feared greatly, saying, Truly this was the Son of God. |
| 55 Der var der mange kvinder, som så til på afstand; det var dem, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. | 55 Mend er vare mange Qvinder / som langt fra saae det annamme / de som hafde efterfuldt JEsum af Galilæa / som hafde tient hannem: | 55 And many women were there beholding afar off, which followed Jesus from Galilee, ministering unto him: |
| 56 Iblandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs moder, samt Zebedæus' sønners moder. | 56 Iblandt hvilcke var Maria Magdalena / oc Maria Jacobi oc Jose Moder / oc Zebedæi Sønners Moder. | 56 Among which was Mary Magdalene, and Mary the mother of James and Joses, and the mother of Zebedee's children. |
| 57 Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, ved navn Josef, som selv var blevet discipel af Jesus. | 57 Men der det var blefvet Aften / kom en rjg Mand af Arimathæa / ved Nafn Joseph / hvilckenn som oc self hafde værieet JEsu Discipel: | 57 When the even was come, there came a rich man of Arimathaea, named Joseph, who also himself was Jesus' disciple: |
| 58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Da befalede Pilatus, at det skulle udleveres. | 58 Hand gick til Pilatum / oc begræde Jesu Legome. Da befol pilatus / ad mand skulde antvorde hannem Legomet. | 58 He went to Pilate, and begged the body of Jesus. Then Pilate commanded the body to be delivered. |
| 59 Og Josef tog hans legeme og svøbte det i et rent liglagen | 59 Oc Joseph tog Legomet / oc svøbte det i et reent smaar Lindklæde. | 59 And when Joseph had taken the body, he wrapped it in a clean linen cloth, |
| 60 og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Så væltede han en stor sten for indgangen til graven og gik bort. | 60 Oc lagde det i sin egen ny Graf / hvilcken hand hafde ladit hugge i en Klippe: Oc hand velte en stoor Steen for Døren paa Grafven / oc gick bort. | 60 And laid it in his own new tomb, which he had hewn out in the rock: and he rolled a great stone to the door of the sepulchre, and departed. |
| 61 Maria Magdalene og den anden Maria var til stede og sad lige over for graven. | 61 Men Maria Magdalena var der / oc den andenmaria / de sætte sig tvert ofver fra Grafven. | 61 And there was Mary Magdalene, and the other Mary, sitting over against the sepulchre. |
| 62 Den næste dag, dagen efter beredelsesdagen, samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus | 62 Men den anden Dag / hvilcken der er efter Beredelsen / komme de ypperste Præste oc Phaisæer eendrectelig til Pilaatum / | 62 Now the next day, that followed the day of the preparation, the chief priests and Pharisees came together unto Pilate, |
| 63 og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager sagde, mens han endnu levede: »Efter tre dages forløb | 63 Oc sagde / Herre / vi komme ihu ad denne Bedragere sagde / der hand end lefde / Efter tre Dage skal jeg opreisis. | 63 Saying, Sir, we remember that that deceiver said, while he was yet alive, After three days I will rise again. |
| 64 Giv derfor befaling til, at graven skal bevogtes strengt indtil den tredje dag, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: »Han er opstået fra de døde«; og så vil det sidste bedrageri blive værre end det første.« | 64 Befal derfor / ad mand forvarer Grafven / indtil den tredie Dag: paa det hans Disciple skulle icke komme om Natten / oc stiæle hannem / oc sige til Folcket / Hand er opreist fra de Døde: Oc det sidste Bedrægerj skal blifve verre end det første. | 64 Command therefore that the sepulchre be made sure until the third day, lest his disciples come by night, and steal him away, and say unto the people, He is risen from the dead: so the last error shall be worse than the first. |
| 65 Pilatus sagde til dem: »Der har I vagtmandskab; gå hen og bevogt graven, så godt I kan.« | 65 Men Pilatus sagde til dem / I hafve Voctere / gaar hen / forvarer som I vide. | 65 Pilate said unto them, Ye have a watch: go your way, make it as sure as ye can. |
| 66 Og de gik hen og bevogtede graven med vagten efter at have sat segl for stenen. | 66 Men de ginge hen / oc forvarede Grafven med Voctere / der de hafde besegled Steenen. | 66 So they went, and made the sepulchre sure, sealing the stone, and setting a watch. |