Nahums bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Et udsagn om Nineve. En bog om elkosjiten Nahums syn. | 1 Nahums Bog. I. Capitel. NInives Byrde / Nahums den Elkositers Siuns Bog. | 1 The burden of Nineveh. The book of the vision of Nahum the Elkoshite. |
| 2 en nidkær Gud, en hævner er Herren, en hævner er Herren og fuld af vrede, en hævner er Herren mod uvenner, han gemmer på vrede mod fjender. | 2 Gud er njdkier / oc HErren er en Hefnere / ja HErren er en Hefnere / oc den som hafver Vrede / HErren er en Hefnere imod sine Modstandere oc den som bevarer (Vreden) for sine Fiender. | 2 God is jealous, and the LORD revengeth; the LORD revengeth, and is furious; the LORD will take vengeance on his adversaries, and he reserveth wrath for his enemies. |
| 3 Herren er langmodig, hans kraft er stor, Herren lader intet ustraffet. I uvejr og storm er hans vej, skyer er hans fødders støv. | 3 HErren er langmodig / oc med stoor Mact / oc skal jo icke holdenogen stedze for uskyldig / Herrens Vey er i Væjr oc Storm / oc en Sky er hans Fødders Støf. | 3 The LORD is slow to anger, and great in power, and will not at all acquit the wicked: the LORD hath his way in the whirlwind and in the storm, and the clouds are the dust of his feet. |
| 4 Han truer og udtørrer havet, gør alle strømme tørre; Basan og karmel vansmægter, Libanons skud visner hen. | 4 Hand som straffer Hafvet / oc giør det tørt / oc giør alle Vand tørre. vandsmæctet er basan oc Carmel / Libanons Blomster er vansmæctet. | 4 He rebuketh the sea, and maketh it dry, and drieth up all the rivers: Bashan languisheth, and Carmel, and the flower of Lebanon languisheth. |
| 5 Bjergene skælver for ham, højene står og svajer; jorden krummer sig for ham, jorderig og alle, som bor der. | 5 Biergene skælfvede for hannem / oc Høyene smeltede / oc Jorden er ophæfvet for hans Ansict / oc Verdens Kreds / og alle som boe der paa. | 5 The mountains quake at him, and the hills melt, and the earth is burned at his presence, yea, the world, and all that dwell therein. |
| 6 Hvem kan stå for hans vrede, hvo holder stand mod hans harmglød? Hans harme strømmer som ild, og fjeldene styrter for ham. | 6 vo kand bestaa for hans vrede Ansict? Oc hvo kand bestaa for hans fnysende grumhed? Hans Vrede er udøst som en Jld / oc Klipperne sønderspringe for hannem. | 6 Who can stand before his indignation? and who can abide in the fierceness of his anger? his fury is poured out like fire, and the rocks are thrown down by him. |
| 7 Herren er god, et værn på trængselens dag; han kender dem, som lider på ham, | 7 HErren er god / til Befæstning i Nøds Tjd / oc kiender dem som haabe paa hannem. | 7 The LORD is good, a strong hold in the day of trouble; and he knoweth them that trust in him. |
| 8 og fører dem gennem skybrud. Sine avindsmænd gør han til intet, støder fjenderne ud i mørke. | 8 Oc naar Vandflood løber ofver / da skal hand giøre det til en ende med dens Sted : oc Mørckhed skal forsøge hans Fiender. | 8 But with an overrunning flood he will make an utter end of the place thereof, and darkness shall pursue his enemies. |
| 9 Hvad pønser i på mod Herren? han tilintetgør i bund og grund; ej kommer der to gange nød. | 9 Hvad ville tæncke mod HErren? Hand giør en ende (der paa/) Angist skal icke komme to gange. | 9 What do ye imagine against the LORD? he will make an utter end: affliction shall not rise up the second time. |
| 10 Er de end som sammenflettet tjørn og gennemdrukne af vin, skal de dog fortæres som fuldført strå. | 10 Thi de Dranckere ere komne indtil Torne / som ere slettede / oc hafde drucket / oc de ere fortærede som et tørt Straa aldeelis. | 10 For while they be folden together as thorns, and while they are drunken as drunkards, they shall be devoured as stubble fully dry. |
| 11 Fra dig er der en draget ud med ondt i sinde mod Herren, med niddingeråd. | 11 Der er een kommen ud fra dig / som raadslager ont imod HErren / som søger Skalckheds raad. | 11 There is one come out of thee, that imagineth evil against the LORD, a wicked counsellor. |
| 12 Så siger Herren: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere. | 12 Saa sagde HErren / enddog de (ere) lyckelige / oc ere vist mange / saa skulle de dog vist afhugges / oc hver skal henfare : Jeg hafver fornædrit dig / (Men) Jeg vil icke fornædre dig meere. | 12 Thus saith the LORD; Though they be quiet, and likewise many, yet thus shall they be cut down, when he shall pass through. Though I have afflicted thee, I will afflict thee no more. |
| 13 Nu sønderbryder jeg det åg, han lagde på dig, og sprænger dine bånd. | 13 Men nu vil Jeg sønderbryde hans Aang af dig / oc sønderrifve dine Baand. | 13 For now will I break his yoke from off thee, and will burst thy bonds in sunder. |
| 14 Om dig lyder Herrens bud: Dit navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds hus udrydder jeg det skårne og støbte billede, og jeg skænder din grav. | 14 Dog hafver Herren budit imod dig / ad der skal icke være sæd af dit nafn meere / jeg vil udrydde det udskaarne oc støbte af djn Guds huus / Jeg vil giøre dig (der) en Graf / naar du est blefvet foractet. | 14 And the LORD hath given a commandment concerning thee, that no more of thy name be sown: out of the house of thy gods will I cut off the graven image and the molten image: I will make thy grave; for thou art vile. |