Mikas bog 7 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ve mig! det går mig som ved ved frugthøst, ved vinhøstens efterslæt: Ikke en drue at spise, ej en figen, min sjæl har lyst til! | 1 VII. Capitel. AEh / Gud beder mig / Thi jeg er som de Ting der eftersanckes om Sommeren / som efterlatte Qviste i Vinhøsten / der er icke een Drue ad æde / (eller) ny Fruct (som) mjn Skick hafde loft til. | 1 Woe is me! for I am as when they have gathered the summer fruits, as the grapegleanings of the vintage: there is no cluster to eat: my soul desired the firstripe fruit. |
| 2 De fromme er svundet af landet, ikke et menneske er sanddru. De lurer alle på blod og jager hverandre med net. | 2 Den Miskundelige er borte af landet / oc der er icke een Oprictig iblant Folcket / de lure alle efter blood / de jage een den anden i Garnet. | 2 The good man is perished out of the earth: and there is none upright among men: they all lie in wait for blood; they hunt every man his brother with a net. |
| 3 Deres hænder er flinke til ondt, fyrsten kræver, dommeren er villig for betaling; stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen. | 3 Ad giøre meget ont med Hænderne / begærer da Fyrsten / oc Dommeren (dømmer) for Betaling : Oc den Mæctige hand taler om det som kand fordærfve hans Siel / oc de sammensnoe det. | 3 That they may do evil with both hands earnestly, the prince asketh, and the judge asketh for a reward; and the great man, he uttereth his mischievous desire: so they wrap it up. |
| 4 Den bedste er som en tornebusk, den ærlige værre end en tjørnehæk. Dine vægteres dag, din hjemsøgelse kommer, af rædsel rammes de nu. | 4 Den beste iblant dem (er) som Torn / den Oprictige / som et Torngierde / deres Dag / som see til paa dine vegne / ja djn Besøgelse kommer / Nu skal deres indvickelse skee. | 4 The best of them is as a brier: the most upright is sharper than a thorn hedge: the day of thy watchmen and thy visitation cometh; now shall be their perplexity. |
| 5 Tro ikke eders næste, stol ikke. på en ven, vogt mundens døre for hende. Du favner! | 5 Troer icke paa en Ven / forlader eder icke paa en Fyrste / Forvar djn Munds Dør / for hende som ligger i dit Skiød. | 5 Trust ye not in a friend, put ye not confidence in a guide: keep the doors of thy mouth from her that lieth in thy bosom. |
| 6 Thi søn agter fader ringe, datter står moder imod svigerdatter svigermoder, en mand har sine husfolk til fjender. | 6 Thi Sønnen foracte Faderen / Datteren sætter sig imod sin Moder / Sønnens Hustru imod sin Mands Moder / Mandens Fiender ere hans Huusfolck. | 6 For the son dishonoureth the father, the daughter riseth up against her mother, the daughter in law against her mother in law; a man's enemies are the men of his own house. |
| 7 Men jeg vil spejde efter Herren, jeg bier på min Frelses Gud; min Gud vil høre mig. | 7 Men jeg vil see til i HErren / Jeg vil bie efter mjn Saligheds Gud / Mjn Gud skal høre mig. | 7 Therefore I will look unto the LORD; I will wait for the God of my salvation: my God will hear me. |
| 8 Glæd dig ej over mig, min fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i mørke, er Herren mit lys. | 8 Glæd dig icke for mjn skyld / mjn Modstanderinde / naar jeg er falden / skal jeg staa op igien / Naar jeg sidder i Mørcket / (skal) HErren (være) mit Lius. | 8 Rejoice not against me, O mine enemy: when I fall, I shall arise; when I sit in darkness, the LORD shall be a light unto me. |
| 9 Jeg vil bære Herrens vrede -jeg synded Jo mod ham- indtil han strider for mig og skaffer mig ret; han fører mig ud i lys, jeg skal skue hans retfærd. | 9 Jeg vil bære HErrens Vrede / Thi jeg hafver syndit imod hannem: Jndtil hand udfører mjn Sag / oc skicker mig Ræt / Hand skal udlede mig til Liuset / Jeg skal see paa hans Retfærdighed. | 9 I will bear the indignation of the LORD, because I have sinned against him, until he plead my cause, and execute judgment for me: he will bring me forth to the light, and I shall behold his righteousness. |
| 10 Min fjende skal se derpå og fyldes med skam, han, som spørger mig: »Hvor er Herren din Gud?«. Mine øjne skal med skadefryd se ham, når han trampes ned som skarn på gaden. | 10 Oc mjn Modstanderinde skal see det / Oc Skam skal skiule hende / som siger til mig / Hvor er den HErre djn Gud? Mine Øyne skulle see (det) paa hende / Nu skal hun blifve til ad nedtrædis som Skarn paa Gaderne. | 10 Then she that is mine enemy shall see it, and shame shall cover her which said unto me, Where is the LORD thy God? mine eyes shall behold her: now shall she be trodden down as the mire of the streets. |
| 11 En dag skal dine mure bygges, en dag skal grænsen vides ud, | 11 Paa den tjd mand skal opbygge dine Muure: Paa den tjd / skal en skick vjt henkomme. | 11 In the day that thy walls are to be built, in that day shall the decree be far removed. |
| 12 en dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til floden, fra hav til hav, fra bjerg til bjerg. | 12 Paa den tjd skal mand oc komme ind til dig fra Assur af / indtil de faste Stæder : Oc fra Befæstningen indtil Floden / oc fra eet Haf til det andet / oc fra eet Bierg til det andet. | 12 In that day also he shall come even to thee from Assyria, and from the fortified cities, and from the fortress even to the river, and from sea to sea, and from mountain to mountain. |
| 13 Men jorden og de, som bor derpå, lægges øde til løn for deres værk. | 13 Oc Landet skal blifve øde / med sine Jndbyggere / for deres Jdræts Fructis skyld. | 13 Notwithstanding the land shall be desolate because of them that dwell therein, for the fruit of their doings. |
| 14 Vogt med din stav dit folk, din ejendoms hjord, som bor for sig selv i skoven, i frugthavens midte; lad dem græsse i basan og gilead som i gamle dage! | 14 Fød du dit Folck med djn Kiep / djn Arfvedeels Hiord / som boor alleene i sin Skov / midt paa Carmel : Lad dem fødes i Basan oc Gilead / som i fordum tjd. | 14 Feed thy people with thy rod, the flock of thine heritage, which dwell solitarily in the wood, in the midst of Carmel: let them feed in Bashan and Gilead, as in the days of old. |
| 15 Giv os undere at skue, som da du drog ud af Ægypten; | 15 Jeg vil vise hannem underlige Ting / som paa den tjd du gick ud af Ægypti Land. | 15 According to the days of thy coming out of the land of Egypt will I show unto him marvellous things. |
| 16 lad folkene se det og blues ved al deres vælde, lægge hånd på mund, lad ørene døves på dem! | 16 Hedningene skulle det see / oc beskæmmes for all deres Stycke : De skulle legge Haanden paa Munden / deres Ørne skulle blifve døfve. | 16 The nations shall see and be confounded at all their might: they shall lay their hand upon their mouth, their ears shall be deaf. |
| 17 Lad dem slikke støv som slangen, som jordens kryb, rædde komme frem af deres borge til Herren vor Gud og ængstes og frygte for dig! | 17 De skulle slicke Støf / som Slangen / De skulle krybe som Orme paa JOrden af deres huuler: De skulle løbe af Forfærdelse til HErren vor Gud / oc frycte dig. | 17 They shall lick the dust like a serpent, they shall move out of their holes like worms of the earth: they shall be afraid of the LORD our God, and shall fear because of thee. |
| 18 Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig? | 18 Hvo er en Gud / som du / som borttager Misgierning / oc gaar paa Ofvertrædelse / for det ofverblefne af djn Arfvedeel? Som icke holder ved sin Vrede ævindeligen / Thi hand hafver lyst til Miskundhed. | 18 Who is a God like unto thee, that pardoneth iniquity, and passeth by the transgression of the remnant of his heritage? he retaineth not his anger for ever, because he delighteth in mercy. |
| 19 Han vil atter forbarme sig over os, træde vor brøde under fod, du vil kaste alle vore synder i havets dyb! | 19 Hand skal igien forbarme sig ofver os / Hand skal dempe vore Misgierninger / oc du skalt kaste alle deres Synder i Haffens Dybhed. | 19 He will turn again, he will have compassion upon us; he will subdue our iniquities; and thou wilt cast all their sins into the depths of the sea. |
| 20 Du vil vise Jakob trofasthed, Abraham nåde, som du svor vore fædre til i fordums dage. | 20 Du skalt holde Jacob troskab / Abraham Miskundhed / som du soorst vore Forfædre fra fordum Tjd. Ende paa Michæ Bog. | 20 Thou wilt perform the truth to Jacob, and the mercy to Abraham, which thou hast sworn unto our fathers from the days of old. |