Ordsprogenes bog 17 |
1931 | 1647 | King James Version |
| 1 Bedre en tør bid brød med fred end huset fuldt af sul med trætte. | 1 XVII. Cap. Bedre er en tør mundbid / naar der er Rolighed hos end et Huus fult af slactet Qveg med Trætte. | 1 Better is a dry morsel, and quietness therewith, than an house full of sacrifices with strife. |
| 2 Klog træl bliver herre over dårlig søn og får lod og del mellem brødre. | 2 En klog Svens skal regiere ofver en Søn / som beskæmmer : oc hand skal skifte Arfven blant Brødre : | 2 A wise servant shall have rule over a son that causeth shame, and shall have part of the inheritance among the brethren. |
| 3 Digel til sølv og ovn til guld, men den, der prøver hjerter, er Herren. | 3 Lige som der er Degel til Sløfvet / oc Den til Guldet : såå prøfver oc HErren Hierter. | 3 The fining pot is for silver, and the furnace for gold: but the LORD trieth the hearts. |
| 4 Den onde hører på onde læber, løgneren lytter til giftige tunger. | 4 En Ond acter paa Ondskabs Læber / Falskhed lyder paa en skadelige Tinge. | 4 A wicked doer giveth heed to false lips; and a liar giveth ear to a naughty tongue. |
| 5 Hvo fattigmand spotter, håner hans skaber, den skadefro slipper ikke for straf. | 5 Hvo som bespotter den Fattige / hand forhaaner den som giorde hannem : hvo som glæder sig af Skade / hand blifver icke ustraffet. | 5 Whoso mocketh the poor reproacheth his Maker: and he that is glad at calamities shall not be unpunished. |
| 4 De gamles krone er børnebørn, sønners stolthed er fædre. | 4 Børne Børn / ere de Gamles Krune : Oc Børnenes ære deres Fædre. | 4 Children's children are the crown of old men; and the glory of children are their fathers. |
| 7 Ypperlig tale er ej for en dåre, end mindre da løgnfor den, som er ædel. | 7 Det staar en Daare icke vel / ad tale om Høye Ting : meget mindre en Første / ad hand gierne linger. | 7 Excellent speech becometh not a fool: much less do lying lips a prince. |
| 8 Som en troldsten er gave i giverens øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin virkning. | 8 Skenck er en yndelig sten for den som eyer den / Til alt det den sig vil vende / skal den vel lyckis. | 8 A gift is as a precious stone in the eyes of him that hath it: whithersoever it turneth, it prospereth. |
| 9 Den, der dølger en synd, søger venskab, men den, der ripper op i en sag, skiller venner. | 9 Hvo som skiuler Ofvertrædelse / hand søger Venskaf : Men den som opripper en Sag / hand giør Førsterne ueens. | 9 He that covereth a transgression seeketh love; but he that repeateth a matter separateth very friends. |
| 10 Bedre virker skænd på forstandig end hundrede slag på en tåbe. | 10 Ad skaffe med ord / falder dybere i en Vittig / end ad sla en Daare hundrede gange. | 10 A reproof entereth more into a wise man than an hundred stripes into a fool. |
| 11 Den onde har kun genstridigbed for, men et skånselsløst bud er udsendt imod ham. | 11 Et bittert Menniske skal vist tracte efter ont : men der skal sendis en græstelig Engel paa hannem | 11 An evil man seeketh only rebellion: therefore a cruel messenger shall be sent against him. |
| 12 Man kan møde en bjørn, hvis unger er taget, men ikke en tåbe ud i hans dårskab. | 12 Det er bedre for en Mand ad møde en Biørn / som Ungerne ere fratagne / end en Daare i hans Daarlighed. | 12 Let a bear robbed of her whelps meet a man, rather than a fool in his folly. |
| 13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans hus skal vanheld ej vige. | 13 Hvo som betaler ont for godt / fra hans Huus skal ont icke henvjge. | 13 Whoso rewardeth evil for good, evil shall not depart from his house. |
| 14 At yppe strid er at åbne for vand, hold derfor inde, før strid bryder løs. | 14 Hvo som begynder Trætte / hand er ljge som den der obner for Vand : Oc lad du af / før end Trætteren kommer bestelig herfor. | 14 The beginning of strife is as when one letteth out water: therefore leave off contention, before it be meddled with. |
| 15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge dele er Herren en gru. | 15 . Hvo som flyer er en ugudelige ad hafve ræt / Oc fordømmer en Rætferdig / De ere HErren baade en Vederstyggelighed. | 15 He that justifieth the wicked, and he that condemneth the just, even they both are abomination to the LORD. |
| 16 Hvad hjælper penge i tåbens hånd til at købe ham visdom, når viddet mangler? | 16 Hvor til skulle Penninge i Daarens hand hafver dog icke Vid der til. | 16 Wherefore is there a price in the hand of a fool to get wisdom, seeing he hath no heart to it? |
| 17 Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød. | 17 En Ven elsker altjd oc en Broder skal findis i Nød. | 17 A friend loveth at all times, and a brother is born for adversity. |
| 18 Mand uden vid giver håndslag og går i borgen for næsten. | 18 En daare sætter sin Haand ud / oc blifver fast Borgen til sin Næste. | 18 A man void of understanding striketh hands, and becometh surety in the presence of his friend. |
| 19 Ven af kiv er ven af synd; at højne sin dør er at attrå fald. | 19 Hvo der elsker trætte / hand sker Ofvertrædelse / Hvo som giør sin Dør høy / hand søger efter Forstyrring. | 19 He loveth transgression that loveth strife: and he that exalteth his gate seeketh destruction. |
| 20 Ej finder man lykke, når hjertet er vrangt, man falder i våde, når tungen er falsk. | 20 Et vanarrigt Hierte skal icke finde got : oc den som hafver vanartig Tunge / skal falde ulycke. | 20 He that hath a froward heart findeth no good: and he that hath a perverse tongue falleth into mischief. |
| 21 Den, der avler en tåbe, får sorg, dårens fader er ikke glad. | 21 Den som afler en Daare / hand afler hannem sig til Bedrøfvelse : oc en Daaris Fader skal icke glædis. | 21 He that begetteth a fool doeth it to his sorrow: and the father of a fool hath no joy. |
| 22 Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene. | 22 Et glad Hierte skal giøre gof (som) en Lægedom : men et bedrøfvet mod skal forstørre Been. | 22 A merry heart doeth good like a medicine: but a broken spirit drieth the bones. |
| 23 Den gudløse tager gave i løn for at bøje rettens gænge. | 23 Den ugudelige tager gierne hemlig Gafve / ad høye Rættens Stjer. | 23 A wicked man taketh a gift out of the bosom to pervert the ways of judgment. |
| 24 Visdom står den forstandige for øje, tåbens blik er ved jordens ende. | 24 Der er Vjsdom hos de Vittiges Ansiet men en Daaris Øyne ere ved Jordens Ende. | 24 Wisdom is before him that hath understanding; but the eyes of a fool are in the ends of the earth. |
| 25 Tåbelig søn er sin faders sorg, kvide for hende, som fødte ham. | 25 En daarlig Søn er sin Fader en Harm / oc en Bedrøfvelse for hende / som hannem fødde. | 25 A foolish son is a grief to his father, and bitterness to her that bare him. |
| 26 At straffe den, der har ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. | 26 Det er icke got ad mand legger Straff paa den Rætferdige / ad Førster sla (nogen) for Oprictighed. | 26 Also to punish the just is not good, nor to strike princes for equity. |
| 27 Den, som har kundskab tøjler sin tale, mand med forstand er koldblodig. | 27 Den som sparer sin tale / hand kiender hvad Forstand er / oc den som er facemodig / hand er en vittig Mand. | 27 He that hath knowledge spareth his words: and a man of understanding is of an excellent spirit. |
| 28 Selv dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine læber. | 28 Ocsaa en daare om hand sagde / kunde regnes vjs : Oc dem som holder sine Læber til vittig. | 28 Even a fool, when he holdeth his peace, is counted wise: and he that shutteth his lips is esteemed a man of understanding. |