Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Nehemias bog 2

1931

1647

King James Version

1 I Nisan måned i kong Artaxerxes's tyvende regeringsår, da jeg skulle sørge for vin, har jeg engang vinen frem og rakte kongen den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans ansigt. 1 II. Capitel. OC det skeede i Nisan Maaned / i det tivende Artaxerxes Kongens Aar / (da stood der) Vjn for hannem / Oc jeg tog Vjnen oc gaf Kongen / Oc jeg bleyede icke at see ilde ud for hannem. 1 And it came to pass in the month Nisan, in the twentieth year of Artaxerxes the king, that wine was before him: and I took up the wine, and gave it unto the king. Now I had not been beforetime sad in his presence.
2 Og kongen sagde til mig: hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en hjertesorg! Da blev jeg såre bange, 2 Da sagde Kongen til mig: Hvi seer du saa ilde ud? Oc du / est du icke siug? Det er icke det / men du est bedrøfvet. Da fryctede jeg saare meget / 2 Wherefore the king said unto me, Why is thy countenance sad, seeing thou art not sick? this is nothing else but sorrow of heart. Then I was very sore afraid,
3 og jeg sagde til kongen: »Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den by, hvor mine fædres grave er, ligger øde, og dens porte er fortæret af ilden? 3 Oc jeg sagde til Kongen : Kongen lefve ævindelig / skulde jeg icke see ilde ud? Ad den Stad hvilcken mine Fædres Begrafvelsis Huus er / ligger øde / oc dens Porter ere fortærede med Jld. 3 And said unto the king, Let the king live for ever: why should not my countenance be sad, when the city, the place of my fathers' sepulchres, lieth waste, and the gates thereof are consumed with fire?
4 Kongen spurgte mig da: »Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til himmelens Gud,« 4 Da sagde Kongen til mig : Hva begærer du da? Da bad jeg til Gud i Himmelen : 4 Then the king said unto me, For what dost thou make request? So I prayed to the God of heaven.
5 Og jeg sagde til kongen: »Hvis kongen synes, og hvis din tjener er dig til behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den by, hvor mine fædres grave er, og lade mig bygge den op igen! 5 Oc jeg sagde til Kongen : Behager det Kongen / oc din Tienere er behagelig for dig / Ad du vilt sende mig tilJuda / til mine fædres Begrafvelsis Stad / ad jeg maa bygge den. 5 And I said unto the king, If it please the king, and if thy servant have found favour in thy sight, that thou wouldest send me unto Judah, unto the city of my fathers' sepulchres, that I may build it.
6 Da sagde kongen til mig, medens dronningen sad ved hans side: »Hvor længe vil den rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en tid. 6 Da sagde Kongen til mig / oc Dronningen som sad hos hannem : Hvo rlænge skal din Reyse vare? Oc naar vilt du komme igien? Oc det behagede Kongen / oc hand sende mig hen / Oc jeg sætte i hannem en visse Tjd. 6 And the king said unto me, (the queen also sitting by him,) For how long shall thy journey be? and when wilt thou return? So it pleased the king to send me; and I set him a time.
7 Og jeg sagde til kongen: hvis kongen synes, så lad mig få breve med til statholderne hinsides floden, så de lader mig drage videre, til jeg når Juda, 7 Oc jeg sagde til Kongen : Behager det Kongen vel / da lad dem gifve mig Brefve til Landsfogederne / ofver Floden / ad de ledsagde hen ofver / indtil jeg kommer til Juda / 7 Moreover I said unto the king, If it please the king, let letters be given me to the governors beyond the river, that they may convey me over till I come into Judah;
8 og et brev til Asaf, opsynsmanden.overden kongelige skov, at han skal give mig træ til bjælkeværket i tempelborgens porte og til byens mur og det hus, jeg tager ind i! Det gav kongen mig, eftersom min Guds gode hånd var over mig. 8 Oc Brefve til Assaph / som forvarer Kongens Have / ad hand gifver mig Træ til ad fly Porten som Pallazet / som er for Huuset oc for Stadsmuuren / oc for det Huus som jeg skal drage ind udi. Oc Kongen gaf mig efter min Guds gode Haand ofver mig. 8 And a letter unto Asaph the keeper of the king's forest, that he may give me timber to make beams for the gates of the palace which appertained to the house, and for the wall of the city, and for the house that I shall enter into. And the king granted me, according to the good hand of my God upon me.
9 Da jeg kom til statholderne hinsides floden, gav jeg dem kongens breve; desuden havde kongen givet mig hærførere og ryttere med på rejsen. 9 Da kom jeg til Landsfogederne ofver Floden / oc gaf dem Kongens Brefve : Oc Kongen sendte Høfvezmænd oc Reysnere med mig. 9 Then I came to the governors beyond the river, and gave them the king's letters. Now the king had sent captains of the army and horsemen with me.
10 Men da horon'ten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en mand for at arbejde på israeliternes bedste. 10 Men der Sanneballat den Horoniter / oc den Tienere Tobias den Ammoniter / det hørde / førtrød dem det saare meget / ad der var et Menniske kommet / som søgte Jsraels Børns beste. 10 When Sanballat the Horonite, and Tobiah the servant, the Ammonite, heard of it, it grieved them exceedingly that there was come a man to seek the welfare of the children of Israel.
11 Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre dage, 11 Oc der jeg kom til Jerusalem / oc hafde der væreit i tre dage / 11 So I came to Jerusalem, and was there three days.
12 brød jeg op ved nattetide sammen med nogle få mænd uden at have sagt noget menneske, hvad min Gud havde skudt mig i sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet dyr med end det, jeg red på. 12 Giorde jeg mig rede om Natten / jeg oc faa Mænd med mig / oc jeg sagde icke eet Menneiske / hva min Gud hafde gifvit i mit Hierte / ad giøre i jerusalem / oc der var intet Diur med mig / uden det Diur som jeg reed paa. 12 And I arose in the night, I and some few men with me; neither told I any man what my God had put in my heart to do at Jerusalem: neither was there any beast with me, save the beast that I rode upon.
13 Jeg red så om natten ud gennem dalporten i retning af dragekilden og hen til møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems mure, der var nedrevet, og portene, der var fortæret af ilden; 13 Oc jeg reed ud af Dalporten om Natten / oc hos Dragens Brønd / oc til Møgporten / Oc jeg actede paa Jerusalems Muure / som vare sønderrefne / oc Porterne der for / var fortrærede med Jld. 13 And I went out by night by the gate of the valley, even before the dragon well, and to the dung port, and viewed the walls of Jerusalem, which were broken down, and the gates thereof were consumed with fire.
14 derpå red jeg videre til kildeporten og kongedammen, men der var ikke plads nok til, at mit ridedyr kunne komme frem med mig. 14 Oc jeg gick ofver til Brøndporten oc til Kongens Fiskeparck / oc der var icke rom ad mit Diur kunde gaa hen ofver under mig. 14 Then I went on to the gate of the fountain, and to the king's pool: but there was no place for the beast that was under me to pass.
15 Så red jeg om natten op igennem dalen og undersøgte muren, forandrede retning og red så ind igennem dalporten, hvorpå jeg vendte hjem. 15 Dog drog jeg om Natten hen til Bæcken / oc jeg gaf act paa Muuren / oc jeg vendte om / oc kom ad Dalporten / oc drog tilbage. 15 Then went I up in the night by the brook, and viewed the wall, and turned back, and entered by the gate of the valley, and so returned.
16 forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken jøderne, præsterne, stormændene, forstanderne eller de andre, der skulle have med arbejdet at gøre, havde jeg endnu sagt noget. 16 Oc de Ypperte vidste icke hvort jeg gick / eller hva jeg giorde : Oc for Jøderne oc Præsterne / oc Herrerne oc de Ypperste / oc andre / som arbeydede paa Gierningen / hafde jeg icke endda tilkiendegifvit (det.) 16 And the rulers knew not whither I went, or what I did; neither had I as yet told it to the Jews, nor to the priests, nor to the nobles, nor to the rulers, nor to the rest that did the work.
17 Men nu sagde jeg til dem: I ser den ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er ødelagt og portene opbrændt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems mur, så vi ikke mere skal være til spot! 17 Da sagde jeg til dem: J see den ulycke / i hvilcken vi dere / ad Jerusalem ligger øde / oc ad dens Porte ere opbrændte med Jld / Kommer lader os opbygge Jerusalems Muure / ad vi skulle icke meere være en forsmædelse. 17 Then said I unto them, Ye see the distress that we are in, how Jerusalem lieth waste, and the gates thereof are burned with fire: come, and let us build up the wall of Jerusalem, that we be no more a reproach.
18 Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode hånd havde været over mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: lad os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode værk. 18 Oc jeg gaf dem tilkiende min Guds Haand / som var god ofver mig / der til med Kongens Ord / som hand hafde sagt mig : Oc de sagde : Saa lader os giøre rede / oc bygge : Oc de bestyrckede deres Hænder til gode. 18 Then I told them of the hand of my God which was good upon me; as also the king's words that he had spoken unto me. And they said, Let us rise up and build. So they strengthened their hands for this good work.
19 Da horoniten sanballat, den ammonitiske træl tobija og araberen gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: hvad er det, I der har for? Sætter I eder op mod kongen? 19 Men der Saneballet den Horonitter / oc den Tienere Tobia den Ammoniter / oc Gesem den Araber / det hørde / da sporttede de os / oc foractede os / oc sagde : Hva er det som j giøre? Ville j sætte eder op mod Kongen igien? 19 But when Sanballat the Horonite, and Tobiah the servant, the Ammonite, and Geshem the Arabian, heard it, they laughed us to scorn, and despised us, and said, What is this thing that ye do? will ye rebel against the king?
20 men jeg gav dem til svar: »Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen del eller ret eller ihukommelse i Jerusalem!« 20 Da svarede jeg dem / oc sagde til dem: Gud i Himmelen hand skal lade det lyckis for os / oc vi ere hans Tienere / vi ville giøre os rede / oc bygge / men je hafve icke Deel eller Ræt / eller Jhukommelse i Jerusalem. 20 Then answered I them, and said unto them, The God of heaven, he will prosper us; therefore we his servants will arise and build: but ye have no portion, nor right, nor memorial, in Jerusalem.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel