Ordsprogenes bog 14 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned. | 1 XIV. Cap. HVer af de vjse Qvinder bygger sit Huus : Men en Daarlig skal bryde det ned med sine Hænder. | 1 Every wise woman buildeth her house: but the foolish plucketh it down with her hands. |
| 2 Hvo redeligt vandrer, frygter Herren, men den, som går krogveje, agter ham ringe. | 2 Den som vandrer i sin Oprictighed / hand frycter HErren : men den som vjger af sine Veye / hand foracter hannem. | 2 He that walketh in his uprightness feareth the LORD: but he that is perverse in his ways despiseth him. |
| 3 I Dårens mund er ris til hans ryg, for de vise står læberne vagt. | 3 J Daarens Mund er Hofmods Kiæp : Men de Vjses Læber skulle forvare dem. | 3 In the mouth of the foolish is a rod of pride: but the lips of the wise shall preserve them. |
| 4 Når der ikke er okser, er laden tom, ved tyrens kraft bliver høsten stor. | 4 Der som ingen Øxen er / der er krubben reen : Men ved Øxens Kraft / er megetn Indkomme. | 4 Where no oxen are, the crib is clean: but much increase is by the strength of the ox. |
| 5 Sanddru vidne lyver ikke, det falske vidne farer med løgn. | 5 Et trofast Vidne liuver icke : men et falskt Vidne taler dristige Løgn. | 5 A faithful witness will not lie: but a false witness will utter lies. |
| 6 Spotter søger visdom, men finder den ikke, til kundskab kommer forstandig let. | 6 Spotteren søger vjsdom / oc den findes icke : Men for den Vittige er Kundskab læt | 6 A scorner seeketh wisdom, and findeth it not: but knowledge is easy unto him that understandeth. |
| 7 Gå fra en mand, som er en tåbe, der mærker du intet til kundskabs læber. | 7 Gack langt fra en daarlig Mand / Thi du skalt icke finde der Kundskabs Læber / | 7 Go from the presence of a foolish man, when thou perceivest not in him the lips of knowledge. |
| 8 Den kloge i sin visdom er klar på sin vej, men tåbers dårskab er svig. | 8 Det er den Klogis Vjsdom / ad hand acter paa sin Vey : men Svig er Daares Gieckelighed. | 8 The wisdom of the prudent is to understand his way: but the folly of fools is deceit. |
| 9 Med dårer driver skyldofret spot, men velvilje råder iblandt retsindige. | 9 En hver af Daarer skal besmycke sin Last : Men iblandt de Oprictige er Godtviflighed . | 9 Fools make a mock at sin: but among the righteous there is favour. |
| 10 Hjertet kender sin egen kvide, fremmede blander sig ej i dets glæde. | 10 Et Hierte kiender sin Siæls Bitterhed : oc en Fremmede skal icke menge sig der udi dens Glædskab. | 10 The heart knoweth his own bitterness; and a stranger doth not intermeddle with his joy. |
| 11 Gudløses hus lægges øde, retsindiges telt står i Blomst. | 11 Du ugudeliges Huus skal udflettis : men de Oprictiges Bolig skal blomstris. | 11 The house of the wicked shall be overthrown: but the tabernacle of the upright shall flourish. |
| 12 Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. | 12 Der er en Vey som fiunis ræt for en Mand : men det sidste der af er Døødsens Vey. | 12 There is a way which seemeth right unto a man, but the end thereof are the ways of death. |
| 13 Selv under latter kan hjertet lide, og glædens ende er kummer. | 13 Hiertet skal oc / i det det leer / hafve Smerte oc det sidste af den Glæde er Bedrøfvelse. | 13 Even in laughter the heart is sorrowful; and the end of that mirth is heaviness. |
| 14 Af sine veje mættes den frafaldne, af sine gerninger den, som er god. | 14 Den som hafver et fravent Hierte / skal mættis af sine Veye / men en god Mand (vjger) fra hannem. | 14 The backslider in heart shall be filled with his own ways: and a good man shall be satisfied from himself. |
| 15 Den tankeløse tror hvert ord, den kloge overtænker sine skridt. | 15 En Simpel troer alting : men en Klog mercker paa sin Gang. | 15 The simple believeth every word: but the prudent man looketh well to his going. |
| 16 Den vise ængstes og skyr det onde, tåben buser sorgløs på. | 16 En Vjs frycter / oc vjger fra ont : men en Daare far igiennem / oc er dristig. | 16 A wise man feareth, and departeth from evil: but the fool rageth, and is confident. |
| 17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld mand. | 17 En som er hastig / skal giøre Daarlighed / men en underfundig Mand skal hadis. | 17 He that is soon angry dealeth foolishly: and a man of wicked devices is hated. |
| 18 De tankeløse giver dårskab i arv, de kloge efterlader sig kundskab. | 18 De Vanvittige arve Daarlighed men de Kloge skulle krune sig med Forstand. | 18 The simple inherit folly: but the prudent are crowned with knowledge. |
| 19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges døre. | 19 De Onde ere bøyede for de Gode / Oc de ugudelige hos en Rætvjsis Port. | 19 The evil bow before the good; and the wicked at the gates of the righteous. |
| 20 Fattigmand hades endog af sin ven, men rigmands venner er mange. | 20 En Fattig hadis oc af sin Næste / men de som elske en Rjg / ere mange. | 20 The poor is hated even of his own neighbour: but the rich hath many friends. |
| 21 Den, der foragter sin næste, synder, lykkelig den, der har medynk med arme. | 21 Hvor som forsmaar sin Næste / hand synder : men den som forbarmer sig ofver de Spagfærdige / hand er salig. | 21 He that despiseth his neighbour sinneth: but he that hath mercy on the poor, happy is he. |
| 22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder nåde og trofasthed. | 22 Skulde de icke fare vild som betracte Ont : men de som optæncke Got / dem skal vederfaris Miskundhed et Troskaf. | 22 Do they not err that devise evil? but mercy and truth shall be to them that devise good. |
| 23 Ved al slags møje vindes der noget, mundsvejr volder kun tab. | 23 Hvor mand arbeyder / der er Baade : man hvor mand bruger mange ord / der kommer det alleeniste til Fattigdom | 23 In all labour there is profit: but the talk of the lips tendeth only to penury. |
| 24 De vises krone er kløgt, tåbers krans er dårskab. | 24 De Vjses Rune er deres Rjgdom : Men Narres Daarlighed blifver Daarlighed. | 24 The crown of the wise is their riches: but the foolishness of fools is folly. |
| 25 Sanddru vidne Frelser sjæle; den, som farer med løgn, bedrager. | 25 Et trofast Vidne redder Sjæle : men Svig skal udblæde Løgn | 25 A true witness delivereth souls: but a deceitful witness speaketh lies. |
| 26 Den stærkes tillid er Herrens frygt, hans sønner skal have en tilflugt. | 26 J HErrens Fryct er en tryg Styrcke / oc hans Børn skulle beskærmes | 26 In the fear of the LORD is strong confidence: and his children shall have a place of refuge. |
| 27 Herrens frygt er en livsens kilde, derved undgås dødens snarer. | 27 HErrens Fryct er Lifsens Kilde / ad mand kand vige fra Døødsens Snarer | 27 The fear of the LORD is a fountain of life, to depart from the snares of death. |
| 28 At folket er stort, er kongens hæder, brist på folk er fyrstens fald. | 28 Det er en Konges ære / ad hand hafver meget Folck : men hvor lidet Folck er / det er enHErres forstyrrelse. | 28 In the multitude of people is the king's honour: but in the want of people is the destruction of the prince. |
| 29 Den sindige er rig på indsigt, den heftige driver det vidt i dårskab. | 29 Hvo som er langmodig / er meget villig : den som er hastig / hand ophefver Daarskab | 29 He that is slow to wrath is of great understanding: but he that is hasty of spirit exalteth folly. |
| 30 Sagtmodigt hjerte er liv for legemet, avind er edder i benene. | 30 Et sunt Hierte er Legomets Ljs : men Afvind er Røde i beenene. | 30 A sound heart is the life of the flesh: but envy the rottenness of the bones. |
| 31 At kue den ringe er hån mod hans skaber, han æres ved medynk med fattige. | 31 Hvo som fortrycker den Arme / hand forhaaner den som giorde haunem / men hvo som forbarmer sig ofver den Fattige / hand ærer hannem. | 31 He that oppresseth the poor reproacheth his Maker: but he that honoureth him hath mercy on the poor. |
| 32 Ved sin ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri færd er retfærdige trygge. | 32 Den ugudelige skal udrifvis i sinn Ondskab : men den Rætvjse er træstig i sin Døød. | 32 The wicked is driven away in his wickedness: but the righteous hath hope in his death. |
| 33 Visdom bor i forstandiges hjerte, i tåbers indre kendes den ikke. | 33 Vjsdom skal hvile i den vittiges Hierte ; men det / som er i Daarer / skal blifve kiendt. | 33 Wisdom resteth in the heart of him that hath understanding: but that which is in the midst of fools is made known. |
| 34 Retfærdighed løfter et folk, men synd er folkenes skændsel. | 34 Rætferdighed skal ophøye et Folck : men Synd er en ynckelig TIng iblandt Folck . | 34 Righteousness exalteth a nation: but sin is a reproach to any people. |
| 35 En klog tjener har kongens yndest, en vanartet rammer hans vrede. | 35 Kongens Velbehagelighed er til en klog Svend : Men den som beskæmmer (hannem/) blifver hand vred paa. | 35 The king's favour is toward a wise servant: but his wrath is against him that causeth shame. |