Ordsprogenes bog 16 |
1931 | 1647 | King James Version |
1 Hjertets råd er menneskets sag. Tungens svar er fra Herren. | 1 XVI. Cap. DEt staar til et Menniske hvad hand vil sætte sig for i Hiertet men det kennis af HErren / hvad Tungen skal tale. | 1 The preparations of the heart in man, and the answer of the tongue, is from the LORD.All the ways of a man are clean in his own eyes; but the LORD weigheth the spirits. |
2 En mand holder al sin færd for ren, men Herren vejer ånder. | 2 Hver mands veye ere reene for hans Øyne : men HErren er den som ofverveyer Aander. | 2 Commit thy works unto the LORD, |
3 vælt dine gerninger på Herren, så skal dine planer lykkes. | 3 Befal HErren dine Gierninger / saa skulle dine Anslag stadfestis. | 3 and thy thoughts shall be established. |
4 Alt skabte Herren, hvert til sit, den gudløse også for ulykkens dag. | 4 HErren ahfver giort alting for sin egen skyld : Oc end den Ugudelige til en ond Dag. | 4 The LORD hath made all things for himself: yea, even the wicked for the day of evil. |
5 Hver hovmodig er Herren en gru, visselig slipper han ikke for straf. | 5 Hver som er Hofmodig af Hiertet / er HErren en Vederstyggelighed vil hand end slaa Haand i hand / saa skal hand dog icke glifve ustraffit. | 5 Every one that is proud in heart is an abomination to the LORD: though hand join in hand, he shall not be unpunished. |
6 Ved mildhed og troskab sones brøde, ved Herrens frygt undviger man ondt. | 6 Ved Miskundhed oc sandhed / forligis Missgierning : oc ved HErrens Fryct flyer mand det onde. | 6 By mercy and truth iniquity is purged: and by the fear of the LORD men depart from evil. |
7 Når Herren har behag i et menneskes veje, gør han endog hans fjender til venner. | 7 Naar HERREN hafver Lyst til en Mands Vey / da giør hand oc hans Fiender til freds med hannem. | 7 When a man's ways please the LORD, he maketh even his enemies to be at peace with him. |
8 Bedre er lidet med retfærd end megen vinding med uret. | 8 Lidet er bedre med Rætferdighed / end megen Indkomme uden Ræt. | 8 Better is a little with righteousness than great revenues without right. |
9 Menneskets hjerte udtænker hans vej, men Herren styrer hans fjed. | 9 Menniskenes Hierte optæncker sin Vey : men HErren bereder hans gang. | 9 A man's heart deviseth his way: but the LORD directeth his steps. |
10 Der er Gudsdom på kongens læber, ej fejler hans mund, når han dømmer. | 10 Der er Spaadom påå en Kongis Læber : hans Mund skal icke ofvertræde i Dom | 10 A divine sentence is in the lips of the king: his mouth transgresseth not in judgment. |
11 Ret bismer og vægtskål er Herrens, hans værk er alle posens lodder. | 11 Ræt Væct oc Veyskaale høre HErren til : Alle Væct i Sæcken ere hans Gierning. | 11 A just weight and balance are the LORD's: all the weights of the bag are his work. |
12 Gudløs færd er konger en gru, thi ved retfærd grundfæstes tronen. | 12 Det er en Vederstyggelighed for Konger / ad giøre ont : thi ved rætvjshed stadfestis Thronen. | 12 It is an abomination to kings to commit wickedness: for the throne is established by righteousness. |
13 Retfærdige læber har kongens yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. | 13 Rætferdigheds Læber ere Konger en Velbehagelihed : oc den som taler oprictige Ting skal hver (af dem) elske. | 13 Righteous lips are the delight of kings; and they love him that speaketh right. |
14 Kongens vrede er dødens bud, vismand evner at mildne den. | 14 Kongens Vrede ere Døødsens Bud men en vjs Mand skal formilde den . | 14 The wrath of a king is as messengers of death: but a wise man will pacify it. |
15 I kongens åsyns lys er der liv, som vårregnens sky er hans yndest. | 15 Naar Kongens Ansict er venligt / det er lifvet : oc hans Naade er som en Sky til en sildekommendis Regn | 15 In the light of the king's countenance is life; and his favour is as a cloud of the latter rain. |
16 At vinde visdom er bedre end guld, at vinde indsigt mere end sølv. | 16 Ad fly sig Vjsdom / hvor meget er den bedre end purt Guld? Oc ad fly sig Vittighed / er ædeler end Sølf | 16 How much better is it to get wisdom than gold! and to get understanding rather to be chosen than silver! |
17 De retsindiges vej er at vige fra ondt; den vogter sit liv, som agter på sin vej. | 17 De Oprictiges slagne Vey er ad flye fra det Onde : hvor der forvarer sin vey / hand bevarer sit Lif. | 17 The highway of the upright is to depart from evil: he that keepeth his way preserveth his soul. |
18 Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen. | 18 For Forderfvelse (er) Hoffærdighed: Oc for Fald et høyt Mod. | 18 Pride goeth before destruction, and an haughty spirit before a fall. |
19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele bytte med stolte. | 19 Det er bedre at ydmyge sig i Aanden med de Spagfærdige / end ad deele Rof med de Hofmodige. | 19 Better it is to be of an humble spirit with the lowly, than to divide the spoil with the proud. |
20 Vel går det den, der mærker sig ordet; lykkelig den, der stoler på Herren. | 20 Hvo som forstaar sig paa en Ting / hand skal finde got : oc den som forlader sig paa HErren / hand er lycksalig. | 20 He that handleth a matter wisely shall find good: and whoso trusteth in the LORD, happy is he. |
21 Den vise kaldes forstandig, læbernes sødme øger viden. | 21 Den som er vjs i Hiertet / skal kaldis vittig : oc Sødhed i Læberne formeerer Lærdom. | 21 The wise in heart shall be called prudent: and the sweetness of the lips increaseth learning. |
22 Kløgt er sin mand en livsens kilde, dårskab er dårers tugt. | 22 Vittighed / hvo den hafver / er ljfsens Kilde : men Tuct er Darrer en Daarlighed. | 22 Understanding is a wellspring of life unto him that hath it: but the instruction of fools is folly. |
23 Den vises hjerte giver munden kløgt, på læberne lægger det øget viden. | 23 Den Vjsis Hierte skal undervjse hans Mund / oc formeere Lærdom paa hans Læber . | 23 The heart of the wise teacheth his mouth, and addeth learning to his lips. |
24 Hulde ord er som flydende honning, søde for sjælen og sunde for legemet. | 24 Venlige Tale er en Hunnigkage / som er sød for Siælen / oc en Lægdom for Legomet. | 24 Pleasant words are as an honeycomb, sweet to the soul, and health to the bones. |
25 Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje. | 25 Der er en Vey til som siunis en Mand ræt : men det sidste der af er Veye til Døøden. | 25 There is a way that seemeth right unto a man, but the end thereof are the ways of death. |
26 En arbejders hunger arbejder for ham, thi mundens krav driver på ham. | 26 hans Siæl / som arbeyder / arbeyder for sig self : thi hans Mund bøyer sig ofver hannem self. | 26 He that laboureth laboureth for himself; for his mouth craveth it of him. |
27 En nidding graver ulykkesgrave, det er, som brændte der ild på hans læber. | 27 En unyttig Mand opgrafver lycke / oc paa hans Læder er som en gloendis Ild. | 27 An ungodly man diggeth up evil: and in his lips there is as a burning fire. |
28 Rænkefuld mand sætter splid; den, der bagtaler, skiller venner. | 28 En vanartig Mand kommer Trætte af sted : Oc en Bagvaskere giør Førsterne ueens. | 28 A froward man soweth strife: and a whisperer separateth chief friends. |
29 Voldsmand lokker sin næste og fører ham en vej, der ikke er god. | 29 En Fortrædelig locker sin Næste / oc leder hannem paa en Vey som er icke god. | 29 A violent man enticeth his neighbour, and leadeth him into the way that is not good. |
30 Den, der stirrer, har rænker for; knibes læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. | 30 Hvo der lucker sine Øyne / hand (giør det) ad tæncke Forderfvelser : hvo som bjder i sine Læber / hand fuldkommer ont. | 30 He shutteth his eyes to devise froward things: moving his lips he bringeth evil to pass. |
31 Grå hår er en dejlig krone, den vindes på retfærds vej. | 31 Graa Haar ere Æris Krune / den skal findis paa Rætferdigheds Vey. | 31 The hoary head is a crown of glory, if it be found in the way of righteousness. |
32 Større end helt er sindig mand, større at styre sit sind end at tage en stad. | 32 En Langmodig er bedre end en Stærck : oc den som er herre ofver sit Sind / end den der indtager en Stad. | 32 He that is slow to anger is better than the mighty; and he that ruleth his spirit than he that taketh a city. |
33 I brystfolden rystes loddet, det falder, som Herren vil. | 33 Loddet kastis i Skødet / men alt det er skal dømmis om / det kommer fra HErren. | 33 The lot is cast into the lap; but the whole disposing thereof is of the LORD. |