Nehemias bog 4 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men da sanballat hørte, at vi byggede på muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede jøderne | 1 IV. Capitel. OC det skeede / der Saneballet høde / ad vi bygde Muuren / da blef hand vred / oc meget forstørned / oc bespottede Jøderne: | 1 But it came to pass, that when Sanballat heard that we builded the wall, he was wroth, and took great indignation, and mocked the Jews. |
| 2 Og sagde i påhør af sine brødre og Samarias krigsfolk: »Hvad er det, disse usle jøder har for? Ville de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i dag? Kan de kalde stenene i disse grusdynger til live, når de er forbrændt?« | 2 Oc sagde for sine Brødre / oc de Kjgsfolck i Samaria / oc sagde : Hvad giøre de amæctige Jøder? Skulle mand lade dem bestemme? Skulle de ofre? Skulle de fulkomme det paa denne Tjd? Skulle de giøre Steene lefvende af en hoob Støf / der som de ere forbrændte? | 2 And he spake before his brethren and the army of Samaria, and said, What do these feeble Jews? will they fortify themselves? will they sacrifice? will they make an end in a day? will they revive the stones out of the heaps of the rubbish which are burned? |
| 3 Og ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: »Lad dem bygge, så meget de vil; en ræv kan rive deres stenmur ned, blot den springer derop!« | 3 Oc Tobia den Ammonitter (var) hos hannem / oc sagde : Om de end skiønt bygge / dog dersom en Ræf drog hen op / da skal den vel nedrifve deres Steenmuur. | 3 Now Tobiah the Ammonite was by him, and he said, Even that which they build, if a fox go up, he shall even break down their stone wall. |
| 4 hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres spot falde tilbage på deres eget hoved, og lad dem blive hånet som fanger i et fremmed land! | 4 Hos vor Gud / ad vi ere foractede / oc vendt ders bespottelse paa ders Hofvet / oc gif dem til Rof i Fængsels Land. | 4 Hear, O our God; for we are despised: and turn their reproach upon their own head, and give them for a prey in the land of captivity: |
| 5 Skjul ikke deres brøde og lad ikke deres synd blive udslettet for dit åsyn, thi med deres ord krænkede de dem, der byggede! | 5 Oc skiul icke ofver ders Misgierninger / oc lad deres Synd icke udslettis fra deres Misgierninger / oc lad deres Synd icke udslettis fra dit Ansict / Thi de giorde sig unyttige mod dem som bygde. | 5 And cover not their iniquity, and let not their sin be blotted out from before thee: for they have provoked thee to anger before the builders. |
| 6 Men vi byggede på muren, og hele muren blev bygget færdig i halv højde, og folket arbejdede med god vilje. | 6 Men vi bygde Muuren / oc Muuren blef aldelis føyed tilsammen / indtil midt der paa / Oc Folcket hafde Hierte til ad giøre det. | 6 So built we the wall; and all the wall was joined together unto the half thereof: for the people had a mind to work. |
| 7 Da nu Sanballat og Tobija og araberne, ammoniterne og asdoditerne hørte, at det skred fremad med istandsættelsen af Jerusalems mure, og at hullerne i muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede, | 7 Oc det skeede / der Saneballat / oc Tobia / oc de Araber / oc de Ammoniter / oc de Asdoditer / hørde / ad Muurene i Jerusalem hafde taget til i længden / ad det som brødet var / var begynt ad luckis til iigien / blefve de meget brede. | 7 But it came to pass, that when Sanballat, and Tobiah, and the Arabians, and the Ammonites, and the Ashdodites, heard that the walls of Jerusalem were made up, and that the breaches began to be stopped, then they were very wroth, |
| 8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde forvirring der. | 8 Oc de giorde alle et Forbund til hobe / ad komme / ad strjde imod Jerusalem / oc giøre en vildfarelse dertil. | 8 And conspired all of them together to come and to fight against Jerusalem, and to hinder it. |
| 9 Da bad vi til vor Gud og satte vagt både dag og naf for at værne os imod dem. | 9 Men vi bade til vor Gud / oc skickede Vagt ofver dem / dag oc nat for dem. | 9 Nevertheless we made our prayer unto our God, and set a watch against them day and night, because of them. |
| 10 Men jøderne sagde: Lastdragernes kræfter svigter, og grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på muren! | 10 Da sagde Juda: Deres Mact er for svag som bære Byrden / oc Støfven er saa megen : ad vi kunne icke bygge paa Muuren. | 10 And Judah said, The strength of the bearers of burdens is decayed, and there is much rubbish; so that we are not able to build the wall. |
| 11 Og vore fjender sagde: de må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får arbejdet til at gå i stå! | 11 Nu hafde vore Modstandere tænckt / De skulle icke vide eller see / før end vi komme midt iblant dem / oc slaa dem ihiel / oc saa ville vi forhindre Giernigen. | 11 And our adversaries said, They shall not know, neither see, till we come in the midst among them, and slay them, and cause the work to cease. |
| 12 Da nu de jøder, der boede dem nærmest, gang på gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod Osfra alle steder, hvor de boede, | 12 Oc det skeede / der de Jøder som boede hos dem / komme oc sade os (vel) tj gange / af alle steder / af hvilcke j kunde komme til os igien: | 12 And it came to pass, that when the Jews which dwelt by them came, they said unto us ten times, From all places whence ye shall return unto us they will be upon you. |
| 13 og da folkene kun turde stille sig op på steder, der lå lavere end pladsen bag muren, i kælderrum, så opstillede jeg folket slægt for slægt, væbnet med sværd, spyd og buer; | 13 Da skickede jeg (Folcket) neden op fra Muuren paa det høyeste sted / ja jeg skickede folcket efter Slecter / med deres Sverd / deres Spiud oc deres Buer. | 13 Therefore set I in the lower places behind the wall, and on the higher places, I even set the people after their families with their swords, their spears, and their bows. |
| 14 og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til stormændene og forstanderne og det øvrige folk: frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i hu og kæmp for eders brødre, sønner og døtre, eders hustruer og huse! | 14 Oc jeg besaa det / oc giorde mig rede / oc sagde til Herrerne / oc til de Øfverste / oc til de andet Folck : Frycter icke for dem / tæncker paa den stoore oc forfærdelige HErre / oc strejder for ederes Brødre / eders Sønner / oc eders Døttre / eders Hustruer oc eders Huus. | 14 And I looked, and rose up, and said unto the nobles, and to the rulers, and to the rest of the people, Be not ye afraid of them: remember the Lord, which is great and terrible, and fight for your brethren, your sons, and your daughters, your wives, and your houses. |
| 15 Men da vore fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at Gud gjorde deres råd til intet, vendte vi alle tilbage til muren, hver til sit arbejde. | 15 Oc det skeede / der vore Fiender hørde / ade det var os tilkiendegifvet / da giorde Gud deres Raad til intet : saa vendte vi os alle til Muren igien / hver til sit Arbeyde. | 15 And it came to pass, when our enemies heard that it was known unto us, and God had brought their counsel to nought, that we returned all of us to the wall, every one unto his work. |
| 16 Men fra den tid af arbejdede kun den ene halvdel af mine folk, medens den anden halvdel stod væbnet med spyd, skjolde, buer og brynjer; og øversterne stod bag ved alle de jøder, | 16 Oc det skeede fra den Dag / ad halfdeelen af mine unge Mænd Giorde Arbeydet / oc den (anden) halfvedeel af dem / hulde baade Spiud / Skiolde / oc Buer oc Panzer. Oc de Øfverste stoode bag det gandske Juda Huus / | 16 And it came to pass from that time forth, that the half of my servants wrought in the work, and the other half of them held both the spears, the shields, and the bows, and the habergeons; and the rulers were behind all the house of Judah. |
| 17 der byggede på muren. Også lastdragerne var væbnet; med den ene hånd arbejdede de, og med den anden.holdt de spydet; | 17 De som bygde paa Muuren / oc droge Byrden / (itim) som lagde paa dem: med een haand giorde de Arbeydet / oc med den anden hulde de Vaabenet. | 17 They which builded on the wall, and they that bare burdens, with those that laded, every one with one of his hands wrought in the work, and with the other hand held a weapon. |
| 18 og de, der byggede, havde under arbejdet hver sit sværd bundet til lænden. Ved siden af mig stod hornblæseren; | 18 Oc hver som der bygde / hafde sit Sverd bundet ved sine Lender / oc bygde saa / Oc den som blæste i Basunen / var hos mig. | 18 For the builders, every one had his sword girded by his side, and so builded. And he that sounded the trumpet was by me. |
| 19 og jeg sagde til de store og forstanderne og det øvrige folk: »Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på muren langt fra hverandre; | 19 Oc jeg sagde til HErren / oc til de Øfverste / oc til det andet Folck / Gierningen er stoor oc vjd / oc vi ere adspridde paa Muuren / den een langt fra den anden. | 19 And I said unto the nobles, and to the rulers, and to the rest of the people, The work is great and large, and we are separated upon the wall, one far from another. |
| 20 hvor l nu hører hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os! | 20 Paa hvilkcen sted j høre nu Basunen liude / djd forsamler eder til os: Vor Gud skal strjde for os. | 20 In what place therefore ye hear the sound of the trumpet, resort ye thither unto us: our God shall fight for us. |
| 21 Således udførte vi arbejdet, idet halvdelen af os holdt spydene rede fra morgengry til stjernernes opgang. | 21 Saa ville vi arbeyde paa Gierningen. Oc halfdeelen af den holde Spiudene / fra det dagedis / indtil Stierninerne komme fræm. | 21 So we laboured in the work: and half of them held the spears from the rising of the morning till the stars appeared. |
| 22 Samtidig sagde jeg også til folket: enhver skal sammen med sin dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til vagt om natten og til arbejde om dagen!« | 22 Oc jeg sagde paa den tjd til Folcket: Hver blifve med sin Dreng om Natten i Jerusalem / ad vi tage vare om Natten paa Vacten / oc om Dagen paa Arbeydet. | 22 Likewise at the same time said I unto the people, Let every one with his servant lodge within Jerusalem, that in the night they may be a guard to us, and labour on the day. |
| 23 Og hverken jeg eller mine brødre eller mine folk eller vagten, der fulgte mig, afførte os vore klæder, og enhver, der blev sendt efter vand, havde spydet med. | 23 Men Hvercken jeg eller mine Brødre / eller mine Drenge / eller de Mænd paa Vacten / som vare bag mig / Vi førde os icke af vore Klæder : Hver hafde sit Spiud (oc) Vand. | 23 So neither I, nor my brethren, nor my servants, nor the men of the guard which followed me, none of us put off our clothes, saving that every one put them off for washing. |