Ordsprogenes bog 15 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag. | 1 XV. Cap. ET milt Svar kand vende Vrede : menet hart Ord opvæcker Grumhed. | 1 A soft answer turneth away wrath: but grievous words stir up anger. |
| 2 Vises tunge drypper af kundskab, dårskab strømmer fra tåbers mund. | 2 De vjses Tunge giør god Forstand : men Daareres Mund udgyder Daarlighed. | 2 The tongue of the wise useth knowledge aright: but the mouth of fools poureth out foolishness. |
| 3 Alle vegne er Herrens øjne, de udspejder onde og gode. | 3 HErrens Øyne ere allesteds / Som beskue Onde oc Gode. | 3 The eyes of the LORD are in every place, beholding the evil and the good. |
| 4 Et livets træ er tungens mildhed, dens falskhed giver hjertesår. | 4 Tungens Lærdom er Liffens Træ : men naar der er Forderfvelse i den / da er det som naar noget bryster af Vær. | 4 A wholesome tongue is a tree of life: but perverseness therein is a breach in the spirit. |
| 5 Dåre lader hånt om sin faders tugt, klog er den, som tager vare på revselse. | 5 En Daare vegrer sin Fader Tyctelse : men den som bevarer Refselse / skal blifve klog. | 5 A fool despiseth his father's instruction: but he that regardeth reproof is prudent. |
| 6 Den retfærdiges hus har megen velstand, den gudløses høst lægges øde. | 6 J den Rætferdigis Huus er Guds nock : men der er Forstyrrelse i den ugudeligis Indkomme. | 6 In the house of the righteous is much treasure: but in the revenues of the wicked is trouble. |
| 7 Vises læber udstrør kundskab, tåbers hjerte er ikke ret. | 7 De Vjsis Læber skulle udstrøe Forstand : men Daarernes Hierte er icke saa. | 7 The lips of the wise disperse knowledge: but the heart of the foolish doeth not so. |
| 8 Gudløses offer er Herren en gru, retsindiges bøn har han velbehag i. | 8 De ugudeliges Offer er HErren en Vederstyggelighed : men de Oprictiges Bøn er hans Velbehagelighed. | 8 The sacrifice of the wicked is an abomination to the LORD: but the prayer of the upright is his delight. |
| 9 Den gudløses færd er Herren en gru, han elsker den, der stræber efter retfærd. | 9 De ugudeliges Vey er HErren en Vederstyggelighed : men den som følger Rætferdighed efter / skal hand elske. | 9 The way of the wicked is an abomination unto the LORD: but he loveth him that followeth after righteousness. |
| 10 Streng tugt er for den, der forlader vejen; den, der hader revselse, dør. | 10 Refselse er ond / for den som forlader en Stj : Den som hader Tuctelse / hand skal døø. | 10 Correction is grievous unto him that forsaketh the way: and he that hateth reproof shall die. |
| 11 Dødsrige og afgrund ligger åbne for Herren, endsige da menneskebørnenes hjerter. | 11 Helfvede oc Forderfvelse (er) for HErren : hvor meget meere Minniskenes Børns Hierter? | 11 Hell and destruction are before the LORD: how much more then the hearts of the children of men? |
| 12 Spotteren ynder ikke at revses, til vismænd går han ikke. | 12 En Spottere vil icke gierne ljde den hannem straffer : hand skal icke gaa til de Vjse. | 12 A scorner loveth not one that reproveth him: neither will he go unto the wise. |
| 13 Glad hjerte giver venligt ansigt, ved hjertesorg bliver modet brudt. | 13 Et glad Hierte giør lystigt Ansict : men i Hiertesorg falder Modet. | 13 A merry heart maketh a cheerful countenance: but by sorrow of the heart the spirit is broken. |
| 14 Den forstandiges hjerte søger kundskab, tåbers mund lægger vind på dårskab. | 14 Et klogt Hierte skal søge Forstand : men Daareres munde skulle fødes med Daarlighed. | 14 The heart of him that hath understanding seeketh knowledge: but the mouth of fools feedeth on foolishness. |
| 15 Alle den armes dage er onde, glad hjerte er stadigt gæstebud. | 15 Alle den Elendigis Dage ere onde : men et got mod er et ideligt Gæstebud. | 15 All the days of the afflicted are evil: but he that is of a merry heart hath a continual feast. |
| 16 Bedre lidet med Herrens frygt end store skatte med uro. | 16 Lidet er bedre i HErrens Fryct / end stoort Liggendefæ / naar der er uro udi. | 16 Better is little with the fear of the LORD than great treasure and trouble therewith. |
| 17 Bedre en ret grønt med kærlighed end fedet okse og had der hos. | 17 Bedre er en Ræt Kaal / nar det er Kierlighed hos / end en feed Oxe. / naar der er Had hos. | 17 Better is a dinner of herbs where love is, than a stalled ox and hatred therewith. |
| 18 Vredladen mand vækker splid, sindig mand stiller trætte. | 18 En vredactig Mand skal opvæcke trætte : men en langmodig skal stille Kjf. | 18 A wrathful man stirreth up strife: but he that is slow to anger appeaseth strife. |
| 19 Den lades vej er spærret af tjørn, de flittiges sti er banet. | 19 Den ladis Vey er som et Torngiærde : men de Oprictiges Stj er vel banet. | 19 The way of the slothful man is as an hedge of thorns: but the way of the righteous is made plain. |
| 20 Viis søn glæder sin fader, tåbe til menneske foragter sin moder. | 20 En vjs Søn skal glæde Faderen : men et daarligt Menniske foracter sin Moder. | 20 A wise son maketh a glad father: but a foolish man despiseth his mother. |
| 21 Dårskab er glæde for mand uden vid, mand med indsigt går lige frem. | 21 Daarlighed er den Vanvittige en Glæde : men en forstandig Mand blifver paa den rætte Vey. | 21 Folly is joy to him that is destitute of wisdom: but a man of understanding walketh uprightly. |
| 22 Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer, de lykkes, når mange rådslår. | 22 Anslag blifver til intet / der som icke er hemmelig Raad : men hvor der ere mange raadgifvere / der skal det bestaa. | 22 Without counsel purposes are disappointed: but in the multitude of counsellors they are established. |
| 23 Mand er glad, når hans mund kan svare, hvor godt er et ord i rette tid. | 23 Det er en mands Glæde / naar hand svarer ræt : oc et Ord i sin Tjd / hvor godt er det? | 23 A man hath joy by the answer of his mouth: and a word spoken in due season, how good is it! |
| 24 Den kloge går opad på livets vej for at undgå dødsriget nedentil. | 24 Liffens Vey er den Vittige ofven til paa det hand skal fly fra helfvede neden til. | 24 The way of life is above to the wise, that he may depart from hell beneath. |
| 25 Hovmodiges hus river Herren bort, han fastsætter enkens skel. | 25 HErren skal nedbryde de Hoffærdigies Huus : men hand skal stadfeste Enckernes landemercke. | 25 The LORD will destroy the house of the proud: but he will establish the border of the widow. |
| 26 Onde tanker er Herren en gru, men hulde ord er rene. | 26 Den Ondis Anslag er HErren en Vederstyggelighed : men de Reenes ere lysgige tale. | 26 The thoughts of the wicked are an abomination to the LORD: but the words of the pure are pleasant words. |
| 27 Den øder sit hus, hvem vinding er alt; men leve skal den, der hader gave. | 27 Den som er meget gierig / forstyrer sit Huus : men den som hader Gafver / hand skal lefve. | 27 He that is greedy of gain troubleth his own house; but he that hateth gifts shall live. |
| 28 Den retfærdiges hjerte tænker, før det svarer, gudløses mund lader ondt strømme ud. | 28 Den Rætferdigis Hierte skal optæncke hvad der skal svaris : men de ugudeliges Mund skal udgyde ont. | 28 The heart of the righteous studieth to answer: but the mouth of the wicked poureth out evil things. |
| 29 Herren er gudløse fjern, men hører retfærdiges bøn. | 29 HErren er langt fra de ugudelige : men hand skal høre de Rætferdigies Bøn. | 29 The LORD is far from the wicked: but he heareth the prayer of the righteous. |
| 30 Milde øjne fryder hjertet, godt bud giver marv i benene. | 30 Øyenes Lius skal glæde Hiertet : Et got Rycte skal feede Been. | 30 The light of the eyes rejoiceth the heart: and a good report maketh the bones fat. |
| 31 Øret, der lytter til livsens revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise. | 31 Det Øre som hører Lifsens Refselse / skal blifve iblant de Vjse. | 31 The ear that heareth the reproof of life abideth among the wise. |
| 32 Hvo tugt forsmår, lader hånt om sin sjæl, men vid fanger den, der lytter til revselse. | 32 Dens om vegrer Tuct / hand foracter til Siæl : men den som hører Refselse / hand blifver klog. | 32 He that refuseth instruction despiseth his own soul: but he that heareth reproof getteth understanding. |
| 33 Herrens frygt er tugt til visdom, ydmyghed først og siden ære. | 33 HErrens Fryct er Vjsdoms Tuct / Oc Ydmyghed (gaar) for Ære. | 33 The fear of the LORD is the instruction of wisdom; and before honour is humility. |