Nehemias bog 9 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Men på den fire og tyvende dag i samme måned samledes israeliterne under faste og i sørgedragt med jord på hovedet; | 1 IX. Capitel. OC paa den fierde oc tivende Dag i denne Maaned / komme Jsraels Børn tilsammen / med Faste oc med Sæcke oc Jord paa dem / | 1 Now in the twenty and fourth day of this month the children of Israel were assembled with fasting, and with sackclothes, and earth upon them. |
| 2 og de, der var af Israels slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og trådte frem og bekendte deres synder og deres fædres misgerninger. | 2 Oc Jsraels Sød adskilde sig / fra alle fremmede Børn / oc de traadde fræm / oc giorde Bekiendelse for eders Synder oc deres Fædres misgierninger. | 2 And the seed of Israel separated themselves from all strangers, and stood and confessed their sins, and the iniquities of their fathers. |
| 3 Så rejste de sig på deres plads, og der blev læst op af bogen med Herren deres Guds lov i en fjerdedel af dagen, og i en anden fjerdedel bekendte de deres synder og tilbad Herren deres Gud. | 3 Thi efterad de vare opstandne paa ders sted / da læste de i HErrens deres Guds Lovbog fire Gange om Dagen / oc de bekiende fire gange / oc tilbade for HErren ders Gud. | 3 And they stood up in their place, and read in the book of the law of the LORD their God one fourth part of the day; and another fourth part they confessed, and worshipped the LORD their God. |
| 4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trådte op på leviternes forhøjning og råbte med høj røst til Herren deres Gud; | 4 Oc der stood op paa Leviternes Trappe / Jesua / oc Bani / Kadmiel / Gebania / Buni / Serebia / Bani / Chenani / oc de raabte med stoor Røst til HErren deres Gud. | 4 Then stood up upon the stairs, of the Levites, Jeshua, and Bani, Kadmiel, Shebaniah, Bunni, Sherebiah, Bani, and Chenani, and cried with a loud voice unto the LORD their God. |
| 5 og leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: »Stå op og lov Herren eders Gud fra evighed til evighed!« Da lovede de hans herlige navn, som er ophøjet over al lov og pris. | 5 Oc de Leviter / Jesua / oc Kadmiel / Bani / Hasabenia / Serebia / Hodia / Sebana / Pethahia / sagde Staar op / lofver HErren eders Gud / fra ævig tjd til ævig tjd : Oc mand lofve din Herligheds Nafn / som er ophøyet ofver ald Velsignelse oc Lof. | 5 Then the Levites, Jeshua, and Kadmiel, Bani, Hashabniah, Sherebiah, Hodijah, Shebaniah, and Pethahiah, said, Stand up and bless the LORD your God for ever and ever: and blessed be thy glorious name, which is exalted above all blessing and praise. |
| 6 Derpå sagde Ezra: »Du, herre, er den eneste; du har skabt himmelen, himlenes himle med al deres hær, jorden med alt, hvad der er på den, havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle liv, og himmelens hær tilbeder dig. | 6 Du est den HErren / du alleene / du hafver giort Himmelen (ja) alle Himmelens Himle / oc ald deres Hær / Jorden oc alt det som der er paa / Hafvet oc alt det som der er i oc du giør alle disse ting lefvende : oc Himmelens Hær tilbeder dig. | 6 Thou, even thou, art LORD alone; thou hast made heaven, the heaven of heavens, with all their host, the earth, and all things that are therein, the seas, and all that is therein, and thou preservest them all; and the host of heaven worshippeth thee. |
| 7 Du er Gud Herren, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-kasdim og gav ham navnet Abraham; | 7 Du HErre est den Gud som udvalde Abram oc førde hannem ud fra Ur i Caldæren / oc kaldede hans nafn Abram / | 7 Thou art the LORD the God, who didst choose Abram, and broughtest him forth out of Ur of the Chaldees, and gavest him the name of Abraham; |
| 8 og du fandt hans hjerte fast i troen for dit åsyn og sluttede pagt med ham om at give hans afkom kana'anæernes,hetiternes, amoriternes, perizziternes, jebusiternes og girgasjiternes land; og du holdt dit ord; thi du er retfærdig. | 8 Oc du fandst hans Hierte trofast for dig / oc du giorde en Pact med hannem / ad gifve hans Sæd de Cananiters / Hethiters / Amoriters / oc Pheresters / oc Jebusiters / oc Girgasiters Land / oc du hafver holdet dine Ord / Thi du est refærdig. | 8 And foundest his heart faithful before thee, and madest a covenant with him to give the land of the Canaanites, the Hittites, the Amorites, and the Perizzites, and the Jebusites, and the Girgashites, to give it, I say, to his seed, and hast performed thy words; for thou art righteous: |
| 9 Og da du så vore fædres nød i Ægypten og hørte deres råb ved det Røde Hav, | 9 Oc du skalt vore Fædres Ælendighed i Ægypten: oc hørde deres Raab hos det røde Haf / | 9 And didst see the affliction of our fathers in Egypt, and heardest their cry by the Red sea; |
| 10 udførte du tegn og undere på Farao og alle hans tjenere og alt folket i hans land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og således skabte du dig et navn, som du har den dag i dag. | 10 Oc du giorde Tegn oc underlige Gierninger paa Pharao oc pa alle hans Svenne / oc paa alt Folcket i hans Land / Thi du vidste ad de hafde handlet hofmodeligen mod dem: oc du giorde dig til et Nafn som paa denne dag. | 10 And showedst signs and wonders upon Pharaoh, and on all his servants, and on all the people of his land: for thou knewest that they dealt proudly against them. So didst thou get thee a name, as it is this day. |
| 11 Du kløvede havet for deres øjne, så de vandrede midt igennem havet på tør bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i dybet som sten i vældige vande. | 11 Oc du aldskilde Hafvet for dem / ad de ginge midt igiennem Hafvet paa det tørre: oc du kaste deres Følgere ned i Dybet / lige som Steene i mæctige Vand. | 11 And thou didst divide the sea before them, so that they went through the midst of the sea on the dry land; and their persecutors thou threwest into the deeps, as a stone into the mighty waters. |
| 12 I en skystøtte førte du dem om dagen og i en ildstøtte om natten, så den lyste for dem på vejen, de skulle vandre. | 12 Oc du lidde dem om Dagen ved en Skystøtte / ad liuse dem Veyen som de skulde drage paa. | 12 Moreover thou leddest them in the day by a cloudy pillar; and in the night by a pillar of fire, to give them light in the way wherein they should go. |
| 13 Du steg ned på Sinaj bjerg, du talede med dem fra himmelen og gav dem retfærdige lovbud og tilforladelige love, gode anordninger og bud. | 13 Oc du komst ned ofver Sinai Bierg / oc talde med dem af Himmelen / oc du gafst dem rictige Ræt / oc sande Love / gode Skick oc Biud. | 13 Thou camest down also upon mount Sinai, and spakest with them from heaven, and gavest them right judgments, and true laws, good statutes and commandments: |
| 14 Du kundgjorde dem din hellige sabbat og pålagde dem bud, anordninger og love ved din tjener Moses. | 14 Oc du kundgiorde dem din hellige Sabbath / oc bød dem Biud / oc Skicke oc Love / ved Mose din Tienere. | 14 And madest known unto them thy holy sabbath, and commandedst them precepts, statutes, and laws, by the hand of Moses thy servant: |
| 15 Du gav dem brød fra himmelen til at stille deres sult og lod vand springe ud af klippen til at slukke deres tørst. Og du bød dem drage hen og tage det land i besiddelse, som du med løftet hånd havde lovet dem. | 15 Oc du gafft dem Brød af Himmelen / i ders Hunger / oc udførte dem Vand af en Klippe / i ders Tørst ;: oc sagde til dem / ad de skulde gaae ind ad indtage Landet til Arf / ofver hvilcket du opløfte din Haand / du gifve dem (det.) | 15 And gavest them bread from heaven for their hunger, and broughtest forth water for them out of the rock for their thirst, and promisedst them that they should go in to possess the land which thou hadst sworn to give them. |
| 16 Men vore fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine bud; | 16 Men de oc vore Fædre blefve hofmodige oc hardnackede / oc de lydde icke dine Bud : | 16 But they and our fathers dealt proudly, and hardened their necks, and hearkened not to thy commandments, |
| 17 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i hovedet at vende tilbage til trældommen i Ægypten. Men du er forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på miskundhed, og du svigtede dem ikke. | 17 Ja de vilde icke høre (dem/) oc de tænckte icke paa dine underlige Ting / som du giorde med dem / men de blefve haardnackede / oc kaste et Hofvet op / ad vende sig tilbage igien til ders Trældom / i deres Gienstridighed : Men du est Forladelsens Gud / Naadig oc Barmhiertighed / Langmodighed / oc meget miskundelig / oc frlodst dem icke. | 17 And refused to obey, neither were mindful of thy wonders that thou didst among them; but hardened their necks, and in their rebellion appointed a captain to return to their bondage: but thou art a God ready to pardon, gracious and merciful, slow to anger, and of great kindness, and forsookest them not. |
| 18 Selv da de lavede sig et støbt billede af en kalv og sagde: der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! Og gjorde sig skyldige i svare gudsbespottelser, | 18 Enddog ad de giorde sig en støbt Kalf / oc sagde : Det er din Gud / som opførde dig af Ægypten / oc giorde stoore Bespottelser : | 18 Yea, when they had made them a molten calf, and said, This is thy God that brought thee up out of Egypt, and had wrought great provocations; |
| 19 svigtede du dem i din store barmhjertighed ikke i ørkenen; skystøtten veg ikke fra dem om dagen, men ledede dem på vejen, ej heller ildstøtten om natten, men lyste for dem på vejen, de skulle vandre. | 19 Dog forlodst du dem icke i Ørcken / efter din stoore Barmhiertighed : Den Skystøtte vigede icke fra dem om Dagen / ad lede dem paa Veyen / oc ey heller Jldstøtten om Natten / ad opliuse dem paa Veyen som de skulde drage paa. | 19 Yet thou in thy manifold mercies forsookest them not in the wilderness: the pillar of the cloud departed not from them by day, to lead them in the way; neither the pillar of fire by night, to show them light, and the way wherein they should go. |
| 20 Du gav dem din gode ånd for at give dem indsigt og forholdt ikke deres mund din manna, og du gav dem vand til at slukke deres tørst. | 20 Oc du gafst dem din gode Aand / ad undervjse dem : oc du vendte icke dit Manna fra deres Munde / oc du gafst dem Vand i deres Tørst. | 20 Thou gavest also thy good spirit to instruct them, and withheldest not thy manna from their mouth, and gavest them water for their thirst. |
| 21 I fyrretyve år sørgede du for dem i ørkenen, så de ingen nød led; deres klæder sledes ikke op, og deres fødder hovnede ikke. | 21 Saa fødde du dem i fyretive Aar i ørcken / ad dem fattedis intet : ders Klæder blefve icke gamle / oc deres Fødder hofnede icke. | 21 Yea, forty years didst thou sustain them in the wilderness, so that they lacked nothing; their clothes waxed not old, and their feet swelled not. |
| 22 Du gav dem riger og folkeslag; som du uddelte stykke for stykke. De tog kong Sihon af Hesjbons land og kong og af basans land i besiddelse. | 22 Oc du gafst dem Kongeriger oc Folckene / oc deelede dem her oc der / oc de eyede Sihols Land / oc Kongens Land i Hesbon / oc Ogs Land / Kongens i Basan. | 22 Moreover thou gavest them kingdoms and nations, and didst divide them into corners: so they possessed the land of Sihon, and the land of the king of Heshbon, and the land of Og king of Bashan. |
| 23 Du gjorde deres børn talrige som himmelens stjerner og førte dem ind i det land, du havde lovet deres fædre, at de skulle komme ind i og tage i besiddelse; | 23 Oc du formeerede deres Børn / ligesom Stierne paa Himmelen / oc du førde dem til det Land / som du hafde tilsagt deres Fædre / ad de skulde drage der ind / ad indtage det til Arf. | 23 Their children also multipliedst thou as the stars of heaven, and broughtest them into the land, concerning which thou hadst promised to their fathers, that they should go in to possess it. |
| 24 og børnene kom og tog landet i besiddelse, og du underlagde dem landets indbyggere, kana'anæerne, og gav dem i deres hånd, både deres konger og folkene i landet, så de kunne handle med dem, som de fandt for godt. | 24 Oc Børnene droge djd / oc indtoge Landet / oc de nedtryckte Cananiterne / Landsens Jndbyggere / for dem / oc gafst dem i deres Hænder / oc deres Konger oc Folcket i Landet / ad de giorde med dem efter ders villie. | 24 So the children went in and possessed the land, and thou subduedst before them the inhabitants of the land, the Canaanites, and gavest them into their hands, with their kings, and the people of the land, that they might do with them as they would. |
| 25 De indtog befæstede byer og frugtbart land, og huse, fulde af alle slags goder, tog de i besiddelse og udhugne cisterner, vingårde, oliventræer og frugttræer i mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store rigdomme. | 25 Oc de indtroge faste Stæder / oc et fæt Land / oc eyede Huus fulde af allehonde Guds / udgugne Brønde / Vjngaarde oc Oliegaarde / oc Træer / af hvilcke mand æder ofverflødigen : Oc de aade / oc blefve mætte oc feede / oc lefvede i Vellyst ved din stoore Godhed. | 25 And they took strong cities, and a fat land, and possessed houses full of all goods, wells digged, vineyards, and oliveyards, and fruit trees in abundance: so they did eat, and were filled, and became fat, and delighted themselves in thy great goodness. |
| 26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din lov bag deres ryg, dræbte dine profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare gudsbespottelser. | 26 Men de blefve ulydige oc gienstridige mod dig / oc kaste din Lov bag dem / oc ihielsloge dine Propheter / som baare Vidnisbyrd for dem / ad vende dem om til dig / oc de giorde stoore bespottelser. | 26 Nevertheless they were disobedient, and rebelled against thee, and cast thy law behind their backs, and slew thy prophets which testified against them to turn them to thee, and they wrought great provocations. |
| 27 Da gav du dem i deres fjenders hånd, og de bragte trængsel over dem. Men når de da i deres trængsel råbte til dig, hørte du dem i himmelen og sendte dem i din store barmhjertighed befriere, som friede dem af deres fjenders hånd. | 27 Derfor gafst du dem i deres Fienders Hænder / oc de tvingede dem : Men der de raabte til dig ideres Bedrøfvelsis tjd / hørde du dem af Himmelen / oc ved din stoore Barmhiertighed gafst du dem Frelsere / hvilcke frelse dem af ders Fienders Haand. | 27 Therefore thou deliveredst them into the hand of their enemies, who vexed them: and in the time of their trouble, when they cried unto thee, thou heardest them from heaven; and according to thy manifold mercies thou gavest them saviours, who saved them out of the hand of their enemies. |
| 28 Men når de fik ro, handlede de atter ilde for dit åsyn. Da overlod du dem i deres fjenders hånd, og de undertvang dem. Men når de atter råbte til dig, hørte du dem i himmelen og udfriede dem i din barmhjertighed gang på gang. | 28 Men der de komme til Rolighed / vende de om / ad giøre ont for dit Ansict: Saa forlodst du dem i ders Fienders Haand / ad de regnerede ofver dem. Naar de da omvendte sig / oc raabte til dig / da hørde du af Himmelen / oc reddede dem efter din stoore Barmhiertighed / mange tjder: | 28 But after they had rest, they did evil again before thee: therefore leftest thou them in the hand of their enemies, so that they had the dominion over them: yet when they returned, and cried unto thee, thou heardest them from heaven; and many times didst thou deliver them according to thy mercies; |
| 29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din lov, men de var overmodige og ville ikke høre på dine bud, og de syndede mod dine lovbud, som dog holder det menneske i live, der gør efter dem; de vendte i genstridighed ryggen til og var halsstarrige og ville ikke lyde. | 29 Oc du lodst vidne for dem / ad vende dem til din Lov : Men de vare hofmodige / oc lydde icke dine Bud / oc syndede mod din Ræt / (hvilcket et Menniske skal giøre / oc lefve der ved/) Oc blefve haardnackede / oc lydde icke. | 29 And testifiedst against them, that thou mightest bring them again unto thy law: yet they dealt proudly, and hearkened not unto thy commandments, but sinned against thy judgments, (which if a man do, he shall live in them;) and withdrew the shoulder, and hardened their neck, and would not hear. |
| 30 I mange år var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din ånd gennem dine profeter; men da de ikke ville høre, gav du dem til pris for hedningefolkene. | 30 Dog du holt det ud mange Aar ofver dem / oc lodst vidne for dem med din Aand / ved dine Prophpeter / Men de toge det icke til Ørne / derfor gafst du dem i Folckenes Hænder i Landene. | 30 Yet many years didst thou forbear them, and testifiedst against them by thy spirit in thy prophets: yet would they not give ear: therefore gavest thou them into the hand of the people of the lands. |
| 31 Dog har du i din store barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud! | 31 Men efter din stoore Barmhiertighed giorde du dem icke plat til intet / eller forlodst dem / Thi du est en naadig oc barmhiertig Gud. | 31 Nevertheless for thy great mercies' sake thou didst not utterly consume them, nor forsake them; for thou art a gracious and merciful God. |
| 32 Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved pagten og miskundheden! Lad ikke alle de lidelser, der har ramt os, vore konger, øverster,præster, profeter, vore fædre og hele dit folk fra assyrerkongernes dage indtil i dag, synes ringe for dine øjne! | 32 Du vor Gud / du stoore Gud mæctig oc forfærdelig / du som holder Pcten oc Barmhiertigheden act icke ringe / ald den Møye / som hafver ramt paa os / vore Konger / vore Frster / oc fore Præster / oc fore Propheter / oc vore Fædre / oc dit gandske Folck / fra Kongens af Assyrine tjd / indtil denne Dag : | 32 Now therefore, our God, the great, the mighty, and the terrible God, who keepest covenant and mercy, let not all the trouble seem little before thee, that hath come upon us, on our kings, on our princes, and on our priests, and on our prophets, and on our fathers, and on all thy people, since the time of the kings of Assyria unto this day. |
| 33 I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige. | 33 Dog du est retfærdig i alt det som er kommet ofver os / Thi du giorde ræt / men vi giorde ugudeligen. | 33 Howbeit thou art just in all that is brought upon us; for thou hast done right, but we have done wickedly: |
| 34 Vore konger, øverster og præster og vore fædre handlede ikke efter din lov og lyttede ikke til dine bud og de vidnesbyrd, du lod dem blive til del. | 34 Oc vore Konger / vore Fyrster / vore Præster / oc vore Fædrde / Hafve icke giort efter din Lov / oc icke heller actet dine Bud oc dine Vidnesbyrd / som du lodst vidne for dem. | 34 Neither have our kings, our princes, our priests, nor our fathers, kept thy law, nor hearkened unto thy commandments and thy testimonies, wherewith thou didst testify against them. |
| 35 Da de var i besiddelse af deres rige og de store rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde gerninger. | 35 Thi de tiente dig icke i ders Kongerige / oc i dit megle gode / som du gafst dem / oc i det vjde oc feede Land / som du gafst for deres Ansict : oc du vendte dem icke fra ders onde jdrætte. | 35 For they have not served thee in their kingdom, and in thy great goodness that thou gavest them, and in the large and fat land which thou gavest before them, neither turned they from their wicked works. |
| 36 se, derfor er vi nu trælle; i det land, du gav vore fædre, for at de skulle nyde dets frugter og rigdom, er vi trælle; | 36 See / vi ere Tienere i Dag : ja det Land som du gafft vore Fædre / ad æde Fruct der af / oc det gode der af / See/ der ere vi Tienere udi. | 36 Behold, we are servants this day, and for the land that thou gavest unto our fathers to eat the fruit thereof and the good thereof, behold, we are servants in it: |
| 37 dets rige afgrøde tilfalder de konger, du for vore synders skyld har øvet magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore kroppe og vort kvæg. Vi er i stor nød!« | 37 Oc Indkommen der blef formeeret for Kongerne / hvilcke du sætte ofver os / for vore Synders skyld / oc de regnede ofver vore Ljf oc vore Diur / efter ders villie / oc vi (ere) i stoor Nød. | 37 And it yieldeth much increase unto the kings whom thou hast set over us because of our sins: also they have dominion over our bodies, and over our cattle, at their pleasure, and we are in great distress. |
| 38 I henhold til alt dette indgår vi med navns underskrift en urokkelig pagt, og den beseglede skrivelse er underskrevet af vore øverster, leviter og præster. | 38 Oc i alt dette giøre vi en tro Pact / oc skrifve den : oc til besegling ( ere ofverværendes) vore Fyrster / vore Leviter / vore Præster. | 38 And because of all this we make a sure covenant, and write it; and our princes, Levites, and priests, seal unto it. |