Obedias bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Obadias's Syn. Så siger den Herre Herren til Edom: Fra Herren har jeg hørt en tidende: Et bud er sendt ud blandt folkene: Rejs jer til kamp imod det! | 1 Abdiæ Bog. I. Capitel. ABdiæ Siun / Saa sagde den HErre HErre om Edom / (Vi hafve hørt Tidende fra HErren / oc der er sendt et Bud iblant Hedningene / (som sige/) Staar op / oc lader os komme op ofver den til krjg.) | 1 The vision of Obadiah. Thus saith the Lord GOD concerning Edom; We have heard a rumour from the LORD, and an ambassador is sent among the heathen, Arise ye, and let us rise up against her in battle. |
| 2 Se, ringe har jeg gjort dig blandt folkene, såre foragtet er du. | 2 See / Jeg hafver giort dig ringe iblant Hendingene / du est meget foractet. | 2 Behold, I have made thee small among the heathen: thou art greatly despised. |
| 3 Dit hjertes hovmod bedrog dig, du, som bor i klippekløft, som troner i det høje og siger i hjertet: »Hvo kan styrte mig til jorden?« | 3 Dit hiertis hofmodighed hafver bedragit dig / som boor i en Steenklippis Refver i sin høye Bolig / som siger i sit hierte / Hvo vil støde mig ned til Jorden? | 3 The pride of thine heart hath deceived thee, thou that dwellest in the clefts of the rock, whose habitation is high; that saith in his heart, Who shall bring me down to the ground? |
| 4 Bygger du end højt som ørnen, er end din rede blandt stjerner, jeg styrter dig ned derfra, så lyder det fra Herren. | 4 Om du end foor saa høyt op / som Ørnen / oc satt djn Rede iblant Stiernerne / da vil Jeg dog støde dig ned der fra / siger HErren. | 4 Though thou exalt thyself as the eagle, and though thou set thy nest among the stars, thence will I bring thee down, saith the LORD. |
| 5 Du skulle vel ikke have tyve til gæster, natlige voldsmænd? Hvor er du lagt øde; de stjæler jo alt, hvad de lyster! Du skulle vel ikke have høstmænd i vingården? Efterslæt levner de ikke! | 5 Dersom Tyfve hafve kommet til dig / der som NatteRøfvere komme / (hvorlunde est du udslet!) monne de icke da skulde hafve bortstaalet / det de hafve ladet dem nøye med? Om Vjnhøstere hafde kommet til dig / hafde de icke ladet nogle Qviste efter sig. | 5 If thieves came to thee, if robbers by night, (how art thou cut off!) would they not have stolen till they had enough? if the grapegatherers came to thee, would they not leave some grapes? |
| 6 Hvor blev dog Esau ransaget, hans skatte opsporet! | 6 Hvorlunde ere ( de Ting) udleete som Esau hafde / de Ting ere udsøgte som hand hafde skiult? | 6 How are the things of Esau searched out! how are his hidden things sought up! |
| 7 Alle dine forbundsfæller jog dig lige til grænsen, dine gode venner sveg dig, tog magten fra dig; for at skræmme dig lagde de fælder under din fod. | 7 Alle dine Forbunds Mænd forsende dig til Landemercket / Dine FredsMænd bedroge dig / de blefve dig formæctige: De som æde dit Brød / skulle legge en Bulde under dig / der er ingen forstand i hannem. | 7 All the men of thy confederacy have brought thee even to the border: the men that were at peace with thee have deceived thee, and prevailed against thee; they that eat thy bread have laid a wound under thee: there is none understanding in him. |
| 8 Visselig vil jeg på hin dag, lyder det fra Herren, udrydde de vise af Edom og klogskab af Esaus bjerge. | 8 Mon det icke skal skee paa den Dag / siger HErren / ad Forstand af Esaus bierg? | 8 Shall I not in that day, saith the LORD, even destroy the wise men out of Edom, and understanding out of the mount of Esau? |
| 9 Da skal dine helte lammes at rædsel, o Teman, og hver en mand ryddes ud at Esaus bjerge. | 9 Oc dine Stercke / O Theman skulle frycte saare / paa det ad hver af Esaus Bierg skal udryddis ved Mord / | 9 And thy mighty men, O Teman, shall be dismayed, to the end that every one of the mount of Esau may be cut off by slaughter. |
| 10 For drab og vold mod din broder Jakob skal du skjules af skam; udryddes skal du for evigt, | 10 For Vold mod djn Broder Jacob / skal skam skiule dig / oc du skalt udryddis æindelig. | 10 For thy violence against thy brother Jacob shame shall cover thee, and thou shalt be cut off for ever. |
| 11 fordi du så til, da fremmede raned hans gods og udlændinge kom i hans porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af dem. | 11 Paa den tjd du stoodst tvert ofver / der de Fremmede bortførde hans Hær fangne / oc ulændige ginge ind ad hans Port oc kaste Lood ofver jerusalem / da varst du ocsaa som een af dem. | 11 In the day that thou stoodest on the other side, in the day that the strangers carried away captive his forces, and foreigners entered into his gates, and cast lots upon Jerusalem, even thou wast as one of them. |
| 12 At nyde din broders dag, hans vanhelds dag, og glæde dig over judæerne på undergangens dag! At opspærre munden på trængselens dag, | 12 Du skulde da icke ville seeit (djn lyst) paa djn Broders Dag / paa den dag hand blef fremmed: icke heller glæddist ofver Juda Børn / paa den Dag de ødelagdes : icke heller vjt opladt djn Mund paa Trængsels dag. | 12 But thou shouldest not have looked on the day of thy brother in the day that he became a stranger; neither shouldest thou have rejoiced over the children of Judah in the day of their destruction; neither shouldest thou have spoken proudly in the day of distress. |
| 13 komme i mit folks port på ulykkens dag, være med til at nyde dets kval på ulykkens dag, gribe efter dets gods på ulykkens dag! | 13 Du skulde icke dragit ind ad mit Folckis Porte / i deres Jammers Tjd / Du skulde end hafve icke seeit (djn lyst) paa deres ulycke / i deres Jammers tjd : eller ladt (djne Hænder) komme paa deres gods / i deres Jammers tjd. | 13 Thou shouldest not have entered into the gate of my people in the day of their calamity; yea, thou shouldest not have looked on their affliction in the day of their calamity, nor have laid hands on their substance in the day of their calamity; |
| 14 At stå ved dalenes munding og dræbe de undslupne, prisgive dem, som slap bort, på trængselens dag! | 14 Du skulde icke staait paa Veyskællet / ad udrydde dem / som undflydde fra dem : Du skulde icke ofverantvordit de ofverblefne af dem i trængsels tjd. | 14 Neither shouldest thou have stood in the crossway, to cut off those of his that did escape; neither shouldest thou have delivered up those of his that did remain in the day of distress. |
| 15 Thi nær er Herrens dag over alle folkene; som du har gjort, skal der gøres med dig, gengæld kommer over dit hoved. | 15 Thi HErrens Dag er nær / ofver alle Hedningene : Lige som du giorde / saa skal dig skee / Djn Betaling skal komme igien paa dit Hofvet. | 15 For the day of the LORD is near upon all the heathen: as thou hast done, it shall be done unto thee: thy reward shall return upon thine own head. |
| 16 Thi som i drak på mit hellige bjerg, skal alle folkene drikke uden ophør; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig havde været til. | 16 Thi lige som j hafve drucket paa mit hellige Bierg / (saa) skulle alle Hedningene dricke stedze: ja de skulle dricke oc indsiuge / oc de skulle være / som de hafde icke været. | 16 For as ye have drunk upon my holy mountain, so shall all the heathen drink continually, yea, they shall drink, and they shall swallow down, and they shall be as though they had not been. |
| 17 Men på Zions bjerg skal der være frelse, og det skal være en helligdom, og Jakobs hus skal tage sine ejendomme i eje. | 17 Men der skulle end være nogle som skulle undkomme paa Zions bierg / oc der skal vorde en Helligdom: oc de af jacobs Huus skulle besidde deres Ejedom. | 17 But upon mount Zion shall be deliverance, and there shall be holiness; and the house of Jacob shall possess their possessions. |
| 18 Jakobs hus skal blive en ild og Josefs hus en lue, men Esaus hus skal blive strå, og de skal sætte ild derpå og fortære det, og ingen af Esaus hus skal undslippe, så sandt Herren har talet. | 18 Oc Jacobs huus skal blifve enJld / oc Josephs huus en Lue / Men Esaus huus til Halm / oc de skulle sætte Jld paa dem oc fortære dem / ad der skal intet ofverblifve for Esaus huus / thi Herren hafver talet det. | 18 And the house of Jacob shall be a fire, and the house of Joseph a flame, and the house of Esau for stubble, and they shall kindle in them, and devour them; and there shall not be any remaining of the house of Esau; for the LORD hath spoken it. |
| 19 De skal tage Sydlandet i ejesammen med Esaus bjerge og lavlandet sammen med filisterne; deskal tage Efraims mark i eje sammen med Samarias mark og ammoniterne sammen med Gilead. | 19 Oc de skulle arfvelig eye Synden / med Esaus Bierg / oc Dalen med Philisterne / ja de skulle besidde Epharaims marck oc Samaria marck / oc BenJamin (skal eye) Gilead. | 19 And they of the south shall possess the mount of Esau; and they of the plain the Philistines: and they shall possess the fields of Ephraim, and the fields of Samaria: and Benjamin shall possess Gilead. |
| 20 Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anæernes land i eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i Sefarad, skal tage Sydlandets byer i eje. | 20 Oc de (fængelig) henflytte af denne jsraels Børns Hær / (skulle eye det) som (vare før) de Ehananiters indtil Zarphath / oc de (fængslig) henflytte af Jerusalem / det som er i Sepharad / De skulle eye stæder mod Synden. | 20 And the captivity of this host of the children of Israel shall possess that of the Canaanites, even unto Zarephath; and the captivity of Jerusalem, which is in Sepharad, shall possess the cities of the south. |
| 21 Da drager redningsmænd fra Zions bjerg op for at holde dom over Esaus bjerge. Og så skal riget være Herrens. | 21 Oc Frelsere skulle opkomme paa Zions Bierg / oc Riget skal høre HErren til. Ende paa Abdiæ Bog. | 21 And saviours shall come up on mount Zion to judge the mount of Esau; and the kingdom shall be the LORD'S. |