Ordsprogenes bog 10 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg. | 1 X. Cap. En vjs Søn skal glæde en Fader / Men en ddarlig Søn er sin Moders Gremmelse. | 1 The proverbs of Solomon. A wise son maketh a glad father: but a foolish son is the heaviness of his mother. |
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død. | 2 rætferdigt Liggndefæ skulle icke gafne / men Rætferdighed redder fra Døøden | 2 Treasures of wickedness profit nothing: but righteousness delivereth from death. |
3 Herren lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig. | 3 HErren lader icke den Retferdigis Siæl hungre / Men hand skal udstøde de Ugudeliges Plagerj. | 3 The LORD will not suffer the soul of the righteous to famish: but he casteth away the substance of the wicked. |
4 Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig. | 4 En falsk haand giør arm : Men den Flittigis Haand giør rjg. | 4 He becometh poor that dealeth with a slack hand: but the hand of the diligent maketh rich. |
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten. | 5 Den som samler om Sommeren / hand er klog : (Men) den som sofver om Høsten / blifver beskæmmit / | 5 He that gathereth in summer is a wise son: but he that sleepeth in harvest is a son that causeth shame. |
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund. | 6 Velignelse er ofver den Rætferdigis Hofved : Men Fortrædelighed skal skiule de Ugudeliges Mund. | 6 Blessings are upon the head of the just: but violence covereth the mouth of the wicked. |
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen. | 7 Den Rætferdiges Ihukommelse blifver til Velsignelse : men de ugudeliges Nafn skal raade. | 7 The memory of the just is blessed: but the name of the wicked shall rot. |
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes. | 8 Den som er vjs af Hierer / annammer Budene / men den blifver fuldkraft / som hafver daarlige Læber. | 8 The wise in heart will receive commandments: but a prating fool shall fall. |
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. | 9 Den som vandrer frommeligen / hand skal vandre tryggeligen / Men den som forvender sine Veye / hand skal blifve kiend. | 9 He that walketh uprightly walketh surely: but he that perverteth his ways shall be known. |
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes. | 10 Den som blincker med Øyne / skal begynde Møye : Oc den som hafver dorlige Læber / skal kuldkastis. | 10 He that winketh with the eye causeth sorrow: but a prating fool shall fall. |
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund. | 11 Den Rætferdiges Mund er Lifsens Kilde : men Fortrædelighed skal skiule de ugudeliges Mund. | 11 The mouth of a righteous man is a well of life: but violence covereth the mouth of the wicked. |
12 Had vækker splid, kærlighed skjuler alle synder. | 12 Had opvecker Trætte : men Kierlighed skiuler ofver alle Ofvertrædelser. | 12 Hatred stirreth up strifes: but love covereth all sins. |
13 På den kloges læber fnder man visdom, stok er til ryg på mand uden vid. | 13 J den Forstandiges Læbe findes Vjsdom : Men paa Daarens Ryg skal være Rjs. | 13 In the lips of him that hath understanding wisdom is found: but a rod is for the back of him that is void of understanding. |
14 De vise gemmer den indsigt, de har, dårens mund er truende våde. | 14 De Vjse skulle glemme Forstand : men en Daris Mund er nær ved Forderfvelse. | 14 Wise men lay up knowledge: but the mouth of the foolish is near destruction. |
15 Den riges gods er hans faste stad, armod de ringes våde. | 15 Den Rjgis Gods er hans faste Stad : Men de Fattiges Armod er deres Forderfvelse. | 15 The rich man's wealth is his strong city: the destruction of the poor is their poverty. |
16 Den retfærdiges vinding tjener til liv, den gudløses indtægt til synd. | 16 Det en Rætferdig gir / er til Lifvet / den ugudeligis Indkom er til Synd. | 16 The labour of the righteous tendeth to life: the fruit of the wicked to sin. |
17 At vogte på tugt er vej tiilivet, vild farer den, som viser revselse fra sig. | 17 Ad holde Tuctelse / er Vey til Lifvet : men den som forlader straffen / hand fører i Vildfarelse. | 17 He is in the way of life that keepeth instruction: but he that refuseth reproof erreth. |
18 Retfærdige læber tier om had, en tåbe er den, der udspreder rygter. | 18 Den som skiuler Had / hand hafver falske Læber / oc den som udfører Vanrøcte / hand (er) en Daare. | 18 He that hideth hatred with lying lips, and he that uttereth a slander, is a fool. |
19 Ved megen tale undgås ej brøde, klog er den, der vogter sin mund. | 19 Hvor mange Ord ere / der feyler icke Ofvertrædelse : Men den som holder sine Læber / (hand er) klog. | 19 In the multitude of words there wanteth not sin: but he that refraineth his lips is wise. |
20 Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv, gudløses hjerte er intet værd. | 20 Den Rætferdigis Tunge er udvalt Sølf : men de Ugudeliges Hierte er intet værd. | 20 The tongue of the just is as choice silver: the heart of the wicked is little worth. |
21 Den retfærdiges læber nærer mange, dårerne dør af mangel på vid. | 21 Den Rætferdigis Læbe skulle føde mange : Men Daarer skulle døø i Daarlighed. | 21 The lips of the righteous feed many: but fools die for want of wisdom. |
22 Herrens velsignelse, den gør rig, slid og slæb lægger intet til. | 22 HErrens Velsignelse den giør rjg: Oc giør icke meere Møye med sig. | 22 The blessing of the LORD, it maketh rich, and he addeth no sorrow with it. |
23 For tåben er skændselsgerning en leg, visdom er leg for mand med indsigt. | 23 Det er for en Daare som skæmpt / naar hand giør en Last : Men Vjsdom er en Mands Forstandighed. | 23 It is as sport to a fool to do mischief: but a man of understanding hath wisdom. |
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet. | 24 Det den ugudelige frycter for / skal komme paa hannem : men hvad de Rætferdige begiere / skal (Gud) gifve. | 24 The fear of the wicked, it shall come upon him: but the desire of the righteous shall be granted. |
25 Når storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig grund. | 25 Ligesom en Hværvelvinde far ofver / (saa er) oc den ugudelige icke meere : Men den Rætferdige er en ævig Grundvold. | 25 As the whirlwind passeth, so is the wicked no more: but the righteous is an everlasting foundation. |
26 Som eddike for tænder og røg for øjne så er den lade for dem, der sender ham. | 26 Ligesom Ædicke er for Tænderne / oc røg for Øynene : saa er den Lade / for dem som hannem udsende. | 26 As vinegar to the teeth, and as smoke to the eyes, so is the sluggard to them that send him. |
27 Herrens frygt lægger dage til, gudløses år kortes af. | 27 HErrens Fryct skal forlænge Dagene: men de ugudeliges Aar skulle forstæckes. | 27 The fear of the LORD prolongeth days: but the years of the wicked shall be shortened. |
28 Retfærdige har glæde i vente, gudløses håb vil briste. | 28 De Rætferdiges Ventelse er Glæde : men de ugudeliges Haab skal forgaa. | 28 The hope of the righteous shall be gladness: but the expectation of the wicked shall perish. |
29 For lydefri vandel er Herren et værn, men en rædsel for udådsmænd. | 29 HErrens Vey er den Frommis Styrcke / men Forderfvelse hør til Mizzdædere . | 29 The way of the LORD is strength to the upright: but destruction shall be to the workers of iniquity. |
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i landet. | 30 Den Rætferdige skal icke fuuble ævindelig : men de ugudelige skulle icke blifve i Landet | 30 The righteous shall never be removed: but the wicked shall not inhabit the earth. |
31 Den retfærdiges mund bærer visdoms frugt, den falske tunge udryddes. | 31 Den Retfærdigis Mund forstemme Vjsdom : men en fortrædelig Tunge skal af skæris. | 31 The mouth of the just bringeth forth wisdom: but the froward tongue shall be cut out. |
32 Den retfærdiges læber søger yndest, gudløses mund bærer falskheds frugt. | 32 De rætferdiges Læbe skulle kiende hvad behageligt er : men de ugudeligis Mund forderfvelige Ting. | 32 The lips of the righteous know what is acceptable: but the mouth of the wicked speaketh frowardness. |