Nehemias bog 13 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 På den tid blev der læst op af Moses's bog for folket, og man fandt skrevet deri, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte få adgang til Guds menighed, | 1 XIII. Capitel PAa den dag blev læst i Mose Bog for Folckenes Ørne / oc der blev fundet skrefvit udi / ad en Ammonit oc Moabit skulde icke komme i Guds Meenighed ævindelig: | 1 On that day they read in the book of Moses in the audience of the people; and therein was found written, that the Ammonite and the Moabite should not come into the congregation of God for ever; |
| 2 fordi de ikke kom israeliterne i møde med brød og vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte forbandelsen til velsignelse. | 2 Fordi / ad de komme icke imod Jsraels Børn med Brød / oc med Vand / men tingede Bileam mod hannem / ad forbandede hannem / enddog vor Gud vende den Forbandelse om til Velsignelsen. | 2 Because they met not the children of Israel with bread and with water, but hired Balaam against them, that he should curse them: howbeit our God turned the curse into a blessing. |
| 3 Da de nu hørte loven, udskilte de alle fremmede af Israel. | 3 Oc det skeede / der de hørde Loven / da skilde de allehonde blanding fra Jsrael. | 3 Now it came to pass, when they had heard the law, that they separated from Israel all the mixed multitude. |
| 4 Nogen tid i forvejen havde præsten Eljasjib, hvem opsynet med kamrene i vor Guds hus var overdraget, og som var i slægt med Tobija, | 4 Oc Elisib Præsten / som var tilforn tilsæt ofver vor Guds Husis Kammer / hand hørde Tobiænær til. | 4 And before this, Eliashib the priest, having the oversight of the chamber of the house of our God, was allied unto Tobiah: |
| 5 ladet indrette et stort kammer til tobija der, hvor man før henlagde afgrødeofferet, røgelsen, karrene, tienden af kornet, mosten og olien, de i loven foreskrevne afgifter til leviterne, sangerne og dørvogterne såvel som offerydelsen til præsterne. | 5 Oc hand hafde giort hannem et stoort Kammer / hvor udi de hafde tilforn lagt / Madoffer / Røgelse / oc Redskab / oc Tiende af Kornet / Vjnmosten oc Olien / efter Leviternes / oc Sangernes / oc Dørvocternes befaling / oc der til med Præsternes Løftelse. | 5 And he had prepared for him a great chamber, where aforetime they laid the meat offerings, the frankincense, and the vessels, and the tithes of the corn, the new wine, and the oil, which was commanded to be given to the Levites, and the singers, and the porters; and the offerings of the priests. |
| 6 Da alt dette fandt sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i kong Artaxerxes af Babels to og tredivte regeringsår var jeg rejst til kongen. Men nogen tid efter bad jeg kongen om tilladelse til at rejse, | 6 Men der alt dette skeede / var jeg icke iJerusalem : THi i det andet oc tredivte Atarxerxes Kongis Aar af Babylon / kom jeg til Kongen / oc efter nogle Dage vare ude / begærde jeg (igien) forslof af Kongen / | 6 But in all this time was not I at Jerusalem: for in the two and thirtieth year of Artaxerxes king of Babylon came I unto the king, and after certain days obtained I leave of the king: |
| 7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas skyld ved at indrette ham et kammer i Guds hus's forgårde, | 7 Oc jeg kom til Jerusalem / oc jeg forstood om det Onde / som Elisib giorde for Tobia / ad hand hafde giort hannem et Kammer i Gaarden / hos Guds Huus. | 7 And I came to Jerusalem, and understood of the evil that Eliashib did for Tobiah, in preparing him a chamber in the courts of the house of God. |
| 8 harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas bohave ud af kammeret | 8 Oc det fortrød mig meget : oc jeg kaste alt Redskabet a Tobia Huus hen ud for Kammeret. | 8 And it grieved me sore: therefore I cast forth all the household stuff of Tobiah out of the chamber. |
| 9 og bød, at man skulle rense kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds hus's kar, afgrødeofferet og røgelsen derind. | 9 Oc bød / ad de skulde reense Kammerne / oc jeg indførde igien djd hen / Guds Huusis Redskab / Madoffer oc Røgelse. | 9 Then I commanded, and they cleansed the chambers: and thither brought I again the vessels of the house of God, with the meat offering and the frankincense. |
| 10 Da fik jeg at vide, at afgifterne til leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de leviter og sangere, der skulle gøre tjeneste, flyttet ud hver til sin landejendom; | 10 Oc jeg forstood / ad Leviternes deel blef dem icke gifven : Saa ad Leviterne oc Sangerne / som giorde Giernigen / vare bortvigede / hver til sin Agger. | 10 And I perceived that the portions of the Levites had not been given them: for the Levites and the singers, that did the work, were fled every one to his field. |
| 11 så gik jeg i rette med forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds hus blevet vanrøgtet?« Og jeg fik atter leviterne samlet og satte dem på deres pladser. | 11 Da skaffede jeg de Øfverste / oc sagde : Hvi forlade vi Guds Huus? Dog forsamlede jeg dem / oc skickede dem i ders sted. | 11 Then contended I with the rulers, and said, Why is the house of God forsaken? And I gathered them together, and set them in their place. |
| 12 Så bragte hele Juda tienden af kornet, mosten og olien til forrådskamrene; | 12 Da førde ald Juda Tiende af Kornet / oc Vjnmost oc Olie til Liggendefæet. | 12 Then brought all Judah the tithe of the corn and the new wine and the oil unto the treasuries. |
| 13 og jeg overdrog tilsynet med forrådskamrene til præsten Sjelemja, skriveren Zadok og Pedaja af leviterne og gav dem til medhjælper Hanan, en søn af Zakkur, en søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele tienden til deres brødre. | 13 Oc jeg sætte ofver det Liggendefæ / Selemia Præsten / oc Zadok den Skriftlærde /oc Pedaja af Leviterne : oc ved ders Haand : Hanan Sachurs søn / Mathania søns / thi de vare holdne ad være trofaste / oc dem blev befalet / ad uddeele til deres Brødre. | 13 And I made treasurers over the treasuries, Shelemiah the priest, and Zadok the scribe, and of the Levites, Pedaiah: and next to them was Hanan the son of Zaccur, the son of Mattaniah: for they were counted faithful, and their office was to distribute unto their brethren. |
| 14 Kom mig det i hu, min Gud, og udslet ikke de kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds hus til gavn for tjenesten der! | 14 Min Gud tænck paa mig der udi / oc udslet icke min Barmhiertighed / som jeg hafver giort mod min Guds Huus / oc paa hans Varetæct. | 14 Remember me, O my God, concerning this, and wipe not out my good deeds that I have done for the house of my God, and for the offices thereof. |
| 15 I de dage så jeg i Juda nogle træde persekarrene på sabbaten, og andre så jeg bringe horn i hus eller læsse det på deres æsler, ligeledes vin, druer, figener og alle slags varer, og bringe det til Jerusalem på sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte levnedsmidler. | 15 I de same Dage sa jeg i Juda dem som traade erser m Sabbathen / oc indførde Reger / oc ladde paa Asne / baade Vjn / Druer / oc Figen / oc allehonde Byrde / oc baare til Jerusalem / paa Sabbathens dag : Oc jeg vidnede (imod dem) samme dag / da der solde Spjse. | 15 In those days saw I in Judah some treading wine presses on the sabbath, and bringing in sheaves, and lading asses; as also wine, grapes, and figs, and all manner of burdens, which they brought into Jerusalem on the sabbath day: and I testified against them in the day wherein they sold victuals. |
| 16 Også havde folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med fisk og alskens varer og solgte dem på sabbaten til jøderne i Jerusalem. | 16 Derudi boede oc nogle Tyrer / som førde Fisk oc alle honde Vare / som de paa Sabbathen solde Juda Børn / oc i Jerusalem. | 16 There dwelt men of Tyre also therein, which brought fish, and all manner of ware, and sold on the sabbath unto the children of Judah, and in Jerusalem. |
| 17 Jeg gik derfor i rette med de store i Juda og sagde til dem: hvor kan I handle så ilde og vanhellige sabbatsdagen? | 17 Da straffede jeg de Øfverste i Juda / oc sagde til dem : Hvad er dette Onde som j giøre : ad j vanhelligede sabbathens Dag? | 17 Then I contended with the nobles of Judah, and said unto them, What evil thing is this that ye do, and profane the sabbath day? |
| 18 Har ikke vor Gud bragt al denne ulykke over os og over denne by, fordi eders fædre handlede således? Og I bringer endnu mere vrede over Israel ved at vanhellige sabbaten! | 18 Giorde ey eders Fædre saa / oc vor Fud førde ald denne ulycke ofver os oc ofver denne Stad? Oc j gioøre Vreden endnu større ofver Jsrael / ad vanhellige Sabbathen? | 18 Did not your fathers thus, and did not our God bring all this evil upon us, and upon this city? yet ye bring more wrath upon Israel by profaning the sabbath. |
| 19 Og så snart mørket faldt på i Jerusalems porte ved sabbatens frembrud, bød jeg, at portene skulle lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine folk ved portene for at vogte på, at der ikke førtes varer ind på sabbaten. | 19 Oc det skeede / der Portene i Jerusalem blefve ofverskyggede for Sabbathen / da bød jeg / oc Portene blefve luckte / oc jeg befol / ad de skulde icke oplade dem / indtil eftre Sabbathen: (Oc) jeg bestillede nogle af min Svenne hos Portene / ad der skulde ingen Byrde komme ind paa Sabbathens dag. | 19 And it came to pass, that when the gates of Jerusalem began to be dark before the sabbath, I commanded that the gates should be shut, and charged that they should not be opened till after the sabbath: and some of my servants set I at the gates, that there should no burden be brought in on the sabbath day. |
| 20 Da nu de handlende og de, der solgte alle slags varer, et par gange var blevet uden for Jerusalem natten over, | 20 Da blefve Kræmmerne oc Kiøbmændene med allehonde Vare / om Natten / uden for Jerusalem / en gang eller to. | 20 So the merchants and sellers of all kind of ware lodged without Jerusalem once or twice. |
| 21 advarede jeg dem og sagde: »Hvorfor bliver I natten over uden for muren? Hvis I gør det en anden gang, lægger jeg hånd på eder!« Og siden kom de ikke mere på sabbaten. | 21 Da vidnede jeg for dem / oc sagde til dem: Hvi blifve j om Natten for Murene? Giøre j det igien / da skal jeg legge Haand paa eder. Fra den tjd komme de icke om Sabbathen. | 21 Then I testified against them, and said unto them, Why lodge ye about the wall? if ye do so again, I will lay hands on you. From that time forth came they no more on the sabbath. |
| 22 Fremdeles bød jeg leviterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt ved portene, for at sabbatsdagen kunne holdes hellig. Kom mig også det i hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store miskundhed! | 22 Oc jeg sagde til Levitterne / ad de skulde være reene / oc komme ad vare paa Portene / ad hellige Sabbathens dag. Min Gud / tænck paa mig oc i det / oc spar mig efter din stoore miskundhed. | 22 And I commanded the Levites that they should cleanse themselves, and that they should come and keep the gates, to sanctify the sabbath day. Remember me, O my God, concerning this also, and spare me according to the greatness of thy mercy. |
| 23 På samme tid lagde jeg også mærke til, at hos de jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske kvinder, | 23 Jeg saa oc samme tjd / ad jøderne indtoge Hustruer / asdoditiske / Ammonitiske / Moabitiske. | 23 In those days also saw I Jews that had married wives of Ashdod, of Ammon, and of Moab: |
| 24 talte halvdelen af børnene asdoditisk eller et af de andre folks sprog, men kunne ikke tale jødisk. | 24 Oc deres Børn talede halfdeelen Asdodiske / oc kunde icke tale Jødiske : men efter hvert Folkis Tale. | 24 And their children spake half in the speech of Ashdod, and could not speak in the Jews' language, but according to the language of each people. |
| 25 Da gik jeg i rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i håret og besvor dem ved Gud: givdog ikke deres sønner eders døtre til ægte og tag ikke deres døtre til hustruer for eders sønner eller eder selv! | 25 Oc jeg straffede dem oc bandede dem / oc slog nogle Mænd af dem / oc drog haar af dem / oc tog en Eed af dem ved Gud : J skulle icke gifve eders Døttre deres Sønner / eller trage deres Døttre til eders Sønner / eller til eder. | 25 And I contended with them, and cursed them, and smote certain of them, and plucked off their hair, and made them swear by God, saying, Ye shall not give your daughters unto their sons, nor take their daughters unto your sons, or for yourselves. |
| 26 Syndede ikke kong Salomo af Israel for slige kvinders skyld? Mage til konge fandtes dog ikke blandt de mange folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til konge over hele Israel; og dog fik de fremmede kvinder endog ham til at synde! | 26 Hafver icke Salomon / Jsraels Konge / syndit der udi? endog der var icke en Konge som hand / iblant de mange Hedninge / oc hand var sin Gud kier / oc Gud sætte hannem til Konge ofver ald Jsrael / dog komme de udlændiske Qvinder hannem til ald synd. | 26 Did not Solomon king of Israel sin by these things? yet among many nations was there no king like him, who was beloved of his God, and God made him king over all Israel: nevertheless even him did outlandish women cause to sin. |
| 27 Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede kvinder? | 27 Hafve j icke det hørt / ad j giøre alt dette stoore Onde / ad forgribe ader paa vor Gud / i det j tage udlændiske Qvinder? | 27 Shall we then hearken unto you to do all this great evil, to transgress against our God in marrying strange wives? |
| 28 En af ypperstepræsten Eljasjibs søn Jojadas sønner, der var Horoniten Sanballats svigersøn, jog jeg bort fra min nærhed. | 28 Oc een af Jojada Børn / Eliasibs den øfverste Præstis søn / hafde giort Frendskab med Sanneballat den Horoniter : Derfor jagede jeg hannem fra mig. | 28 And one of the sons of Joiada, the son of Eliashib the high priest, was son in law to Sanballat the Horonite: therefore I chased him from me. |
| 29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede præstedømmet og præsternes og leviternes pagt! | 29 Tænck paa dem / min Gud: fordi de hafde besmittet Præstedømmet / ja Præstedømmene oc Leviternes pact. | 29 Remember them, O my God, because they have defiled the priesthood, and the covenant of the priesthood, and of the Levites. |
| 30 Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede tjenesten for præsterne og leviterne efter det arbejde, hver især havde. | 30 Saa reensede jeg dem af alle udlændiske : oc jeg skickede Præsterne oc Leviterne Varetæct / hver til sin Gierning / | 30 Thus cleansed I them from all strangers, and appointed the wards of the priests and the Levites, every one in his business; |
| 31 Og ydelsen af brænde til fastsatte tider og af førstegrøderne. Kom mig i hu, min Gud, og regn mig det til gode! | 31 Oc til ad offre Ueden i beskickede tjder / oc første Fructer. Tænck paa mig / min Gud / til gode. Ende paa Nehemiæ Bog. | 31 And for the wood offering, at times appointed, and for the firstfruits. Remember me, O my God, for good. |