Ordsprogenes bog 1 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Ordsprog af Salomo, Davids søn, Israels konge. | 1 Til ad kiende Vjsdom oc tuct. Ad forstaa forstandige Ord. | 1 The proverbs of Solomon the son of David, king of Israel; |
| 2 Af dem skal man lære visdom forstandig tale, | | 2 To know wisdom and instruction; to perceive the words of understanding; |
| 3 tage mod tugt, som gør klog, mod retfærdighed, ret og retsind; | 3 Ad anamme undervjsnings Tuct / Rætferdighed oc Dom / oc Oprictighed. | 3 To receive the instruction of wisdom, justice, and judgment, and equity; |
| 4 de skal give tankeløse klogskab, ungdommen kundskab og kløgt; | 4 Ad gifve de Enfoldige Vittighed / den unge Kundskab oc Kloghed/. | 4 To give subtlety to the simple, to the young man knowledge and discretion. |
| 5 den vise høre og øge sin viden, den forstandige vinde sig levekunst; | 5 Hvo som er vjs / hand høre til / oc forbedre sig i Lærdom / | 5 A wise man will hear, and will increase learning; and a man of understanding shall attain unto wise counsels: |
| 6 de skal lære at tyde ordsprog og billeder, de vises ord og gåder. | 6 Oc hvor som er forstandig / hand forstaa Ordsprock / oc udtydning / de Vjsis ord oc deres mørcke tale. | 6 To understand a proverb, and the interpretation; the words of the wise, and their dark sayings. |
| 7 Herrens frygt er kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter visdom og tugt. | 7 HErrens Fryct er Begyndelsen til Kundskab : de Daarlige foracte Vjsdom oc Tuct. | 7 The fear of the LORD is the beginning of knowledge: but fools despise wisdom and instruction. |
| 8 Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring. | 8 Min Søn / lyd din Faders Tuct / oc forlad icke din Moders Lov. | 8 My son, hear the instruction of thy father, and forsake not the law of thy mother: |
| 9 Thi begge er en yndig krans til dit hoved og kæder til din hals. | 9 Thi de ere en Naadis Smycke på Hofvet / oc Klæder om din Hals. | 9 For they shall be an ornament of grace unto thy head, and chains about thy neck. |
| 10 Min søn, sig nej, når syndere lokker! | 10 Min Søn / naar Syndere locke dig / da kom icke. | 10 My son, if sinners entice thee, consent thou not. |
| 11 Siger de: »kom med, lad os lure på den fromme, lægge baghold for sagesløs, skyldfri mand! | 11 Om de sige: Gack med os / vi ville luure efter Blod / (vi ville) skiule os mod den uskyldige uden Sag. | 11 If they say, Come with us, let us lay wait for blood, let us lurk privily for the innocent without cause: |
| 12 Som dødsriget sluger vi dem levende, med hud og hår, som for de i graven. | 12 Vi ville sluge dem lefvende / som Helfvede / ja ( ville sluge dem) gandske oc aldelis / som de der nedfaret Grafven. | 12 Let us swallow them up alive as the grave; and whole, as those that go down into the pit: |
| 13 Vi vinder os gods og guld, vi fylder vore huse med rov. | 13 Vi ville finde allehonde skønt gods / (oc) fylde vore Huus med Rof. | 13 We shall find all precious substance, we shall fill our houses with spoil: |
| 14 Gør fælles sag med os; vi har alle fælles pung!« | 14 Du skalt lodde med os: Vi ville alle hafve een Pung. | 14 Cast in thy lot among us; let us all have one purse: |
| 15 - Min søn, gå da ikke med dem, hold din fod fra deres sti; | 15 Min Søn / vandr icke den Vey med dem / forvar din Fod fra deres Stj. | 15 My son, walk not thou in the way with them; refrain thy foot from their path: |
| 16 thi deres fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde blod. | 16 Thi deres Fødder løbe til det onde: oc de skynde dem ad udgyde Blod. | 16 For their feet run to evil, and make haste to shed blood. |
| 17 Thi det er unyttigt at udspænde garnet for alle fugles øjne; | 17 Sandelig / det er forgefs / adkaste Garn for alle slags Fugles Øyne. | 17 Surely in vain the net is spread in the sight of any bird. |
| 18 de lurer på eget blod, lægger baghold for eget liv. | 18 Oc disse luure paa deres (eget) Blod / de skiule sig mod deres egne Siæle. | 18 And they lay wait for their own blood; they lurk privily for their own lives. |
| 19 Så går det enhver, der attrår rov, det tager sin herres liv. | 19 Saa gaar det med hver den / som staar efter Gierighed : den skal tage sin egne HErres Siæl. | 19 So are the ways of every one that is greedy of gain; which taketh away the life of the owners thereof. |
| 20 Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; | 20 Vjsdommen raaber der ude den lader sig høre paa Gaderne. | 20 Wisdom crieth without; she uttereth her voice in the streets: |
| 21 oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangene: | 21 Den raaber for / iblandt dem som buldre i Portens Døre / den taler sine Ord i Staden | 21 She crieth in the chief place of concourse, in the openings of the gates: in the city she uttereth her words, saying, |
| 22 Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? | 22 Hvor længe ville i Vanvittige elske Vanvittighed? oc Bespottere hafve sig Lyst til Bespottelse? Oc Gæcke hade Forstand? | 22 How long, ye simple ones, will ye love simplicity? and the scorners delight in their scorning, and fools hate knowledge? |
| 23 Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine ord: | 23 Vender eder til min Straf / See / jeg vil ofverflødig udøse eder min Aand : jeg vil kundgiøre eder mine Ord". | 23 Turn you at my reproof: behold, I will pour out my spirit unto you, I will make known my words unto you. |
| 24 Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det, | 24 Efterdi jeg raabte / oc I vilde icke / udbredde min Haand / oc ingen actede det / | 24 Because I have called, and ye refused; I have stretched out my hand, and no man regarded; |
| 25 men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, | 25 Oc I hafve ladet alt mit Raad fare / oc vilde icke lide min Straf: | 25 But ye have set at nought all my counsel, and would none of my reproof: |
| 26 derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, | 26 Da vil jeg oc lee i eders ulycke: jeg vil spotte / naar det kommer som I frycte: | 26 I also will laugh at your calamity; I will mock when your fear cometh; |
| 27 når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. | 27 Naar det kommer / som en Storm / det som I frycte for / Oc eders Ulycke grjber an / som en Hværvelbind: naar Angift oc Nød kommer ofver eder. | 27 When your fear cometh as desolation, and your destruction cometh as a whirlwind; when distress and anguish cometh upon you. |
| 28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, | 28 Da skulle de paakalde mig / men jeg skal icke svare: De skulle aarle søge mig / men skulle icke finde mig. | 28 Then shall they call upon me, but I will not answer; they shall seek me early, but they shall not find me: |
| 29 fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; | 29 Fordi de hadede Forstand / oc udvalde icke HErrens fryct / | 29 For that they hated knowledge, and did not choose the fear of the LORD: |
| 30 mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. | 30 De bevilgede icke mine Raad: foractede all min Straf. | 30 They would none of my counsel: they despised all my reproof. |
| 31 Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; | 31 Saa skullede æde af deres veyes Fruct / oc blifve mætte af deres raad. | 31 Therefore shall they eat of the fruit of their own way, and be filled with their own devices. |
| 32 thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang; | 32 Thi de Vanvittiges afvendelse skal sla dem ihiel / Oc Gæckes Lycke skal forderfve dem. | 32 For the turning away of the simple shall slay them, and the prosperity of fools shall destroy them. |
| 33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel. | 33 Men hvo som mig lyder / hand skal boo tryggelig: oc hand skal icke frycte for nogen ulycke. | 33 But whoso hearkeneth unto me shall dwell safely, and shall be quiet from fear of evil. |